Skip to main content

Full text of "Tilskueren Maanedsskrift Aargang 21 1904"

See other formats


C o og  le 


Det  hår  år  en  digital  kopia  av  en  bok  som  har  bevarats  i generationer  på  bibliotekens  hyllor  innan  Google  omsorgsfullt  skannade  in 
den.  Det  år  en  del  av  ett  projekt  for  att  gora  all  vårldens  bocker  mojliga  att  upptåcka  på  nåtet. 

Den  har  overlevt  så  långe  att  upphovsråtten  har  utgått  och  boken  har  blivit  allmån  egendom.  En  bok  i allmån  egendom  år  en  bok 
som  aldrig  har  varit  belagd  med  upphovsrått  eller  vårs  skyddstid  har  lopt  ut.  Huruvida  en  bok  har  blivit  allmån  egendom  eller  inte 
varierar  från  land  till  land.  Sådana  bocker  år  portar  till  det  forflutna  och  representerar  ett  overflod  av  historia,  kultur  och  kunskap 
som  många  gånger  år  svårt  att  upptåcka. 

Markeringar,  noteringar  och  andra  marginalanteckningar  i den  ursprungliga  boken  finns  med  i filen.  Det  år  en  påminnelse  om  bokens 
långa  fård  från  forlaget  till  ett  bibliotek  och  slutligen  till  dig. 

Rikt linjer  for  anvåndning 

Google  år  stolt  over  att  digitalisera  bocker  som  har  blivit  allmån  egendom  i samarbete  med  bibliotek  och  gora  dem  tillgångliga  for 
alla.  Dessa  bocker  tillhor  månskligheten,  och  vi  forvaltar  bara  kulturarvet.  Men  det  hår  arbetet  kostar  mycket  pengar,  så  for  att  vi 
ska  kunna  fortsåtta  att  tillhandahålla  denna  resurs,  har  vi  vidtagit  åtgårder  for  att  forhindra  kommersiella  foretags  missbruk.  Vi  har 
bland  annat  infort  tekniska  inskrånkningar  for  automatiserade  frågor. 

Vi  ber  dig  åven  att: 

• Endast  anvånda  filerna  utan  ekonomisk  vinning  i åtanke 

Vi  har  tagit  fram  Google  boksokning  for  att  det  ska  anvåndas  av  enskilda  personer,  och  vi  vill  att  du  anvånder  dessa  filer  for 
enskilt,  ideellt  bruk. 

• Avstå  från  automatiska  frågor 

Skicka  inte  automatiska  frågor  av  något  slag  till  Googles  system.  Om  du  forskar  i maskinoversåttning,  textigenkånning  eller  andra 
områden  dår  det  år  intressant  att  få  tillgång  till  stora  mångder  text,  ta  då  kontakt  med  oss.  Vi  ser  gårna  att  material  som  år 
allmån  egendom  an  vånds  for  dessa  syften  och  kan  kanske  hjålpa  till  om  du  har  ytterligare  behov. 

• Bibehålla  upphovsmårket 

Googles  "vattenståmpel"  som  finns  i varje  fil  år  nddvåndig  for  att  informera  allmånheten  om  det  hår  projekt  et  och  att  hjålpa 
dem  att  hitta  ytterligare  material  på  Google  boksdkning.  Ta  inte  bort  den. 

• Håll  dig  på  rått  sida  om  lagen 

Oavsett  vad  du  gor  ska  du  komma  ihåg  att  du  bår  ansvaret  for  att  se  till  att  det  du  gor  år  lagligt.  Forutsått  inte  att  en  bok  har 
blivit  allmån  egendom  i andra  lånder  bara  for  att  vi  tror  att  den  har  blivit  det  for  låsare  i USA.  Huruvida  en  bok  skyddas  av 
upphovsrått  skiljer  sig  åt  från  land  till  land,  och  vi  kan  inte  ge  dig  några  råd  om  det  år  tillåtet  att  anvånda  en  viss  bok  på  ett 
sårskilt  sått.  Forutsått  inte  att  en  bok  går  att  anvånda  på  vilket  sått  som  helst  var  som  helst  i vårlden  bara  for  att  den  dyker 
upp  i Google  boksokning.  Skadest  åndet  f5r  upphovsråttsbrott  kan  vara  mycket  hogt. 


Om  Google  boksokning 

Googles  mål  år  att  ordna  vårldens  information  och  g5ra  den  anvåndbar  och  tillgånglig  overallt.  Google  boksokning  hj ålper  låsare  att 
upptåcka  vårldens  bocker  och  forfattare  och  forlåggare  att  nå  nya  målgrupper.  Du  kan  soka  igenom  all  text  i den  hår  boken  på  webben 


på  foljande  lånk  Ihttp : / /books . google . com/ 


C o og  le 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 
som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  Online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 
der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 
land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 
ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i det  oprindelige  bind,  vises  i denne  fil  - en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 
rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 


Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 

Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

• Anvend  kun  disse  filer  til  ikke-kommercielt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

• Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  maski- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

• Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

• Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  det  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 


Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hjælper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 


søge  gennem  hele  teksten  i denne  bog  på  internettet  på  fattp : / /books  . google . com 


TILSKUEREN 

MAANEDSSKRIFT 

FOR  LITTERATUR 
SAMFUNDSSPØRGSMAAL 
OG  ALMENFATTELIGE 
VIDENSKABELIGE  SKILDRINGER 

UDGIVET  AF 
VALD.  VEDEL 


1904 

KØBENHAVN 

GYLDENDALSKE  BOGHANDEL  • NORDISK  FORLAG 
H.  H.  THIEI.ES  bogtrykkeri 


Digitized  by  U.OOOIC 


Digitized  by  L^ooQle 


HERBERT  SPENCER 

FØDT  21.  APRIL  1820,  DØD  8.  DECEMBER  1903 


fleste  af  de  engelske  Filosofifer,  som  har  et  Navn 
Tænkningens  Historie,  har  ikke  tilhørt  Universi- 
teter eller  lærde  Anstalter,  men  er  udgaaede  af  det 
praktiske  Liv,  har  selv  skaffet  sig  deres  Kundskaber 
<>g  Uddannelse  og  har  hentet  deres  Problemer  ud 
:if  Livet  og  Erfaringen.  Det  gælder  hele  Rækken 
af  de  berømte  Navne,  England  paa  det  filosofiske  Omraade  kan 
opvise  i det  17.  og  18.  Aarhundrede,  og  det  gælder  i det  19.  Aar- 
h undrede  Mænd  som  Stuart  Mili  og  Herbert  Spencer.  Derpaa  be- 
ror den  ejendommelige  Friskhed,  hvormed  engelsk  Tænkning  op- 
træder, i Modsætning  til  den  franske  Lethed  og  den  tyske  Tung- 
hed. der  hver  paa  sin  Maade  kan  hindre  en  umiddelbar  Optagethed 
af  Erfaringen  og  dens  Problemer.  Til  Gengæld  bliver  Englænderne 
undertiden  stikkende  i en  vel  praktisk  Afgørelse,  der  ikke  altid  er 
til  Gavn  for  Udredningen  af  principielle  Synsmaader. 

Den  engelske  Skole  i Filosofien  har  lige  fra  Middelalderen  af 
haft  en  Tendens  til  at  lægge  Hovedvægten  paa  Erfaringen  og  paa 
Virkeligheden.  Denne  Empirisme  og  Realisme  genfindes  hos 
Spencer,  selv  om  han  har  søgt  at  udvide  Horisonten.  Naar  han 
selv  har  erklæret  at  tilhøre  den  nationale  engelske  Skole,  idet  og- 
saa  han  vil  ikke  blot  bygge  paa  Erfaring,  men  udlede  alle  Men- 
neskeaandens  Evner,  Former  og  Tendenser  fra  ophobede  Erfaringers 
Indvirken,  saa  er  det  dog  en  væsentlig  Ændring,  han  har  indført. 
En  af  de  Ting,  der  vil  bevare  hans  Navn  i Videnskabens  Historie, 

M/66S9B 


Digitized  by  CjOOQle 


4 


Herbert  Spencer 


er  den  Udvidelse,  han  gav  Empirismen , da  han  . i første  Udgave 
af  sin  Principles  of  Psychology  (1855)  hævdede,  at  det  vel  var 
umuligt  at  forklare  det  enkelte  Menneskes  Evner  og  Egenskaber 
af  de  ydre  Forhold,  under  hvilke  det  lever,  men  at  hele  Racens, 
og  tilsidst  hele  Menneskeslægtens  Evner  og  Egenskaber  til  sidst  var 
at  forklare  af  de  ydre  Forhold,  under  hvilke  deres  Udvikling  var 
sket.  Han  udvidede  altsaa  Empirismen  til  at  gælde  Slægten,  ikke 
blot  Individet.  Hvert  enkelt  Individ  medbringer  i sin  oprindelige 
Konstitution  indre  Betingelser,  paa  hvilke  det  beror,  hvorledes  de 
ydre  Forhold  kommer  til  at  virke  paa  dets  Udvikling.  Men  hvad 
der  saaledes  er  oprindeligt  for  det  enkelte  Individs  Vedkommende, 
det  er  erhvervet  i Slægten,  under  dens  Udviklingsgang  i Veksel- 
virkning med  Omgivelser.  Paa  denne  Maade  mente  Spencer  at 
den  tyske  Tænknings  Synsmaade,  ifølge  hvilken  al  Udvikling  hviler 
paa  indre  Betingelser,  kunde  komme  til  sin  Ret,  medens  dog  den 
engelske  Grundtanke  om  alle  Evners  og  Egenskabers  Udspring  af 
Erfaringen  beholdt  det  sidste  Ord. 

Det  er  interessant,  at  denne  Teori  er  udtalt  af  Spencer  før 
Udviklingshypotesen  gennem  Darwins  berømte  Værker  kom  til  at 
beherske  Tankegangen.  Før  Udviklingshypotesen  havde  faaet 
Kurs  i Videnskaben,  havde  Spencer  Jier  allerede  udtalt  en  af  dens 
vigtigste  Anvendelser.  Hans  eget  Studium  af  Geologi  og  Biologi 
havde  iøvrigt  allerede  ført  ham  til  Antagelsen  af  Arternes  Op- 
staaen  gennem  naturlig  Udvikling.  I en  lille  Afhandling  fra  Aaret 
1852  har  han  sammenstillet  de  Grunde,  der  kunde  tale  for  denne 
Antagelse.  Det  nye,  Darvvin  bragte,  var  jo  især  Kampen  for  Til- 
værelsen (eller  som  Spencer  senere  kaldte  den:  de  mest  egnedes 
Overleven,  the  survival  of  the  fittest)  som  Udviklingens  vigtigste 
Betingelse. 

Det  var  og  blev  Udviklingsbegrebet,  som  Spencers  Tænkning 
kredsede  om.  I sit  første  betydelige  Skrift  Social  Statics  (1850) 
opfatter  han  (under  Paavirkning  af  Coleridge  og  Schelling)  Udvik- 
lingen som  fremkaldt  af  en  indre  Trang.  Men  hans  Studier  førte 
ham  mere  og  mere  til  at  lægge  Vægt  paa  de  ydre  Betingelser,  og 
det  blev  hans  Livs  Hovedopgave  at  give  en  Analyse  af  Udviklings- 
begrebet og  dets  Betydning  paa  de  forskellige  Erfaringsomraader. 
Som  de  væsentlige  Kendemærker,  Begrebet  Udvikling  indeholder, 
fremhæver  han  Overgang  fra  en  mere  ensartet  til  en  mere  for- 
skelligartet Tilstand,  — Overgang  fra  Spredthed  til  Koncentration,  — 
og  Overgang  fra  Ubestemthed  til  Bestemthed.  Han  har  i en 


Digitized  by  L^ooQle 


Herbert  Spencer 


5 


Rakke  af  Afhandlinger,  der  senere  samledes  i tre  Bind  Essays , 
paavist  disse  forskellige  Sider  ved  Udviklingen  i specielle  Forhold 
og  i særegne  Eksempler.  Disse  Afhandlinger  viser  ham  som  en 
fyndig  og  aandfuld  Forfatter,  og  det  er  sikkert  denne  Del  af  hans 
Produktion,  der  vil  holde  sig 'længst.  Men  han  vilde  ikke  lade  sig 
nøje  med  disse  mere  spredte  Fremstillinger  af  sine  Tanker.  Han 
udkastede  Planen  til  en  hel  Række  Værker,  der  i systematisk 
Form  skulde  vise  Udviklingsbegrebets  Betydning  paa  alle  Erfarings- 
omraader.  I Løbet  af  33  Aar  (1860—1893)  har  han  ført  dette 
Arbejde  til  Ende.  Dets  forskellige  Dele  er  af  højst  ulige  Værdi. 
Det  er  ikke  altid,  at  hans  Tanker  har  vundet  ved  den  gennemførte 
systematiske  Form;  ofte  er  det  rene  Skemaer,  han  paa  Forhaand 
har  udkastet  og  bagefter  søger  at  udfylde.  Og  der  er  noget  træt- 
tende ved  den  Ensformighed,  med  hvilken  de  ovenanførte  Kende- 
mærker paa  Udviklingsbegrebet  atter  og  atter  føres  frem.  Men  der 
er  dog  noget  storartet  i den  Maade,  paa  hvilken  en  Hovedtanke 
her  er  gennemført  gennem  Tilværelsens  forskellige  Regioner,  og  det 
er  en  sjælden  Kundskabsfylde,  der  under  dette  Arbejde  har  staaet 
til  Tænkerens  Raadighed. 

Herbert  Spencers  Liv  blev  helt  anvendt  til  hans  Tankearbejde 
og  hans  Forfattervirksomhed.  Han  har  stedse  levet  som  Privat- 
mand. Han  er  født  i Derby,  hvor  hans  Fader  ledede  en  Privat- 
skole. Skolevirksomhed  og  derefter  Ingeniørvirksomhed  beskæftigede 
ham  i hans  første  Ungdom,  men  snart  blev  det  hans  Hovedinter- 
esse at  forfølge  almindelige  teoretiske  Synspunkter.  Af  hans  indre 
Liv  spores  ikke  meget  i hans  Værker.  Maaske  vil  det  blive  nær- 
mere kendt  i den  Selvbiografi,  han  siges  at  have  forfattet.  Men 
han  har  sikkert  i Sammenligning  med  Mænd  som  Stuart  Mili,  og 
endnu  mere  som  Carlyle,  været  en  objektiv,  teoretisk  Natur,  for 
hvem  Indsamlen  og  Bearbejden  af  Fakta  og  Interessen  for  at  op- 
dage de  Hovedlinier,  i hvilke  disse  Fakta  bevæger  sig,  har  været 
altovervejende.  Dog  udtaler  undertiden  hans  menneskelige  Følelse 
sig  med  stor  Varme,  og  ikke  sjældent  faar  hans  Indignation  over 
vOfficialismens 4 Overgreb  Luft  i kraftige  Sætninger.  Spencer  er  en 
udpræget  Individualist.  De  enkelte  Individer  staar  for  ham  som  det 
egentligt  reale,  og  kim  af  deres  Vekselvirkning  med  de  virkelige 
Livsforhold,  ikke  af  Autoriteters  og  Regeringers  Foranstaltninger, 
venter  han  sig  Fremskridt  for  Slægten.  Skarpest  har  han  udtalt 
denne  sin  Anskuelse  i et  lille  Skrift  The  man  versus  the  state 
i 1881).  Men  skønt  han  fordrer  Opmærksomhed  og  Spillerum  for 


Digitized  by 


Google 


6 


Herbert  Spencer 


de  individuelle  Kræfter,  er  dog,  som  allerede  omtalt,  Slægten  og 
dens  Livsvilkaar  hans  Hovedsynspunkt.  Og  det  ikke  blot,  naar 
han  vender  sig  mod  Fortiden  for  at  gruble  over,  hvorledes  det 
nærværende  Udviklingstrin  er  naaet,  men  ogsaa,  naar  han  vender 
sig  mod  Fremtiden.  Det  etiske  Maal  er  for  ham  den  fuldstændige 
Udvikling  af  det  menneskelige  i Retning  af  større  Rigdom,  større 
Enhed  og  større  Klarhed.  Den  højeste  Ærgerrighed,  siger  han, 
som  det  gode  Menneske  kan  nære,  er  den  at  deltage  i Arbejdet 
paa  at  realisere  det  menneskelige,  at  frembringe  det  sande  Men- 
neske („the  making  of  man“).  Ud  imod  dette  fjerne  Maal,  der 
kun  vil  kunne  naas  gennem  mange  Kampe,  ser  den  enkelte,  naar 
han  betænker  sit  Livs  og  sin  Evnes  Grænse.  Men  endnu  videre 
ud  gaar  Spencers  Tanke.  Saa  ivrigt  han  fastholder  Udviklingens 
Lov  overalt,  saa  er  han  dog  overbevist  om,  at  den  kun  gælder 
Erfaringens  endelige  Verden.  Vor  betingede  og  begrænsede  Er- 
kendelse aabner  os  ikke  Adgang  til  Tilværelsens  Inderste,  der  er 
og  forbliver  et  Mysterium.  Vi  har  — mener  Spencer  — ingen 
Ret  til  at  antage,  at  de  Love  — først  og  fremmest  Udviklings- 
loven — vi  kan  paavise  i Erfaringen,  gælder  for  den  uendelige 
Kraft,  der  ligger  til  Grund  for  alle  Fænomener.  Om  denne  uen- 
delige Kraft  taler  Spencer  ofte  med  en  Mystikers  Begejstring.  Det 
er  i Anerkendelsen  af  den,  at  han  finder  en  Mulighed  for  en  For- 
soning af  Religion  og  Videnskab.  Tbi  ligesom  Videnskaben  maa 
indrømme,  at  Tilværelsen  tilsidst  staar  som  et  Mysterium,  Tanken 
aldrig  kan  udtømme,  saaledes  indrømmer  Religionen,  jo  mere  den 
antager  højere  Former,  at  der  er  et  Mysterium,  som  ingen  Fore- 
stilling kan  udtrykke. 

Spencers  Kritikere  finder  med  Rette,  at  denne  Forsoning  mel- 
lem Religion  og  Videnskab  er  illusorisk  og  inkonsekvent.  Hvorfra 
véd  Spencer,  at  Udviklingsbegrebet  ikke  har  Gyldighed  ud  over 
vor  Erfaring?  Hans  Lære  er  her  en  uheldig  Eftervirkning  af 
Kants  Lære  om  „Ding  an  sich“.  Ogsaa  Kant  fastslog  uden  Be- 
rettigelse en  fuldstændig  Modsætning  mellem  det  bekendte  og  det 
ubekendte.  — Og  hvad  Religionen  angaar,  vil  i hvert  Tilfælde  de 
dogmatisk  udformede  Religioner  næppe  finde  sig  tilfredse  med,  at 
det  absolute  Mysterium  anvises  dem  som  deres  egentlige  Tumleplads. 

De  vigtigste  Indvendinger,  som  er  gjort  og  kan  gøres  mod 
Spencer,  er  af  erkendelses-teoretisk  Art.  I sin  Iver  for  at  samle, 
systematisere  og  deducere  bliver  han  ofte  ukritisk.  Hans  Hoved- 
interesse er  at  stille  Udviklingsbegrebet  i saa  klar  Belysning  som 


Digitized  by  L^ooQle 


Herbert  Spencer 


7 


muligt,  og  i Forhold  hertil  træder  en  hel  Række  Problemer  i 
Skygge  hos  ham.  Dette  gælder  især  Problemet  om  Erkendelsens 
(iyldighed  og  sidste  Forudsætninger  og  om  Forholdet  mellem  det 
psykiske  og  det  fysiske.  Og  da  nu  netop  disse  Problemer  i de 
senere  Aar  er  optagne  paa  ny  til  indtrængende  Behandling,  er  det 
intet  Under,  at  Spencer  ofte  bliver  Genstand  for  streng,  ikke  sjæl- 
dent uretfærdig  Kritik.  I selve  England  har  man  i den  sidste 
Sne6  Aar  udfoldet  stor  Iver  for  at  berigtige  de  Ensidigheder, 
den  ældre  engelske  Skole  led  af.  Man  har  gaaet  i Skole  hos  den 
tyske  Tænkning,  og  i sin  Iver  for  at  ophæve  den  øagtige  Be- 
grænsning (insular  character),  hvorunder  man  mener  at  have  lidt, 
er  man  ofte  bleven  uretfærdig  mod  sine  egne  udmærkede  Lands- 
mænd. 

Hovedtrækkene  i Spencers  Analyse  af  Udviklingsbegrebet  vil 
dog  sikkert  vise  sig  at  være  af  blivende  Betydning.  Naar  Filo- 
sofferne saa  længe  har  spekuleret  over  Aarsagsbegrebet,  drøftet 
dets  Indhold,  dets  Oprindelse  og  dets  Betydning,  saa  vil  det  ogsaa 
vise  sig  nødvendigt,  at  en  lignende  Interesse  bliver  det  beslægtede 
Begreb  Udvikling  til  Del.  Spencer  har  netop  ogsaa  paavist  den 
nøje  Forbindelse  mellem  de  to  Begreber,  saa  snart  Aarsagsforholdet 
faar  mere  end  formelt  logisk  Betydning.  Hans  Undersøgelse  af 
Udviklingsbegrebet  vil  blive  staaende  som  et  vigtigt  Bidrag  til 
Kategorilæren,  Læren  om  den  menneskelige  Erkendelses  Grund- 
begreber. 

For  mit  Vedkommende  blev  i sin  Tid  Bekendtskabet  med 
Spencers  Filosofi  af  stor  Betydning  ved  at  føre  mig  ind  i den 
engelske  Tænknings  Metode  og  Retning.  Jeg  har  aldrig  været 
Spencerianer;  tværtimod  paapegede  jeg  straks  afgørende  Punkter, 
hvor  jeg  ikke  kunde  følge  den  engelske  Udviklingsfilosof,  og  disse 
Punkter  er  siden  bleven  forøgede.  Men  der  har  i hans  Grund- 
anskuelse været  meget,  som  jeg  kunde  sympatisere  med,  og  som 
jeg  senere  har  søgt  at  begrunde  paa  min  egen  Maade.  1 per- 
sonlig Berøring  med  ham  er  jeg  kun  kommen,  for  saa  vidt  vi  har 
vekslet  nogle  faa  Breve.  Jeg  gjorde  ham  saaledes  i sin  Tid  (i 
Aaret  1876)  opmærksom  paa  en  Uoverensstemmelse  mellem  hans 
forskellige  Ytringer  om  Forholdet  mellem  det  psykiske  og  det 
fysiske.  Han  optog  min  Kritik  med  stor  Velvilje  og  forklarede 
Uoverensstemmelsen  ved,  at  han  paa  dette  Punkt  havde  skiftet 
Anskuelse,  og  at  han  ikke  havde  faaet  rettet  alle  herhen  horende 
Steder  i de  nye  Udgaver  af  sine  Værker.  — 


Digitized  by  UjOOQle 


8 


Herbert  Spencer 


Der  opstaar  en  vemodig  Følelse,  naar  de  Mænd,  hvem  man 
i sin  Udvikling  skylder  noget  meget  væsentligt,  gaar  bort.  Jeg 
havde  i sin  Tid  denne  Følelse  ved  Brøchners  Død,  saa  meget 
mere,  som  jeg  var  kommen  i et  inderligt  personligt  Forhold  til 
ham.  Da  Rasmus  Nielsen  døde,  mindedes  jeg  med  Tak  og  Pietet, 
hvad  jeg  skyldte  hans  vækkende  Indflydelse,  især  i min  første 
Ungdom.  Af  ældre  udenlandske  Samtidige  maa  jeg  i denne  Sam- 
menhæng foruden  Spencer  nævne  Hermann  Lotze.  Det  var  med 
disse  to  Skikkelser,  jeg  sluttede  min  Fremstilling  af  den  nyere 
Filosofis  Historie.  Det,  der  har  dannet  Grundlaget  for  min  og 
mine  jævnaldrendes  Udvikling,  tilhører  da  nu  Historien.  Det 
kommer  saa  an  paa,  hvorledes  vi  har  bygget  videre  paa  det,  vi 
har  lært  af  vore  Forgængere. 

Harald  Høffding 


Digitized  by  L^ooQle 


TROEN  PAA  NATUREN 


kan  synes  utroligt,  men  det  er  ikke  desto  mindre 
sandt:  midt  i det  nittende  Aarhundredes  højeste  Kul- 
tur,  i den  moderne  Videnskabs  fulde  Dagslys  dukkede 
«ler  frem  en  ny  Form  af  gammel  religiøs  Overtro, 
$e  mægtig  betagende  og  lige  forblindende  som  Troen 
paa  nogen  af  de  gamle  mytiske  Guder  og  Gudinder. 

Den  udgik  fra  nogle  af  det  nittende  Aarhundredes  mest  oplyste 
Mænd.  Den  udbredte  sig  og  vandt  Tilhængere  i de  mest  frem- 
skredne Kulturlande.  Den  blomstrede  i Lysskæret  fra  den  frie  Forsk- 
ning. Ikke  en  Skyggeplante  fra  en  barbarisk  Tid,  men  en  saftig 
og  solglad  Urt,  som  syntes  at  opsuge  Lyset  fra  selve  den  nyere 
Videnskab. 

Den  opkaldtes  eller  Naturvidenskaben  og  udgaves  for  dens 
kunstbegavede  Datter:  , Naturalismen  “,  le  naturalisme . Dette  Navn 
betegnede  for  Zola  den  naturvidenskabelige  Digtning. 

I Løbet  af  et  Slægtled  havde  Naturalismen  oversvømmet  alle 
Kulturlande,  især  fra  Begyndelsen  af  1880-Aarene.  Den  blev  for- 
kyndt og  troet  som  en  soleklar  Sandhed.  Der  rejstes  Altre  for  den 
gamle  og  altid  unge  Gudinde  i modige  eller  trodsige  unge  Hjerter. 
Digtere  og  Kritikere  kappedes  om  at  udbrede  Troen  paa  Naturen 
som  den  store  og  almægtige,  den  alt  bestemmende. 

.Naturen41,  siger  Taine  (Nouveaux  essais  de  critique  et  d'histoire ) 
— idet  han  omskriver  Marcus  Aurelius  — .er  et  enestaaende  Væ- 
sen, m«  étre  unique Den  alene  har  Ret  til  at  eksistere.  Jeg 

lever  alene  for  at  aabenbare  dens  Magt At  gøre  Modstand 

eller  beklage  sig  (over  Naturens  Vilje)  er  barnagtig  Daarskab.“ 


Digitized  by  L^ooQle 


10 


Troen  paa  Naturen 


Hvad  Naturen  gør,  er  godt.  „Sørgmodighed  og  Afsky  er  Fejl- 
syn af  vor  Aand,  som  taber  sig  i Detailler  og  glemmer  at  overskue 
Helheden.  Alt  er  skønt,  alt  er  godt.  Denne  skabende  Natur,  — 
hvem  skulde  kunne  tilføje  den  noget  ondt,  naar  intet  er  til  uden 
for  den  selv?  Hvem  skulde  kunne  hindre  dens  Kraftudfoldelse, 
naar  der  ikke  gives  nogen  anden  Kraftudfoldelse  end  dens?* 

Naturen,  siger  Taine,  er  et  enkelt  levende  Væsen.  Den  er  den 
altomfattende  Guddom,  le  dieu  universel . Vort  Liv  og  vor  Aand 
er  blot  „et  Brudstykke  af  den  store,  altomfattende  Gud*.  Marcus 
Aurelius  har  sagt  det,  — „den  ædleste  Sjæl,  som  nogen  Sinde  har 
levet*. 

„Der  er  — siger  Taine  — alene  ét  fuldkomment  Væsen,  nem- 
lig Naturen.  Alene  én  Tanke  er  fuldkommen  sand,  Tanken  om 
Naturen.  Paa  én  Maade  alene  kan  vi  leve  et  fuldkomment  Liv. 
— naar  Naturens  Vilje  er  bleven  vor  Vilje.* 

Marcus  Aurelius  har  sagt  det:  „Verden  (eller  Naturen)  vil  netop 
det,  som  sker.  Jeg  siger  da  til  Verden:  jeg  vil  det  ligesom  du.“ 
Tingene  er,  som  de  er,  deres  Natur  førte  det  med  sig,  at  det 
maatle  gaa,  som  det  gik.  At  ville  det  modsatte  er  som  at  ville, 
at  „Figentræet  ikke  skal  faa  Lov  til  at  give  sin  Mælk.* 

Marcus  Aurelius  har  sagt:  „Alt  det,  som  sker,  er  lige  saa  na- 
turligt som  Rosen  er  om  Vaaren,  eller  Sommerens  Frugter.  Saa- 
ledes  ogsaa  Sygdom  og  Død...  Tag  imod  Døden  som  noget,  der 
er  Naturens  Vilje.  Den  er  endog  et  Gode,  siden  Universet  finder 
den  belejlig.* 

„Alt  hvad  der  passer  for  dig,  o Verden,  passer  for  mig.  Intet 
kommer  for  sent  eller  for  tidlig  for  mig,  naar  det  kommer  i rette 
Tid  for  dig.  Alt  er  moden  Frugt  for  mig,  som  dine  Aarstider,  o 
Natur,  bringer  med  sig.  Alting  kommer  fra  dig,  alting  er  i dig  og 
vender  tilbage  til  dig.* 

Marcus  Aurelius  har  sagt  det,  og  Taine  gav  ham  Ret.  „Det 
er  i denne  Verdensanskuelse,  vor  positive  Videnskab  udmunder,*  ud- 
bryder Taine  begejstret:  „Vi  har  vistnok  lært  meget  i de  sidste  1600 
Aar.  Men  i Retning  af  Moral  (eller  Livskunst)  har  vi  ikke  opdaget 
noget,  som  kan  maale  sig  med  denne  Læres  Højhed  og  Sandhed.* 
Ogsaa  Renan  mente,  at  Mark-Aurels  Visdom  var  den  fuld- 
komne Visdom.  „Han  naaede  til  Slut  den  fuldkomne  Godhed*. 
Han  var  ikke  blot  den  største  Romer,  men  vor  ariske  Races  yp- 
perste Mand.  „Han  er  et  Indbegreb  af  alt,  hvad  der  var  af  godt 
i den  gamle  Verden*.  Renans  og  Taines  historiske  Tankeveje 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


11 


mødtes  og  skar  hinanden  i ét  Punkt.  Stoikeren  paa  Kejsertronen 
rar  for  dem  begge  Historiens  Mønstermand.  Af  alle  Mennesker 
den,  som  kom  Idealet  nærmest 

Stoicismen  var  Oldtidens  Form  for  den  panteistiske  Natura- 
lisme, Troen  paa  Naturen  som  et  enkelt  altvirkende  Væsen,  over 
hvilket  det  ikke  nytter  Mennesket  at  kny  eller  klage.  Seneca  ad- 
varer mod  at  .skænde  paa  Naturen*.  Al  Magt  er  Naturens.  Vil 
vi  have  Magtfølelse,  maa  vi  tabe  os  i Universet  og  føle  dets  Magt 
som  vor  Magt  Vi  maa  sætte  os  paa  Helhedens  Plads  og  ville, 
hvad  den  vil.  Alene  derved  kan  vi  føle  os  fri.  Vi  maa  .leve  efter 
Naturen*.  Naturnødvendigheden  omslutter  os  og  driver  os,  hvor- 
hen den  vil.  Men  den  stoiske  Vismand  er  fri,  fordi  han  ønsker, 
hvad  Naturen  ønsker.  Han  trækker  selv  i det  Baand,  hvori  de 
andre  trækkes  mod  sin  Vilje.  Trahere,  non  trahi  — „trække  heller 
end  at  trækkes*,  i disse  faa  Ord  udtrykte  Stoikerne  sin  store  Op- 
dagelse. Friheden  kunde  forenes  med  Nødvendigheden.  Den,  som 
slæbes  med  efter  et  Tov,  føler  ingen  Tvang,  hvis  han  selv  haler 
af  al  sin  Magt  og  er  enig  med  den,  som  trækker.  Han  føler  in- 
gen Stramning,  fordi  han  er  aktiv  i samme  Retning,  som  den, 
hvori  hele  Tovet  bevæger  sig.  Naturens  Slaver  maa  tvinges  med 
Magt  til  at  være  med,  og  Natumødvendigheden  bliver  til  en  gnis- 
sende  Lænke.  Men  for  den  gamle  og  den  ny  Tids  stoiske  Natur- 
dyrkere blev  Naturens  Almagt  en  Kilde  til  Magtfølelse.  De  benyt- 
tede sig  af  Tankens  Udvidelsesevne  til  at  sætte  sig  paa  Natu- 
rens Plads.  De  hengav  sig  til  Verdensaltet;  gav  Naturen  alt  sit. 
og  fik  Del  i alt  dens  til  Gengæld. 

Seneca  spørger:  „Hvad  er  den  gode  Mands  Livskunst?  Præbere 
te  fato,  at  hengive  sig  til  Skæbnen ...  Vi  er  født  i et  Kongerige 
(ban  mener  Naturens  Kongerige).  At  adlyde  Gud,  det  er  vor  Fri- 
hed.* Og  en  anden  Stoiker,  Epiktet,  siger  til  sin  Gud:  „Jeg  er 
enig  med  dig,  jeg  er  din!* 

Det  er  dette,  som  forklarer  Menneskenes  Iver  for  at  gøre  sin 
Guddom  almægtig,  selv  om  Menneskene  derved  synes  at  blive  til 
viljeløse  Dukker  og  paa  Forhaand  optrukne  Automater.  Gennem 
Forestillingens  og  Fantasiens  Udvidelseskraft  kan  vi  i nogen  Grad 
•ætte  os  paa  den  almægtiges  Plads.  Vi  giver  ham  alt  vort.  Men 
derved  bliver  han  til  Gengæld  vor.  Det  er  dette,  som  forklarer 
alle  Ofringer,  ogsaa  den  fuldstændige  Selvofring.  Det  er  dette,  som 
forklarer  Fantasiens  Opbygning  af  en  kolossal  Verdensmagt,  en  alt- 


Digitized  by  L^ooQle 


12 


Troen  paa  Naturen 


virkende  Potentat.  Hvem  vil  ikke  give  det  lille,  som  han  ejer, 
naar  han  kan  faa  Del  i noget  svimlende  stort? 

Det  er  dette,  som  efter  mit  Skøn  forklarer,  at  Menneskene  saa 
ofte  har  fundet  sig  i Despoti ; eller  endog,  at  de  med  stor  Iver  har 
medvirket  ved  Opbygningen  af  et  Despoti.  Samlingen  af  al  den 
spredte  Magt  i én  Person  føltes  i alt  Fald  i mange  Stunder  ikke 
som  Tab  af  Friheden,  men  som  Andel  i en  fyrstelig  Frihed.  Saa 
længe  man  selv  frivillig  var  med  at  hæve  en  enkelt  Mand  til  den 
højeste  Magt,  føltes  det  som  en  Stigning  for  alle.  Der  var  en  Magt- 
sum, som  voksede  i Retning  af  det  sublime,  ved  Sammenskud  af 
en  uhyre  Mængde  smaa  Brøker.  Og  man  fik  Del  i den  ny  Magt- 
sum, hver  Gang  man  var  med  at  bygge  den  op,  hver  Gang  man 
hengav  sig  helt. 

Det  er  derfor  forstaaeligt,  at  store  Aander  kan  have  været  saa 
ivrige  for  at  gøre  hele  Naturen  til  en  almægtig,  sublim  Enehersker. 
Den  menneskelige  Frihed  syntes  at  gaa  til  Bunds  i den  absolute 
Naturnødvendighed.  Men  Følelsen  af  Frihed  er  en  Følelse  af  Magt. 
Og  man  behøvede  blot  at  sætte  sig  paa  Naturens  Plads  for  at  faa 
Del  i en  kolossal  Magtfølelse. 

De  politiske  Despotier,  med  en  menneskelig  Monark  i Spidsen, 
var  ikke  nok  for  Menneskenes  Hunger  efter  Magt.  Hele  Verdens- 
altet blev  til  et  uhyre  Monarki.  Og  enhver,  hvis  Tanke  havde  nok 
Elasticitet,  kunde  sætte  sig  paa  Monarkens  Plads.  Stoikerne  følte 
i alt  Fald  undertiden  en  vældig  Stolthed  ved  at  være  Borgere  af 
„Kekrops's  Stad"  eller  „Jupiters  Rige".  „Vi  er  født  i et  Konge- 
rige". Romerrigets  Tryk  mærkedes  ikke  længer,  naar  man  følte 
sig  som  frivillig  Borger  af  et  endnu  langt  større  Rige.  Det  videre 
Despoti  blev  en  Befrielse  fra  det  snævrere,  som  saa  ofte  i Histo- 
rien. Derfor  er  det  paa  sin  Maade  et  sublimt  Øjeblik  i Verdens- 
historien, det  Øjeblik,  da  Marcus  Aurelius,  hele  Romerrigets  abso- 
lute Enehersker,  ofrede  sig  selv  og  al  sin  Egen  vilje  til  en  større 
Verdenshersker.  Hele  den  romerske  Verdens  Vilje  var  som  samlet 
i Kejserens  Vilje.  Og  han  ofrede  den  samlede  Menneskevilje  til  en 
uendelig  meget  større  Verdensvilje.  „Alt,  hvad  der  passer  for  dig, 
o Verden,  passer  for  mig." 

Denne  Bortskænken  af  al  Menneskemagt  gennem  Kejseren  over 
alle  Romere  er  paa  en  Maade  Oldtidens  afsluttende  Offerhandling. 
Den  er  Udgangen  paa  Oldtidens  Drøm  om  et  Verdensmonarki.  Fra 
det  højeste  Trin  paa  Menneskestigen  har  de  romerske  Kejsere  ka- 
stet sig  i Verdensviljens  Favn.  Det  var  som  at  synke  mod  en  Af- 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


13 


grund  for  at  hæves  svimlende  højt:  til  Delagtighed  i en  overmenne- 
skelig Magt 

Hvis  blot  ikke  denne  ny  Magt  var  illusorisk.  At  opgive  men- 
neskelig Magt  for  at  faa  Del  i en  overmenneskelig  kan  være  som 
at  slippe  det  opnaaelige  for  at  gribe  efter  et  Luftsyn.  Fantasiens 
og  Forestillingens  Udvidelseskraft  har  spillet  Menneskene  mangt  et 
Puds.  Sikkert  er  det,  at  Marcus  Aurelius  ikke  blev  nogen  lykkelig 
Mand  ved  sin  Livskunst  Forsøget  paa  at  sætte  sig  paa  Verdens- 
altets Plads  var  et  Forsøg  »over  Evne*,  et  tragisk  Forsøg.  Det 
syntes  at  være  en  aristokratisk  Tankesport,  dette  at  sætte  sig  paa 
hele  Naturens  Plads  og  ville  dens  Vilje.  Det  var  en  aandelig  Idræt 
for  Konger,  at  lege  Zevs  eller  Jupiter.  Men  det  var  i Længden  en 
trist  Leg  at  skulle  anstrenge  sig  for  at  ville  ikke  blot  det  gode, 
men  ogsaa  det  gemene.  Med  fuld  Bevidsthed  at  ville  alt  det  gru- 
somme, som  forøves  i Lidenskabens  halvbevidste  Rus,  eller  endog 
alt  det  frygtelige,  som  forøves  af  de  ubevidste  Naturkræfter,  — 
dette  skulde  være  at  leve  med  i det  guddommelige  Liv.  En  Tor- 
tur maatte  det  være  at  sætte  sig  paa  Verdensviljens  Plads:  være 
med  paa  at  gøre  ondt  og  godt  i Flæng;  dræbe  og  give  Liv;  uddele 
Sygdom  og  Sundhed;  alle  Former  af  Fryd  og  Pinsel  paa  én  Gang! 

Saasnart  den  højest  tænkelige  Form  af  en  Verdensmonark  var 
formet  færdig  i Menneskenes  Fantasi,  viste  det  sig,  at  det  maatte 
være  forfærdeligt  at  være  en  saadan  Guddom.  Bare  det  at  sætle 
sig  af  og  til  i Fantasien  paa  hans  Plads  blev  noget  af  den  værste 
Selvpinsel,  som  Mennesketanken  har  opfundet.  Det  forgiftede  Livs- 
glæden; det  svækkede  Modet  til  at  leve  og  handle. 

Renan  fortæller  om  Marcus  Aurelius,  at  »han  bar  med  sig 
overalt  sit  blege  Aasyn,  sit  blide  og  resignerede  Udtryk,  sin  Hjerte- 
sygdom. Han  gik  med  smaa  Skridt,  og  han  talte  ikke  uden  med 
dæmpet  Stemme.*  Vistnok  gennemførte  ingen  af  de  gamle  Stoi- 
kere Tanken  om  Naturens  Almagt  med  fuld  logisk  Konsekvens. 
Man  troede,  at  det  indre  Liv  var  en  Frihedens  Fæstning.  Natur- 
nødvendigheden raadede  blot  over  Legemet  og  de  ydre  Goder  og 
Onder,  som  ikke  burde  regnes  for  Goder  og  Onder.  Den  sande  Vis- 
mand foragtede  disse  ydre  Glæder  og  Smerter  og  trak  sig  mest 
muligt  ind  i sin  Skal.  Som  Kejser  var  Marcus  Aurelius  vistnok 
nødt  til  at  handle  og  kæmpe.  Men  i sine  Fristunder  søgte  han 
Lykken  ved  at  gaa  i Kloster  i sine  egne  Tanker  og  Stemninger. 
For  den,  som  var  det  romerske  Samfunds  Spidse,  Lederen  af  hun- 
drede Millioners  fælles  Arbejde  og  fælles  Kampe,  blev  den  største 


Digitized  by  LjOOQle 


14 


Troen  paa  Naturen 


Glæde  i Livet  dette:  at  faa  være  alene  og  føre  en  skriftlig  Sam- 
tale med  sig  selv  (denne  Samtale  blev  senere  udgivet  under  Navn 
af  Mark-Aurels  „Betragtninger").  Aldrig  er  vel  Opløsningen  af  et 
stort  Samfund  bleven  mere  anskuelig.  Det  sygnede  i Toppen. 
„Hans  Visdom  var  fuldkommen,"  siger  Renan.  Og  han  fort- 
sætter, uden  Ironi:  „Det  vil  sige,  at  hans  Livslede  var  uden  Græn- 
ser. Han  naaede  til  Slut  til  den  fuldkomne  Godhed . . . Den  fuld- 
komne Godhed  er  den,  som  grunder  sig  paa  den  fuldkomne  Livslede." 

Baade  for  Taine  og  Renan,  i alt  Fald  i en  vis  Periode  af  de- 
res Liv,  stod  den  stoiske  Livskunst  som  Kvintessensen  af  den  gamle 
græske  og  romerske  Kulturblomstring.  Og  de  havde  for  saa  vidt 
Ret,  som  Stoikerne  repræsenterede  det  højeste,  som  den  hedenske 
Oldtid  naaede  i Retning  af  Humanitet.  Men  de  to  berømte  Histo- 
rikere indsaa’  ikke,  at  Naturdyrkelsen  med  al  sin  Storladenhed  var 
det  svage  og  det  svækkende  ved  Stoicismen.  „Alt  hvad  der  sker, 
er  Naturens  Værk.  Og  hvad  Naturen  gør,  er  godt.  Vi  maa  ville, 
hvad  den  vil."  — Denne  servile  Ydmyghed  over  for  Naturen  som 
en  Verdenspotentat  skulde  altsaa  være  Kvintessensen  af  de  gamle 
Fristaters  Kulturliv! 

Det  er  rørende  at  se,  hvorledes  en  Marcus  Aurelius  kæmper 
med  sig  selv  for  at  forlige  sin  fine  Naturs  Afsky  for  alt  det  usle 
og  lave  i Verden  med  denne  Tro  paa,  at  alt  er  skønt  og  godt,  naar 
det  ses  i en  større  Sammenhæng.  Taine  har  kanske  gjort  den 
store  Kejser  nogen  Uret.  Det  lykkedes  ham  nemlig  aldrig  at  igno- 
rere det  hæslige  eller  det  onde.  Han  blev  aldrig  synderlig  glad 
ved  at  tilhøre  dette  store  Fædreland,  Naturen,  og  ved  at  sætte  sig 
paa  dens  Standpunkt.  Marcus  Aurelius  var  dog  altfor  meget  af  en 
gammel  Romer  til  at  blive  en  konsekvent  Naturtilbeder.  Hans 
dybe  Sørgmodighed  og  hans  Livslede  er  hans  Naturs  uvilkaarlige 
Protest  mod  det  naturguddommelige  Standpunkt,  hvorefter  alt  det, 
som  sker  i Naturen,  er  skønt  og  godt.  I Stedet  for  at  gaa  op  i Ver- 
denslivet og  nyde  dets  Rigdom,  trækker  han  sig  heller  tilbage  i sig 
selv  og  glæder  sig  ved  at  rense  sit  Sind  for  alt  urent.  Selv  om 
godt  og  ondt  fra  et  højere  Synspunkt  var  lige  naturlige,  var  de 
i alt  Fald  ikke  lige  naturlige  for  ham. 

At  han  helst  gik  i Kloster  i sit  indre  Menneske,  var  vistnok 
ikke  sundt.  Men  det  var  dog  mangfoldige  Gange  sundere  og  skøn- 
nere end  at  tabe  sig  og  gaa  op  i Naturen,  som  en  beundrende 
Slave  i sin  Herre. 

Resultatet  af  vor  Undersøgelse  er  altsaa  den,  at  det  aldeles 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


15 


ikke  lykkedes  for  de  gamle  Stoikere  at  gennemføre  den  pantei- 
stiske Naturdyrkelse  eller  Troen  paa  Naturen  som  et  allvirkende 
Vesen.  Deres  egen  Menneskenatur  gjorde  Oprør  mod  Troen  paa 
et  Væsen,  som  gør  godt  og  ondt  i Flæng. 

Man  kan  imidlertid  ikke  affeje  denne  Tro  med  at  kalde  den  en 
taabelig  Overtro,  som  ikke  vedkommer  vor  Tid.  Denne  Tro  eller 
Overtro  har  nemlig  spillet  en  enorm  Rolle  netop  i den  nyere  Tid, 
lige  fra  Renaissancens  Dage.  Giordano  Bruno,  Montaigne  og  Spinoza, 
tre  af  Renaissancens  store  Tænkere,  fornyede  den  gamle  Tro  paa 
Naturen  som  et  altomfattende  Væsen.  Heller  ikke  for  dem  lyk- 
kedes det  at  være  konsekvente.  Men  disse  Navne  synes  i alt  Fald 
at  vise,  at  de  moderne  Naturalister  har  store  Aner,  at  de  er  af  en 
gammel  og  fornem  Slægt.  Da  Taine  og  delvis  ogsaa  Renan  optog 
den  gamle  Forestilling  om  Naturen  som  et  enkelt,  altvirkende  Væ- 
sen, var  det  ikke  blot  af  Beundring  for  Marcus  Aurelius,  den  bed- 
ste af  alle  Romere  og  „den  ædleste  Sjæl,  som  har  levet*.  Det  var 
ogsaa  i Tilslutning  til  Renaissancens  store  Filosoffer,  navnlig  Spi- 
noza. Man  kan  næsten  sige,  at  Troen  paa  Naturen  var  Renais- 
sancens Modefilosofi.  Vi  finder  stærke  Spor  af  den  i Renaissancens 
Kunst  og  Litteratur,  hos  Marlowe  og  Shakespeare,  blandt  andre. 

Men  dertil  kom  endnu,  at  Troen  paa  Naturen  som  et  alt  om- 
fattende og  alt  foraarsagende  Væsen  syntes  at  stemme  med  den 
nyere  Naturvidenskabs  Forestilling  om  „Naturens  Enhed*  og  Kræf- 
ternes Ækvivalens.  Naturen  syntes  at  maatte  opfattes  som  et  Sy- 
stem af  sammenhængende  Kræfter.  Og  alt  det,  som  nu  sker,  syntes 
at  maatte  være  absolut  forudbestemt  eller  „determineret*  af  forud- 
gaaende  Aarsager.  Determinismen  syntes  at  stemme  med  den  stoi- 
ske Nødvendighedslære.  Hele  Verden  syntes  at  være  en  stor  sam- 
menhængende Mekanisme,  optrukken  én  Gang  for  alle. 

Saa  vel  anbefalet  var  Troen  paa  Naturen.  Den  havde  talt 
nogle  af  de  største  Tiders  store  Tænkere  blandt  sine  troende.  Den 
havde  hos  nogle  af  dem  boet  sammen  med  den  mest  pletfri  men- 
neskelige Dyd  og  den  mest  rørende  Sjælsadel.  Og  den  syntes  at 
stemme  med  det  mekaniske  Verdensbillede,  som  blev  grundlagt  af 
Renaissancen,  og  som  naaede  til  en  Slags  storslagen  Afslutning  i 
det  nittende  Aarhundrede. 

Havde  Troen  paa  Naturen  ikke  været  saa  vel  anbefalet,  vilde 
det  have  været  uforklarligt,  at  saa  lærde  og  overordentlig  bega- 
vede Mend  som  Taine  og  Renan  kunde  fanges  af  en  saadan  Tro. 
Og  det  vilde  være  uforstaaeligt,  at  „Naturalismen*  kunde  spille  en 


Digitized  by  LjOOQle 


16 


Troen  paa  Naturen 


saa  dominerende  Rolle  i de  store  Kulturnationers  Liv  i den  sidste 
Del  af  det  store  nittende  Aarhundrede. 

Naturalismen  var  nemlig  hos  alle  dybere  Aander  intet  mindre 
end  en  Religion  eller  Erstatning  for  Religion.  Det  var  dette,  som 
gav  Retningen  en  betagende  Magt.  Lad  os  da  se,  om  det  lykkedes 
for  det  nittende  Aarhundredes  Naturdyrkere  at  gennemføre  Troen 
paa  Naturen  som  et  altvirkende  Væsen,  mere  konsekvent  end  det 
havde  lykkedes  for  deres  store  Forgængere. 

Naar  Taine  af  og  til  satte  op  Tankeraketter  som  denne,  at 
„Dyd  og  Last  er  lige  naturlige  Produkter  som  Vitriol  og  Sukker", 
saa  høres  allerede  dette  meget  lovende.  Det  er  ikke  blot  aand- 
fuldt,  men  — hvad  er  bedre  der  — det  er  aldeles  logisk  fra  en 
naturtroendes  Standpunkt.  „I  Naturens  Rige,"  siger  Taine  et  an- 
det Sted,  „er  der  intet  Smuds."  Altsaa  ingen  Rangsforskel  mellem 
godt  og  ondt  eller  rent  og  urent.  Det  synes  virkelig,  som  om  Taine 
var  naaet  længere  end  de  gamle  Stoikere  i den  Kunst  at  sætte  sig 
paa  det  naturguddommelige  Standpunkt  og  se  paa  alt  som  lige  na- 
turligt, siden  det  skyldtes  en  og  samme  Magt. 

Taines  talentfulde  Elev,  Paul  Bourget,  som  for  øvrigt  mere 
og  mere  tog  Afstand  fra  Naturalismen,  udtalte  i Essais  de  Psycho - 
logie  contemporaine , at  det  paa  en  Maade  var  misvisende,  naar 
man  sagde  om  Baudelaire,  at  hans  Digtning  var  „usund".  For 
Lægerne  (paastod  Bourget)  er  det  „usunde"  i Grunden  lige  natur- 
ligt og  normalt  som  det  „sunde".  Alt  hvad  der  sker,  er  normalt. 
Det  samme  gælder  Sjælelivets  „Sygdom"  og  „Usundhed".  Alle 
vore  sjælelige  Dyder  og  Laster  er  fatale  (eller  naturbestemte)  og 
derfor  normale,  underkastet  Idé-Associationens  Love. 

A la  bonne  heure . Dette  er  i alt  Fald  konsekvent.  Endelig 
engang  synes  det,  som  om  vi  skal  faa  se  den  gamle  og  ærværdige 
Naturdyrkelse  logisk  gennemført.  Det  nittende  Aarhundredes  Na- 
turalister synes  at  gøre  Alvor  af  at  sætte  sig  paa  det  naturgud- 
dommelige Synspunkt  og  se  Tingene  ovenifra.  Vi  ser,  at  de  smaa 
menneskelige  Sondringer  og  Modsætninger  udjævnes  som  et  Land- 
skab, naar  det  ses  fra  en  Ballon  i en  stor  nok  Højde.  Dualismen 
mellem  højt  og  lavt,  godt  og  ondt,  sundt  og  sygt  forsvinder. 

Gustave  Flaubert  vilde  fjerne  den  moralske  Dualisme  baade 
fra  Digtningens  og  Litteraturkritikkens  Verden,  ligesom  den  — efter 
hans  Mening  — var  udryddet  af  Naturhistorien.  „Vi  maa  dyrke 
Litteraturkritikken,  som  man  dyrker  Naturhistorien,  med  Fravær  eller 
Fjernelse  af  moralsk  Forestilling,  avec  absence  d’idée  morale . Æste- 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


17 


tikken  venter  paa  sin  Geoffroy  Saint-Hilaire,  — denne  store  Mand, 
som  har  bevist  Uhyrernes  lovlige  Ret  til  at  eksistere,  la  Ugitimité 
des  monstres . Naar  man  i nogen  Tid  har  studeret  Menneskeaanden 
med  samme  Upartiskhed1)  som  den,  hvormed  man  i Naturvi- 
denskaberne studerer  Materien,  da  vil  man  have  gjort  et  overor- 
dentlig Skridt  fremad.  Det  er  det  eneste  Middel,  hvorved  Men- 
neskeheden kan  hæve  sig  en  Smule  op  over  sig  selv.  Menneske- 
heden   vil  være  som  Gud,  den  vil  bedømme  sig  selv  ovenfra." 

Vi  ser  Fremgangen  fra  de  gamle  Stoikere.  Marcus  Aurelius 
kunde  ikke  med  sin  bedste  Vilje  og  med  al  sin  Naturfromhed  blive 
kvit  Følelsen  af  en  dyb  Forskel  mellem  godt  og  ondt.  Han  ved- 
blev lige  til  det  sidste  at  rense  sit  Sind  fra  alle  lave  Følelser,  — 
som  om  der  var  nogen  Forskel  paa  højt  og  lavt,  naar  man  ser 
paa  Menneskelivet  ovenfra. 

Marcus  Aurelius  skriver  en  Dag,  da  han  følte  sig  saa  syg,  at 
han  ikke  længere  kunde  holde  en  af  sine  kære  Bøger  i sin  Haand: 
.Det  er  dig  ikke  længer  forundt  at  læse;  men  det  er  dig  stedse 
forundt  at  støde  al  Voldsomhed  ud  af  dit  Hjerte ; det  er  dig  stedse 
tilladt  at  foragte  Glæde  og  Smerte;  det  er  dig  altid  tilladt  ikke  at 
blive  vred  paa  de  dumme  og  de  utaknemlige;  hvad  mere  er,  det 
er  dig  tilladt  at  fortsætte  at  gøre  vel  imod  dem.*4  Saaledes  skrev 
den  gamle  syge  Kejser  i sin  ensomme  Brevveksling  med  sig  selv. 

Han  kunde  ikke,  skønt  han  var  Romerrigets  Kejser,  hæve  sig 
saa  højt  som  til  at  anse  ædelt  og  uædelt  som  lige  naturlige  og 
normale  Ting.  Han  vedblev  haardnakket  og  ulogisk  at  foretrække 
det,  som  var  lyerterent  og  nobelt.  Han  kunde  ikke  være  saa  upar- 
tisk, som  Flaubert  vil,  at  vi  skal  være  i Betragtningen  af  de  men- 
neskelige Ting.  Men  han  vidste  jo  heller  ikke,  at  Geoffroy  de  Saint- 
Hilaire  skulde  komme  til  at  bevise  Uhyrernes  lovmæssige  Ret  til 
at  eksistere. 

Ogsaa  Renan  naaede  af  og  til  meget  længere  end  de  gamle 
Stoikere  i den  Kunst  at  se  „upartisk"  paa  godt  og  ondt,  eller  at 
se  det  hele  fra  Naturguddommens  Standpunkt.  En  af  Personerne, 
i Renans  berømte  Dialogues  philosophiques , — en  af  de  Personer 
hvori  den  mangfoldig  sammensatte  Renan  morede  sig  med  at 
. spalte  sig  selv",  — udtaler  sig  paa  følgende  fyndige  og  klare  Maade: 
.Hvad  mig  angaar,  gouterer  jeg  hele  Universet.  Jeg  nyder  den 
vellystiges  Vellyst,  den  ryggesløses  Rangel.  Selskabsmandens  Salonliv 

*)  Udhsfot  her. 

TiUkimo  1S04  ^ 


Digitized  by  L^ooQle 


18 


Troen  paa  Naturen 


den  dydiges  Renhed,  den  lærdes  Grublerier  og  Asketens  Forsagelse. 
Jeg  forestiller  mig,  at  jeg  er  deres  Bevidsthed.  Det  skulde  gøre 
mig  ondt,  om  noget  af  alt  dette  manglede  her  i Verden1)." 

Det  er  jo  klart,  saadan  maa  selve  Naturen  som  altvirkende 
Guddom  føle  det.  Naar  det  kommer  til  Stykket,  behøver  den  ikke 
netop  at  udjævne  Modsætningerne.  Den  kan  tværtimod  more  sig 
over  Modsætningerne , nyde  dem  alle  upartisk,  eller  rettere,  den 
kan  tage  Parti  for  alle  paa  én  Gang,  siden  den  selv  er  Ophav  til 
det  hele.  Den  kan  glæde  sig  over  sin  egen  Mangfoldighed,  som 
dens  Profet,  Renan,  morede  sig  over  sin  egen  lille  Naturs  Mod- 
sætninger og  Modsigelser. 

Naturen  maa  være  hvad  man  i det  nittende  Aarhundrede  har 
kaldt  un  dilettante,  en  beskuende  Nyder,  som  tar  Afsand  fra  Kam- 
pen for  Ret  eller  Kampen  for  Livet  og  nyder  i lige  Grad  de  øde- 
læggende og  de  opbyggende  Kræfter.  Rigtignok  skulde  Naturen 
som  den  altvirkende  netop  være  den  handlende  og  ikke  blot  den 
beskuende.  Men  — der  er  jo  Vanskeligheder  i enhver  Theologi, 
hvorfor  ikke  i den  naturalistiske? 

Den  var  for  Resten  en  anden  og  mindre  lærd  Forfatter,  som 
bidrog  endnu  mere  end  Taine  og  Renan  til  at  udbrede  det  natur- 
guddommelige Syn  paa  Tilværelsen.  Det  var  Em  ile  Zola,  Taines 
i lang  Tid  næsten  altfor  lærvillige  Elev. 

Troen  paa  Naturen  som  et  alt  foraarsagende  Væsen  laa  til 
Grund  for  hele  den  store  Roman-Cyklus,  Les  Rougon-Macquart. 
Zola  mente  vistnok  selv,  at  hans  Syn  paa  Menneskene  var  bygget 
helt  igennem  paa  Naturvidenskaben.  Den  „naturalistiske"  Roman 
vilde  for  ham  sige  den  naturvidenskabelige  Roman.  Men  i Virke- 
ligheden var  det  ikke  Naturvidenskab,  men  Naturfilosofi  eller  endog 
Naturmythologi,  som  laa  til  Grund.  Det  var  Troen  paa  Natu- 
ren som  et  mythisk  Væsen,  en  altvirkende  Guddom.  Denne  Tro 
var  ikke  skarpt  formuleret.  Men  en  religiøs  Tro  virker  ofte  stær- 
kest og  mest  umiddelbart,  førend  den  faar  sin  fuldt  bevidste  Dog- 
matik. 

Det  var  dette,  som  Samtidens  Kritikere  ikke  klart  nok  indsaa : 
at  Zola  ikke  betragtede  Menneskelivet  „objektivt"  og  videnskabelig, 
som  han  selv  troede.  Han  saa’  paa  Virkeligheden,  ikke  blot  „gen- 
nem et  Temperament",  som  han  selv  udtrykte  det,  men  gennem  en 
religiøs  Tro  eller  Overtro.  Og  denne  Tro  eller  Overtro  udbredte 


*)  Udhævet  her. 


Digitized  by 


Google 


Ttowi  paa  Naturen 


19 


sig  gennem  hans  Livsbilleder  til  en  ikke  liden  Del  af  den  dannede 
Ungdom  i alle  Kulturlande.  Især  kanske,  fordi  den  ikke  var  dog- 
matisk og  abstrakt  formuleret,  men  udtrykt  i konkrete  og  halvt 
ureflekterede  Livsbilleder. 

Naturdyrkelsen  var  hos  Zola  mere  en  Følelse  end  en  bestemt 
Lære.  Imidlertid  træder  den  hist  og  her  i hans  Fortællinger  saa 
ridt  tydelig  frem,  at  den  lader  sig  dokumentere  gennem  korte 
Citater.  I L’Oeuvre  (.Kunstværket")  er  Digteren  Sandoz  utvivlsomt 
ofte  en  Tolk  for  Zolas  egne  Meninger.  Sandoz  taler  etsteds  med 
Begejstring  om  sine  store  litterære  Planer.  Han  vilde  frem- 
stille Verdenslivet,  la  tie  universelle,  hvori  vi  Mennesker  blot  skulde 
Tære  en  Tilfældighed . . .,  det  store  Verdensalt  (le  grand  tout)  uden 
Forskel  mellem  højt  og  lavt,  rent  og  urent." 

Vi  faar  i disse  Ord  i alt  Fald  et  Glimt  af  det  naturguddomme- 
lige Standpunkt,  hvor  man  ser  Menneskelivet  .ovenfra".  Naturen 
som  Helhed,  ,det  store  Alt",  skulde  være  Helten  i det  store  Epos, 
hvorom  Digteren  Sandoz  drømte.  Jorden,  vor  egen  Moder  Jord,  bli- 
ver for  ham  Repræsentant  for  hele  Naturen,  og  han  udbryder  i en 
Hymne  til  den  guddommelige  Jord:  .Du  evige  og  udødelige,  i hvem 
Verdenssjælen  strømmer  og  cirkulerer...  Ja,  jeg  vil  tabe  mig  i 
dig;  det  er  dig  alene,  som  skal  være  Urkraften  i mit  Værk,  dets 
Middel  og  dets  Maal . . .* 

Han  hengav  sin  Sjæl  til  Verdenssjælen,  han  søgte  at  sætte  sig 
paa  Verdenslivets  eller  Allivets  Plads.  Og  da  blev  der  ikke  længer 
nogen  Forskel  paa  .højt  og  lavt,  rent  og  urent*.  Hans  Ven,  Ma- 
leren Claude,  er  besjælet  af  den  samme  Aand.  Hvad  han  vil  for- 
herlige i sin  Kunst,  er  ikke  den  højeste  Form  af  Liv,  ikke  noget 
Ideal,  ikke  noget  bedre  i Modsætning  til  noget  værre;  men  hele 
Livet,  Livet  i en  hvilken  som  helst  Form.  Han  vil  .elske  det  fordets 
egen  Skyld",  han  vil  .deri  se  den  eneste  sande  Skønhed,  evig  i al 
sin  Veksel,  og  ikke  nære  den  taabelige  Tanke  at  forædle  det  ved 
at  kastrere  eller  beskære  det*. 

Som  en  Gud  kan  have  mange  Navne,  hvoraf  enkelte  fremhæ- 
ver en  enkelt  Side  af  hans  Væsen,  taler  Zola  ofte  om  .Livet* 
omtrent  i lignende  Betydning  som  „Naturen".  Ligesom  han  per- 
sonificerer Naturen,  føler  han  ogsaa  Livet,  alle  levende  Væseners 
Livskraft,  som  et  Slags  personligt  Væsen.  I begge  Tilfælde  er  det 
et  kollektivt  Begreb,  som  gøres  til  et  Enkeltvæsen.  I Fortællingen 
om  .Doktor  Pascal",  som  afslutter  hele  den  Rougon-Macquart’ske 
Familiesaga,  lader  han  den  lærde  Naturforsker  tale  i Flæng  om 

2* 


Digitized  by  UjOOQle 


20 


Troen  paa  Naturen 


„Naturen*  og  „Livet*.  Lige  over  for  begge  disse  to  Former  af  det 
samme  Væsen  nærer  han  en  religiøs  Ærefrygt.  Han  begynder  at 
nære  Betænkelighed  ved  som  Læge  at  gribe  ind  i Naturens  Virksom- 
hed. Naturen  forstaar  vel  selv  langt  bedre  end  vor  lille  menneske- 
lige Viden,  hvad  der  bør  ske.  Han  spørger  sig  selv  bekymret,  om 
ikke  Lægens  Forsøg  paa  at  standse  Sygdom  og  forsinke  Døden  er 
en  formastelig  Indgriben  i Naturens  Værk.  Mon  det  ikke  er  at 
sætte  vor  lille  Vilje  op  imod  Naturens  Vilje? 

„At  rette  paa  Naturen1)  at  gribe  ind  og  forandre  den  eller 
forstyrre  den  i dens  Hensigt,  kan  det  være  et  rosværdigt  Arbejde? 
At  helbrede  en  syg,  at  forsinke  et  Menneskes  Død,  selv  om  det 
for  dets  Vedkommende  er  en  Behagelighed  at  leve?  At  forlænge 
Livet,  uden  Tvivl  til  Slægtens  Skade,  er  ikke  dette  at  omgøre  hvad 
Naturen  vil  gøre?1)...  Hvad  har  vi  der  at  bestille,  hvad  har 
vi  med  at  blande  os  i Livets  Arbejde,  naar  vi  hverken  kender  dets 
Maal  eller  dets  Midler?  Kanske  er  alting  godt1)...  En  Tvivl 
har  grebet  mig  . . . jeg  begynder  at  tro,  at  det  største  og  det  sun- 
deste er  at  lade  Udviklingen  gaa  sin  Gang.* 

Altsaa,  Lægekunsten  bøjer  Knæ  for  „Naturen*  og  dens  „Vilje*. 
Naturvidenskaben  bøjer  sig  for  Natur-Mystikken.  Det  er  logisk  tænkt 
afZola,  naar  han  i det  afsluttende  Bind  af  sin  store  og  triste  Ætte- 
saga lader  Mennesketanken  og  Menneskeviljen  abdicere  og  under- 
kaste sig  under  Naturens  Vilje.  Den  i Naturen  selv  iboende  Livs- 
vilje behøver  ikke  vor  lille  menneskelige  Hjælp,  hvis  Naturen  vir- 
kelig er  et  enkelt  Væsen. 

Doktor  Pascal  siger  til  sin  Niece:  „Forstaar  du  ikke,  at  det 
at  ville  helbrede  alt  sygt,  genrejse  alt  svagt,  det  er  en  falsk  Ær- 
gærrighed, som  hidrører  fra  vor  Egoisme,  det  er  Oprør  mod  Livet 
(une  révolte  contre  la  vie),  som  vi  erklærer  for  slet,  fordi  vi  be- 
dømmer det  ud  fra  vor  egen  Interesse.* 

Doktor  Pascal  vil  ikke  længer  sætte  sin  Vilje  mod  Naturens. 
Det  er  syndigt  Oprør  mod  vor  store  Herskerinde.  Han  vil  fra  nu 
af  „betro  sig  helt  til  Livet,  tabe  sig  i det,  uden  at  ville  omgøre 
det  efter  min  Opfattelse  af  godt  og  ondt.  Hun  alene  er  suveræn 
(hun,  det  vil  sige  Livet,  la  vie),  hun  alene  véd,  hvad  hun  vil,  og 
hvorhen  hun  stævner.  Jeg  kan  alene  anstrenge  mig  for  at  kende 
hende  og  leve,  som  hun  vil,  at  vi  skal  leve.* 

*)  Udhævet  her. 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


21 


, Livet  kan  ikke  synde,  Livet  er  almægtigt.  Livet  er  evigt.®  — 
Amen. 

Zola  lader  sin  lærde  Doktor  ydmyge  sig  mere  og  mere  over 
for  Naturen  og  opøve  sig  i at  ville,  hvad  den  vil.  Syg  af  Sorg  og 
Savn  vil  han  ikke  længer  gøre  Oprør  mod  Lidelsen,  — han  som  før 
havde  søgt  at  formilde  Lidelsen  gennem  Lægevidenskabens  smerte- 
stillende Midler.  Alt  hvad  Naturen  gjorde,  var  formodentlig  godt. 
Naturen  og  dens  Liv  var  ufejlbart,  impeccable . „Den  eneste  Visdom 
er  ikke  at  gribe  ind,  men  at  lade  Naturen  gaa  sin  Gang.® 

Imidlertid  var  det  ikke  muligt  for  Zola  eller  nogen  anden  i 
Praksis  helt  at  gennemføre  den  fiildstændige  Gudhengivenhed  lige 
«»ver  for  Naturen.  Men  hvilken  troende  har  ogsaa  kunnet  leve  helt 
-fler  sin  Tro?  Sikkert  er  det,  at  Troen  paa  Naturen  øvede  en 
■ •vermaade  stor  Indflydelse  paa  hele  den  naturalistiske  Kunst.  Man 
-ogte  efter  Evne  at  finde  alt  lige  naturligt,  det  høje  som  det  lave. 
Især  fandt  man  rigtignok  det,  som  vi  i Almindelighed  kalder  det 
lave.  naturligt  Det  lave  var  bleven  altfor  meget  overset  af  Dig- 
terne. Det  var  ikke  bleven  tilstrækkelig  belyst.  Blufærdigheden 
havde  vægret  sig  ved  at  drage  det  saakaldte  lave  eller  smudsige 
frem  i Digtningens  fulde  Lys.  Men  Blufærdigheden  kunde  over- 
vindes, naar  man  satte  sig  paa  et  højere  Standpunkt  og  saa  alting 
.ovenfra®,  fra  Naturens  Standpunkt.  „I  Naturen  er  der  intet  Smuds®, 
havde  jo  Taine  sagt  Det  blev  i lang  Tid  en  Hovedopgave  for 
Digterne  at  fremstille  dette  Smuds  som  den  naturligste  Ting  af  Ver- 
den. Det  blev  paa  en  Maade  en  religiøs  Pligt.  Før  havde  man  i 
Digtningens  Verden  villet  skjule  noget  af  Naturens,  den  ufejlbare, 
den  hellige  Naturs,  Værk.  Men  nu  skulde  netop  det,  man  før  havde 
villet  gemme  bort,  drages  frem  i Forgrunden.  Det  fik  ikke  hjælpe, 
om  .Borgerne®  blev  forbløffede.  Eller  rettere:  Saa  meget  desto 
bedre!  Det  vilde  være  morsomt  at  forbløffe  Spidsborgerne,  épnter  les 
Og  det  vilde  være  modigt,  da  Borgerne  naturligvis  vilde 
blive  rasende. 

Blot  én  Ting  glemte  man.  Man  glemte  at  spørge  sig  selv, 
om  ikke  Blufærdigheden  — naar  den  ikke  overdrives  — kan  være 
et  værdifuldt  Instinkt,  siden  .Naturen®,  den  altvirkende,  har  ar- 
bejdet i adskillige  Tusind  Aar  paa  at  udvikle  denne  Drift  især  hos 
den  ledende  Del  af  Menneskeheden.  Utvivlsomt  er  det  et  forholdsvis 
ungt  Instinkt  i de  levende  Væseners  Historie.  Men  alle  Instinkter 
er  jo  engang  bievne  til.  Og  at  et  Instinkt  er  blevet  til  i en  forholds- 
us sen  Tid,  tyder  snarest  paa,  at  det  hører  hjemme  paa  et  for- 


Digitized  by 


Google 


22 


Troen  paa  Naturen 


holdsvis  højt  Trin  i Udviklingen.  Hvad  der  ikke  er  naturligt  paa 
et  tidligere  Trin,  kan  blive  naturligt  paa  et  senere.  Vi  ser  jo  dette 
i vor  egen  Udvikling  fra  Barn  til  voksen,  netop  med  Hensyn  til 
Blufærdigheden. 

At  ville  afskaffe  Blufærdigheden  ved  Digtekunstens  Hjælp,  er 
ikke  det  at  „gribe  ind  i Naturens  Værk“,  paa  en  temmelig  plump 
og  overilet  Maade? 

Det  er  besynderligt,  at  Naturalisterne,  som  jo  dog  for  en  Del 
iagttog  selve  Livet,  ikke  saa’,  at  Blufærdigheden  har  udviklet  sig 
til  et  Instinkt,  som  tjener  og  beskytter  selve  Slægtens  Forplantning. 
Den  staar  ikke  i Askesens,  men  i Frugtbarhedens  Tjeneste:  ved 
at  beskytte  Kvinden  mod  altfor  tidlig  at  blive  Mor  og  ved  i nogen 
Grad  at  beskytte  de  unge  Gutter  mod  en  altfor  tidlig  Elskov.  Den 
naturalistiske  Litteratur  var  nok  i alt  Fald  i dette  Stykke  en  una- 
turlig Litteratur.  Det  gælder  for  en  Del  ogsaa  Zolas  senere  ideal- 
istiske Værker. 

Naar  store  og  smaa  Forfattere  vil  stille  det  mest  intime  frem 
i den  grelleste  Belysning;  naar  de  vil  gøre  det  mest  private  mest 
offentligt,  og  drage  det,  som  selve  Livet  instinktmæssig  holder  i 
Baggrunden,  frem  i Forgrunden,  — da  finder  vi,  at  dette  giver 
Tingene  et  falskt  Perspektiv.  Det  er  et  Slags  optisk  Bedrag.  Det 
er  i alt  Fald  ikke  den  naturlige  Belysning.  At  trække  de  ani- 
malske Livsfunktioner  og  til  og  med  deres  perverse  Udartninger 
frem  i Forgrunden  af  Bevidstheden  er  næsten  lige  saa  unaturligt, 
som  om  vi  vilde  sætte  Bevidsthedens  fulde  Lys  paa  Fordøjelses- 
processen eller  stadig  gaa  og  udmale  for  os  selv,  hvordan  Sekre- 
tionen foregaar1). 

Bevidstheden  er  næppe  til  for  i lige  Grad  at  belyse  alle  Sider 
af  vort  Liv.  Rigtignok  er  det  nødvendigt  for  Lægen  at  ransage 
alt  og  drage  alt  frem  i Lyset.  Men  Lægerne  er  som  Regel  ganske 
anderledes  hensynsfulde  over  for  Blyghedens  Instinkt  end  de  quasi- 
videnskabelige  Digtere.  En  Kraflft-Ebing  fremstiller  de  perverse  Li- 
denskaber saa  tørt  som  muligt.  Han  bruger  lærde  og  upopulære 
Fremmedord.  Helst  vilde  han  have  skrevet  hele  Bogen  paa  Latin, 
siger  han  i Fortalen  til  sit  Værk.  Videnskaben  fremstiller  gerne 
saa  analytisk,  at  Billedet  næsten  ikke  vækker  nogen  Følelse.  Den 

l)  Efterat  dette  var  nedskrevet,  ser  jeg,  at  den  finske  Æstetiker,  K.  S.  Lau- 
rila,  har  fremstillet  den  samme  Tanke  i sin  interessante  og  skarpsindige  Bog, 
Uauptf ragen  der  Kunstphilosophie.  Helsingfors  1903. 


Digitized  by  L^ooQle 


Tro«n  paa  Naturen 


23 


tager  Tingene  i Stykker,  hvorved  de  taber  det  meste  af  sin  Livag- 
tighed. Den  fremstiller  ikke  Fordøjelsesprocessen  saaledes,  at  man 
oplever  den  stærkt  og  personligt,  — som  de,  der  gaar  og  tukler 
med  deres  Fordøjelse  ved  at  sætte  Fantasien  paa  den. 

Naturalisterne  drog  netop  Driftslivet  frem  i Fantasiens  For- 
grund. Ideer  og  Idealer  blev  stillet  i Skyggen,  mens  „Drifterne*  blev  be- 
straalede  med  elektrisk  Belysning.  I dette  virkelige  Liv  er  det  snarere 
omvendt  Naturen  selv,  hvis  vi  for  Bekvemheds  Skyld  vil  bruge 
denne  Personifikation,  bar  anordnet  Belysningen  anderledes.  Drifter 
og  Instinkter  er  dels  ubevidste  og  dels  forholdsvis  urefiekterede. 
Den  realistiske  Digtning  var  i dette  Stykke  ikke  virkelighedstro  og 
ikke  naturlig. 

Efter  som  Zola  blev  mere  og  mere  ivrig  Samfundsreformator, 
troede  han  øjensynlig,  at  den  poetiske  Forherligelse  af  Forplant- 
ningen kunde  befordre  det  franske  Folks  aftagende  Frugtbarhed. 
Men  dette  var  antagelig  et  stort  Fejlsyn.  At  tukle  med  Drifterne 
i Fantasien  virker  vel  snarest  svækkende  paa  Drifterne.  At  opleve 
en  stærk  seksuel  Virksomhed  i Fantasien,  maa  vel  snarest  virke 
som  en  i Længden  svækkende  Irritation.  Er  det  ikke  desuden 
Kastraternes  og  de  Vanmægtiges  Erstatning? 

Intet  viser  bedre  Ideernes  (ogsaa  de  falske  Ideers)  Magt  end 
den  Fart,  hvormed  den  naturalistiske  Strømning  skyllede  ind  over 
alle  Kulturlande.  Selv  , Kristiania-Boht'men  “ repræsenterede  for 
en  stor  Del  en  stærkt  teoretisk  og  paa  sin  Maade  ideal  Bevæ- 
gelse. Dens  Mænd  var  for  en  stor  Del  gode  Hoveder,  Ræsonnører, 
Tale-  og  Skrivekunstnere.  De  synes  ikke  at  have  været  mere  end 
ganske  almindelige  Mennesker,  hvad  Naturdrifternes  Virkekraft  an- 
gaar.  Bevægelsens  modige  norske  Fører  maa  vel  endog,  efter  sin 
(ørste  tykke  Bog  at  dømme,  have  staaet  under  det  middelmaadige 
i den  Henseende.  Hans  Styrke  laa  i det  theoretiske  og  i den  fro- 
dige Fantasivirksomhed.  Smagen  for  Fantasi-Udmaling  af  Drif- 
ternes voldsomme  Herjinger  tyder  paa,  at  der  heller  ikke  her  — 
saa  lidt  som  hos  Zola  — var  noget  Udbrud  af  frygtelige  vulkanske 
Kræfter  fra  selve  Naturens  Indre.  Det  var  især  et  Udbrud  af  gode 
Hoveders  stærkt  oplevede  Teorier  og  Stemninger.  Belegnende  for 
Retningen  som  litterær  Retning  var  den  næsten  monomane  Inter- 
esse for  Tanke-  og  Fantasiudsvævelser.  Det  gjaldt,  som  det  synes, 
fremfor  alt,  at  oversætte  egne  eller  andres  Oplevelser  af  „ voldsom 
Elskov*  til  Forestilling,  til  levende  og  klare  Tankebilleder.  At 
opleve  Naturdriftens  Vælde  i Forestillingen  og  Fantasien  var  for 


Digitized  by  LjOOQle 


Troen  paa  Naturen 


disse  Folk  det  mest  interessante.  Men  denne  Smag  for  ideelle  og 
litterære  Orgier  var  jo  ikke  noget  nyt.  Det  var  en  Fortsættelse  af 
en  gammel  Kultursygdom,  udsmykket  med  delvis  nye  Teorier. 

Ikke  alle  Naturalismens  Tilhængere  var  vel  lige  religiøse  eller 
virkelig  naturfromme.  Hos  Zola  laa  der  utvivlsomt  noget  af  en 
virkelig  Fromhed  til  Grund.  Noget,  som  var  i Slægt  med  den 
gamle,  store  Naturdyrkelse.  Men  det  er  sandsynligt,  at  hos  mange 
andre  blev  denne  Naturdyrkelse  nok  saa  overfladisk.  Det  kunde 
være  bekvemt  at  anse  alle  vore  Handlinger  for  naturbestemte  og 
alle  vore  Tilbøjeligheder  for  lige  naturlige.  Taines  bevingede  Ord 
om  Dyder  og  Laster  som  naturlige  Produkter  i Lighed  med  Vitriol 
og  Sukker  kunde  bruges  til  at  dulme  en  saar  Samvittighed  eller 
gøre  en  robust  Samvittighed  endnu  mere  tykhudet. 

Forestillingen  om  Natur-Nødvendighed  kunde  bruges  til 
Støtte  for  dem,  som  vilde  tage  sig  Friheder.  Den  tilsyneladende 
videnskabelige  Lære  om,  at  det,  som  sker,  sker  med  Nødvendighed, 
og  at  der  fra  et  højere  videnskabeligt  Synspunkt  ikke  er  nogen 
egentlig  Forskel  mellem  godt  og  ondt,  var  sandsynligvis  ikke  usma- 
gelig for  dem,  som  vilde  nyde  Livet  uden  Skrupler.  Af  Tanken 
om  Drifternes  naturlige  Suverænitet  kunde  der  laves  en  tøjelig  og 
føjelig  Samvittighed. 

Den  nye  naturalistiske  Visdom  vendte  op  og  ned  paa  det  gamle 
Sagn.  Det  er  ikke  længere  nu  med  Kundskabens  Træ,  som  den- 
gang da  Slangen  sagde  til  Kvinden:  „I  skal  visselig  ikke  dø;  thi 
Gud  véd,  at  paa  den  Dag  I æder  deraf,  skal  eders  Øjne  oplades, 
og  I skal  blive  ligesom  Gud  i at  kende  godt  og  ondt."  Det  synes, 
som  om  Forholdet  pludselig  har  forandret  sig.  Paa  den  Dag  vi 
æder  af  Naturalismens  nye  Kundskabstræ,  skal  vi  blive  ligesom 
Naturen  og  ikke  kende  Forskel  paa  godt  og  ondt. 

De,  som  aad  af  den  gamle  Kundskab,  mistede  deres  Uskyldighed. 
Men  de  lykkelige  unge  Mennesker,  som  aad  af  den  nye  Kundskabs 
Æbler,  vaagnede  op,  og  befandt  sig  i en  ny  Uskyldighedstilstand.  In- 
tet Under,  om  mange  spiste  med  Begærlighed. 

* * 

* 

Troen  paa  Naturen  som  et  altvirkende  Væsen  er  en  gammel 
metafysisk  og  religiøs  Fejltagelse.  Det  lader  sig  efter  mit  Skøn 
med  Nøjagtighed  sige,  hvorledes  den  er  opstaaet.  Den  beror  sim- 
pelt hen  paa  en  Blanding  af  det  videnskabelige  og  det  digteriske 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


25 


Syn.  Videnskaben  generaliserer  for  at  kunne  overskue  og  sammen- 
fatte de  uendelig  mange  Enkeltvæseners  Mylder.  Den  danner  Klasse- 
begreber som  Hest  og  Hund,  eller  Kollektiver  som  Dyreriget,  Plante- 
riget og  Mineralriget.  Et  endnu  mere  generelt  Begreb  er  Begrebet 
Naturen,  som  omfatter  baade  det  levende  og  det  livløse.  Viden 
skaben  kan  ikke  arbejde  uden  saadanne  Sammenfatninger. 

Men  saa  kommer  det  digteriske  Syn  og  individualiserer  disse 
kollektive  Sammenfatninger.  Naturen  bliver  paa  denne  Maade  et 
mystisk  Væsen,  et  Enkeltvæsen,  le  grand  tout . Naturen  bliver  en 
Guddom. 

Jeg  tror,  det  kan  vises,  at  hele  den  granske  Metafysiks  og 
endog  hele  den  nyere  Metafysiks  Misvisning  beror  netop  paa  en 
saadan  Sammenblanding  af  det  generaliserende  og  det  individuali- 
serende Syn.  Det  er  ikke  saa  forunderligt,  at  de  gamle  græske 
Vismænd  eller  Renaissancens  store  Tænkere  kunde  gøre  sig  skyl- 
dige i en  saadan  Tankefejl,  naar  selve  Metafysikkens  ivrigste  Be- 
kæmper i det  nittende  Aarhnndrede  har  gaaet  hen  og  begaaet  nøjagtig 
den  samme  Fejl.  Auguste  Comte,  som  troede  at  være  naaet  ud 
over  baade  det  mythologiske  og  det  metafysiske  Stadium  i Menne- 
skehedens Liv,  opstillede  som  Erstatning  for  de  ældre  Religioner 
Dyrkelsen  af  »Menneskeheden*,  som  han  kaldte  le  grand  étre , 
.det  store  Væsen*.  Han  gjorde  altsaa  et  kollektivt  Begreb  om  til 
et  konkret  Enkeltvæsen.  Det  er  en  lignende  Tankefejl,  som  naar 
Digtertænkeren  Platon  i sin  Begejstring  over  Begrebsdannelsen 
tænkte  sig  Begreberne  som  konkrete  Væsener.  Ogsaa  Middelalde- 
rens saakaldte  »Realisme*  er  af  samme  Art. 

Store  Digtere  har  gjort  sig  skyldige  i den  samme  Fejl,  som 
naar  Ibsen  lader  sin  Ven,  Mystikeren  Maximos,  kalde  »Verdens- 
viljen** til  Regnskab  for  Kejser  Julians  Sjæl.  Verdensviljen  er  et 
lignende  Kollektivum  som  »Folkeviljen*.  Alle  disse  Begreber  er 
Bastarder.  De  er  det  videnskabelige  og  det  kunstneriske  Syns 
ulovlig  fødte  Børn. 

De  har  ikke  desto  mindre  — eller  kanske  netop  fordi  de  var 
Børn  paa  én  Gang  af  Videnskab  og  Kunst  — spillet  en  overordentlig 
stor  Rolle  i Kulturens  Historie.  Hele  den  siden  Renaissancens 
Dage  udviklede  Naturret  og  den  nyere  Statsøkonomi  staar  i stor 
Gæld  til  Troen  paa  Naturen.  Renaissancen  havde,  ligesom  den 
senere  Oldtid,  Brug  for  denne  Tro  til  Befrielse  fra  den  gamle  Folke- 
religions og  delvis  ogsaa  den  gamle  Samfundsordnings  Despoti. 
Omtrent  som  Puritanerne  benyttede  Troen  paa  et  Gudsrige  og  gud- 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


dommelig  Hersker  til  Befrielse  fra  Stilarterne  i England,  har  Troen 
paa  Naturen  som  Guddom  været  benyttet  til  religiøs  og  politisk  og 
økonomisk  Frigørelse.  Laissez  faire  la  nature , — lad  Naturen  selv 
faa  raade,  — det  var  jo  Fysiokraternes  Lære.  Endog  i Herbert 
Spencers  Tro  paa  „det  absolute*  (the  Absolute“,  — han  taler  og- 
saa  om  Infinite  Energy)  tror  jeg  man  kan  finde  en  lignende  An- 
vendelse af  et  Bastardbegreb. 

Menneskeden  synes  at  have  haft  Brug  for  denne  Overtro.  I 
Taines  og  Renans  og  Emile  Zolas  Frankrig  dukkede  Troen  paa 
Naturen  utvivlsomt  op  som  Modkraft  og  Modreligion  mod  den  middel- 
alderlige Katholicisme.  Det  var  i Virkeligheden  en  Fortsættelse  af 
Renaissancens  Kampe.  Men  Troen  paa  Naturen  var  unægtelig  nu 
bleven  en  Dame  paa  Retur,  som  smykkede  sig  med  en  falsk  Ung- 
dommelighed ved  at  kalde  sig  for  Naturvidenskab.  Det  nittende 
Aarhundredes  franske  Naturalisme,  som  indtil  ganske  nylig  har 
overskyllet  alle  Kulturlande  og  endnu  har  en  ikke  liden  Magt  over 
Sindene,  er  den  sidste  og  lidt  ufriske  Udløber  af  en  stor  og  ærvær- 
dig gammel  Overtro. 

Chr.  Gollin 


Digitized  by  L^ooQle 


HVORLEDES  JEG  ARBEJDER 


en  Række  Artikler,  der  hermed  paabegyndes,  vil  efter 
Redaktionens  Opfordring  flere  af  vore  betydeligste  For- 
fattere — af  Aldersholdene  fra  midt  i Firserne  indtil 
nu  — fortælle  et  og  andet  om  deres  Forfatterskabs  ydre 
og  indre  Vilkaar,  om  hvorledes  den  digteriske  Evne  er 
vokset  frem  i dem,  har  brudt  igennem  over  for  Offentlig- 
heden , hvorledes  deres  Produktion  bliver  til  og  hvor- 
ledes de  selv  ser  paa  den  og  dens  Udvikling.  Under  skiftende  Over- 
skrifter og  med  højst  forskelligartet  Indhold  vil  Artiklerne  bringe  Bidrag 
til  vort  litterære  Livs  indre  Historie  og  belyse  det  meget  omdebatterede 
Forhold  mellem  Liv  og  Kunst  fra  de  forskelligste  Sider,  men  stedse  holde 
sig  fjernt  baade  fra  tom  Selv-Tilskuestillen  og  fra  litterær  Kulissesladder. 

Ktd. 


En  eller  anden  berømt  Mand  har  sagt,  at  den,  der  ikke  skaber 
Historie,  vil  forsøge  paa  at  skrive  Historie. 

Han  har  dermed  peget  paa  det  store  Skel  mellem  Handlingens 
og  Fantasiens  Mænd. 

Handlingens  Mænd  falder  i mange  Klasser,  fra  Verdensrigers 
ledende  Statsmænd  til  et  lille  Provinslands  Sognekonger,  fra  den 
Financier,  som  kan  holde  Millioner  af  Menneskers  Skæbne  i sin 
Haand,  til  Høkeren  og  Sjakreren,  fra  den  store  Dommer  og  Em- 
bedsmand til  Politibetjenten  paa  Gaden. 

Og  over  for  dem  staar  Fantasiens  Folk,  Videnskabsmænd,  bil- 
dende Kunstnere,  Komponister,  Musikere,  Skuespillere,  store  og 
sinaa  i en  broget  Mangfoldighed. 

Det  er  nu  altid  gaaet  mig  som  Forfatter  saaledes,  at  naar  som 
helst  jeg  har  »skrevet*,  er  det  sket  under  Fornemmelsen  af,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


28 


Hvorledes  jeg  arbejder 


Tilværelsen  med  sit  Kundskabens  Træ  paa  godt  og  ondt  sank  i 
Jorden,  og  mit  Livs  Hændelser  og  Iagttagelser,  Glæder  og  Sorger 
var  bievne  til  et  rent  og  skært  Fantasiindhold  og  Arbejdsstof,  hvoraf 
jeg  formede  mine  Skikkelser  og  Stemninger  i en  Verden,  fuldkommen 
fremmed  for  godt  og  ondt.  Dér  hersker  kun  en  Stræben,  som 
bærer  hele  Arbejdet  og  gaar  ud  paa,  inden  for  den  valgte  Form, 
at  naa  det  udtømmende  og  færdige. 

Jeg  har  aldrig  forstaaet  Fordringen  til  Moralitet  i Kunst,  saa  lidt 
som  til  Nytte  i Videnskab  eller  en  æstetisk  Paaklædning  af  Moralen. 

Kunsten  taler  til  en  Menneskene  iboende  Anskuelighedstrang, 
Videnskaben  beror  paa  Driften  til  Erkendelse;  Moralen  vil  give 
Regler  for  Menneskenes  sædelige  Liv,  Nytten  hjælpe  dem  i deres 
praktiske  Gerning  — de  to  store  Grupper  har  bestandig  syntes  mig 
lige  væsensforskellige  og  lige  uundværlige. 

Men  jeg  begriber  saa  udmærket  godt,  at  ligesom  vi  Mennesker 
kan  have  Trang  til  afvekslende  Næring,  saaledes  maa  det  i den 
historiske  Udvikling  gaa  op  og  ned.  Snart  vil  Moralen  føle  sig 
tilsidesat  for  Kunsten,  snart  Videnskaben  for  Nyttehensynet;  saa 
forkætrer  man  hinanden  en  Tid  lang,  indtil  der  igen  er  bragt  en 
vis  Ligevægt  tilVeje.  Held  den,  som  kom  til  Verden  paa  en  Tid, 
hvor  der  netop  var  Behov  for  hans  Aandsretning  og  ikke  Lede 
ved  den;  men  den,  der  ikke  var  saa  lykkelig,  har  ingen  Ret  til 
at  beklage  sig  — saaledes  er  Livets  Gang. 

Og  noget  ganske  lignende  gælder  inden  for  den  enkelte  Retning. 
De  forskellige  Temperamenter  betinger  forskellige  Metoder,  og  da 
intet  er  vanskeligere  — for  ikke  at  sige  umuligere  — end  at  føle 
virkelig  Sympati  med  et  fremmed  Temperament,  ser  man  saa  over- 
ordentlig naturnødvendigt  Kunstnere  lyse  hinanden  og  deres  Me- 
toder i Ban.  Jeg  er  mig  bevidst  at  have  syndet  hæderligt  paa 
dette  Punkt,  som  andre  har  syndet  og  synder  over  for  mig.  Og 
jeg  er  sikker  paa,  at  en  Fremstilling  af  netop  min  Metode  — 
saaledes  som  „Tilskueren “s  Redaktion  har  ønsket  den  — vil  blive 
mødt  med  forstaaende  Interesse  af  dem,  der  fra  Naturens  Haand 
fik  et  lignende  „Sind"  (for  at  bruge  Jakob  Knudsens  gode 
danske  Ord  for  Temperament)  som  jeg,  og  maa  forekomme  de  andre 
noget  af  det  kedsommeligste  og  prætensiøseste  og  ligegyldigste  paa 
Jorden. 

Zola  har,  som  bekendt,  sagt,  at  Kunst  var  „et  Stykke  Natur, 
set  igennem  et  Temperament". 


Digitized  by  L^ooQle 


Hvorledes  jeg  arbejder 


29 


Denne  Definition  synes  mig,  som  mange  lignende,  at  sige  baade 
tor  meget  og  for  lidt. 

Af  gode  Grunde  maa  Naturen,  inden  den  kan  blive  til  Kunst, 
gaa  igennem  et  menneskeligt  Temperament;  men  dette  Tempera- 
ment kan  ikke  blot  efter  sin  forskellige  Karakter  farve  Naturen  med 
meget  forskellig  Styrke,  et  Hovedtræk  i dets  Væsen  kan  være  Be- 
stræbelsen for  at  faa  Naturen  frem  i sin  størst  mulige  Renhed,  saa 
uafhængigt  som  det  nu  engang  kan  tænkes,  af  Straalebrydningen 
i det  menneskelige  Sind,  Indtrykkene  af  den  passerer. 

Til  kunstneriske  Temperamenter  som  de  sidste  hører  mit 

Et  nærliggende  glimrende  Eksempel  paa  det  modsatte  afgiver 
en  saa  fremragende  Forfatter  som  Herman  Bang,  hvis  mangfoldige 
Iagttagelser  af  Livet  altid  fremtræder  stærkt  Rembrandtsk  belyste 
af  en  udpræget  Subjektivitet 

I hver  eneste  Bog,  jeg  har  skrevet,  er  der  fra  mig  selv  og  det 
levende  Liv  omkring  mig  en  Kim,  en  Kerne,  som  er  mig  fuld- 
kommen bevidst.  Min  Fantasi  har  da  kunstnerisk  arbejdet  videre 
dermed  efter  de  dette  »Stykke  Natur*  iboende  Love,  saa  godt  som 
jeg  har  kunnet  finde  eller  »føle*  dem  ud  — thi  meget  mere,  end 
man  ofte  tror,  beror  i saa  Henseende  paa  noget  intuitivt 

For  at  betegne  min  Metode  har  jeg  engang  andetsteds  brugt 
et  Billede,  som  jeg  nødes  til  her  at  gentage,  fordi  jeg  ikke  kan 
finde  noget  mere  rammende. 

Jeg  skrev,  at  jeg  i min  litterære  Virksomhed  følte  mig  som 
Videnskabsmanden,  der  af  spredt  forefundne  Knogler  opkonstruerer 
Fortidsdyret.  Hvis  en  saadan  Opkonstrueren  skal  have  nogen  Art, 
maa  det  forefundne,  det  iagttagne,  været  studeret  paa  det  minu- 
tiøseste  af  en,  der  er  nøje  inde  i Naturens  almindelige  Love,  og 
som  besidder  den  Fantasi,  der  tør  vove  de  hypotetiske  Spring, 
hvis  Sandsynlighed  først  den  gennemførte  Helhed  kan  godtgøre. 

Maa  jeg  — til  delvis  nærmere  Belysning  — tage  en  enkelt  af 
mine  Bøger  og  forsøge  at  paavise  det  Laboratorium  og  de  Stoffer, 
hvoraf  den  er  fremgaaet.  Jeg  vælger  I det  gamle  Voldkvarter, 
ikke  fordi  den  egner  sig  bedre  dertil  end  f.  Eks.  Dr.  Ix,  En 
Kvindes  Skriftemaal  eller  en  af  »Rejsebøgerne*,  men  fordi  den 
hører  til  de  mest  udbredte  og  vel  kendte  af  mine  Arbejder. 

Titlen  viser  hvad  jeg  har  villet  give:  ikke  de  i Bogen  fore- 
kommende Menneskers  Skæbne,  men  Milieuet  »det  gamle  Vold- 
kvarter*,  et  Smaaborger-  eller  Spidsborgermilieu,  som  i første  Række 
hører  hjemme  i København,  men  hvis  videre  — selvfølgelig  modi- 


Digitized  by  LjOOQle 


30 


Hvorledes  jeg  arbejder 


ficerede  — Gyldighed  jeg  har  haft  Lejlighed  til  at  overbevise  mig 
om  ogsaa  inden  for  andre,  moderne,  germanske  Bysamfund.  Et 
Middelstandsmilieu,  der  har  sin  særlige  Holdning  og  Stemning,  men 
som  tillige  synes  mig  at  aabne  visse  Perspektiver  ud  over  Menneskers 
Tilværelse  og  Følelsesliv  i videre  Forstand.  Kort  og  godt,  en  med 
kunstnerisk  Anskuelighed  fremstillet  social  Studie,  der  tillige  rummer 
noget  af  en  Livsfilosofi  — i Virkeligheden  Sidestykke  til  de  i 
Enkeltfigurer  udførte  Hans  Peter  Egskov,  Kresjan  Vester- 
bro, Hopsadrengen,  hvori  der  er  tegnet  typiske  Produkter  af 
den  moderne  store  By,  Struggleren  fra  de  lavere  Lag,  Alkoholiker- 
vagabonden og  Sutenørbøllen. 

De  i den  sociale  Studie  „I  det  gamle  Voldkvarter"  optrædende 
Personer  spiller  kun  en  Rolle,  for  saa  vidt,  og  saa  længe  de  be- 
tyder noget  for  Belysningen  af  Helheden ; Fortællingen  om  dem  er 
sluttet  i det  Øjeblik,  de  har  syntes  mig  i deres  fremtidige  Liv  og 
Virken  ikke  at  kunne  udfolde  nye  Milieuet  bestemmende  Ejen- 
dommeligheder. 

Disse  Mennesker  forekommer  i Bogen  sideordnet  med  saa 
mange  af  de  saakaldte  døde  Ting,  Huse  og  Gader,  Kaféer,  Værelser, 
Spisevarer,  Brugsgenstande ; deres  Idéindhold  har  sin  Betydning; 
men  Maaden,  paa  hvilken  de  søger  at  udtrykke  det,  Sproget,  hvori 
de  kæmper  for  at  forme  det,  gælder  overordentlig  meget  mere; 
hele  * Handlingen"  er  kun  opfundet  og  lagt  til  Rette  for,  saa  vidt 
muligt,  at  faa  alle  Former,  Farver  og  Toner  i Milieuet  frem.  Hvor 
Bogen  ikke  er  forfattet  i en  Dialog,  der  med  strengt  gennemført 
Individualisering  gennem  Ordvalg  og  Diktion  maler  de  forskellige 
Personer,  er  den  skrevet  i et  Sprog,  der  intet  Øjeblik  er  „Forfatteren  “s 
men  altid  søger  at  afspejle  netop  den  Persons  Tanke  og  Tale, 
gennem  hvis  Intelligens  den  paagældende  Skildring  eller  Stemning 
i Bogen  gaar;  den  hele  Beretning  er  endelig  holdt  sammen  ved  en 
gennemført  sproglig  Kadence,  som  ogsaa  i sin  ejendommelige  Rytme 
skal  male  med  paa  Milieuet.  Denne  Takt  maa  læses  eller  høres 
ud  af  Bogen  eller  et  af  dens  større  Afsnit  i sin  Helhed;  som  Eks- 
empel paa  hvad  jeg  mener  med  den  fortællende  Stils  Indivi- 
dualisering vil  jeg  anføre  et  Par  Linier,  hvori  der  skildres,  hvor- 
ledes Bogholder  Brodersen  gaar  ned  ad  Gaden  til  sit  Spisekvarter 
efter  at  have  set  paa  Lejlighed  hos  Fru  Redsted.  De  lyder  saa- 
ledes:  „Saa  kom  han  igen  ned  paa  Gaden.  Taagen  havde  faaet 
samlet  sig  rigtig  tæt.  Alle  Lygterne  stod  saa  tykke  inde  i den, 
hovne,  som  Jørgensen  i Banken  engang  havde  sagt."  I de  kur- 


Digitized  by 


Google 


Hvorledes  jeg  arbejder 


31 


åverede  Ord  .rigtig*  og  ,saa*  ligger  ægte  Brodersenske  Gengivelser 
af  hans  Fornemmelser  — vel  at  mærke,  naar  han,  som  her,  kommer 
gaaende  i sin  dagligdags  Tummerum  og  under  behageligt  hyggelige 
Betragtninger.  En  Mand  som  han  vil  netop  i normal  Stemning 
betegne  en  betydelig  Grad  af  Styrke  med  det  beherskede  .rigtig* 
(en  rigtig  uartig  Dreng,  et  rigtig  kønt  Slot,  et  rigtig  ubehageligt 
Tilfælde),  og  naar  han  da  atter  har  Brug  for  en  lignende  Styrke- 
betegnelse, staar  kun  det  barnlige  ,saa*  til  hans  Raadighed;  An- 
vendelsen af  .hoven*  i den  givne  Forbindelse  ligger  ganske  uden 
for  hans  Niveau;  men  den  mere  bevidste  og  kritiske  Jørgensen 
kan  bruge  Ordet,  som  da  ved  given  Lejlighed  kan  komme  frem  i 
Brodersens  Bevidsthed  med  en  tydelig  — og  let  beundrende  — Er- 
indring om,  hvorfra  det  stammer.  Hvis  derimod  Brodersen  havde 
været  f.  Eks  i stærkt  Sindsoprør,  da  han  i Taagen  gik  hen  ad 
Fiolstræde,  kunde  der  fra  hans  Hjertes  Dyb  være  kommen  andre 
sjældent  opdukkende  Gloser  frem,  som  vilde  have  været  paavirkede 
af  højtidelig,  maaske  bibelsk  eller  anden  bevæget  litterær  Stil,  saa- 
ledes  som  han  fra  Skolen  eller  gennem  Stumper  af  Litteratur  var 
stødt  paa  dem. 

Ved  hvad  jeg  lod  passere  igennem  to  Smaaborgerfamiliers 
Hjerne  og  Hjerte  ønskede  jeg  at  fremstille  knappe  Livsvilkaar,  en 
ejendommelig  — og  hyggelig  — Fjernhed  fra  at  spille  nogen  Rolle 
i det  store,  bestemmende  Samfundsliv,  stærk  Afhængighed  af  Barn- 
dommens Opdragelse,  naiv  Optagen  af  alle  mulige  Brokker  og 
Stumper  Kultur,  uregelmæssige  Tilbøjeligheders  Kamp  med  et 
enkelt  formet  og  stille  ordnet  Smaaborgerliv,  en  Resignation,  der 
lader  sig  trøste  ved  at  opforgylde  Livet  med  en  Beniciaglans, 
scan  et  højere  Kulturlag  vilde  gennemskue  o.  s.  fr.  Og  .Ruden*  ud 
til  den  store  Verden,  det,  som  giver  denne  Skildring  af  noget  ganske 
specifikt  den  Tone  af  almen  Gyldighed,  som  først  rigtigt  hæver  alt 
det  særlige  frem,  ligger  i den  lille  Fru  Brodersens  Evne  til  at 
kunne  trykke  Øjnene  i for  alt  det  bitre,  tunge  og  smudsige  i Livet 
og  flygte  over  i et  Fantasiens  Rige.  Her  findes  den  Livsfilosofi, 
hvori  Milieuskildringen  munder  ud  — ganske  som  i min  fra  .Det 
gamle  Voldkvarter*  saa  forskelligt  formede,  sidste  Bog  De  En- 
somme, hvor  blot  Milieuet  er  stærkere  fortættet  og  .Filosofien* 
mindre  ligger  mellem  Linierne,  mere  bliver  direkte  udtrykt.  — 

Alt  hvad  jeg  vilde  fremstille  i .Det  gamle  Voldkvarter*  var 
mig  klart  bevidst,  da  jeg  begyndte  at  skrive  paa  Bogen. 

Angaaende  selve  den  Maade,  paa  hvilken  den  blev  til,  skal  jeg 


Digitized  by  L^ooQle 


32 


Hvorledes  jeg  arbejder 


først  oplyse,  at  Bogens  Kapitel  ét  er  skrevet,  ja  sat  i Trykkeriet 
8 Aar  inden  alt  det  øvrige.  Jeg  lagde  dengang  hele  Arbejdet  hen, 
efter  at  have  nedskrevet  enkelte  Repliker  og  en  delvis  Disposition 
for  Gangen  i Fortællingen,  fordi  jeg  tydelig  følte,  at  jeg  endnu 
ikke  var  saa  gennemtræng!  og  mættet  af  Stoffet,  at  jeg  kunde 
være  sikker  paa  min  Evne  til  at  forme  det  i Skikkelser  og  Stemning, 
paa  lignende  Maade,  som  naar  man  „kan*  et  Sprog  og  dristigt 
kaster  sig  ud  deri.  Og  uden  at  have  den  Fornemmelse  giver  jeg 
mig  aldrig  til  at  arbejde;  saa  venter  jeg. 

Da  de  otte  Aar  var  gaaet,  mærkede  jeg  en  skønne  Dag,  at 
nu  kunde  jeg  skrive  Resten  af  Bogen.  Dens  Fremkomst  dengang 
skyldtes  ikke  nogen  Bestilling  fra  min  Forlægger,  og  det  var  ingen- 
lunde uden  Betænkelighed,  at  han  gik  til  at  offentliggøre  Fortæl- 
lingen i den  Biblioteksserie,  hvori  den  blev  indlemmet. 

I Løbet  af  et  Par  Maaneder  kom  og  gik  jeg  da  til  og  fra  dette 
Arbejde,  levede  med  Personerne,  som  om  det  var  virkelige  Men- 
nesker, jeg  omgikkes  og  hørte  tale,  i hvis  Stuer  jeg  kom  ind,  og 
som  — jeg  vidste  meget  mere  om  end  det,  jeg  her  skrev  ned  for 
mit  Formaal.  Jeg  har  til  denne  som  til  andre  af  mine  Bøger  ned- 
skrevet lange  Redegørelser  for  mine  Personers  Liv  ud  over  det, 
som  forekommer  i vedkommende  Bog;  jeg  har,  til  Øvelse,  udført 
Figurerne  i helt  andre  Situationer,  end  dem,  hvori  jeg,  for  min  Idé, 
behøvede  dem;  derigennem  lærer  man  sine  Folk  stadig  nærmere 
at  kende  og  bliver  sikrere  og  sikrere  paa  inden  for  sin  bestemte 
Plan  at  kunne  lade  dem  handle  fuldkommen  rigtigt.  Thi  Publi- 
kum maa  ikke  tro,  at  fordi  ens  Plan  ved  Begyndelsen  af  Arbejdet 
foreligger  ganske  bevidst  og  klar,  man  da  ikke  under  Udarbejdelsen 
hyppigt  overraskes  ved  hvad  man  selv  gør.  Saa  overordentlig 
meget  af  Ens  Iagttagelser  og  Indtryk  foregaar  ubevidst,  og  det  tør 
vel  siges,  at  netop  af  denne  Kendsgerning  lader  sig  med  Sikkerhed 
slutte  til  det  i hvert  Fald  faktiske  — allerede  ovenfor  berørte  — 
at  selv  den  mest  bevidst  producerende  Forfatter  under  sit  Arbejde 
frembringer  meget,  hvis  Rigtighed  han  først  bagefter  forstands- 
mæssigt er  i Stand  til  at  kunne  godtgøre.  Der  er  i al  Produktion 
noget  af  den  „Inspiration*,  man  i gamle  Dage  talte  saa  meget  om. 

Selve  det  Stof,  hvoraf  denne  Bog  blev  formet  — hvorfra  har 
jeg  haft  det?  Har  jeg  kendt  en  Bogholder  Brodersen,  der  under 
lignende  Forhold  som  Bogens  boede  hos  lignende  Mennesker  som 
hans  Værtsfolk? 

Jeg  har  ikke  haft  levende  Model  til  nogen  af  Bogens  Figurer, 


Digitized  by  L^ooQle 


Hvorledes  jeg  arbejder 


33 


og  dog  er  de  alle  skabt  af  selve  det  levende  Liv  og  af  et  ganske 
personlig  følt,  levende  Liv. 

De  er  opstaaede  først  og  fremmest  af  min  egen  Barndom  og  tidlige 
Ungdom  inden  for  det  gamle  Voldkvarter.  Jeg  har  slidt  netop  lige 
de  Brosten,  som  Bogholder  Brodersen  gaar  hen  ad  til  sit  nye  Logis 
i Fiolstræde,  jeg  har  lugtet  den  Røg  fra  Kaffebrænderiet  i Lille 
Kanike  Stræde  og  snuset  den  tykke  Novemberluft  ind  i min  Næse, 
og  jeg  har  haft  hans  Fornemmelse  af  hvad  det  vilde  sige  at  maatte 
bo  .ude  paa  en  af  Broerne*,  saaledes  som  den  stakkels  Kasserer 
Jørgensen.  I det  hele  taget  har  jeg  — og  det  er  det  afgørende  — 
optaget  mine  Indtryk  fra  dengang  i meget  af  den  Brodersenske 
Aand,  fordi  jeg  blev  opdraget  hos  gamle  Bedsteforældre  paa  Vester- 
gade, i hvis  Hus  og  Omgang  netop  en,  helt  i Frederik  den  Sjettes 
Tid  bundende,  Smaaborgeraand  hørte  hjemme.  Min  kære  gamle 
Bedstefaders  retskafne  Borgerlighed,  hans  besindige  Autoritetstro, 
hans  smukke  Sparsommelighed,  hans  stilfærdige  Hjælpsomhed,  alt 
det  var  fra  Barndommen  hengemte  Motiver  og  Paavirkninger, 
hvoraf  jeg  kunde  skabe  mine  Figurer.  Saa  stod  selvfølgelig  en 
Mængde  ligefremme  Enkeltheder  fra  Lokaliteter  og  Mennesker  til 
min  Raadighed:  hele  Karakteren  af  de  smaa  Lejligheder,  opstaaede 
under  den  tærende  Krig  efter  1807,  Maaden,  Husrækkerne  bugtede 
sig  paa  ned  imod  de  gamle  Fæstningsvolde,  hvorledes  Solen  faldt 
i Gaderne,  Udsigten  fra  Trapperne,  Søndagsstilheden  i vort  lille 
Hus;  og  Fru  Redsteds  tyste  Maade  at  gaa  hen  ad  et  Gulv  paa, 
jeg  véd,  hvilken  Kvinde  indenfor  det  gamle  Voldkvarter,  jeg  skylder 
den,  saa  godt  som  jeg  kender  Forbilledet  til  den  forkuede  lille  Fru 
Jørgensens  troskyldige  Beundring. 

Men  ikke  et  eneste  Træk  af  Handlingen  er  oplevet,  og  i hele 
Bogen  er  siger  og  skriver  kun  én  Replik  direkte  hentet  fra  Virke- 
ligheden. 

Mange  har  troet,  at  den  famøse  Handelsrejsende  Redsted  ikke 
kunde  være  andet  end  et  nøjagtig  udført  Portræt  af  et  virkeligt 
levende  Menneske. 

Han  er  gjort  over  almindelige  Indtryk  af  Handelsrejsende  og 
en  vis  Klasse  Københavnere  og  Mandfolks  Væsen  og  Væren,  saa- 
ledes som  jeg  igennem  Livets  Mangfoldighed  har  lært  dem  at  kende  — 
og  saa  over  den  ovenfor  nævnte  eneste  fra  Livet  direkte  benyttede 
Replik.  Den  forekommer  som  Afslutning  paa  en  længere  Udvikling, 
hvor  al  Redsteds  Fagmæssighed  har  fejret  sine  mest  godt  Købs 
Triumfer.  Han  siger  om  den  Cigar,  han  anbefaler,  og  som  en  af 

Tikkwrai  1904  3 


Digitized  by  LjOOQle 


34 


Hvorledes  jeg  arbejder 


hans  Venner  er  ved  at  „arbejde  ind*  i Jylland:  „Det  er  ligefrem 
Synd  for  den  Cigar,  at  den  skal  sælges  til  den  Pris!* 

Den  Replik  (blot  anvendt  paa  en  Paraply)  hørte  jeg,  som  atten- 
aarig  Student,  i en  Jembanekupé  en  Handelsrejsende  sige  til  en 
Kollega.  Og  han  sagde  den  med  et  lidt  fugtig  sværmerisk  Udtryk 
og  en  Forretningsforlorenhed,  der  var  saa  indgroet,  at  den  var  lige 
ved  at  blive  ægte,  og  som,  begge  Dele,  saa  mange  Aar  efter,  kom 
til  at  gennemstraale  og  hjælpe  mig  til  at  udforme  hele  min  Handels- 
rejsendes Figur.  Jeg  tror  ogsaa  aldeles  bestemt,  at  Redsteds  lange 
hængende  Overskæg  og  den  ejendommelige  lidt  komediantagtige 
Bevægelse,  hvormed  han  stryger  det,  stammer  fra  selve  den  Handels- 
rejsende fra  dengang,  uagtet  jeg  ellers  ganske  har  glemt  hans 
Ansigt. 

En  af  Virkningerne  i min  Hr.  Redsteds  Diktion  bestaar  i,  at 
han  dels  i højtidelig  Stil,  dels  i dennes  Revers,  det  forsorent  ge- 
mytlige, er  kendelig  paavirket  af  Handelskorrespondancesproget. 
Han  hæver  f.  Eks.  sit  Glas  og  siger:  „Maa  jeg  tillade  mig  at  ud- 
trykke min  Glæde  over  gjorte  ærede  Bekendtskab  og  paa  Hustrus 
og  egne  Vegne  takke  for  behagelig  Imødekommenhed,  som 
vil  blive  besvaret  efter  bedste  Evne*.  Eller:  Godnat,  Højst- 
ærede, og  Tak  for  i Aften  og  velvillige  Tilsagn!  Det  er  saa 
behageligt  at  staa  over  for  en  Mand,  man  møder  med  fuld  Tillid*. 
Og  naar  han  tager  Brodersen  i Haanden  trykker  han  „Deres 
meget  ærede  af  Dags  Dato*  o.  s.  fr.  Jeg  maa  indrømme,  at 
jeg  aldrig  i Livet  har  hørt  nogen  Handelsrejsende  bruge  netop 
lignende  Udtryk;  men  jeg  mener  at  have  været  fuldt  berettiget  til 
at  anvende  dem  i Henhold  til  Analogislutninger  fra  Iagttagelser, 
jeg  har  gjort  over  for  andre  „Fagmænd*,  hvis  Sprog  var  kendelig 
paavirket  af  den  Skriftstil,  hvori  de  var  vante  til  at  bevæge  sig. 
For  at  kunne  blive  sikker  i den  merkantilt  litterære  Jargon  under- 
kastede jeg,  medens  jeg  udarbejdede  Redsted,  en  Række  Handels- 
korrespondancebøger et  grundigt  Eftersyn.  — 

Intet  er  farligere  for  Forfattere  end  mekanisk  at  huske  for 
meget,  intet  naivere  end  at  tro,  at  en  Hovedevne  hos  naturalistiske 
Skribenter  er  denne  Form  af  Hukommelse.  Den  er  en  god  og 
brugbar  Gave,  men  kan  blive  skæbnesvangert  misbrugt.  Særlig  i 
vor  nyere  Lystspillitteratur  vrimler  det  med  Replikker,  som  er  me- 
kanisk erindrede  fra  Livet  uden  at  være  i organisk  Forbindelse 
med  hvad  vedkommende  Figurer  ellers  siger.  En  Forfatter  bør 
aldeles  ikke  huske  mekanisk,  men,  kunde  jeg  fristes  til  at  sige, 


Digitized  by  L^ooQle 


Hvorledes  jeg  arbejder 


35 


symptomatisk.  Han  skal  slet  ikke  huske  lige  netop  hvad  der 
hænder  eller  bliver  sagt;  men  han  skal  erindre  Karakteren  af  det, 
Forholdet  deri  og  alt  det,  som  ligger  bag  ved  det  paagældende 
Fænomen,  det  der  „låsst  tiefer  blicken*,  for  at  tale  med  Tyskerne. 
Saa  vil  han  altid  kunne  konstruere  Situationen  eller  Repliken  op 
igen,  naar  han  faar  Brug  derfor,  og  tilmed  hyppigt  gøre  det  bedre 
og  med  større  indre  Sandhed,  end  den,  Tilfældet  fremtraadte  med 
i det  virkelige  Liv. 

Sien  bør  man  saaledes  mindst  af  alt  søge  at  uddanne  sin 
Hjerne  til  et  uhyre  Pulterkammer  for  Indtryk  fra  Livet,  saa  bør 
man  ubetinget  virkelig  .studere*  hvad  man  ønsker  at  skildre. 

Saa  meget  af  dette  Studium  foregaar  ubevidst  gennem,  at  man 
lever  et  mangfoldigt  og  intenst  Liv;  men  meget  kan  ogsaa  udrettes 
med  fuld  Bevidsthed,  hvad  jeg  for  mit  Vedkommende  i stor  Ud- 
strækning har  gjort.  Jeg  har  søgt  Menneskers  Selskab,  Mænd  og 
Kvinders,  fine  Folk  og  simples,  taget  Del  i deres  Handlinger,  hørt 
Time  efter  Time,  paa  dem  med  klar  Bevidsthed  om,  at  nu  gik 
deres  Tankegang  og  Udtryksmaade  og  hele  Væsen  ind  i min  Hjerne, 
saa  at  jeg  endte  med  at  »kunne*  dem.  Og  én  Person  gives  der, 
som  fra  min  allertidligste  Tid  har  været  mig  det  frugtbareste  Studie- 
felt og  den  taalmodigste  Forsøgskanin,  den,  af  hvem  Træk  og 
Stemninger  findes  i saa  mange  af  mine  Figurer,  langt  mere  end 
nogen  véd,  og  det  er  mig  selv.  Min  egen  Person  findes  utvivlsomt 
i alle  mine  Bøger,  om  end  sjældent  direkte  benyttet  og  hyppigt 
kun  som  Resonnansbund.  Ja  det  er  mig  selvfølgelig  ganske  klart, 
at  min  Objektivitet  til  syvende  og  sidst  kommer  til  at  bide  sig  i 
Halen  som  Subjektivitet.  — 

Foruden  det  direkte  Studium  af  Personer  kan  Studiet  af  Breve 
og  andre  skriftlige  Optegnelser  fra  mange  forskellige  Mennesker 
lære  en  Forfatter  saa  ganske  overordentlig  meget.  Det  gælder  blot 
her  om  at  kunne  beregne  den  psykologiske  Afdrift,  der  opstaar, 
naar  Mennesker  faar  Pen  i Haand.  Denne  Afdrift  er  af  meget 
forskellig  Styrke,  gennemgaaende  mindre  hos  Kvinder  end  hos 
Mænd,  hyppigt  — hvad  mange  paa  Forhaand  ikke  vilde  tro  — 
»tørre  hos  de  mindre  skriftlærde  end  inden  for  de  saakaldte  højere 
Klasser.  Den  danner  et  interessant  og  vanskeligt  Studium  for  sig. 
Hvor  megen  Indsigt  det  fordrer  og  udvikler  har  jeg  atter  for  nylig 
haft  Lejlighed  til  at  overbevise  mig  om,  idet  en  ellers  sprogligt 
yderst  fintfølende  Kritiker  mente  at  kunne  betegne  min  Gengivelse 
af  en  gammel  amerikansk  Emigrants  Optegnelser  (i  „De  Ensomme*) 


Digitized  by  L^ooQle 


36 


Hvorledes  jeg  arbejder 


som  for  litterært  konstruerede  og  søgt  virkende  i Modsætning  til 
samme  gamle  Emigrants  Repliker  i Bogen.  Sammenhængen  er,  at 
den  ganske  udannede  Emigrant,  der  tilmed  først  rigtigt  har  lært 
sig  at  skrive  ved  Hjælp  af  det  fremmede , engelske  Sprog,  netop 
maa  stille  sine  naive  Sætninger  saa  skruet  op,  som  han  gør  det, 
stadig  under  Paavirkning  af  engelsk  Skriftsprog.  Hans  Stil  er  da 
ogsaa  bleven  til  igennem  et  overordentlig  indgaaende  Studium  af 
en  meget  omfangsrig  Samling  danske  Emigrantoptegnelser,  og  jeg 
tør  dristigt  sige,  at  der  kan  læses  paa  et  filologisk  Seminarium 
over  hans  Optegnelser  i Bogen. 

Som  jeg  har  studeret  de  enkelte  Mennesker  og  mindre  Sam- 
fund, har  det  ogsaa  altid  interesseret  mig  at  prøve  paa  at  komme 
de  store  Menneskemilieuer,  som  hedder  Lande  og  Nationer,  nærmere 
ind  paa  Livet.  Jeg  har  rejst  meget  og  med  langvarige  Ophold 
mellem  fremmede  Befolkninger,  som  jeg  har  søgt  at  gengive  i 
karakteristiske  Profiler  efter  samme  Metode  som  i hvad  jeg  ellers 
har  skrevet:  ingen  detaillerede  Rejsebeskrivelser,  alt  Materialet 
smeltet  sammen  og  smedet  ud  i saa  gennemarbejdede,  knappe  og 
typiske  Enkeltbilleder  som  muligt. 

1 det  hele  taget  har  min  Metode  bestandig  været  den  samme, 
hvilken  Fortælleform  jeg  end  kan  have  benyttet,  om  jeg  f.  Eks.  til 
en  skarp  Belysning  af  min  Idé  har  brugt  en  fantastisk  Figur  i et 
moderne  Milieu  som  i Fortællingen  Dr.  Ix  eller  jeg,  som  i Den 
brogede  Bog  har  drapperet  naive  Følelser  i et  middelalderligt 
Klædebon,  fordi  jeg  mente,  at  dette  bragte  dem  bedst  frem. 

Den  kunstneriske  Kategori,  inden  for  hvilken  en  Forfatter  ar- 
bejder, og  som  Publikum  ofte  tillægger  en  ganske  misforstaaet  Be- 
tydning bør  for  saa  vidt  være  Forfatteren  ligegyldig,  som  han  maa 
vælge  den,  der  synes  ham  at  udtømme  hans  Stof  bedst.  Han  maa 
kunne  blive  Naturalist,  Symbolist  eller  noget  andet  paa  -ist,  eftersom 
det  formentlig  passer  bedst  for  hans  Opgaves  heldigste  Løsning. 

Med  samme  Metode,  men  under  forskellige  Former,  har  jeg 
bestandig  søgt  at  lægge  saa  forskelligartet  Jord  under  mig  som  vel 
muligt,  og  det  vil  jeg  blive  ved  med,  saa  længe  jeg  kan  det.  Naar 
jeg  ikke  kan  det  mere,  hører  jeg  op.  Jeg  mener,  at  Gentagelsen 
for  en  Kunstner  meget  hurtigt  bliver  til  aandelig  Død.  Og  jeg 
sværger  til  det  Goethe’ske  Ord : Die  grOsste  Achtung,  die  ein  Autor 
fur  sein  Publikum  haben  kann,  ist,  dass  er  niemals  bringt  was 
man  erwartet". 

Hele  mit  Forfatterliv  igennem  vil  jeg  vedblive  at  være  en 


Digitized  by 


Google 


Hvorledes  jeg  arbejder 


37 


Eksperimentator,  ikke  i den  populært  misforstaaede  Betydning  af 
Ordet,  men  sandt  opfattet 

Mit  Arbejde  vil,  som  alle  ægte  Eksperimentatorers,  altid  inter- 
essere mig  selv  overordentligt  (hvad  der  i Parentes  bemærket  ikke 
forekommer  mig  uvæsentligt);  det  vil  direkte  virke  paa  det  store 
Publikum  i større  eller  mindre  Grad  (i  hvilken  Henseende  jeg  hidtil 
ikke  har  haft  Grund  til  Elage);  det  vil,  sidst  men  ikke  mindst, 
komme  andre  Forfattere  og  derigennem  vor  Litteratur  til  gode, 
baade  igennem  hvad  det  opnaar  og  igennem  dets  Begrænsning. 

Earl  Larsen 


Digitized  by  LjOOQle 


BIDRAG  TIL  MONRADS  BIOGRAFI 

BARNDOM  OG  UNGDOM1) 

igesom  den  Tschemingske  skal  den  Monradske  Slægt 
efter  en  i Familien  opbevaret  gammel  Tradition  op- 
rindelig være  kommen  fra  Ungarn.  Dens  Stamfader 
skal  have  udmærket  sig  saa  meget  i Tyrkekrigene, 
at  han  til  sidst  blev  General  og  af  Kejseren  adle- 
des med  et  Navn  og  et  Vaaben,  der  mindede  om  hans 
tidligere  Stilling  og  Bedrifter.  — Men  uroligt  Blod  synes  fra  Be- 
gyndelsen af  at  have  hørt  til  Slægtens  Karaktertræk.  Ved  1500- 
Aarstallet  finder  vi  den  i det  Hildesheimske,  hvor  den  anerkendtes 
som  adelig  Familie.  Jakob  Monrad  var  Præst  i Goslar  og  sluttede 
sig  med  Iver  til  Luther,  hvis  Søster  eller,  som  andre  paastaar, 
Hustrus  Søster  han  ægtede,  og  med  hvem  han  skal  have  under- 
skrevet den  Augsburgske  Konfession  (?).  Hans  yngste  Søn,  David, 
fortsatte  Familiens  Vandring  mod  Nord,  modtog  gejstligt  Embede 
først  i Eckernførde,  senere  i Kappeln,  og  derfra  udbredte  Slægten 
sig  hurtigt  over  Slesvig  og  Als.  I den  første  Halvdel  af  det 
syttende  Aarhundrede  kom  den  til  Kongeriget  med  Erik  M.,  om 
hvem  det  berettes,  at  han  som  Sognepræst  i Middelfart  engang 
traf  sammen  med  Hertugen  af  Augustenborg,  og  da  denne  talte 
fornærmeligt  om  den  kongelige  Familie , gav  han  Hertugen  et 
Ørefigen,  hvorfor  han  som  Fange  førtes  til  København,  men  fri- 
kendtes,  blev  Sognepræst  i Helliggejstes  Kirke  og  endte  som  Biskop 


l)  Hertil  er  benyttet  utrykte  Familiepapirer,  der  er  stillet  til  Forfatterens 
Raadighed. 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  ti]  Monrads  Biografi 


39 


1 Ribe.  Én  Generation  eller  to  senere  sad  der  rundt  omkring  i 
alle  Landets  Egne  Præster,  hørende  til  Familien,  og  som  Eksempel 
paa  hvorledes  den  udbredte  sig,  skal  anføres,  at  Johannes  M.,  der 
var  Præst  i Kjettinge  paa  Als,  havde  11  Børn,  af  hvilke  de  6 
Døtre  alle  blev  gifte  med  Præster,  medens  de  5 Sønner  blev 
Præster.  Ogsaa  til  Norge  naaede  Familien  frem  og  allerede  i det 
syttende  A århundrede  træffer  vi  Frederik  M.  som  Præst  i Gud- 
brandsdalen; — adskillige  af  disse  gejstlige  havde  videnskabelige 
Interesser,  flere  af  dem  studerede  i Udlandet,  en  blev  Doctor 
theologiæ  og  Biskop,  en  anden  Hofpræst  for  Hertugen  af  WQrtem- 
berg.  Kun  ganske  undtagelsesvis  fulgte  en  enkelt  af  Slægten  en 
ikke  gejstlig  Vej,  hvad  der  saaledes  var  Tilfældet  med  Johannes  M. 
der  i 1682  optoges  i dansk  Adelstand  og  døde  som  Etats- 
raad  og  Godsejer  i Fyn,  og  hvis  Selvbiografi  som  bekendt  flere 
Gange  i de  senere  Aar  er  bleven  udgivet. 

Saaledes  holdt  den  gejstlige  Familietradition  sig  indtil  den 
sidste  Halvdel  af  det  attende  Aarhundrede,  da  det  juridiske  Ele- 
ment begyndte  at  gøre  sig  gældende  i Slægten.  To  af  dens  Med- 
lemmer, David  og  Peter  Johannes,  fik  Sæde  i de  øverste  Rege- 
ringskollegier, den  første  som  Generalpostdirektør,  den  anden  som 
Deputeret  i det  danske  Kancelli.  En  tredje,  Hans  Didrik  M.,  født 
1737.  blev  Overauditør  i Søetaten  og  senere  Etatsraad  og  General- 
krigskommissær i Norge.  Han  var  gift  med  Else  Margrethe  Edin- 
ger  og  ægtede  efter  hendes  Død  Bolette  Sommer,  Datter  af  Hof- 
agent og  Apoteker  Sommer  iTrondhjem.  Af  dette  sidste  Ægteskab 
havde  ban  en  Søn  Otto  Sommer  M.  Selv  døde  han  1793,  hvor- 
efter Sønnen  sattes  i Rønne  Skole,  hvorfra  han  dimitteredes  til 
Universitetet.  I 1808  tog  han  juridisk  Eksamen  og  ansattes  i 
Rentekammeret,  hvor  han  eflerhaanden  avancerede  til  Fuldmægtig. 
Men  da  Norge  ved  Kielerfreden  skiltes  fra  Danmark,  bestemte  han 
sig  til  at  følge  sit  Fødelands  Skæbne  og  modtog  Embede  som 
Foged  i Nordlandene,  Han  var  gift  med  Charlotte  Frederikke  Riis, 
med  hvem  han  havde  4 Børn,  Hans  Didrik,  der  døde  som  Barn, 

2 Døtre,  Sophie  og  Ottilie,  og  endelig  Ditlev  Gothard.  Denne 
nedstammer  i ottende  Led  fra  den  nærmere  Stamfader  Jakob  M.,  og 
de  6 fjernere  af  hans  Forfædre  var  gejstlige,  medens  de  2 nærmeste 
var  Jurister.  Efter  Arvelighedsteorien  skulde  han  saaledes  have 
modtaget  fra  sine  Forfædre  baade  gejstlige  og  juridiske  Anlæg  og 
virkelig,  førte  hele  hans  Liv,  igennem  det  verdslige  og  det  gejstlige 
Element  i ham  en  indbyrdes  Kamp,  idet  snart  det  ene,  snart  det  andet 


Digitized  by  LjOOQle 


40 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


fik  Overtaget,  og  afvekslende  virkede  han  i Kirkens  og  Statens 
Tjeneste  for  til  sidst  at  ende  sit  bevægede  Liv  i Kirken. 


Monrad,  der  var  født  i København  den  24.  November  1811, 
var  saaledes  kun  et  Par  Aar  gammel  da  Faderen  i 1814  drog  til 
Norge  for  at  overtage  sit  Embede  og  for  at  forberede  Familiens 
Overflytning  til  dens  nye  Hjem.  Det  følgende  Aar  afrejste  Moderen 
og  de  tre  Børn  dertil,  men  da  de  efter  en  møjsommelig  Sørejse 
endelig  rankom  til  Trondhjem,  modtog  de  Efterretningen  om,  at 
Faderen  var  bleven  sindssyg  og  havde  maattet  nedlægge  sit  Em- 
bede. Der  stod  nu  Familien  haabløs  i det  fremmede  Land,  og 
Moderen  synes  ikke  at  have  besiddet  Energi  og  Dygtighed  nok  til 
at  tage  Styret  under  saa  vanskelige  Omstændigheder,  da  Faderen 
svigtede.  Lykkeligvis  havde  Faderen  Slægtninge  i Norge,  der 
kunde  tage  sig  af  de  forladte.  Hans  Faders  Søster  var  nemlig 
dér  gift  med  en  Broder  til  den  danske  General  J.  H.  Hegermann- 
Lindencrone,  og  endnu  levede  hans  Mormoder,  Fru  Sommer,  der 
gammel  og  blind  boede  paa  sin  Gaard  i Nærheden  af  Trondhjem. 
Hos  hende  tog  Familien  da  Ophold  og  tilbragte  der  Aarene  fra 
1816—1819. 

Hvor  ung  han  end  dengang  var,  gjorde  disse  Begivenheder 
dog  et  uudsletteligt  Indtryk  paa  ham.  Senere  i Livet  dukkede 
vemodige  Minder  om  hvad  han  saaledes  i sin  Barndom  havde 
set,  hyppigt  op  i hans  Erindring,  og  altid  stod  de  som  en  mørk 
Baggrund  i hans  Sind,  der  kastede  sin  Skygge  ind  over  hans  na- 
turlige Livsglæde.  Selv  undgik  han  at  tale  om  disse  Oplevelser, 
men  da  han  i 1865  sejlede  til  Ny-Zeeland,  skriver  han  i nogle 
korte  Optegnelser,  der  hændelsesvis  er  bleven  opbevarede: 

„Hvor  var  dog  Atlanterhavets  lange,  rullende  Bølger  mig  velbekendte. 
Det  var  et  Gensyn  af,  hvad  jeg  havde  set  langt  tilbage  i Tiden.  For 
over  50  Aar  siden  saa’  jeg  dem  langt  norden  for  Trondhjem  paa  en 
Rejse  til  Nordlandene,  hvor  min  Fader  efter  Kielerfreden  var  bleven  an- 
sat som  Foged,  efter  tidligere  at  have  været  Fuldmægtig  i Rentekamme- 
ret. Inden  vi  havde  naaet  vor  Bestemmelse,  havde  han  imidlertid  maattet 
opgive  sit  Embede  paa  Grund  af  Sygdom  og  kom  om  Bord  til  os.  Det 
var  den  første  Gang  jeg  mindes  at  have  set  ham,  og  jeg  undredes  over 
at  se  den  fremmede  Mand  græde  og  kysse  min  Moder,  der  faldt  ham  om 
Halsen.  — Dette  Billede  staar  saa  levende  for  mig,  som  om  jeg  i dette 
Øjeblik  havde  det  for  mine  Øjne.  Fem  Aar  efter  opløste  Familien  sig 
paa  Grund  af  min  Faders  tiltagende  Svagelighed,  og  siden  mit  '8.  Aar 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


41 


har  jeg  ikke  haft  noget  Fædrehjem,  — Nu  er  de  begge  døde  og  deres 
Grave  ligger  fjernt  fra  hinanden,  men  for  min  Tanke  stiller  de  sig  som 
forenede,  som  jeg  saa’  dem  den  første  Gang,  kun  at  der  ikke  er  mere 
Graad!  Men  Bølgerne  ruller  saa  lange  med  skumdækte  Toppe.  “ 

Det  er  karakteristisk,  at  Monrad  her  ikke  nævner,  af  hvad  Art 
Faderens  Sygdom  var;  den  var  imidlertid  ikke  en  forbigaaende 
Aandssvækkelse,  men  en  uhelbredelig  Sindssyge  med  vekslende 
Anfald  af  Raseri.  Som  ofte  skal  være  Tilfældet  i den  Art  af 
Sindssygdom,  vendte  den  syge  sin  Vrede  fortrinsvis  mod  sine  nær- 
meste, som  han  tidligere  havde  kærest.  Det  var  da  navnlig  Hu- 
struen. som  blev  Genstand  for  hans  Vredesudbrud,  og  engang  for- 
søgte han  endog  at  ombringe  hende.  Da  hendes  Nærværelse 
saaledes  kun  irriterede  ham  og  forværrede  hans  Tilstand,  maatte 
hun  forlade  Mand  og  Børn  og  tage  Ophold  hos  sine  Slægtninge, 
først  i Flensborg  og  senere  i Elmshorn,  hvor  hun  døde  i 1828. 
Hun  gensaa’  ikke  sin  Mand,  og  med  Børnene  maatte  hun  ind- 
skrænke sig  til  at  føre  en  Korrespondance,  der  vidner  om,  hvor 
tungt  det  faldt  hende  at  være  skilt  fra  dem,  thi  kim  én  Gang  i 
1825  kunde  M.  aflægge  et  kort  Besøg  hos  Moderen.  Senere  be- 
søgte han  hendes  Grav  i 1838,  og  han  skriver  derom:  .Det  staar 
ret  levende  for  mig,  hvorledes  min  arme  Familie  har  været  ad- 
splittet og  omtumlet  til  alle  Kanter.  Jeg  erindrer  ikke  nogen  Sinde 
at  have  set  et  Ansigt,  i hvilket  Livets  Smerte  og  Lidelser  havde 
mere  a fpræget  sig  end  hendes.  Jeg  ser  endnu  disse  kum- 
merfulde Træk  og  dette  ømme  moderlige  Smil  om  hendes  Læber.* 
Endnu  i nogle  Aar  holdt  de  2 Døtre  ud  hos  Faderen  indtil  ogsaa 
de  maatte  forlade  ham  og  vende  tilbage  til  Danmark.  Senere 
giftede  den  ene,  Sophie,  sig  med  en  Lods,  Werlig,  den  anden, 
Ottilie,  som  var  svagelig,  forblev  ugift  og  døde  i Kjøbenhavn. 
Faderen  blev  sat  i Kost  hos  en  Major  Tuff  paa  Tusterø  i Trond- 
hjems  Fjord,  men  købte  sig  i 1832  en  lille  Gaard,  Asmundsgaard 
i Nærheden  af  Byen.  I 1835  kom  han  til  Kjøbenhavn,  hvor  han 
laa  en  Tid  paa  Frederiks  Hospital  og  førtes  senere  til  Sindssyge- 
anstalten i Hornheim.  Hans  Tilstand  blev  efterhaanden  roligere, 
men  dyb  Melankoli  og  Mistro  til  alle,  især  mod  hans  nærmeste,  for- 
fulgte ham  til  hans  Død,  der  endelig  indtraf  i 1863  eller  i Slut- 
ningen af  1862. 

Da  Familiens  Samliv  i Trondhjem  opløstes,  sendtes  Sønnen 
til  en  Købmand  Komerup  i Præstø,  som  var  gift  med  hans  Moster. 
I denne  Familie  tilbragte  han  6 Aar.  De  havde  modtaget  ham 


Digitized  by  LjOOQle 


42 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


af  Godhed  og  behandlede  ham  i det  hele  taget  godt,  omend  hans 
store  Begavelse  og  Flid  vel  kunde  give  Forældrene  Anledning  til 
Skinsyge,  naar  de  sammenlignede  ham  med  deres  Søn,  der  ikke 
udmærkede  sig  i saa  Henseende.  Men  hverken  det  især  i aande- 
lig Henseende  ret  tarvelige  Husliv  eller  Borgerskolen,  i hvilken 
han  gik,  stod  i Forhold  til  hans  Evner  og  endnu  mere  utilfreds- 
stillende var  de  Livsudsigter,  der  aabnede  sig  for  ham  i den  lille 
Provinsby.  Lykkeligvis  blev  imidlertid  Digteren  Nicolai  Søtoft,  der 
dengang  var  Præst  i Byen,  ved  Konfirmationsundervisningen  op- 
mærksom paa  hans  usædvanlige  Opvakthed  og  Lyst  til  Studerin- 
ger. Han  satte  en  Subskription  i Gang  i Byen  og  bragte  paa  den 
Maade  et  Par  Hundrede  Daler  til  Veje,  hvorved  det  blev  muligt 
at  sende  Drengen  til  Vordingborg  Latinskole.  Her  kom  han  i 
Huset  hos  daværende  Adjunkt  L.  Westengaard,  der  fik  saa  stor 
Godhed  for  ham,  at  da  W.  halvandet  Aar  efter  udnævntes  til 
Præst  i Pedersborg  ved  Sorø  tog  han  M.  med  sig  og  blev  ham 
senere  en  faderlig  Ven  for  hele  Livet.  Han  fortsatte  der  med  at 
forberede  ham  til  Studentereksamen,  og  under  Lærerens  kyndige 
Vejledning  udfoldede  Disciplens  Evner  sig  i deres  fulde  Omfang. 
Det  viste  sig  da,  at  hans  Anlæg  ikke  var  mindre  i matematisk 
Retning  end  i filologisk-historisk.  Senere  fik  han  ikke  Lejlighed 
til  at  beskæftige  sig  med  de  matematiske  Videnskaber,  men  hans 
Kundskaber  i denne  Retning  kom  ham  paa  mange  Maader  til 
praktisk  Gavn  under  hans  Ophold  paa  Ny-Zeeland,  og  naar  han  i 
sin  ældre  Alder  om  Natten  ikke  kunde  falde  i Søvn,  anvendte  han 
det  originale  Middel  til  at  trætte  sin  Hjerne,  at  han  i Hovedet 
løste  vanskelige  matematiske  Opgaver. 

I Oktober  1830  tog  han  Artium  og  næste  Aar  Filosoficum  med 
den  størst  mulige  Udmærkelse.  Saaledes  var  han  da  bleven  „Herre 
i Aandernes  Rigea,  men  med  de  jordiske  Goder  stod  det  kun 
smaat  til.  Fra  sin  Familie  kunde  der  ikke  være  Tale  for  ham  om 
at  faa  nogen  Hjælp,  og  vel  understøttede  den  brave  Westengaard, 
der  var  bleven  forflyttet  til  Odense,  ham  saa  vidt  hans  Midler  til- 
lod ham  det.  men  for  Resten  var  han  henvist  til  Stipendier  og 
Selverhverv.  Han  var  imidlertid  vant  til  Nøjsomhed,  og  hans  ud- 
mærkede Eksaminer  forskaffede  ham  snart  Regensen,  ligesom  han 
senere  fik  Plads  paa  Borchs  Kollegium.  Dette  havde  desuden  den 
Fordel,  at  han  kom  i nærmere  Berøring  med  jævnaldrende,  hvad 
han  hidtil  havde  savnet,  og  som  Privatist  og  Provinsialist  maatte 
han  føle  sig  ene  mellem  de  andre  Studenter,  der  var  omgivne  af 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


43 


gamle  Skolekammerater  og  vante  til  at  føle  sig  til  Rette  i større 
Forhold.  I saa  Henseende  frembød  imidlertid  Universitets-For- 
holdene dengang  Fordele,  som  nu  savnes.  Rusaaret  dannede  lige- 
som en  fredlyst  Zone  mellem  Skolens  Tvang  og  Embedsstu- 
diets Pligtarbejde,  det  var  en  Ferie,  i hvilken  man  kunde 
hengive  sig  til  sine  personlige  Yndlingsstudier  eller  slutte  sig  til 
de  aandelige  Interesser,  der  beherskede  Datiden,  — thi  for  den 
dygtige  Student  var  det  let  at  tilfredsstille  de  Fordringer,  som 
Anden-Eksamen  gjorde  til  hans  Tid  — del  var  endelig  den  Tid, 
da  de  Unge,  fyldt  af  Livslyst  og  Tillid  til  Verden  og  Mennesker, 
havde  lettest  ved  at  slutte  Venskaber,  der  kunde  holde  sig  i 
Aarenes  Løb  og  trodse  Forskel  i Stilling  og  Livsvilkaar  eller 
Adskillelse  i Tid  og  Rum.  Allerede  dengang  havde  M.  Lethed  til 
at  indlade  sig  med  Folk  og  han  gjorde  Bekendtskab  med  adskillige 
af  sine  Student-Kammerater,  navnlig  med  den  senere  teologiske 
Professor  I.  A.  Bornemann,  C.  F.  S.  Frølund,  der  blev  Skolein- 
spektør og  en  Tid  lang  vtfr  Folketingsmand,  og  den  bekendte  Hi- 
storiker Allen,  der  var  hans  Kontubernal  paa  Regensen,  og  som 
blev  hans  trofaste  og  hengivneste  Ven,  saa  længe  han  levede. 

Men  vigtigere  for  hans  Udvikling  var  det  at  han  blev 
Medlem  af  en  Kreds  af  unge  Mennesker,  der  havde  samlet  sig 
om  C.  C.  Hall,  C.  E.  Fenger,  Vilhelm  Birkedal  og  Viktor  Bloch, 
de  gamle  Skolekammerater  fra  Borgerdydsskolen  paa  Kristians- 
havn.  Til  dette  „Selskab  uden  Navn“  hørte  endvidere  F.  M. 
Knuth,  Marts-Ministerets  Udenrigsminister,  Martin  Hammerich, 
Frederik  Barfod  — alle  begavede  unge  Mænd,  der  senere  hver 
paa  sit  Gebet  kom  til  at  spille  en  betydelig  Rolle  i Livet  og  som 
alle,  mærkværdigt  nok,  bleve  Medlemmer  af  Rigsdagen.  — Her 
mødtes  saaledes  for  første  Gang  Monrad  med  Hall  og  det  er 
vanskeligt  at  finde  to  Mænd  der,  begge  højtbegavede  og  udprægede 
Personligheder,  i Livsforhold  og  Egenskaber  vare  mere  forskellige. 
Smuk  og  kraftig,  livsglad  og  frejdig,  i Harmoni  med  sig  selv  og 
med  Verden,  var  Hall  udgaaet  fra  et  lykkeligt  og  velstaaende 
Hjem,  omgivet  af  gode  Barndomsvenner,  vel  set  og  vel  modtaget 
overalt,  og  Fremtiden  aabnede  sig  smilende  og  lovende  for  ham. 
Monrad  derimod  havde  aldrig  haft  et  Fædrebjem,  neppe  kendt  sine 
Forældre,  altid  staaet  ene  i Livet  og  kæmpet  med  Fattigdom,  og 
det  var  ikke  let  at  forudse,  hvad  hans  Skæbne  vilde  blive.  Ligesom 
de  var  forskellige  i Livsvilkaar,  saaledes  var  de  det  ogsaa  i Egen- 
skaber, Karakter  og  Livsanskuelse,  og  det  var  lidet  sandsynligt,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


44 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


de  to  nogensinde  skulde  komme  til  at  føle  oprigtig  Sympati  for 
hinanden. 

I det  hele  passede  Monrad  ikke  ret  ind  i den  unge  Kreds.  Han 
var  ældre  i Sind  end  de  andre,  havde  oplevet  mere  og  var  op- 
fyldt af  alvorligere  Tanker  end  dem  der  beskæftigede  Kamme- 
raterne. Naar  disse  ikke  destomindre  følte  sig  tiltrukne  af  hans 
Selskab,  var  det  fordi  de  anerkendte  hans  ejendommelige  Begavelse, 
og  fordi  der  var  noget  æggende  og  vækkende  i en  Samtale 
med  ham  som  med  ingen  anden.  Af  den  hele  Kreds  var  Birkedal 
vistnok  den,  med  hvem  han  mest  udvekslede  Tanker  og  hvem 
han  tildels  betroede,  hvad  der  beskæftigede  hans  altid  urolige 
Sind,  men  som  B.  selv  i sine  „Oplevelser*  med  ærlig  Beskeden- 
hed bemærker,  var  Grunden  til  dette  Fortrin  nærmest  den,  at  M. 
trængte  til  at  have  En,  til  hvem  han  kunde  udtale  sig,  og  da  B. 
var  den  af  Kredsen,  der  mest  lignede  ham  selv  i Mangel  paa 
indre  Ligevægt  og  derfor  bedst  kunde  forstaa  ham  og  dele  hans 
Følelser,  faldt  Valget  paa  ham.  „Ved  Sammenkomsterne,*  skriver 
B.,  „var  M/s  Forhold  meget  forskelligt,  snart  var  han  overstadig 
lystig  og  talende,  skønt  ofte  saaledes,  at  man  følte  gennem  hans 
Spøg  og  Lystighed  en  dunkel  Baggrund  af  Smerte,  snart  var  han 
tavs  og  tilbagetrukken  i sig  selv,  naar  han  sad  i sin  Krog  som 
drømmende,  mens  han  saa  stundom  pludselig  sprang  op,  svang  sit 
Punscheglas  og  stødte  det  mod  en  andens,  idet  han  med  løftet 
Stemme  raabte:  „Kamp  og  Sejr,  du!**  — Det  var  den  samme 
pludselige  Overgang  fra  en  Stemning  til  en  anden,  fra  en  Tanke- 
gang til  en  anden,  der  ogsaa  senere  saa  ofte  forvirrede  dem,  der 
ikke  begreb,  at  bagved  enhver  af  disse  tilsyneladende  umotiverede 
Forvandlinger  laa  der  en  heel  Tankerække,  og  som  ikke  kendte 
den  Resoluthed,  med  hvilken  han  slog  sine  Grubleriers  Facit  fast. 

I „Selskabets*  regelmæssige  Sammenkomster  beskæftigede  man 
sig  næppe  synderlig  med  videnskabelige  Sager,  — det  havde  man 
faaet  nok  af  i Dagens  Løb.  Politik  laa  nærmere,  thi  Juli-Revolu- 
tionen havde  ogsaa  her  hjemme  vakt  større  Opmærksomhed  der- 
for end  før,  og  det  var  naturligt  at  de  nye  liberale  Tanker  fandt 
Genklang  i denne  unge  Kreds.  Man  var  da  ogsaa  i al  Alminde- 
lighed begejstret  for  Frihed  og  Lighed,  Folkestyre  og  Menneske- 
rettigheder, Birkedal  forsvarede  varmt  Frihedens  Sag  mod  Barfod, 
som  dengang  var  beredt  til  at  gaa  i Ilden  for  Absolutismen,  men 
derved  blev  det  ogsaa,  thi  til  en  indgaaende  Diskussion  savnedes 
den  fornødne  Kundskab.  I disse  Samtaler  deltog  M.  ikke  og 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


45 


Birkedal  skriver,  at  ,for  saa  vidt  man  kunde  se,  havde  han  paa 
den  Tid  slet  ingen  politisk  Anskuelse,  men  levede  i sine  snart 
drømmende,  snart  videnskabelige  Tanker.*  — Men  Hovedinter- 
essen her  i Landet  var  og  blev  dog  dengang  æstetisk;  en  ny 
Digtsamling,  Tragedie  eller  Roman  var  en  Begivenhed,  der  be- 
skæftigede Folk  langt  mere  end  hvad  der  skete  i Verden.  Denne 
Tendens,  om  eud  ikke  saa  vidt  dreven,  gjorde  sig  ogsaa  gældende 
i Kredsen  og  ved  Sammenkomsterne  forelæste  de  af  Medlemmerne, 
der  følte  Digterkaldet,  deres  poetiske  Frembringelser.  I denneSide 
af  Samlivet  deltog  M.  med  stor  Interesse  og  forelæste  ofte  Digte, 
som  han  havde  forfattet  og  som  Tilhørerne  beundrede  for  deres 
.Kraft  og  Varme,  sjeldne  BiUedpragt  og  dybe  psykologiske  Blik*. 
Men  Birkedal  beklager  dog,  at  M.  i sine  Digte  altid  anslog  almin- 
delige Strenge,  .derimod  betonede  han  i den  Tid  aldrig  det 
Nationale,  medens  Barfod  f.  Eks.  og  vi  andre  som  en  dominerende 
Tone  lod  Fædrelandskærlighed,  nordisk  Aand  og  dansk  Hjerte, 
dansk  Ære,  Frihed  og  Fremtid  klinge,*  hvoraf  han  da  slutter,  at 
M.  ikke  var  god  Dansk,  men  nærmest  Kosmopolit! 

Monrad  havde  ikke  ladet  det  blive  ved  smaa  Digte,  men  han 
havde  vovet  sig  til  at  forfatte  to  store  Dramaer.  Under  sit  Stu- 
dium i det  gamle  Testamente  var  han  bleven  greben  af  Historien 
om  Jepbta,  der  maatte  ofre  sin  Datter,  men  især  af  Kong  Sauls  tra- 
giske Skæbne.  Han  saa  den  ulykkelige  Konge  for  sig,  saaledes 
som  han  i sin  Barndom  havde  set  sin  egen  stakkels  Fader,  han 
fulgte  ham  i hans  Vekslen  fra  Had  til  Ømhed,  fra  Trods  til  Anger, 
fra  Fortvivlelse  til  Raseri,  for  til  sidst  at  ende  i Selvmordet.  Han 
rystedes  ved  Jehovas  Ubarmhjertighed,  der  udstrækker  sin  For- 
bandelse til  de  uskyldige  Børn,  og  hvem  véd  om  ikke  M.  selv  paa 
Bunden  af  sin  Sjæl  nærede  en  ubevidst  Frygt  for,  at  Faderens 
Sygdom  kunde  gaa  i Arv  til  ham  selv,  og  om  ikke  den  Familie- 
Ulykke,  som  havde  ødelagt  hans  Barndom,  saaledes  vedblev  at 
kaste  sin  Skygge  over  hans  Liv.  Under  Udarbejdelsen  af  denne 
Tragedie,  overvældede  hans  Fantasi  ham  saaledes,  at  han  faldt  i 
en  Nervefeber,  hvoraf  han  laa  paa  Frederiks  Hospital  fra  d.  27. 
Juni  til  d.  20.  Juli  1832,  da  han  blev  udskrevet  som  helbredet. 
I og  for  sig  vilde  denne  lille  Begivenhed  ikke  fortjene  at  omtales, 
det  skulde  da  være  for  at  vise,  hvor  levende  hans  Fantasi  var. 
Men  senere,  da  hans  politiske  Færd  havde  skaffet  ham  bitre 
Fjender,  der  intet  Middel  forsmaaede  for  at  svække  Tilliden  til 
ham,  h viskedes  det  rundt  om  i Krogene,  at  han  .i  Grunden  var 


Digitized  by  LjOOQle 


46 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


sindssyg,  hans  Fader  var,  som  bekendt,  uhelbredelig  afsindig,  og 
selv  havde  han  i sin  Ungdom  maattet  tilbringe  nogen  Tid  paa 
en  Sindssygeanstalt.*  — Som  det  ses,  var  dette  simpel  Bagtalelse, 
og  hvor  liden  Betydning  man  i sin  Tid  tilagde  denne  Episode  i 
hans  Liv,  viser  sig  tilfalde  ved  Breve  fra  I.  A.  Bornemann  og 
Frølund.  Efter  at  have  tilbragt  nogle  Maaneder  i Odense  hos 
sin  gamle  Ven  og  Velgører  Westengaard,  for  at  komme  til  Kræfter 
efter  sin  Sygdom,  vendte  han  fuldt  restitueret  tilbage  til  Køben- 
havn. 

Efterhaanden  var  Monrad  kommen  ind  i ansete  Familiekredse. 
Han  var  en  velset  og  hyppig  Gæst  i H.  C.  Ørsteds  og  Brøndsteds 
Huse  og  han  var  venligt  modtaget  i det  Hegermannske  Hus  som 
hørende  til  Familien,  idet,  som  ovenfor  bemærket,  hans  Faders 
Søster  var  gift  med  General  I.  H.  Hegermann-Lindencrones  Broder 
i Norge.  Endelig  havde  han  den  Glæde  at  komme  i intim  For- 
bindelse med  N.  L.  H6yen,  da  denne  1832  ægtede  Westengaards 
Søster,  og  i Omgangen  med  den  udmærkede  Kunsthistoriker  fik 
han  Lejlighed  til  at  udvikle  en  Side,  som  hidtil  havde  manglet  i 
hans  almindelige  Dannelse. 

Om  det  Indtryk,  Monrad  paa  den  Tid  gjorde,  har  vi  et  interessant 
Vidnesbyrd  i,  hvad  General  Cai  Hegermann  lejlighedsvis  beretter 
i en  mange  Aar  efter  udgiven  Brochure.  „Den  unge  M.,“  skriver 
han,  „var  allerede  tidlig  bekendt  for  sin  Begavelse  og  vedholdende 
Flid,  hans  Fysiognomi  bar  allerede  dengang  Præget  af  den  lyn- 
snare Hurtighed,  hvormed  han  kunde  gaa  fra  en  Gemytstemning 
over  til  en  anden,  saaledes  som  vi  ogsaa  senere  har  haft  Lejlighed  til 
at  iagttage  det.  Fra  den  dybeste  Alvor,  nu  forenet  med  Værdig- 
hed, til  munter  Spøg  og  dristig  Satire  i populær  Stil,  og  saa  plud- 
selig op  i Højden  igen  — dette  er  noget  meget  karakteristisk  for 
M.  — Han  var  dengang  lige  saa  mager  og  slank,  som  han  nu  er 
fyldig  og  kraftig,  og  havde  ogsaa  dengang  Smag  for  meget  andet 
end  de  gamle  Folianter,  saa  meget  han  end  beskæftigede  sig  med 
dem.  Det  traf  sig  engang,  at  en  Del  unge  Mennesker  af  vort 
fælles  Bekendtskab  stod  og  talede  sammen  om  Monrad  paa  en 
Havetrappe,  der  førte  ind  til  mine  Forældres  Dagligstue  paa  Land- 
stedet Rolighed  ved  Kjøbenhavn,  og  da  min  Fader  hørte,  hvem  vi 
talede  om,  kom  han  ud  til  os  og  sagde:  dersom  Vorherre  giverden 
unge  Monrad  legemlig  Kraft  til  at  staa  imod  med,  saa  vil  de  af 
eder  der  lever  saa  længe,  se,  at  hans  Evner,  Flid  og  Ambition  vil 
lade  ham  blive  en  fremragende  Mand  i Fædrelandet."  — I Be- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


47 


prndelsen  var  han  ikke  vant  til  de  selskabelige  Former,  og  kunde 
dafor  undertiden  bære  sig  lidt  kejtet  ad,  men  hans  Forlegenhed 
naaede  ikke  ud  over  det  rent  ydre  og  hindrede  ham  ikke  i at 
møde  selv  betydelige  Mænd  med  Indvendinger,  endo#  med  Sar- 
kasmer , og,  lige  saa  lidt  som  senere,  var  han  let  at  imponere 
ved  ydre  Fornemhed  eller  aandelig  Overlegenhed.  „Det  er  mærkeligt,* 
skriver  Birkedal,  hvorledes  han,  der  fra  først  af  i sin  snævre  brune 
Frakke,  som  var  syet  om  til  ham  af  en  af  Westengaards  gamle 
ditto'er,  var  saa  ubehjælpsom  og  trak  sig  tilbage  i en  Krog,  naar  han 
var  sammen  med  fremmede,  pludselig  kastede  sin  Generthed  bort, 
traadte  frem  som  aandrig  Selskabsmand  og  indlod  sig  i livlig 
Samtale  især  med  Damer.*  I det  hele  var  han  meget  modtagelig 
for  kvindelig  Skønhed  og  Ynde,  naar  den  var  forenet  med  Sjæls- 
adel og  Aand. 

Saaledes  var  Monrads  ydre  Forhold  efterhaanden  blevet  ret 
tilfredsstillende,  men  den  indre  Uro  var  derimod  bleven  større  og 
hans  Livsanskuelse  mørkere.  Han  kunde  for  sit  eget  Vedkommende 
sige,  hvad  han  lod  Kong  Saul  sige 

Lad  Glæden  dø  og  Sorgen  fødes, 

Spørg  ej  om  Fryd  i Livet, 

Dér  kæmpes  der,  og  dér  maa  blødes, 

En  Stormvind  knuser  Sivet. 

Han  var  kommen  til  Kjøbenhavn  fuld  af  ideale  Forventninger, 
men  følte  sig  skuffet  Han  var,  beretter  Birkedal,  „stærkt  paa- 
virket i kristelig  Retning,*  da  han  blev  Student,  men  ogsaa  i den 
Henseende  blev  hans  Haab  skuffet,  thi  Universitetslærernes  snus- 
fornuftige og  tørre  Rationalisme  kunde  ikke  tilfredsstille  hans  re- 
ligiøse Trang.  Men  ikke  nok  hermed.  I H.  G.  Ørsteds  Hus  hvor 
han  var  en  hyppig  Gæst,  bragte  Udtalelser  af  Husherren  og  mange 
andre  betydelige  Videnskabsmænd,  ham  til  at  tvivle  paa  Kristen- 
dommens Sandhed,  og  denne  Krisis,  som  saa  mange  af  de  be- 
tydeligste Teologer  har  gennemgaaet  i deres  Studietid,  maatte  for 
Monrad  med  hans  skarpe  Intelligens  og  hans  dybe  Følelse 
antage  en  meget  akut  Karakter.  Denne  indre  Kamp  endte 
med  at  han  besluttede  at  opgive  det  teologiske  Studium,  men 
han  følte  sig  haabløs  ulykkelig  ved  den  Tomhed  som  denne  Be- 
slutning efterlod  i hans  Sjæl.  Han  søgte  nu  Trøst  i Filosofien  og 
studerede  med  sin  sædvanlige  Energi  Hegel,  men  uden  at  finde, 
hvad  han  søgte.  Ogsaa  i sine  æstetiske  Aspirationer  var  han 


Digitized  by  L^ooQle 


48 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


blevet  skuffet.  Allerede  da  han  havde  fuldført  „Jephtas  Datter* 
havde  han  modtaget  det  Svar  af  N.  Søtoft,  hvis  Dom  han  havde 
udbedt  sig,  at  han  ganske  manglede  den  Modenhed  og  Menneske- 
kundskab, der  udfordres  til  den  Art  af  Produktion.  Senere  havde 
vel  hans  Kammerater  fundet  »Kong  Saul*  fortræffelig,  men  i rig- 
tig Fornemmelse  af,  at  deres  Lovprisninger  næppe  var  fuldt  at 
stole  paa,  havde  han  bedet  Birkedal  om  at  faa  Oehlenschlåger  til  at 
udtale  sig  om  Digtet.  Denne  erklærede  imidlertid  med  al  Aner- 
kendelse af  Forfatterens  store  Begavelse  og  digteriske  Anlæg,  at 
han  dog  ikke  var  Digter.  For  denne  Dom  bøjede  M.  sig  og  fra  den 
Tid  lod  han  sig  ikke  mere  lokke  ind  paa  noget  poetisk  Forfatter- 
skab. Da  han  mange  Aar  etter  atter  forsøgte  paa  at  gennemlæse 
disse  Ungdomsarbejder,  kunde  han,  som  han  sagde  til  Birkedal, 
„ikke  udholde  at  læse  dem  til  Ende*.  — Men  hans  æstetiske 
Interesse  fornægtede  sig  derfor  ikke.  Faa  kendte  Gøthe  og  Shake- 
speare  saa  godt  som  han,  i den  franske  klassiske  Litteratur  var 
han  vel  bevandret  og  med  stor  Opmærksomhed  fulgte  han  den 
litterære  Udvikling  her  hjemme.  Paa  Opfordring  af  Professor  F. 
C.  Petersen  skrev  han  Kritikker  i Maanedsskrift  for  Litteratur, 
ligesom  ogsaa  senere  Københavnsposten  og  den  flyvende  Post 
indeholdt  litterære  Anmeldelser  fra  hans  Haand,  som  tildrog  sig 
almindelig  og  velfortjent  Opmærksomhed. 

Efterhaanden  havde  imidlertid  Tiden  øvet  sin  beroligende 
Virksomhed,  og  den  første  Forvirring,  som  dette  Brud  med  hans 
aandelige  Fortid  havde  frembragt  i Monrads  Sind,  havde  lagt  sig.  Han 
indsaa.  at  om  end  hans  Anskuelser  i flere  Retninger  afveg  fra  den 
offentlige  Kirketro,  naaede  hans  Tvivl  dog  ikke  saa  dybt,  at  den 
ramte,  hvad  han  ansaa  for  Kærnen  i Kristendommen.  Han  be- 
stemte sig  da  til  alligevel  at  tage  teologisk  Eksamen,  det  for- 
pligtede ham  dog  ikke  til  noget.  Han  genoptog  da  sine  tidligere 
Studier,  bestod  i 1836  den  teologiske  Embedseksamen  med  Ud- 
mærkelse og  imponerede  Professoren  med  i Hebraisk  at  op- 
give hele  det  gamle  Testamente.  — Han  har  selv  gjort  Rede  for 
denne  mærkelige  Episode  i sit  Liv.  „Fra  min  tidligste  Barndom,* 
skriver  han,  „har  min  Sjæl  været  draget  hen  til  Religionen  og  der 
var  en  Tid,  da  jeg  med  megen  Alvor  tænkte  paa  at  blive  Missio- 
nær. Men  da  kom  Tvivlen.*  — „Jeg  har  vaklet  mellem  to  Til- 
bøjeligheder: dels  har  jeg  følt  inderlig  Trang  og  Lyst  til  at  virke 
for  Religiøsitetens  Udbredelse  paa  en  positiv  Maade  i en  præstelig 
Virksomhed  ved  at  slutte  mig  nøje  til  det  af  Kirken  overleverede, 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  li)  Monrads  Biografi 


49 


dels  har  der  været  en  saadan  Disharmoni  mellem  min  Overbevis* 
ning  og  Kirkens  Lære,  at  jeg  har  troet  ikke  at  kunne  indtræde  i 
Kirkens  Tjeneste  uden  at  opofre  en  Oprigtighed,  paa  hvilken  jeg 
sætter  overordentlig  stor  Pris.  Derfor  har  min  Lyst  til  at  virke 
for  Religionen  taget  en  anden  Retning,  nemlig  den,  at  frigøre  den 
religiøse  Ide  for  dens  sanselige,  mytiske  Iklædning  og  saaledes 
bidrage  en  Skærv  til  at  hæve  det,  som  i vor  Tid  skræmmer  en 
Mængde  Mennesker  bort  fra  Religionen.  Men  for  at  virke  derfor, 
var  det  nødvendigt  at  have  en  Plads  i Samfundet,  hvor  man  ikke 
ex  officio  skal  have  en  bestemt  religiøs  Overbevisning.*  — Længe 
vaklede  han  og  Kampen  var  haard,  men  sluttelig  sejrede  den 
sidste  Tilbøjelighed.  „Jeg  kan  ikke  antage  Kirkens  Lærdomme  og 
jeg  vil  ikke  hykle  en  Overbevisning,  jeg  ikke  har.  Det  er  et  ikke 
ringe  Offer,  jeg  bringer  min  Selvstændighed  og  min  Frihed,  thi 
jeg  føler,  at  jeg  med  Hensyn  til  min  Virksomhed  kun  vilde  være 
fuldkommen  lykkelig,  naar  den  faldt  i den  religiøse  Sfære  — jeg 
vil  nu  slet  ikke  tale  om  at  ogsaa  de  timelige  Vilkaar  paa  den 
gejstlige  Bane  vilde  være  langt  mere  smilende.*  - En  saadan 
verdslig  Virksomhed,  der  ikke  lagde  Baand  paa  hans  Overbevis- 
ning og  dog  tillod  ham  at  arbejde  i Religiøsitetens  Tjeneste,  mente 
han  at  have  fundet  i et  Professorat  i de  orientalske  Sprog,  der 
gennem  Fortolkningen  af  det  gamle  Testamente  kunde  føre  ind 
paa  religiøse  Spørgsmaal. 

Saaledes  var  han  da  foreløbigt  lykkelig  kommen  til  Ro  og 
havde  lagt  en  bestemt  Plan  for  sin  Livsvirksomhed.  Med  sin 
vanlige  Energi  tog  han  fat  paa  Studiet  af  de  orientalske  Sprog,  i 
Begyndelsen  af  1838  forsvarede  han  sin  Afhandling,  for  Magister- 
graden,  „de  fonnis  quiescentibus  lingvarum  semiticarum*,  og  endnu 
samme  Aar  fik  han  Rejsestipendium  til  at  fortsætte  disse  Studier 
i Udlandet 

Kort  før  han  tiltraadte  denne  Rejse,  var  han  bleven  forlovet 
med  en  rig  københavnsk  Murmesters  Datter,  Emilie  Nathalie  Lyt- 
hans.  Mange  misundte  ham,  og  endnu  flere  forbavsede  sig  over,  at 
den  smukke,  intelligente,  stærkt  feterede  Arving  blandt  sine  mange 
Tilbedere  havde  valgt  den  uanselige  Student.  Men  ingen  kunde 
føle  sig  lykkeligere  end  han. 

I Slutningen  af  Sept.  1838  forlod  han  altsaa  København.  Hans 
Plan  var  at  blive  2 Aar  borte  og  efter  i Europa  at  have  uddannet 
sig  ved  at  følge  de  berømteste  Orientalisters  Forelæsninger,  at 
rejse  til  Ægypten  for  at  studere  de  arabiske  Haandskrifter  i Bib- 

TiJalaereo  1904  ^ 


Digitized  by  UjOOQle 


50 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


lioteket  i Cairo,  og  derfra  at  gaa  til  Orienten.  Efter  i Kiel  at 
have  konfereret  med  Professor  Olshausen,  til  hvem  han  var  an- 
befalet af  Finansminister  Møsting,  bestemte  han  sig  straks  til  at  be- 
give sig  til  Paris,  hvor  han  ankom  i Slutningen  af  Oktober.  Om 
hans  Ophold  der  indtil  Sept.  1839  foreligger  der  en  Række  Breve 
til  hans  Forlovede,  der  sætter  os  i Stand  til  næsten  Dag  for  Dag 
at  følge  hans  ydre  og  indre  Liv.  I Paris  mødte  han  Emil  Fenger, 
der  blev  ham  saa  trofast  en  Ven  i det  private  som  i det  offentlige 
Liv.  Om  ham  skriver  M.:  „det  var  en  stor  Behagelighed  for  mig 
ved  min  Ankomst  til  Paris  straks  at  kunne  tage  ind  hos  en  gam- 
mel god  Ven.  Fenger  har  jeg  nemlig  kendt  siden  mit  10de  Aar 
og  om  vi  end  sjældnere  har  set  hinanden  som  Studenter,  saa  er  vi 
dog  altid  meget  fornøjede  ved  at  træffe  paa  hinanden.  Han  har 
et  særdeles  godt  Hoved,  ypperlige  Kundskaber  og  en  Renhed  og 
Alvor  i Sindet,  som  det  er  sjældent  at  finde  hos  vore  kirurgiske 
og  medicinske  studerende.  Der  er  noget  overordentlig  sundt  og 
roligt  hos  ham,  han  er  aldrig  melankolsk  og  finder  med  Grækerne, 
at  Melankoli  er  Afsindighed.  Men  det  er  en  naturlig  Følge  deraf, 
at  der  ikke  i hans  Gemyt  findes  den  Dybde,  hvor  Verdens  store 
Disharmonier  kæmper  mod  hinanden.  Han  kan  derfor  heller  ikke 
forstaa,  hvorledes  man  kan  finde  Fornøjelse  i at  læse  Byron. 
Hans  Liv  er  uden  Dissonanser,  men  derfor  besidder  han  heller 
ikke  den  Harmoni,  der  følger  af  deres  Opløsning."  — Ligesaa 
træffende  er  de  Bemærkninger,  som  han  gør  om  Carl  Kayser,  L. 
Westergaard,  A.  F.  Bergsøe  og  E.  D.  Ehlers,  med  hvem  han  gjorde 
Bekendtskab  i Paris.  Men  i øvrigt  levede  han  kun  lidet  med 
Landsmænd,  hans  Tid  var  optaget  af  Forelæsninger  over  de  se- 
mitiske Sprog  af  Boumouf,  Quatremére  og  Raynaud,  af  Arbejde  i 
Biblioteket,  og  af  Hjemmestudier  af  Sanskrit  i Forening  med 
Westergaard  og  Arabisk  sammen  med  unge  Franskmænd,  med 
hvem  han  paa  Forelæsningerne  havde  gjort  Bekendtskab.  Ved 
Siden  heraf  forsømte  han  ikke  sine  æstetiske  Interesser,  fulgte 
Udviklingen  i fransk  Litteratur  og  lærte  sig  Italiensk  og  Spansk. 

Var  hans  ydre  Liv  saaledes  ensformigt  nok,  var  hans  indre 
Liv  derimod  desto  mere  bevæget.  Det  var  det  gamle  Spørgsmaal 
om  hans  Livsplan,  der  dukkede  op  igen.  Sagen  var,  at  det  nu 
stillede  sig  i en  væsentlig  anden  Skikkelse  end  dengang  da  han 
tog  sin  tidligere  Beslutning,  thi  det  var  ikke  længere  om  hans 
Fremtidslykke  alene  at  det  gjaldt!  Kunde  han  forsvare  for  hende 
saaledes  at  sætte  alt  paa  ét  Kort?  Risikerede  han  ikke  at  man, 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


51 


naar  Tiden  kom,  vilde  foretrække  „en  Bispesøn*  (L.  Muller)  for 
ham?  — Og  endnu  værre  var  det,  at  han  ikke  kunde  skjule  for 
sig  selv,  at  han  egentlig  ikke  dreves  af  noget  indre  Kald  til  Viden- 
skaben. „Én  Ting,*  skriver  han  til  sin  Forlovede,  „bliver  mig 
mere  og  mere  indlysende,  og  det  er,  at  naar  man  skal  være 
lykkelig,  maa  man  ikke  bruge  en  Stilling  i Livet  som  Middel. 
For  dig  kan  jeg  nok  tilstaa  det,  at  en  Ansættelse  i Orientalia  for 
mig  kun  vilde  være  et  Middel  til  et  frit  teologisk  og  filosofisk 
Studium.  Jeg  ser  nu,  at  dette  Middel  vil  borttage  min  Tid  og 
jeg  tror  derfor,  at  jeg  meget  let  kunde  komme  paa  en  Afvej,  der 
kunde  være  smertelig  for  hele  Livet.*  — Var  da  maaske  ikke 
dog  Livet  i en  fredelig  Præstegaard  at  foretrække,  hvor  han  di- 
rekte kunde  arbejde  for  sit  egentlige  Kald,  Religiøsitetens  Udbre- 
delse, og  kun  saaledes  kunde  han  „blive  aldeles  Et  med  sin  elskede, 
thi  ogsaa  Præstens  Hustru  har  sin  Del  i Embedet,  thi  hun  skal 
hjælpe  til  at  trøste,  forbedre  og  gøre  lykkelig*.  — Som  man  ser, 
drejer  alt  i hans  Tanke  sig  kun  alene  om  hans  Forlovede  og  naar 
man  betænker,  hvor  ensom  og  forladt  hans  Barndom  og  Ungdom 
havde  været,  uden  Forældre,  Søskende,  Venner,  og  hvilken  stærk 
Trang  han  maatte  føle  til  at  træde  i et  inderligt  Forhold  til  en 
Kvinde,  der  kunde  forstaa  ham  og  til  hvem  han  kunde  meddele 
de  Tanker,  som  vældede  frem  af  hans  livlige  Aand,  saa  kan  man 
begribe,  hvor  betagende  hans  Forlovelse  virkede  paa  ham,  og  aldrig 
blev  han  i sine  Breve  træt  af  at  prise  sin  Lykke. 

Hans  Brevveksling  med  sin  Forlovede  aabenbarer  iøvrigt  en 
hidtil  næppe  almindelig  kendt  Ejendommelighed,  der  overrasker 
hos  en  Mand,  der  udmærkede  sig  ved  saa  stor  Klarhed  og  ana- 
lytisk Skarpsindighed,  men  som  vistnok  har  indvirket  paa  hans 
religiøse  Anskuelser  og  ogsaa  har  spillet  en  Rolle  i hans  verdslige 
Liv.  Han  viser  sig  nemlig  i disse  Breve  som  ikke  lidt  tilbøjelig 
til  Mysticisme  og  han  havde  nemlig  altid  meget  at  gøre  med 
Anelser  og  Drømme.  Han  kunde  sige  om  sig  selv.  hvad  han  i sin 
Tragedie  lader  Kong  Saul  sige: 

Ej  kender  jeg  den  dorske  Slummer, 

Der  fængsler  Tanken,  saa  den  ikke  træder 
Med  Klarhed  frem  for  Sjælens  indre  Lys, 

Erindring  holder  fast  med  skarpe  Træk 
Hver  Tanke,  som  min  Aand  i Drømme  føder. 

Hans  Drømme  var  saa  levende  at  han  huskede  dem,  naar  han 
vaagnede,  han  reflekterede  over  dem  og  var  ikke  utilbøjelig  til  at 

4* 


Digitized  by  LjOOQle 


52 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


tro,  at  de  kunde  bringe  Bud  til  ham  fra  en  højere  Aandeverden. 
I det  hele  tiltalte  den  Tanke  ham,  at  beslægtede  Aander  var 
forenede  med  usynlige  Baand  og  at  de  uden  Hensyn  til  Adskillelse 
ved  Tid  og  Rum  kunde  sætte  sig  i gensidig  Forbindelse.  Saaledes 
skriver  han  til  sin  Forlovede:  „Paa  Vejen  derhen  blev  jeg  opfyldt 
med  et  usigeligt  Velvære,  en  stille,  dyb  Glæde,  der  har  et  Element 
af  Længsel  og  altsaa  af  Sorg  i sig,  strømmede  ind  i Sjælen.  Jeg 
ved  ikke  om  Du  kender  denne  Stemning  — hvis  Du  ikke  kender 
den  af  egen  Erfaring,  vil  Du  vanskelig  kunne  gøre  Dig  en  tydelig 
Forestilling  om  den.  Den  staar  i Modsætning  til  en  besynderlig 
Uro,  til  en  ængstelig  Bespændthed,  der  undertiden  knuger  Sjælen, 
men  den  har  dog  det  tilfælles  med  den,  at  den  griber  Sjælen  uden 
nogen  udvortes  Anledning,  uden  at  være  fremkaldt  ved  Tanken 
paa  noget,  det  er  som  en  fremmed,  ukendt  Magt,  der  drager  ind 
i Aanden.  Omendskønt  jeg  just  ikke  er  meget  overtroisk,  saa  har 
jeg  dog  fra  min  tidligste  Ungdom  forbundet  nogle  besynderlige 
Tanker  med  Hensyn  til  disse  Stemninger,  og  uagtet  næsten  alle 
Overbevisninger  og  Meninger  er  styrtede  sammen  i Løbet  af  de 
sidste  Aar,  saa  er  dog  disse  Tanker  blevet  staaende  urokkede  og 
er  traadt  frem  i al  deres  Kraft,  naar  som  helst  der  har  været 
Anledning  dertil.  Men  naar  jeg  nu  skal  til  at  nedskrive  disse  Tanker, 
finder  jeg  dem  i Grunden  ganske  trivielle ! — Mennesket  fremtræder  som 
Person,  han  er  skarpt  afgrænset  til  alle  Sider  og  intet  kommer  til 
ham  uden  at  være  gaaet  igennem  hans  Jeg,  hans  Selvbevidsthed. 
Men  over  alle  Aanderne  er  Uraanden,  Verdensenheden,  hvori  alt 
lever,  rører  sig,  er.  I denne  kan  Menneskets  Aand  opløse  sig, 
idet  den  opgiver  den  skarpe  Personlighed.  Et  saadant  Middel  er 
maaske  den  magnetiske  Søvn,  thi  i den  bliver  Aanden  i en  vis  Hen- 
seende altskuende,  alvidende.  Det  er  Olshausens  Mening,  at  Kri- 
stus  forrettede  sine  Mirakler,  fordi  hans  Aand  var  gaaet  op  i 
Verdensaanden.  Paa  Naturens  lavere  Trin  er  der  Fænomener,  der 
synes  at  godtgøre  noget  lignende.  Det  er  bekendt,  at  Trækfuglene 
vide  at  finde  deres  Vej  gennem  Luften  fra  ijerne  ubekendte  Lande, 
og  man  tror  at  have  givet  en  tilstrækkelig  Forklaring  naar  man 
har  gjort  den  forslidte  Bemærkning,  at  det  kommer  af  Instinktet, 
men  hvorledes  kan  man  forklare  sig  dets  Oprindelse?  Det  er  en 
dunkel  Drift,  der  med  uimodstaaelig  Magt  faar  Individet  til  at  gøre 
det,  der  staar  i Harmoni  med  dets  Væsen,  og  hvoraf  kommer  vel 
denne  besynderlige  Kraft,  uden  deraf,  at  Individet,  Dyret,  ikke  staar 
løst  og  frankt  i denne  Verden,  men  dets  inderste  Væsen  er  sam- 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


53 


menknyttet  med  en  Enhed,  en  Sjæl,  der  omfatter  alt,  og  det  er 
denne,  der  virker  og  driver  og  fører  det  enkelte  Individ  saaledes, 
at  det  staar  i Harmoni  med  alt  andet  i Verden.  Men  ligesom 
Dyret  er  knyttet  til  en  Verdens-Sjæl,  saaledes  er  Mennesket  knyttet 
til  en  Verdens-Aand,  hvormed  dets  inderste  Livskilde  er  sammen- 
vævet. Gennem  denne  Aand  er  de  Sjæle  forbundne,  der  elsker 
hinanden,  om  de  end  er  fjernede  fra  hinanden  i Rummet.  Og 
naar  derfor  Hjerterne  gribes  umiddelbart  af  denne  stille  Glæde,  da 
er  det  et  Budskab,  der  sendes  det  gennem  Verdens-Aanden  fra  det 
Væsen,  hvormed  det  er  forbundet  til  ét.*  — Han  tror  derfor  sta- 
dig at  kunne  føle  paa  sig  selv,  om  hans  Forlovede  er  glad  eller 
bedrøret,  tænker  paa  ham  o.  s.  v.  — 

Hvor  fortræffelig  denne  magnetiske  Forbindelse  end  var,  til- 
fredsstillede den  ham  dog  ikke  i Længden.  Han  foreslog  derfor 
sin  Forlovede,  at  han  til  Foraaret  vilde  komme  hjem  for  at  gifte 
sig,  og  at  de  derefter  i Forening  skulde  rejse  til  Orienten.  Men 
det  vilde  Svigerfaderen  ikke  indlade  sig  paa  og  foreholdt  ham, 
hvad  Folk  vilde  sige  om  en  saadan  Afbrydelse  af  Rejsen.  Saa  be- 
sluttede M.  at  holde  ud  i Paris  endnu  indtil  Efleraaret,  men  da  i 
Stedet  for,  som  Bestemmelsen  var,  direkte  at  rejse  til  Ægypten,  fore- 
løbig at  vende  tilbage  til  Kjøbenhavn.  I den  Anledning  skriver  han 
til  sin  Forlovede:  ,Jeg  har  aldeles  intet  imod,  om  jeg  støder  hele 
Verden  for  Hovedet  ved  at  komme  tilbage  til  Dig,  ja,  det  vilde 
endog  være  mig  ret  kærkomment,  thi  derved  vilde  jeg  faa  Lejlig- 
til  at  vise  Dig,  at  jeg  for  at  være  fuldkommen  lykkelig  ikke 
trænger  til  andet  end  din  Kærlighed  og  at  jeg  særdeles  vel  kan 
undvære  alle  andres  Agtelse,  Velvilje,  Venskab.  Dette  vilde  Du 
maaske  ikke  saa  lige  tro,  men  jeg  forsikrer  Dig,  at  der  er  fore- 
gaaet  en  stor  Forandring  med  mig  i denne  Henseende,  siden  vi 
sidst  saas.*  — Lidet  anede  han  hvor  skæbnesvanger  denne  Be- 
slutning vilde  blive  for  hans  fremtidige  Liv,  og  at  han  stod  paa 
Skellet  mellem  to  Veje,  hvoraf  den  ene  førte  over  Cairo  til  Studere- 
værelsets Stilhed  og  Ro,  den  anden  over  Kjøbenhavn  til  Kamp 
med  dens  Sejre  og  endelige  Nederlag.  Uden  at  være  sig  det  be- 
vidst havde  han  valgt  den  sidste. 

P.  V. 


Digitized  by  L^ooQle 


FRANZ  NERUDA 


aa  har  da  ogsaa  han  naaet  de  Treds.  Og  langt  de 
fleste  af  disse  Aar  har  han  tilhørt  os,  skønt  født 
i fremmed  Land.  Loven  af  31.  Maj  1867  om  Ind- 
fødsrets Meddelelse  til  forskellige  Udlændinge  næv- 
ner mellem  mange  andre  kort  og  tørt  Violoncellisten 
Franz  Ner  uda,  født  i Kejserdømmet  Østerrig,  som 
nu  havende  erhvervet  Indfødsret  her;  men  dette  var  kun  det  offi- 
cielle Indsegl  paa  en  Inklinationsforbindelse,  som  Kunstneren  alt 
forinden  havde  indgaaet  med  det  danske  Musikliv. 

Han  fødtes  3.  December  1843  i Brunn,  Måhrens  Hovedstad, 
som  et  ægte  Skud  af  den  czeckiske  Race,  fantasifuld  og  musikalsk 
alt  fra  Fødselen.  Hans  Fader,  Musikeren  Joseph  Neruda,  gav  ham 
en  god  Opdragelse,  lærte  ham  Violin  og  senere  Violoncel;  derigen- 
nem og  gennem  Samarbejdet  med  Søstrene  udvikledes  han  til  den 
førsterangs  Musiker,  han  er  bleven.  Egentlig  har  han  aldrig  haft 
anden  Lærer  end  Faderen,  om  han  end  i sin  Ungdom  en  kort  Tid 
har  nydt  godt  af  det  kunstneriske  Samarbejde  med  den  store  Cel- 
list Andrien  Servais,  som  han  koncerterede  med  i 1859,  og 
med  Alexander  Dreyschock.  I en  ganske  ung  Alder,  næppe 
voksen,  begyndte  han  at  deltage  i Familiens  Kunstrejser,  der  mest 
gik  mod  Østen  til  Rusland,  Rejser,  hvor  Indtrykkene  af  den  ejen- 
dommelige, storartede  Natur,  de  uhyre  Stepper  og  Urskove,  og  det 
fremmedartede  Folkeliv  bundfældede  sig  i ham  som  en  Skat  af 
Erindringer,  af  hvilke  han  har  nedlagt  ikke  faa  i sin  Manddomstids 
Kompositioner,  Værker,  der  alle  bærer  Præget  af  hans  Nationalitet 
som  Slaver,  og  fortæller  os  om  hans  Oplevelser  østerpaa. 


Digitized  by  L^ooQle 


Franz  Ner  uda 


55 


Paa  disse  Rejser  voksede  han  op  til  at  blive  en  Kvartetspiller 
af  allerførste  Rang.  At  spille  Strygekvartet  var  ikke  blot  Fami- 
liens Gerning  og  Levebrød,  det  var  dens  Et  og  Alt,  dens  uund- 
værlige Sysselsættelse  Dag  og  Nat,  Morgen  og  Aften.  Naar  den 
paa  sine  Farter  nødtes  til  at  køre  en  hel  Dag  paa  Jernbane  og 
ikke  kunde  faa  Instrumenterne  frem,  nøjedes  den  med  at  sidde  i 
Kupeen  med  Kvartetstemmerne  for  sig  og  synge  dem  fra  Bladet. 
Noget  kneb  det  naturligvis,  naar  man  kom  til  Finalen  og  skulde 
over  Passagerne,  men  saa  kvikke  og  intelligente  Folk  kunde  hj&lpe 
sig  med  et  Par  Antydninger.  Hele  Mendelssohns  Esdurkvartet,  Op. 
12.  har  de  engang  foredraget  paa  denne  Maade. 

1 1862  besøgte  Familien  første  Gang  Skandinavien,  og  baade 
her  og  i Stockholm  modtoges  de  tre,  Franz  og  Søstrene  Wilma  og 
Marie  med  aabne  Arme.  Et  saadant  Kvartetspil  var  man  ikke 
vant  til  at  høre  heroppe.  Nu  er  den  Slægt  borte,  der  dengang 
frydede  sig  over  de  tre  Søskende  Neruda,  men  de,  der  er  tilbage 
af  hint  Slægtled,  tæller  Mindet  derom  blandt  deres  kæreste  Musik- 
erindringer.  Fortryllelsen  synes  mest  at  have  ligget  i det  intime  i 
Sammenspillet,  paa  en  lignende  Maade  som  den  beslægtede  Klang- 
farve kan  forlene  Søstres  Sammensang  med  en  egen  Charme.  De 
tre  var  som  voksede  sammen,  og  Kammermusikkens  sarteste  Poesi 
steg  som  en  Duft  op  af  deres  ligestemte  Strenge. 

Egentlige  Strygekvartetter  kunde  de  selvfølgelig  ikke  spille 
sammen,  og  den  skrevne  Litteratur  for  den  Besætning,  de  raadede 
over  — to  Violiner  og  en  Violoncel  — er  jo  ikke  stor.  Hvad  de 
foredrog  var  mest  Folkeviser,  der  i dette  Arrangement  kunde  tage 
sig  henrivende  ud,  og  Transskriptioner,  f.  Eks.  af  Schumannske 
Kla verstykker.  Hans  .Traumerei”  var  fremfor  alt  andet  deres 
Glansnummer. 

Blandt  dem,  der  frydede  sig  over  dette  Tonespil,  var  ogsaa 
N.  W.  Gade,  der  bed  Mærke  i den  unge  Violoncelspiller,  og  da 
Familieforhold  — Wilmas  Forlovelse  med  Ludvig  Norman  — voldte 
Ensemblets  Adsplittelse,  slog  Franz  Neruda  sig  ned  her.  Han  har 
mange  Aar  efter  vidnet,  at  det,  der  her  mest  fængslede  ham,  var 
Udsigten  til  at  arbejde  sammen  med  Gade,  hvis  Ungdomsarbejder 
han  elskede  højt,  særlig  Ossiansouverturen  med  det  højtroman- 
tiske  Sving.  Han  tog  en  Plads  i det  kgl.  Kapel  og  hvervedes  sam- 
tidig til  Pladsen  som  første  Violoncellist  i Musikforeningen,  hvor 
han  i Efteraaret  1864  debuterede  med  Goltermanns  Koncert. 


Digitized  by  L^ooQle 


56 


Franz  Neruda 


Fra  den  Tid  af  tronede  han  stadig  med  sin  Først eviolen cel  paa 
Hæderspladsen  i Orkestret  lige  midt  for  Dirigentpulten. 

Hvor  fortræffeligt  han  end  maatte  have  udført  det  nævnte  Vir- 
tuosnummer, saa  kom  han  dog  ikke  til  at  gentage  dette  Eksperi- 
ment. Som  bekendt  tonede  Gade  i sin  Musikforeningsledelse  altid 
Kunstens  rene  Flag;  hans  Dirigentpult  var  et  Alter  for  den  klas- 
siske Kunst  og  hans  Koncertsal  dens  Tempel,  der  nødigt  maatte 
gøres  til  en  Arena  for  Virtuospræstationer.  Og  heri  mødtes  hans 
Tankegang  med  Nerudas.  Denne  højtstræbende  og  bundærlige 
Kunstner  har  aldrig  været  Salonhelt  i sit  Fag:  som  hans  Foredrag 
er  sundt  og  frit  for  al  Smægten,  saaledes  var  hans  Smag  tidlig  vendt 
mod  det  klassiske  Land  og  derved  lutret.  Hellere  Fjerdemand  i 
et  Beethovensk  Værk  end  Førstemand  i et  Goltermannsk ! Man  fin- 
der da  ogsaa  saare  lidt  af  den  specifike  Cellolitteratur  blandt  Ne- 
rudas Ydelser  i Koncertsalen. 

Han  blev  herhjemme  Kvartetspilleren  fremfor  alle  andre. 
Som  saadan  optraadte  han  paa  Musikforeningens  „smaa  Koncerter", 
herlige  Minder  for  dem,  der  kan  huske  disse  nydelsesrige  Timer. 
Hans  Medspillere  her  var  Tofte  som  Primarius,  Schiørring  som 
Sekund  og  Vilhelm  Holm  som  Bratsch,  medens  i Almindelighed 
Win  din  g sad  ved  Pianoet,  hvor  dette  var  med.  Dette  var  ham 
dog  ikke  nok,  hvorfor  han  fik  arrangeret  en  Række  Soireer  for 
Kammermusik  med  de  samme  medspillende,  et  Foretagende,  der 
nogle  Aar  efter  Oboisten  Schiemanns  Tiltræden  gik  over  til  de 
saakaldte  „Kapellets  Soireer  for  Kammermusik",  et  Foretagende, 
der  florerede  i Halvfjerdserne  og  gjorde  meget  godt  i Retning  af 
at  styrke  og  lutre  Musiksansen  hos  vort  i denne  Retning  noget 
langsomme  Publikum. 

Heller  ikke  dette  tilfredsstillede  hans  urolige  Virksomhedstrang. 
Disse  Koncerter  med  Maaneders  Mellemrum  formaaede  ikke  at 
bryde  gennem  den  Skorpe  af  Ligegyldighed,  der  hos  det  bredere 
Lag  af  vort  Musikpublikum  spærrede  Vejen  for  den  rette  Forstaaelse 
af  Kammermusik.  I Musikforeningen  var  man  pligtskyldigt  begej- 
stret for  den  — der  kom  den  frem  under  Gades  Protektion,  og 
saa  vidste  man,  at  det  var  noget  udmærket  — men  uden  for  disse 
tre  Abonnementskoncerter  brød  man  sig  ikke  stort  om  Kvartetspil. 
Dette  at  kunne  glæde  sig  over  et  Musikstykkes  rene  Linier,  dets 
Opbygning,  det  ene  Themas  Forhold  til  det  andet,  det  var  den- 
gang de  færreste  givet,  og  vi  oplevede  da  ogsaa,  at  da  Floren- 
tinerne nogle  Aar  efter  — sidst  i Tredserne  — gav  os  en 


Digitized  by  L^ooQle 


Franz  Neruda 


57 


Serie  af  Kvartetaftener,  hvor  bl.  a.  flere  af  Beethovens  bedste  Kvar- 
tetter blev  spillede,  formaaede  de  langtfra  at  fylde  Huset.  Ne- 
roda  stiftede  da  i 1868  Kammermusikforeningen,  i hvis 
første  Decennier  han  bar  Størsteparten  af  det  praktiske  Musikar- 
bejde, hvilket  vil  sige  noget  i en  Forening,  der  giver  over  tyve 
koncerter  i Sæsonen.  I denne  Forening,  der  oprindelig  begyndte 
som  en  fordringløs  privat  Kreds  paa  indtil  100  Medlemmer,  har  i 
de  fem  og  tredive  Aar,  der  er  forløbne  siden  dens  Stiftelse,  været 
foredraget  store  Partier  af  Kammermusiklitteraturen,  mest  den  klas- 
siske, uden  at  man  dog  har  forsømt  dens  nyere  eller  nyeste  Frem- 
bringelser eller  tilsidesat  de  nationale.  Her  har  været  god  Plads 
til  alt 

Omtrent  fra  Begyndelsen  af  Firserne  fik  Neruda  sig  en  fast 
Kvartet  at  spille  med,  Forudsætningen  for,  at  Sammenspillet  kan 
naa  den  virkelige  kunstneriske  Fuldendelse.  Med  Anton  Svend- 
sen som  Primarius,  Nicolai  Hansen  og  senere  Holger  Møl- 
ler som  Sekund  og  Christian  Petersen  som  Bratsch  har  han 
ydet  sit  bedste  som  Kvartetspiller.  Med  dem  bar  han  givet  flere  Se- 
rier af  offentlige  Kvartetforedrag  og  dertil  en  Række  Matineer  for 
et  udsøgt  Publikum,  hvor  Kvartetlitteraturens  fornemste  Værker  er 
komne  til  Udførelse.  I de  sidste  Aar  har  han  endelig  givet  en 
Række  Trioforedrag  med  Anton  Svendsen  og  JohanneStockmarr. 

De  Værdier.  Franz  Neruda  har  tilført  dansk  Musikliv,  ligger  paa 
Udøvelsens  Omraade.  Som  Komponist  har  han  vel  ydet  interes- 
sante Ting:  hans  Opfindelser  er  fantasifulde,  hans  Harmonik  rig 
og  ejendommelig,  og  Behandlingen  den  dygtige  Musiker  værdig, 
men  hans  store  — næsten  for  store  — Beskedenhed  har  ladet 
mange  Kompositioner,  deriblandt  sikkert  Ting  af  Værd,  blive  i 
hans  Polt.  Mest  kendte  er  vel  hans  Klaverting  for  fire  Hænder, 
(slovakiske  Marcher  og  lign.  Sager),  medens  hans  Kammermusik 
og  hans  Celloarbejder  for  største  Delen  ikke  er  udgivne  og 
hans  store  Orkestersuite  »Fra  Båhmerwald*  har  henligget  i snart 
tyve  Aar  uden  at  blive  hørt.  Det  var  meget  ønskeligt,  om  dette 
Værk  snart  kunde  blive  genopført  under  Komponistens  egen  Le- 
delse. Navnlig  de  to  første  af  Suitens  fire  Afsnit  indeholder  skønne 
Ting:  det  første,  .Efter  Kirkefesten*,  er  maaske  det  friskeste  og 
originaleste,  vi  har  paa  Nerudas  Haand,  og  „Zigeunertog*  med  sine 
pikante  Rytmer  kommer  op  derimod.  I den  langsomme  Sats  „ Hus- 
sitereange*  er  han  derimod  kommen  lovlig  nær  ind  paa  Schubert,  og 
Finalen  staar  sikkert  tilbage  for  Værkets  øvrige  Indhold.  Alt  i alt 


Digitized  by  L^ooQle 


58 


Franz  Neruda 


er  det  et  paa  en  Gang  saa  interessant  og  saa  dygtigt  Arbejde,  at 
det  ikke  bør  gaa  i Glemme,  mindst  af  alt  i den  Masseproduktion 
af  Middelgods,  der  i de  sidste  Par  Aar  under  Maksimen  »Flaget 
dækker  Ladningen*  har  bredet  sig  i vore  Koncertsale. 

Det  er  som  sagt  paa  Udøvelsens  Omraade,  at  hans  Betydning 
væsentlig  ligger;  men  her  har  den  da  ogsaa  været  epokegørende 
og  paa  ingen  Maade  at  regne  for  ringere  end  Gades  eller  Johan 
Svendsens.  Der  ligger  i vor  Nationalkarakter  en  Tilbøjelighed  til 
at  gøre  en  Ting  til  Dels,  til  at  slaa  os  til  Ro  med  en  ofte  kun  halv- 
vejs vunden  Sejr  uden  at  udnytte  de  Muligheder,  denne  giver  os  i 
Hænde.  Særlig  i Musikken  er  denne  Slaaen  sig  til  Ro  med  det 
halvfærdige  af  det  onde,  og  paa  dette  Punkt  er  det,  at  Nerudas 
Nærværelse  har  stivet  os  af.  Han  har  skærpet  Fordringerne  til 
Indstudering  og  Arbejde  med  Musik  og  derigennem  højnet  hele  Ni- 
veauet for,  hvad  der  bør  bydes  i en  Koncertsal.  Hvad  han  paa 
dette  Omraade  har  ydet  og  fremdeles  yder,  kan  egentlig  ikke  vejes 
op  med  Guld,  og  han  staar  da  ogsaa  nu  med  sit  fyldte  tredsinds- 
tyvende  Aar  som  den  danske  Musikerstands  Bedstemand.  Der  er 
ikke  den  danske  Musiker  til,  der  ikke  regner  det  for  den  største 
Ære,  der  under  vore  Forhold  kan  times  ham,  at  komme  til  at 
spille  med  Neruda. 

Hans  Genialitet  som  Musiker  er  af  en  særegen  fortryllende  Art : 
den  ligger  i et  Overmaal  af  Sundhed  og  Livsfylde,  udviklet  og  styr- 
ket gennem  et  omfattende,  ja  kolossalt  Arbejde  og  en  lykkelig  Livs- 
førelse. Han  har  Gudskelov  ikke  været  Vidunderbarn  og  faaet  sine 
Jernnerver  spolerede  derved ; den  Lykke  at  gennemgaa  en  langsom 
Udvikling  er  bleven  ham  til  Del.  „Den  unge  Franz  Neruda  udførte 
et  Violoncelnummer  i enhver  Henseende  tiltalende  og  tilfredsstil- 
lende", skriver  en  Anmelder  i „Fædrelandet"  for  Marts  1862.  Det 
lyder  ganske  snurrigt  for  os,  der  véd,  hvad  Neruda  senere  er  kom- 
men til  at  betyde ; men  aabenbart  er  det,  at  han  paa  ingen  Maade 
har  begyndt  med  at  imponere;  først  lidt  efter  lidt  er  han  naaet 
frem  til  sin  Førstemandsposition.  Med  disse  Forudsætninger  af 
legemlig  og  aandelig  Sundhed,  med  denne  Harmoni  over  hele  Per- 
sonligheden, dette  lykkelige  Ligeforhold  mellem  Villen  og  Kunnen, 
mellem  Ærgerrighed  og  Evne  er  han  bleven  den  Fortolker  af 
Klassikerne,  han  er,  bleven  det  i Ordets  eminente  Betydning. 
Fra  de  gamle  Italienere  over  Haydn  og  Mozart  til  Beetho- 
ven,  og  fra  denne  over  Schubert  og  Schumann  til  Brahms 
og  Volkmann,  det  er  det  Territorium  af  Kammermusikken,  som 


Digitized  by  L^ooQle 


Franz  Neruda 


59 


han  behersker  med  virkeligt  Mesterskab.  Beethoven  og  Schubert 
er  vel  dem,  han  elsker  højest  Her  er  mulig  nogen  Nationalfø- 
lelse med  i Spillet:  disse  to  er  jo  Østerrigerne  blandt  de  tyske 
Klassikere;  et  Naboforhold  til  slavisk  Musik  og  Folkeliv  er  kende- 
ligt bos  begge.  Men  det  vilde  være  Uret  at  sige,  at  han  spiller 
Mozartgmindre  godt;  hvilken  sund  og  ædel  Opfattelse  af  denne Me- 
ster,r(hangsidder  inde  med,  saa'  vi  bedst  forgangen  Aar,  da  han 
paa  en*  Musikforeningskoncert  bragte  Esdursymfonien.  Det  var  et 
Foredrag, 'saa  ganske  i Mesterens  Aand,  at  man  under  Spillet  uvil- 
kaarlig  tænkte  paa  Dirigentens  Slægtskab  med  det  Folk,  der  hyl- 
dede Mozart  i Prag,  da  de  vragede  ham  i Wien.  TO  hans  Op- 
fattelse af  Mesterværkerne  svarer  hans  egen  Udførelse  af  dem : den 
er  mere  aandfuld  end  aandrig.  Han  lægger  ingen  Vægt  paa 
pikante  Detailler,  og  navnlig  er  usund  Følsomhed  ham  imod:  klart, 
objektivt  og  overlegent,  med  elegant  Strøg  og  ædel  rytmisk  Profile- 
ring af  Melodien,  saaledes  er  hans  Kvartetforedrag. 

En  ganske  særlig  Fortjeneste  har  han  indlagt  sig  af  Brahms. 
Det  er  bekendt  nok,  at  Gade  i mange  Aar  stillede  sig  ret  stejlt 
over  for  denne  Nyklassiker,  som  det  dog  havde  været  en  passende 
Opgave  netop  for  Musikforeningen  at  tage  sig  af.  Heller  ikke  Jo- 
han Svendsens  filharmoniske  Koncerter  beskæftigede  sig  med  Brahms, 
— i en  Aanrække  var  der  ikke  et  eneste  Værk  af  denne  Kompo- 
nist paa  Svendsens  Repertoire,  — medens  Koncertforeningen  dog 
bragte  det  store  Reqviem  og  Balduin  Dahis  Sommerkoncerter  i Ti- 
voli hans  Fdursymfoni.  Paa  den  Maade  maatte  Publikum  nærmest 
forblive  desorienteret  med  Hensyn  til,  hvad  denne  Mester  betyder 
i vor  Tids  Musik.  Naar  dog  nu  en  almindelig  Erkendelse  heraf 
er  trængt  igennem,  skyldes  det  ikke  mindst  Neruda,  der  gennem 
Brahms’  Kammermusik  har  ladet  os  komme  nær  ind  paa  Livet  af 
ham,  og  som  har  indpodet  sine  Elever  Kærlighed  til  hans  Kunst. 

I godt  ti  Aar  har  Neruda  ledet  Musikforeningens  Koncerter, 
og  i disse  Aar  er  han,  i alt  Fald  over  for  Offentligheden,  traadt 
noget  i Baggrunden  som  Kammermusikspiller.  Man  kan  beklage 
dette  for  Kammermusikkens  Skyld ; men  det  er  gaaet  ham  som  det 
før  er  gaaet  mangen  anden  Musiker:  naar  Dirigentens  Marskalstav 
bliver  En  budt,  saa  tager  man  den  og  hænger  Buen  paa  Væg.  For 
hans  egen  Skyld  kan  man  naturligvis  kun  glæde  sig  over  det  Tillids- 
votum, der  saaledes  er  givet  ham  i Form  af  Gades  Dirigentpult. 
Han  tog  Pladsen  under  yderst  vanskelige  Forhold.  Det  første  Aar 
efter  Gades  Død  havde  bragt  Foreningen  i Dekadence,  og  de 


Digitized  by  LjOOQle 


60 


Franz-  Neruda 


ledende  Mænd  var  slet  ikke  vant  til  at  arbejde  mod  en  Stemning  i 
Publikum  og  i Presse  og  med  en  Finanslov,  der  udviste  Under- 
skud. Dygtigt  og  resolut  tog  han  fat.  Fejlgreb  kunde  vel  ikke 
undgaas;  han  gav  os  saaledes  i nogle  Aar  flere  Symfonier  af  Liszt 
end  Foreningen  nogensinde  før  havde  hørt  — det  var  for  tidligt: 
Folk  vilde  nødig  høre  dem,  og  Kritikken  blev  ofte  ret  højmælt. 
Uanfægtet  holdt  han  dog  ud  paa  sin  Post,  og  Tilliden  til  For- 
eningen oparbejdedes  igen,  langsomt  men  sikkert.  Hvorledes  han 
leder  klassiske  Arbejder,  er  ovenfor  berørt;  her  skal  blot  mindes 
om,  at  han  i sin  Stilling  som  Koncertleder  er  bleven  sin  Kærlig- 
hed til  Brahms  tro:  han  har  spillet  flere  af  hans  Symfonier  og 
hans  store  Reqviem.  Og  han  har  dertil  vist  sig  som  en  god  Vare- 
tager af  den  danske  Musiks  Interesser.  Af  danske  Musikværker  er 
der  bragt  flere  i hans  Dirigenttid  end  i Gades  senere  Aar:  de  to 
gamle  Mestre,  H art  mann  og  Gade  har  gennemgaaende  været 
fremme  hvert  Aar.  Heise  har  været  repræsenteret  ved  sin  Palna- 
tokemusik,  „Bergliot*  og  »Tornerose*;  Arbejder  af  Winding  og 
Emil  Hartmann,  Victor  Bendix  og  Carl  Nielsen  har  væ- 
ret spillede.  Endelig  har  han  Æren  for  at  have  oprettet,  hvad 
Musikforeningen  tidligere  har  forsømt  overfor  P.  E.  Lange-Muller. 

Neruda  er  bleven  en  god  dansk  Mand.  Han,  som  i sit  tret- 
tende Aar  fældede  Taarer  ved  Tanken  om  at  skulle  rejse  op  til 
vore  triste  Himmelegne  — han  længtes  dengang  mod  Middelhavet 
og  Italien  — han  har  fæstet  Bo  hos  os,  lært  at  holde  af  vort  Fæ- 
dreland, vort  Folk  og  vor  Hovedstad  med  dens  Jævnhed  og  bor- 
gerlige Hygge,  ja  jeg  tror  endog  dens  Graavejr.  Der  har  vel  væ- 
ret den  Tid,  da  vi  stod  i Fare  for  at  miste  ham.  Han  var  træt 
og  ked  af  at  sidde  i Kapellet  og  akkompagnere  til  Heibergs  Vaude- 
viller, og  ude  fra  de  store  Lande  kom  der  Bud  paa  Bud  efter  ham. 
Saaledes  har  været  ham  tilbudt  en  saa  ærefuld  Plads  som  at  blive 
Fjerdemand  i Hellmesbergers  Kvartet  i Wien,  og  en  kort  Tid 
havde  han  en  glimrende  Plads  i England,  hvor  han  har  et  Publi- 
kum for  sin  Kunst.  Han  er  dog  bleven  hos  os,  og  vil  nu  næppe 
skilles  fra  os  mere.  Han  hygger  sig  godt  hos  os,  mest  dog  maa- 
ske  hos  sit  Yndlingsbam  „ Kammermusikforeningen  “ , der  med  sine 
nu  fem  og  tredive  Aars  Traditioner  hæver  sig  frem  foran  Borups 
Forening,  ikke  at  tale  om  en  saadan  Aarsunge  som  den  paa  Fre- 
deriksberg, og  som  virkelig  er  noget  af  en  dansk  „Tonkunstler- 
verein*.  Deroppe  er  der  Fest  i Luften,  naar  Nerudas  høje,  ele- 
gante Skikkelse  viser  sig  i Døren:  Kvartetspilleme  retter  sig  i Sæ- 


Digitized  by 


Google 


Franz  Neruda 


61 


det  og  spiller  med  fordoblet  Liv,  og  naar  Spillet  er  til  Ende  og  den 
sædvanlige  Aftensmad,  en  Dram  og  en  Bid  Brød.  kommer  paa 
Bordet,  saa  udfolder  Neruda  ved  Cigaren  hele  sin  Elskværdighed 
og  straalende  Lune.  Han  har  været  en  god  Iagttager  og  er  en 
udmærket  Fortæller,  med  megen  Sans  for  det  pudsige,  og  utallige 
er  de  Smaatræk  fra  hans  Ungdoms  Rejseliv,  han  i saadan  en  sil- 
dig Nattetime  han  kaste  ud  over  Selskabet,  indtil  han  gaar  hjem, 
for  tidlig  næste  Morgen  at  gaa  løs  paa  ny  med  Prøver  og  andet 
Musikarbejde. 

Det  høje  Standpunkt,  Københavns  Musikpublikum  er  naaet 
frem  til  i Retning  af  at  forstaa  og  vurdere  Kammermusikken,  den 
polyfone  Musiks  fineste  Blomst,  er  Nerudas  Fortjeneste,  og  hans  Ar- 
bejde derfor  vil  altid  sikkre  ham  en  ærefuld  Plads  i vor  Aands- 
kulturs Historie. 

Hother  Ploug 


Digitized  by  L^ooQle 


DE  NYE  STRAALER 


Bpdagelsen  af  de  Straaler,  som  skal  omtales  i denne 
Afhandling,  har  fremkaldt  en  saadan  Masse  Under- 
søgelser og  deraf  følgende  Tidsskrift-Afhandlinger, 
at  der  næppe  gaar  nogen  Uge  hen,  i hvilken  dens 
Antal  ikke  forøges;  Produktionen  er  ikke  mindre 
omfangsrig,  end  da  Røntgen -Straalerne,  som  er 
beslægtede  med  disse  nye  Straaler,  saa*  Dagens  Lys.  Ikke  alt,  der 
offentliggøres,  har  samme  Værdi,  og  mange  Resultater  er  mod- 
stridende; man  giver  sig  ikke  den  fornødne  Tid;  Frygten  for,  at 
en  anden  kommer  En  i Forkøbet,  fremkalder  denne  altfor  nervøse 
Virksomhed.  At  rede  de  mange  Resultater  ud  fra  hverandre, 
er  ikke  saa  lige  en  Sag,  saa  længe  man  befinder  sig  midt  i den 
rastløse  Virksomhed. 

Det  er  en  Menneskealder,  siden  Hittorf  opdagede  Katode- 
straalerne.  Et  Glasrør  eller  en  Glasbeholder,  hyppig  pæreformet, 
var  udpumpet  for  Luft  i en  saa  stærk  Grad,  at  den  tilbageværende 
Luft  kun  udgjorde  omkring  en  Milliontedel  af,  hvad  der  oprindelig 
var  deri;  paa  to  Steder  gik  der  gennem  Glasmassen  Platintraade, 
som  var  indsmeltede  deri,  af  hvilke  den  ene  sad  i den  pærefor- 
mede Beholders  ene  Ende  og  endte  inde  i Beholderen  med  en 
tværstillet,  rund  Aluminiumplade,  medens  den  andens  Plads,  som 
det  viste  sig,  var  ligegyldig  for  de  Fænomener,  her  skal  omtales. 
Førtes  der  da  positiv  Elektricitet  af  høj  Spænding  (fra  en  Induktor) 
til  denne  sidste,  medens  den  negative  Elektricitet  førtes  til  den  første 
Platintraad,  den  med  Aluminiumpladen,  og  som  derfor  faar  Navn 
af  Katode,  saa  viste  det  sig,  at  Rummet  inde  i Glasset  ikke  — 


Digitized  by  ^.ooQle 


De  nye  Straaler 


63 


som  ved  svagere  Lufltfortyndinger  — lyste  over  en  større  eller 
mindre  Del:  saadant  var  Tilfælde  i de  Geisslerske  Rør,  med 
hvilke  Plucker  i Bonn  først  begyndte  Undersøgelserne,  hvad  der 
kun  muliggjordes  derved,  at  i Bonn  boede  den  dygtige  Glasblæser 
Geissler,  som  konstruerede  den  første  Kviksølv-Lufltpumpe,  der 
i en  ganske  anden  Grad  kunde  udpumpe  Luften  af  en  Beholder, 
end  det  hidtil  kunde  ske;  Lysfænomenerne  i de  Geisslerske  Rør 
er  noget  af  det  smukkeste,  der  tænkes  kan,  men  tillige  noget  af 
det  mest  uopklarede.  Det  fandtes  nu  af  Hittorf  i hans  Rør,  at 
den  Glasvæg,  der  var  lige  over  for  Aluminiumpladen,  altsaa  i Be- 
holderens modsatte  Ende,  lyste,  fluorescerede.  Forklaringen  var 
den.  at  der  ud  fra  Aluminiumpladen,  Katoden,  udgaar  Straaler,  de 
saakaldte  Katodestraaler,  tværs  paa  denne,  og  naar  de  træffer 
Glasset,  bringer  dette  til  at  lyse,  ligesom  de  saakaldte  fluorescerende 
Stoffer  faar  Evnen  til  at  lyse  derved,  at  de  bestraales,  en  Evne, 
som.  hvis  den  fortsættes  ud  over  Bestraalingstiden,  kaldes  Fosfores- 
cenz  (forforescerende  Stoffer  lyse  i Mørke!);  denne  Udstraalings- 
evne  taber  sig  dog  efterhaanden,  men  genvindes  ved  fornyet  Be- 
stra&ling. 

Det  er  navnlig  Englænderen  Crookes,  der  ved  sine  Under- 
søgelser. som  først  begyndte  en  halv  Snes  Aar  efter  Straalernes 
Opdagelse,  har  bragt  vigtige  Ting  for  Dagen  vedrørende  det  Hit- 
torfske  Fænomen.  For  det  første  bryder  Katodestraaleme  sig,  som 
nævnt,  slet  ikke  om,  hvor  den  Platintraad  sidder,  til  hvilken  den 
positive  Elektricitet  føres,  den  saakaldte  Anode.  Dernæst:  at  Katode- 
straa lerne  straaler  vinkelret  ud  fra  Katodefladen,  viste  han  ved  at 
erstatte  Aluminiumpladen  med  en  lille  Aluminium  sk  aal,  idet 
Straalerne  da  koncentreredes  hen  til  Centrum  for  den  Kugle,  af 
hvilken  Skaalen  udgør  en  lille  Del.  Det  bedste  Bevis  for,  at  man 
virkelig  har  med  Straaler  at  gøre,  leveredes  derved,  at  naar  der 
inde  i Røret  paa  de  formentlige  Straalers  Vej  var  opstillet  f.  Eks. 
et  Metalkors,  saa  dannedes  der  en  Skygge  af  dette  henne  paa  den 
fluorescerende  Glasvæg,  og  dette  kan  kun  forklares  ved,  at  der  er 
Straaler  til  Stede  inde  i Røret,  som  standses  af  Metalkorset,  medens 
Straaler,  som  gaar  uden  om  Korset,  rammer  Glasvæggen  og  bringer 
de  Steder,  som  rammes,  til  at  lyse. 

Crookes  fandt  endvidere,  at  disse  Straaler  fremkaldte  Opvarm- 
ninger, og  at  de  udøvede  mekaniske  Tryk  paa  de  Legemer,  som  de 
mødte  paa  deres  Vej:  blev  Vingerne  af  et  lille,  let  drejeligt  Metal- 
hjul, som  var  anbragt  inde  i Glasbeholderen,  truffen  af  Katode- 


Digitized  by  L^ooQle 


64 


De  nye  Straaler 


straalerne,  saa  kom  Hjulet  i Omdrejning,  som  om  der  var  en  regel- 
mæssig Vind,  der  blæste  imod  det. 

Endelig  fandtes  den  Mærkelighed,  at  Katodestraalerne  kunde 
afbøjes  fra  deres  ellers  retlinede  Gang  ved  ydre  magnetiske  og 
elektriske  Indvirkninger.  Holder  man  en  Magnet  hen  til  Røret 
eller  Beholderen,  saa  flytter  det  fluorescerende  Sted  paa  Glas- 
væggen sig,  og  fører  man  Magneten  rundt  til  forskellige  Steder, 
saa  flytter  det  lysende  Sted  sig  med.  Dette  kan  kun  forklares  der- 
ved, at  Katodestraalerne  er  bleven  af  bøjede  ved  Magnetens  Ind- 
virkning, og  Afbøjningens  Retning  beror  paa,  hvor  Magneten  er. 
Ørsted  havde  jo  opdaget,  at  en  elektrisk  Strøm  kunde  bringe  en 
Magnetnaal  til  at  vige  ud  til  Siden,  og  da  al  Virkning  i Naturen  er 
gensidig,  kunde  omvendt  en  Magnet  bringe  en  elektrisk  Strøm, 
naar  Traadledningen,  der  fører  denne,  er  let  bevægelig,  til  at  be- 
væge sig.  Lovene  for  disse  Virkninger  var  bekendte,  og  det  fandtes 
nu,  at  Katodeslraalemes  Afbøjning  var  saaledes,  som  den  maatte 
, være,  hvis  der  gik  en  Strøm  af  negativ  Elektricitet  ud  fra  Katode- 
pladen fremefter  igennem  Glasbeholderen.  — En  Afbøjning  af 
Straalerne  kunde  ogsaa  fremkomme  derved,  at  der  i Glasbehol- 
derens Nærhed  holdtes  Metalplader,  som  var  elektriske. 

De  her  beskrevne  Fænomener  førte  da  Crookes  til  den  Antagelse, 
at  man  i Katodestraalerne  havde  med  Materien  at  gøre  i en  fjerde 
Tilstandsform  som  „straalende  Materie*  (hidtil  kendtes  kun  den  faste, 
flydende  og  luftformige) ; langt  senere  har  Englænderen  J.J.  Thomson 
hævdet,  at  det  er  en  Bevægelse  af  materielle  Smaadele,  Elektroner 
eller  Korpuskier,  ladede  med  negativ  Elektricitet,  som  her  finder 
Sted,  medens  Lysstraalers  Forplantning  jo  ikke  er  knyttet  til  saadanne 
Stofbevægelser.  Navnlig  vilde  jo  de  Tryk,  som  Katodestraalerne 
udøver,  og  som  ovenfor  er  nævnte,  forklares  meget  let  herved. 
Men  den  Crookes’ske  Tanke  om  en  særlig  Tilstand  af  Materien 
vandt  i lang  Tid  ikke  Indgang,  indtil  den  som  sagt  i de  seneste 
Aar  har  vundet  en  høj  Grad  af  Støtte.  Fluorescensen  skulde  frem- 
komme ved  det  stadige  Bombardement  paa  Glasvæggen  af  disse 
Smaadele.  hvorved  de  trufne  Dele  kom  i saadanne  hurtige  Sitrin- 
ger,  at  de  udsender  Fluorescenslyset.  Holdes  der  paa  Glasbehol- 
derens ene  Side  en  positiv  elektrisk  Metalplade  og  paa  den  anden 
Side  en  Metalplade  med  en  Ladning  af  negativ  Elektricitet,  saa 
maa  der  jo,  hvis  Crookes’s  Teori  er  rigtig,  finde  en  Afbøjning  Sted 
til  Siden,  som  den,  der  var  paavist  ved  Eksperimenterne,  idet  ens- 
artede Elektriciteter  jo  frastøder  hinanden  og  uensartede  tiltrækker 


Digitized  by  L^ooQle 


De  nye  Straaler 


65 


hinanden;  de  negative  elektriske  Smaadéle  maatte  paa  deres 
Vej  frem  igennem  Røret  bøjes  over  ad  den  positive  Plade  til, 
dels  paa  Grund  af  Tiltrækningen  fra  denne  og  dels  paa  Grund 
af  Frastødningen  fra  den  negative  Plade.  Afbøjningens  Størrelse 
beror  aabenbart  paa  disse  Smaadeles  Hastighed,  thi  jo  større 
denne  er,  desto  mindre  Indflydelse  faar  den  elektriske  Virkning 
udefra;  endvidere  beror  Afbøjningen  paa  den  enkelte  Smaadels 
elektriske  Ladning  i Forhold  til  dens  Masse;  denne  Masse  er  jo 
noget,  der  ligesom  maa  slæbes  paa,  naar  Elektriciteten  i Sm aa- 
delen drages  til  Siden,  og  jo  større  denne  Elektricitetsmængde  er  i 
Forhold  til  Stofmassen  i Smaadelen,  desto  større  bliver  Katode- 
straalernes  Afbøjning  til  Siden.  Forklaringen  af  Magneters  Indfly- 
delse paa  Katodestraalemes  Retning  er  jo  ligefrem  efter  det  oven- 
for sagte. 

I og  for  sig  lader  altsaa  alle  Katodestraalemes  Egenskaber  sig 
forklare  ved  den  Crookes’ske  Teori,  men  man  kan  naa  videre 
endnu,  naar  man  forfølger  Sagen  kvantitativt,  altsaa  naar  man 
giver  sig  til  at  maale  Afbøjningernes  Størrelse  ved  Indvirkning  af 
magnetiske  og  elektriske  Kræfter  af  bekendt  Størrelse.  Ved  saa- 
danpe  Undersøgelser  har  man  da  faaet  at  vide,  at  de  antagne 
Smaadele  i Katodestraalerne  bevæger  sig  med  en  uhyre  Hastighed, 
som  dog  er  noget  forskellig  og  desto  større,  jo  mere  udpumpet 
Glasbeholderen  er  for  Luft,  og  at  denne  Hastighed  kan  naa  op  til 
‘.»af  Lysets  Hastighed,  hvilken  jo  er  ikke  mindre  end  40,000  Mil 
pr.  Sekund.  Endvidere  fører  Teorien  til,  at  hvert  Gram  af  disse 
Smaadele  maa  indeholde  en  elektrisk  Ladning  af  187  Millioner 
Coulomb,  hvilket  er  den  Enhed,  i hvilken  man  angiver  Elektricitets- 
mængder.  — Vi  hidsætter  blot  disse  Resultater  her  og  vender  senere 
tilbage  til  dem. 

De  Crookes'ske  Fænomener,  hvor  smukke  og  interessante  de 
end  var,  betragtedes  dog  længe  nærmest  som  Kuriositeter,  indtil 
de  fik  en  ny  og  forøget  Interesse  ved  Røntgens  Opdagelser  i 
1896.  Røntgen  fandt,  at  der  fra  de  Steder  af  Glasvæggen,  som 
ramtes  af  Katodestraalerne  og  derved  bragtes  til  at  fluorescere,  gik 
nye  Straaler  ud  i Luften,  der  gav  sig  til  Kende  derved,  at  de  bragte 
fluorescerende  Stoffer  i Nærheden  til  at  lyse  (særlig  en  Skærm,  be- 
strøget med  Baryumplatincyanur),  og  derved  at  de  paavirkede  foto- 
grafiske Plader.  Disse  Straaler  paavirker  ikke  Øjet  (de  ere  »usyn- 
lige"), de  trænger  igennem  uigennemsigtige  Stoffer,  om  de  end  altid 
svækkes  noget  derved;  Gennemtrængeligheden  er  desto  større,  jo 

TiWkama  1804  & 


Digitized  by  LjOOQle 


66 


De  nye  Straaler 


lettere  Stoffet  er;  de  trænger  omtrent  lige  saalet  igennem  Træ,  som 
Lyset  trænger  igennem  Glas,  medens  Metallet  Bly  næsten  helt  er 
uigennemtrængeligt  for  Straaleme.  Straalerne  trænger  lettere  igen- 
nem de  bløde  Dele  i Legemet  end  igennem  Knoglerne,  hvilket  For- 
hold jo  har  faaet  stor  .Betydning  i Medicinen  og  Kirurgien. 

Intet  Under,  at  Opdagelsen  af  Straaler  med  saa  mærkelige 
Egenskaber  vakte  den  største  Opmærksomhed  overalt,  og  de  ind- 
bragte jo  Røntgen  Nobelpræmien  for  2 Aar  siden.  For  nylig  er 
Nobelpræmien  atter  uddelt  til  Straale-Opdagere,  de  Straaler,  som 
vi  nu  straks  skal  til  at  dvæle  ved.  Før  vi  imidlertid  forlader 
Røntgenstraalerne,  maa  det  endnu  nævnes,  at  de,  naar  de  falder 
paa  et  Legeme,  der  er  ladet  med  Elektricitet,  udlader  dette,  d.  v.  s. 
bringer  Elektriciteten  paa  det  til  at  gaa  bort  i Løbet  af  en  'Brøkdel 
af  et  Minut.  Dette  Tab  hidrører  fra,  at  Luften,  der  gennemtrænges 
af  Straalerne,  mister  sin  Isolationsevne  og  tværtimod  bliver  ledende, 
hvorved  Elektriciteten  paa  Legemet  føres  bort  af  Luften  og  taber 
sig  i Jorden.  At  dette  er  Aarsagen,  kan  ogsaa  paavises  derved, 
at  naar  man  f.  Eks.  ved  Hjælp  af  en  Blæsebælg  puster  Luft,  der 
har  været  udsat  for  Røntgenstraaler  inde  i en  Blykasse,  hen  imod 
et  elektrisk  ladet  Legeme,  saa  taber  dette  Ladningen. 

Røntgenstraalerne  angriber  Vævene  i de  Dele  af  Kroppen, 
som  i længere  Tid  udsættes  for  Bestraalningen,  idet  der  dannes 
ligesom  Brandsaar;  en  ung  Mekaniker  her  i København  har  faaet 
den  ene  Haand  næsten  helt  ødelagt  paa  den  Maade.  Det  synes, 
som  om  nogle  taaler  Bestraalingen  langt  bedre  end  andre. 

Det  var  bedst  som  Undersøgelserne  over  Røntgenstraalerne 
var  komne  i Gang,  at  de  nye  Straaler  opdagedes.  Nieveng- 
lowski  opdagede  først,  at  enkelte  fluorescerende  Stoffer,  som  efter 
Bestraaling  anbragtes  i Mørke,  udsendte  Straaler,  der  sværtede  foto- 
grafiske Plader,  som  vare  indsvøbt  i sort,  lystæt  Papir;  disse 
Straaler  maatte  altsaa  have  Evnen  til  at  trænge  igennem  det  uigen- 
nemsigtige Papir,  saa  at  der  her  er  noget  med  Røntgenstraalernes 
Egenskaber  beslægtet.  Henri  Becquerel  gjorde  den  samme  Op- 
dagelse for  nogle  Uranforbindelsers  Vedkommende,  men  med  den 
store  Forskel,  at  disse  Uranstoffer  ikke  fordrer  nogen  forudgaaende 
Belysning  for  at  erhverve  Straaleevnen,  og  de  kan  ligge  maa- 
nedsvis  i mørke  Rum  uden  at  miste  Evnen  til  at  udsende  Straaler. 
Hans  Opdagelse  vakte  i Begyndelsen  ikke  synderlig  Opmærksomhed 
og  mødtes  med  en  Del  Skepsis.  De  fortsatte  Undersøgelser,  der 
ogsaa  stadfæstedes  af  andre  Forskere,  viste  dog,  at  baade  selve 


Digitized  by 


Google 


De  nye  Straaler 


67 


Metallet  Uran  og  Forbindelser  deraf,  som  vindes  af  forskellige  Mine- 
raler, af  hvilke  navnlig  Begblende  er  det  vigtigste,  udsender  Straaler 
med  Røntgenstraalernes  Egenskaber : de  gennemtrænger  uigennem- 
sigtige Stoffer,  delvis  ogsaa  Metal;  de  frembringer  Fluorescens,  de 
virker  paa  fotografiske  Plader,  de  gør  Luften,  som  de  gennem- 
trænger,  ledende  for  Elektricitet.  Virkningen  paa  den  fotografiske 
Plade  fandtes  derved,  at  en  saadan  Plade  inde  i Mørkekammeret 
svøbtes  ind  i sort  Papir  i to,  tre  Lag,  og  oven  paa  den  saaledes 
indsvøbte  Plade  strøedes  det  pulverformige  Uranstof;  efter  længere 
Tids  Henliggen  „ fremkaldtes ■ Pladen  paa  sædvanlig  Maade  i Mørke- 
kammeret. Hvis  der  imellem  Pulveret  og  Pladen  fandtes  Metal- 
stykker eller  andre  Ting,  kom  der  , Skyggebilleder “ deraf  frem, 
fordi  de  i mer  eller  mindre  Grad  absorberer  Straalerne.  Straks 
troede  man,  at  Fænomenet  skyldtes  dette,  at  Luften  havde  for- 
tættet sig  paa  Pulveret,  og  at  dette  gav  Anledning  til  kemiske  Pro- 
cesser, men  det  viste  sig  at  være  et  Straalefænomen,  man  havde 
med  at  gøre. 

Nu  fandtes  det  ved  fortsatte  Undersøgelser,  at  ikke  alt  Uran 
er  radioaktivt,  der  gives  ogsaa  inaktivt  Uran,  hvilket  det  ikke 
var  muligt  ved  nogen  som  helst  Behandling  at  gøre  aktivt.  Og  det 
fandtes,  at  der  gaves  Mineralier  saavel  med  som  uden  Uran,  der 
var  mere  aktive  end  rent  Uran.  Aktiviteten  synes  saaledes  ikke 
at  være  knyttet  til  Uranet,  men  snarere  til  et  andet  Stof,  som  er 
iblandet  Uranet  og  de  tilsyneladende  aktive  Mineralier  i meget 
ringe  Mængde.  Bestræbelserne  gik  da  ud  paa  at  behandle  saa- 
danne  Mineralier  med  Syrer  osv.  saa  vidt,  at  man  kunde  isolere 
det  virkelig  radioaktive  Stof,  skille  det  ud  fra  alt  det  andet  i den 
Henseende  overflødige.  Saadanne  Arbejder  foretog  især  Schweitzer- 
Ægteparret  Curie,1)  som  nylig  sammen  med  Becquerel  har 
modtaget  Nobelpræmien  i Stockholm  for  disse  Arbejder.  P.  Curie 
og  hans  Hustru  Sklodowska  Curie  naaede  paa  denne  Maade 
til  af  Begblende  at  udskille  i minimale  Mængder  to  nye,  hidtil 
ukendte  Grundstoffer,  der  havde  en  enorm  Radioaktivitet  i Sam- 
menligning med  det  af  Becquerel  benyttede  Uran ; Stofferne  kaldtes 
Radium  og  Polonium,  det  sidste  til  Ære  for  Fru  Curie,  der  er 

ll  P.  Curie  har  siden  18%  været  Professor  i Fysik  ved  École  municipale 
de  pkj/tiqut  tt  de  ehimi*  industrielle*  i Paris,  og  hans  Hustru  er  Dr.  phil.  ved 
Universitetet  i Paris  og  Lærer  ved  École  normole  de  Scrree.  For  nylig  har  de 
for  deres  Arbejder  faaet  Davy-Medaillen,  en  af  de  største  Belønninger,  som 
Royal  Society  i London  uddeler. 


Digitized  by  LjOOQle 


68 


De  nye  Straaler 


født  i Polen.  Senere  Undersøgelser  har  dog  vist,  at  Polonium  ikke 
er  et  nyt  Stof,  men  radioaktivt  Wismuth,  hvorimod  det  ved  spek- 
t ralanalytiske  Undersøgelser  er  godtgjort,  at  man  i Radium  har  et 
nyt  Grundstof. 

Det  koncentrerede,  næsten  rene  Radium  lyser  vedvarende  i 
Mørke  som  en  St.  Hans  Orm.  Det  giver  almindeligt  Kogsalt  en 
smuk  kornblomstblaa  Farve,  hvad  der  tyder  paa,  at  det  ene  Stof 
Klor,  hvoraf  Kogsalt  bestaar,  bliver  frigjort.  I et  Rum,  hvori  der 
er  en  større  Del  Radium,  kan  man  ikke  lade  Legemer  med  Elek- 
tricitet. Paa  Huden  virker  Radium -Straaleme  ødelæggende  lige- 
som Røntgenstraaler,  naar  Huden  i længere  Tid  udsættes  for  saa- 
danne.  Gaar  man  med  noget  Radium  — det  opbevares  i Reglen 
indsmeltet  i et  lille  Glasrør  — i Lommen,  saa  faar  man.  ligesom 
et  Brandsaar  paa  det  underliggende  Sted  (Becquerel  fik  det  alle- 
rede efter  ti  Timers  Forløb),  og  Saaret  heles  meget  vanskeligt. 
Curie  har  for  nylig  udtalt,  at  1 Kilogram  rent  Radium,  en  Mængde, 
som  det  dog  ved  de  sidste  3 Aars  samlede  Produktion  ikke  er 
lykkedes  at  naa  op  til,  vilde  være  livsfarligt.  Det  ikke  helt  rene 
Radium,  som  for  Tiden  fremstilles  i Frankrig  under  Curies  Tilsyn, 
koster  100  Dollars  Grammet;  rent  Radium  kommer  paa  en  halv 
Snes  Tusinde  Kroner  Grammet.  — G i es  el  i Braunschweig  har 
bl.  a.  fremstillet  et  meget  kraftigt  Baryumradiumklorid. 

Debierne  har  af  Begblende  foruden  Radium  og  Polonium 
vundet  et  nyt  Stof,  der  er  radioaktivt ; det  bestaar  for  største  Delen 
af  Thorium,  men  indeholder  maaske  endnu  et  nyt  Grundstof,  som 
han  kalder  Aktinium.  Radioaktiviteten  af  Thoriumilte  forøges 
med  Lagets  Tykkelse,  og  dette  Stof  synes  saaledes  at  være  gen- 
nemtrængeligt  for  de  Straaler,  som  det  selv  udsender.  At  man  i 
Aktinium  skulde  have  et  helt  nyt  Stof,  er  dog  tvivlsomt,  i hvert 
Fald  har  det  ikke  været  muligt  at  paavise  det  ved  den  ellers  saa 
paalidelige  spektralanaly tiske  Undersøgelse. 

Ogsaa  radioaktivt  Bly  er  det  lykkedes  at  fremskaffe  saavel  som 
andre  radioaktive  Stoffer,  men  hele  dette  Arbejde  ligger  endnu  i 
et  saadant  Kaos,  at  der  for  Tiden  ikke  kan  siges  noget  paalideligt 
derom. 

Hr.  og  Fru  Curie  har  endvidere  vist,  at  Stoffer,  der  udsættes 
for  Becquerelstraaler  af  de  her  beskrevne  Arter,  derved  kommer  til 
selv  at  udsende  saadanne;  dette  gjorde  Zink,  Aluminium,  Messing 
Bly,  Wismuth  osv.  Man  maa  for  at  paavise  dette  benytte  de  stær- 
kest radioaktive  Stoffer,  man  har;  den  fremkaldte,  inducerede 


Digitized  by 


Google 


De  nye  Straaler 


69 


Radioaktivitet  er  dog  en  Tusind  Gange  svagere  straks,  og  den 
taber  sig  hurtig  i Løbet  af  nogle  Timer.  Den  paa  denne  Maade 
erhvervede  Straalingsevne  undersøgtes  navnlig  ved  den  Ledningsevne, 
den  meddelte  Luften.  Om  en  Aflejring  af  Damp  eller  Støv  paa 
den  eksponerede  Plade  fra  det  aktive  Stofs  Side  var  der  ikke  Tale. 
Man  forstaar  let,  hvorledes  den  Omstændighed,  at  Radioaktivitet 
kan  opstaa  ved  denne  Induktion,  i mange  Tilfælde  gør  det  tvivlsomt, 
om  man  har  med  oprindelig  eller  induceret  Radioaktivitet  at  gøre. 

Et  af  de  interessantesle  Forhold  ved  de  her  omhandlede  Straaler 
er  den  Indvirkning,  som  Magnetismen  har  paa  dem,  og  hvorved 
vi  føres  tilbage  til  Eatodestraalernes  Natur.  Becquerel  fandt,  at 
hans  Uranstraaler  kunde  deles  i to  Grupper:  den  ene,  Ø-Straaleroe, 
af  bøjes  af  stærke  magnetiske  Kræfter,  medens  den  anden  Del,  a-Straa- 
leroe,  ikke  paavirkes  af  Magnetisme;  Ø-Straalerne  trænger  igennem 
Stofferne  og  virker  paa  fotografiske  Plader,  medens  de  ikke  eller 
næsten  ikke  gør  Luften  ledende,  saa  at  de  ikke  bringer  den  elek- 
triske Ladning  i et  Elektroskop  til  at  forsvinde;  a-Slraaleme  der- 
imod absorberes  lettere  af  Stofferne,  deriblandt  ogsaa  af  Luften, 
som  ved  denne  Absorption  bliver  ledende,  medens  de  ikke  har 
nogen  kendelig  Indvirkning  paa  en  fotografisk  Plade. 

Curie's  Undersøgelser  paa  det  samme  Felt  viste,  at  ogsaa 
Radium  udsender  to  Straalearter  med  de  samme  Egenskaber;  de 
fandt  endvidere,  at  der  til  de  magnetisk  af  bøjede  Ø-Straaler  er 
knyttet  en  Transport  af  negativ  Elektricitet,  saa  at  vi  her  har  en 
overordentlig  slaaende  Lighed  med  Katodestraaleme ; a-Straaleme 
minder  snarere  om  Røntgenstraaleme.  Professor  Warburg  i Berlin 
bar  paavist  Magnetismens  Indflydelse  paa  Straaler  fra  det  Gieselske 
Brombaryumpræparat,  hvilken  Indflydelse  ogsaa  fandtes  at  være  saa- 
ledes,  som  om  der  var  en  Bevægelse  af  negativ  Elektricitet  i Straaleme. 

Elster,  der  især  er  bekendt  for  de  Studier,  han  sammen  med 
Gei  tel  bar  foretaget  over  Luftens  elektriske  Forhold,  har  stadfæstet 
de  af.St.  Meyer  og  v.  Schweidler,  for  Radium,  det  Curie’ske  Po- 
lonium  som  ogsaa  for  det  Gieselske  Præparat  paaviste  Fænomener, 
nemlig  at  Straaler  derfra  paavirkes  af  Magnetismen,  ikke  naar  de 
gaar  parallelt  med  de  magnetiske  Kraftlinier,  men  naar  de  krydser 
Kraftlinieme,  idet  de  da  bliver  viklede  om  dem  som  Skruelinier.  For 
øvrigt  er  i Polonium-Straaleme  de  ovenfor  nævnte  o-Straaler  i be- 
tydelig Overvægt.  Dorn  lader  Radiumstraalerne  gaa  tværs  paa 
Kraftlinieme  igennem  et  elektrisk  Felt,  bestaaende  af  Rummet  imel- 
lem to  Plader,  der  er  ladede  med  modsatte  Elektriciteter,  og  der 


Digitized  by  L^ooQle 


70 


De  nye  Straaler 


fandtes  en  Afbøjning  til  Siden,  saaledes  som  den  vilde  passe  for 
Smaadele,  der  var  ladede  med  negativ  Elektricitet. 

Hører  disse  Straaler  end  til  de  „usynlige",  saa  kan  de  dog, 
i alt  Fald  tildels,  forvandles  til  synlige;  Direktør  Adam  Poulsen 
har  saaledes  ved  et  Besøg  hos  Giesel  faaet  lagt  et  Radiumpræ- 
parat, indsvøbt  i lystæt  Papir,  tæt  ind  til  Tindingen,  og  fik  der- 
ved en  Fornemmelse,  som  om  hele  Øjet  var  fyldt  med  Lys.  Hi  ro- 
sted t beretter  noget  lignende;  muligvis  opstaar  Lyset  ved  Fos- 
forescenz  af  det  saakaldte  „Glaslegeme"  i Øjet,  og  Virkningen  taber 
sig  ret  hurtig. 

Ved  at  undersøge  radioaktive  Thoriumforbindelser  kom  Ru- 
therford  til  det  Resultat,  at  der  foruden  Straaleme,  som  forøger 
Luftens  Ledningsevne,  udsendes  en  Substans,  der  selv  er  radioaktiv, 
og  som  kan  trænge  igennem  Papir  og  endog  visse  tynde  Metalblade. 
Medens  denne  Substans  selv  sandsynligvis  er  uelektrisk,  bliver  den 
Luft,  som  optager  Substansen,  ledende  for  Elektricitet,  og  alle 
Stoffer,  som  Substansen  virker  paa,  bedækkes  med  et  radioaktivt 
Lag;  navnlig  naar  saadanne  Stoffer  er  negativ  elektriske,  sker 
der  paa  dem  en  Opsamling  af  radioaktive  Partikler.  Den  afgivne 
Substans  er  som  sagt  sandsynligvis  uelektrisk,  naar  den  forlader 
det  radioaktive  Stof,  men  i Luften  bliver  den  efterhaanden  positiv 
elektrisk.  Nogen  Vægtforøgelse  hos  de  Legemer,  der  optager  den 
udskilte  Substans,  har  vel  ikke  kunnet  iagttages,  lige  saa  lidt  som 
en  Vægtformindskelse  hos  det  radioaktive  Stof,  som  har  afgivet 
Substansen  (Heydweiler  tror  dog,  at  saadant  er  lykkedes  ham), 
men  naar  man  tager  i Betragtning,  at  efter  Curie's  Beregninger 
den  Mængde,  der  mistes  fra  1 □ cm.  af  deres  Radiumsalt,  kun  vil 
beløbe  sig  til  1 Milligram  i Løbet  af  en  Milliard  Aar,  er  der  intet 
forbavsende  heri.  Gløder  man  det  radioaktive  Stof,  taber  denne 
Stofafgivelse  sig  forbigaaende,  hvorimod  den  egentlige  Straaleevne 
ikke  paavirkes  deraf. 

Crookes  har  vist,  at  Partiklerne  i den  her  udskilte  Substans 
hemmes  i deres  Udbredelse  af  den  omgivende  Luft  paa  samme 
Maade,  som  materielle  Dele  faktisk  gør  det.  I to  smaa  Fordyb- 
ninger i en  Glasplade  lagde  han  lidt  af  et  radioaktivt  Stof,  og  ned 
over  det  ene  satte  han  et  lille  Blyrør,  ca.  1 Tomme  vidt  og  1 
Tomme  højt,  hvorved  dette  Stykke  af  Glaspladen  altsaa  blev  Bund 
i Røret.  Hen  over  Bly  røret  lagdes  en  lysfølsom  Plade  med  Hinden 
nedad,  saa  at  en  lille  Del  af  denne  Plade  dannede  Laag  over  Bly- 
røret, medens  den  største  Del  ragede  ud  over  den  øvrige  Glasplade 


Digitized  by  L^ooQle 


De  njre  Straaler 


71 


og  da  ogsaa  over  det  Sted,  hvor  den  anden  lille  Fordybning  med 
Straalestoffet  var.  Efter  2 Døgns  Forløb  fremkaldtes  Pladen,  og 
det  viste  sig  da,  at  den  var  sværtet  stærkt  paa  det  Sted,  der  havde 
lukket  over  Blyrøret,  men  kun  meget  svagt  paa  den  øvrige  Del. 
Det  gøres  herved  sandsynligt,  at  de  udskilte  Partikler  har  bredt 
sig  ud  i Luften,  ligesom  et  lugtende  Stof  breder  sig,  thi  inde  i 
Blyrøret  er  de  holdt  sammen  af  dette;  der  kan  da  ikke  være 
Tale  om  en  Udsendelse  af  Straaler  i retlinede  Baner.  Ruther- 
ford  kalder  denne  Stofafgivelse  for  Emanation.  Ikke  alene  den 
tilstedeværende  Luft,  men  ogsaa  alle  andre  Stoffer,  som  kommer  i 
Berøring  med  den  udskilte  Substans,  bliver  midlertidig  radioaktive. 

Spørgsmaalet  om,  hvorvidt  den  Substans,  der  emaneres  af  for- 
skellige radioaktive  Stoffer,  er  ens  eller  retter  sig  efter  disse  Stoffers 
Natur,  har  ikke  kunnet  afgøres  ved  kemiske  eller  spektralanslytiske 
Undersøgelser. 

Vi  spørger  nu : hvad  er  det  for  besynderlige,  gaadefulde  Fæno- 
mener, vi  her  har  at  gøre  med?  Hvor  er  den  Energikilde,  som  kan 
vedligeholde  Udstraaling  m.  m.,  uden  at  der  tilsyneladende  sker 
nogen  Svækkelse.  Det  synes,  som  om  man  her  har  med  Fæno- 
mener at  gøre,  der  strider  imod,  hvad  der  ellers  er  gældende  Na- 
turlov. Becquerel  og  Curie  har  beregnet,  at  1 Gram  af  det 
stærkest  virkende  Radium  udstraaler  saa  megen  Energi  i Løbet  af 
1 Aar,  som  er  nødvendig  til  at  gøre  6 S Vand  1 Grad  varme. 
Den  berømte  engelske  Fysiker  Lord  Kelvin  (Sir  William  Thom- 
son) har  jo  endogsaa  antydet,  at  det  er  Trolderi,  skønt  det  na- 
turligvis kun  er  tilsyneladende,  d.  v.  s.  foreløbig,  indtil  man  evner 
at  trænge  til  Bunds  i Sagen.  At  vi  her  er  inde  paa  Fænomener, 
der  kan  føre  til  en  Opklaring  af  Tingenes  inderste  Væsen  og  af 
den  saakaldte  Æter,  synes  naturligt. 

Vi  tænker  os  jo  Verdensaltet  opfyldt  af  et  uendelig  fint  Stof, 
Æteren,  uden  Vægt  og  med  særegne  elastiske  Egenskaber,  og  at 
denne  Æter  ikke  alene  fylder  det  tomme  Verdensrum,  men  ogsaa 
gennemtrænger  Stofferne,  de  materielle  Legemer.  Lyset  er  en 
Bølgebevægelse  i denne  Æter;  et  lysende  Legeme  er  et,  der  for- 
maar  at  sætte  Æteren  i hurtige  Svingninger,  som  en  Klokke,  der 
er  anslaaet,  ved  sine  Svingninger  frembringer  Lydbølger  i Luften 
eller  andre  Stoffer.  Et  materielt  Legeme  tænkes  opbygget  af 
Molekyler,  idet  en  Molekyle  er  den  mindste  Del  af  et  Stof,  der 
kan  bestaa  for  sig:  Jern  er  opført  af  Jernmolekyler,  Vand  af  Vand- 
molekyler osv.  Molekylerne  danner  den  tænkte  Grænse  for  Finde- 


Digitized  by  UjOOQle 


72 


De  nye  Straaler 


lingen  af  et  Legeme,  men  de  kan  ikke  ses  under  Mikroskop  eller 
paa  anden  Maade  sanses;  dog  man  har  jo  saa  smaa  Bakterier,  at 
de  ikke  engang  kan  opdages  i Mikroskop.  Alligevel  kan  man 
paa  Grundlag  af  Forhold,  vi  ikke  her  kan  komme  ind  paa,  saa 
nogenlunde  udregne  Mængden  af  Molekyler  i et  vist  Rumfang; 
saaledes  indeholder  1 Kubikcentimer  af  enhver  Luftart  ved  0°  C. 
og  normalt  Lufttryk  et  halvt  Hundrede  Trillioner  Molekyler.  — 
Teorien  siger  nu  videre,  at  et  Molekyle  er  sammensat  af  Atomer, 
der  dog  ikke  kan  tænkes  skilte  fra  hverandre  ad  mekanisk  Vej, 
men  kun  ad  kemisk  Vej.  Et  Svovlmolekyle  bestaar  af  2 Svovl- 
atomer; et  Vandmolekyle  af  3 Atomer,  nemlig  2 Brint-  og  1 
Iltatom ; et  Kogsaltmolekyle  af  2 Atomer,  nemlig  1 Klor-  og  1 Na- 
triumatom; et  Svovlsyremolekyle  af  7 Atomer,  nemlig  1 Svovl-, 
4 Ilt-  og  2 Brintatomer;  Stivelsemolekyler  har  21  Atomer,  nem- 
lig 6 Kulstof-,  5 Ilt-  og  10  Brintatomer.  Naar  f.  Eks.  Vand  spaltes 
i sine  to  luftformige  Bestanddele,  Brint  og  Ilt,  saa  spaltes  hvert  af 
dets  Molekyler  i Atomer,  og  Atomer  forener  sig  med  Atomer  til 
nye  Molekyler,  saaledes  at  den  udviklede  Ilts  Molekyler  hvert  inde- 
holder 2 Iltatomer,  den  udviklede  Brints  Molekyler  hvert  2 Brint- 
atomer. 

Alle  Stoffer  er  enten  Grundstoffer,  d.  e.  Stoffer,  som  man 
ikke  har  kunnet  dele  i forskelligartede  Bestanddele,  eller  sammen- 
satte Stoffer,  sammensatte  af  nogle  Grundstoffer.  Man  kender 
omkring  80  Grundstoffer,  men  til  alle  Tider  og  fremdeles  spøger 
den  Tanke  hos  Kemikerne  at  naa  ind  til  det  Ur  stof,  hvoraf  alle 
Grundstoffer  skulde  bestaa,  og  hvis  Eksistens  gøres  sandsynlig  ved 
flere  Omstændigheder,  som  her  maa  forbigaaes.  At  man  ved  Stu- 
dierne over  de  Straalefænomener,  som  er  omtalte  i det  foregaa- 
ende,  er  kommen  et  godt  Stykke  frem  paa  denne  Vej,  kan  næppe 
benægtes. 

Vi  nævnte  Æteren!  Dette  hypotetisk  antagne  Medium  har 
altid  vakt  en  vis  Skepsis;  man  har  betragtet  det  som  et  Nødanker, 
man  greb  til  for  at  faa  en  Forestilling  om  det,  man  ikke  paa  an- 
den Maade  kunde  forklare,  og  fordret  liaandgribelige  Beviser  for 
Æterens  Eksistens.  Samtidig  har  man  dog  ikke  følt  særlig  Trang 
til  at  fordre  Forklaring  paa  ganske  simple  dagligdags  Fænomener. 
At  saaledes  Ting,  man  tager  i Haanden  og  slipper,  falder  ned 
imod  Jorden,  betragter  man  som  noget  én  Gang  givet,  og  dog 
skulde  man  tro,  at  der  her  paatrængte  sig  det  Spørgsmaal:  hvor- 
for? At  Jorden  tiltrækker  Tingen,  er  jo  ingen  Forklaring,  men  kun 


Digitized  by  L^ooQle 


De  nye  Straaler 


73 


et  Udtryk  for,  hvad  der  faktisk  gaar  for  sig.  Man  véd  i Virkelig* 
beden  ikke  mere  nu  om  A arsagen  til  Faldet,  end  man  har  vidst  i 
umindelige  Tider.  I Virkeligheden  frembyder  de  materielle  Lege- 
mers Forhold  nok  saa  store  Gaader  som  Æteren,  kun  kan  man 
ikke  tage  og  føle  paa  Æteren,  saaledes  som  man  kan  føle  paa 

Tingene.  Der  var  ogsaa  Tider,  da  man  ikke  an  saa  Luften  for  at 

være  en  materiel  Ting  saaledes  som  Vædsker  og  faste  Stoffer.  Men 
saa  lærte  man  at  udpumpe  en  Beholder  for  Luft,  ligesom  man 

kan  tømme  et  Glas  for  Vædske.  Spørgsmaalet  er  da  blot,  om  den 

lufttomme  Beholder  er  tømt  for  alt.  Lyset  kan  forplante  sig  igen- 
nem det  lufttomme  Rum,  Lyden  ganske  vist  ikke,  men  det  kan  jo 
ligge  i,  at  Materiens  Struktur  er  saadan,  at  Virkningen  er  forskellig 
over  for  Lyd  og  Lys.  At  Lyd  og  Lys  er  meget  nøje  beslægtede 
Fænomener,  er  godtgjort  ved  saa  paalidelige  Forsøg,  at  der  ingen 
Tvivl  kan  være  derom.  Som  vi  kan  flytte  en  Svamp  igennem 
Vandet,  kan  vi  maaske  flytte  Legemerne  igennem  Materiens  fine 
Dele;  vi  kan  da  simpelthen  ikke  samle  „Æteren"  sammen  i store 
Mængder  og  veje  den  eller  paa  anden  Maade  undersøge  den,  fordi 
den  gaar  glat  igennem  det,  vi  skulde  samle  den  med.  „Ethvert  Kar 
er  over  for  Æteren  et  Danaidernes  Kar".  Kun  antydningsvis  kan 
vi  her  komme  ind  paa,  hvad  de  nye  Straaler  har  lært  os  om 
disse  Forhold. 

Naar  der  i det  foregaaende  har  været  Tale  om  Luftens  Led- 
ningsevne for  Elektricitet,  saa  ligger  det  nær  at  spørge,  om  vi  i 
V ædskens  Ledingsevne  har  Forhold,  der  er  analoge  hermed. 

Svante  Arrhenius  i Stockholm  har  især  beskæftiget  sig 
med  de  Forhold,  der  er  til  Stede  ved  Elektrolysen,  d.  e.  sammen- 
satte Vædskers  Dekomposition  under  Gennemgang  af  den  elektriske 
Strøm,  og  han  har  samtidig  med  at  Becquerel  og  Curie  fik 
Nobelpræmien  i Fysik  faaet  Nobelpræmien  i Kemi  for  sine  Arbej- 
der og  Teorier  paa  dette  Omraade,  Teorier,  der  er  accepterede  af 
de  fleste  Fysikere  og  Kemikere.  Han  bygger  paa  følgende:  naar 
et  Salt  eller  en  Syre  opløses  i Vand,  vil  en  Del  af  eller  alle  dets 
Molekylær  spaltes  i to  Dele,  de  saakaldte  Ioner  („Vandrerne"),  og 
medens  det  udelte  Molekyle  er  neutralt,  saa  har  den  ene  Ion, 
hvori  den  er  delt,  en  positiv,  den  anden  en  negativ  Ladning 
af  Elektricitet;  har  man  saaledes  en  Opløsning  af  Klorbrinte 
(Saltsyre),  hvis  Molekyler  bestaar  af  1 Klor  (C/)-  og  1 Brintatom 
(H).  saa  er  Cl  ladet  med  H med  + Elektricitet;  naar  Svovl- 
syre opløses  i Vand,  bliver  den  ene  Ion  1 Svovl-  (S)  og  de  4 Ilt- 


Digitized  by  LjOOQle 


74 


De  nye  Straaler 


atomer  (Ch),  den  anden  Ion  de  to  Brintatomer  (Hi),  og  deraf  har 
SOt  Hi  + Elektricitet.  Denne  Spaltning  af  Molekylerne  i 
Ioner  kaldes  Dissociation.  Naar  man  nu  leder  en  elektrisk 
Strøm  igennem  en  saadan  Opløsning,  d.  v.  s.  naar  man  nedsætter 
to  Metalplader  i Vædsken  og  fører  + Elektricitet  til  den  ene, 
Elektr.  til  den  anden,  saa  foregaar  der  en  Bevægelse  af  de  i Væd- 
sken værende  Ioner,  idet  de  positive  Ioner  bortstødes  fra  den  posi- 
tive Metalplade  og  tiltrækkes  af  den  negative  Metalplade,  og  om- 
vendt for  de  negative  Ioners  Vedkommende.  Ved  en  positiv  Ions 
Berøring  med  Metalpladen  tager  den  noget  af  dennes  negative 
Elektricitet  og  samtidig  udskilles  den  af  Opløsningen;  paa  lignende 
Maade  gaar  det  ved  den  anden  Metalplade,  og  hvad  Metalpladerne 
saaledes  taber  i Elektricitet,  faar  de  ved  Tilstrømning  fra  Elektri- 
citetskilden, d.  e.  den  elektriske  Strøm  er  i Gang.  Den  Mængde 
Stof,  f.'Eks.  Brint,  der  udskilles,  beror  paa  Strømstyrken  og  paa 
den  Tid,  i hvilken  Ledningen  er  sluttet,  d.  v.  s.  den  beror  paa 
Elektricitetsmængden,  hvilken  maales  i Coulomb  og  paa  den  alene, 
ikke  paa  af  hvilket  Stof  Brintionen  udskilles,  ikke  paa  hvor  tæt  Me- 
talpladerne er  ved  hinanden  osv.  Forsøg  viser  saaledes,  at  en 
Elektricitetmængde  paa  1 Coulomb  udskiller  0,0104  Milligram  Brint 
eller  0,0000104  Gram  Brint,  hvoraf  følger,  at  alle  Ioner,  som  fin- 
des i 1 Gram  Brint  har  elektriske  Ladninger,  der  tilsammen  ud- 
gør 96500  Coulomb.  Da  nu  1 Gram  Brint  indeholder  godt  V* 
Kvatrillion  Atomer,  faar  hvert  af  disse  en  elektrisk  Ladning  af 

ca-  100000 OOOfibO 000 000 000  Gou^omb-  - Et  Kloratom,  der  vejer 
3572  Gange  saa  meget  som  1 Brintatom,  har  en  lige  saa  stor  ne- 
gativ Ladning  af  Elektricitet.  — Metal-Ionerne  i en  Saltopløsning 
er  positivt  elektriske  ligesom  Brint-Ionerne  i en  Syre-Opløsning. 

I Opløsninger  af  den  nævte  Art  svømmer  saa  at  sige  positivt 
og  negativt  ladede  Ioner  om  mellem  hverandre,  og  de  kan  føres 
til  den  ene  eller  anden  Side  ved  Hjælp  af  et  elektrisk  Felt.  Den 
elektriske  Strøm  i Vædsken  er  knyttet  til  en  Bevægelse  af  Stof- 
mængder. 

Det  Spørgsmaal,  som  nu  ganske  naturligt  opstaar,  naar  vi  i Ka- 
todestraalerne  har  med  bevægede  negativt  elektriske  Dele  at  gøre,  og 
naar  saadanne  Bevægelser  ogsaa  viser  sig  at  være  knyttede  til  Bec- 
querel-Straalerne,  som  de  vel  bør  kaldes  efter  deres  første  Op- 
dager, er  dette:  har  vi  ogsaa  i Luften  at  gøre  med  saadanne  Ioner 
som  i Vædsker?  J.  J.  Thomson  paaviste  eksperimentelt,  at  den 


Digitized  by  L^ooQle 


De  nye  Straaler 


75 


Ledingsevne  for  Elektricitet,  som  Røntgenstraaleme  meddeler  Luften, 
beror  paa  Tilstedeværelsen  af  smaa  Partikler,  og  at  disse  Partikler 
bar  elektriske  Ladninger.  Disse  Partikler  er  tillige  taagedannende. 
Naar  Luften  i en  lukket  Glasbeholder  er  mættet  med  Vanddamp, 
og  man  f.  Eks.  ved  at  fortynde  Luften  fremkalder  en  Afkøling, 
bliver  Luften  taaget,  idet  der  om  hver  enkelt  lille  Støvpartikel 
danner  en  lille  mikroskopisk  Vandkugle  med  Støvpartiklen  som 
Kerne,  og  disse  Vandkugler  falder  langsomt  ned;  man  har  lige- 
frem talt  Antallet  af  Støvpartikler  ved  at  tælle  Antallet  af  fine 
Vandkugler,  som  dannes  paa  denne  Maade.  Hvis  man  fortsætter 
dette,  til  Luften  er  bleven  støvfri,  eller  hvis  man  har  suget 
Luften  ud  først  en  Del  Gange  og  atter  ladet  den  strømme  ind 
igen.  passerende  et  Filter  af  Bomuld,  som  holder  Støvpartikleme 
tilbage,  er  det  umuligt  paa  den  nævnte  Maade  at  faa  en  Taage- 
dannelse  i det  indre  frem  uden  videre.  Her  viser  sig  nu  den  Mær- 
kelighed, at  naar  man  udsætter  denne  støvfrie  Luft  for  Bestraaling 
med  Røntgenstraaler,  saa  genvinder  den  sin  Evne  til  at  danne 
Taage,  og  dog  er  der  ingen  Støvpartikler  kommen  ind.  Evnen  til 
Taagedannelse  hænger  sammen  med  den  Ledningsevne,  som  Be- 
straalingen  giver  Luften.  Gentages  Afkølingen  et  Par  Gange,  hol- 
der Taagedannelsen  op,  og  samtidig  taber  Luften  sin  Ledningsevne. 
Hvad  er  det  nu,  som  danner  Taagekerner?  Smaa  elektrisk  ladede 
Partikler ! Man  siger,  at  Luften  er  bleven  ioniseret,  indeholder 
adskilte  positivtog  negativt  elektriske  Ioner,  og  J.  J.  Thomson  har 
i Forening  med  Townsend  endog  bestemt  Størrelsen  af  disse 
Ladninger  og  fundet  dem  saa  lidet  forskellige  fra  de  Ladninger, 
som  Ioner  i Vædsker  har,  at  vi,  naar  Hensyn  tages  til  Forsøgenes 
Vanskelighed,  kan  slutte,  at  de  er  ganske  ens.  Ionerne  i Luftarter  er 
imidlertid  ikke  identiske  med  de  kemiske  Atomer,  thi  ogsaa  de  Luft- 
arter som  er  Grundstoffer  (Brint,  Ilt,  Kvælstof  osv.),  kan  indeholde 
positive  og  negative  Ioner,  der  er  ganske  forskellige  fra  hinanden. 

Hvad  nu  Katodestraaleme  angaar,  saa  fandt  J.  J.  Thomson, 
hvad  der  alt  ovenfor  (S.  65)  en  passant  blev  nævnt,  at  den  elektriske 
Ladning,  som  indeholdes  i 1 Gram  af  de  Dele,  som  dér  flytte  sig,  er  187 
Millioner  Coulomb;  man  udleder  deraf,  at  hver  saadan  lille  Stofdel  ud- 
gør en  saadan  Brøkdel  af  el  Brintatoms  Masse,  som  96500  (jfr.  S.  74) 
udgør  af  187  Millioner;  det  bliver  ca.  1900;  Elektronen  eller  Kor- 
p usk  len  i Katodestraaleme  er  altsaa  omtrent  Vmo  af  et  Brintatom, 
og  disse  Bærere  eller  Transportører  af  Elektricitet  har  altid  samme 
Størrelse,  hvilke  Luftarter  det  end  drejer  sig  om.  Det  ligger  da 


Digitized  by  L^ooQle 


76 


De  nye  Straaler 


nær  at  antage,  at  de  ogsaa  er  af  samme  Art,  d.  v.  s.  at  vi  her  er 
naaet  til  Urstofatomerne,  og  det  er  saa  meget  mindre  unaturligt,  som  vi 
maa  erindre,  at  vi  jo  kun  kan  beskæftige  os  med  kemiske  For- 
hold ved  Temperaturer,  der  ligger  under  de  ca.  halvijerde  Tusinde 
Grader,  som  kan  naas  i den  elektriske  Ovn,  men  intet  véd  om 
Forholdene  ved  højere  Temperaturer.  I Fjor  blev  Nobelpræmien 
tildelt  Hollænderne  Lorentz  og  Zeemann  og  det  for  Opdagelser, 
der  ogsaa  vedrører  Elektronerne.  Zeemann  fandt  nemlig,  at  de 
Spektrallinier,  som  lysende  Luftarter  frembringer,  paavirk  es  af 
magnetiske  Kræfter,  hvilket  efter  den  af  Lorentz  fremsatte  Teori 
skulde  hidrøre  fra,  at  Spektrallinierne  frembragtes  ved  en  Bevægelse 
af  Elektronerne,  og  det  viste  sig,  at  alle  Grundstoffers  Elektroner 
var  ens  og  identiske  med  Elektronerne  i Katodestraalerne.  — 
Sikkert  er  det  dog  ingenlunde,  at  Elektronerne  fører  os  til  Urstoflfet, 
og  det  gøres  ogsaa  gældende,  at  Elektronerne  kun  er  bevægede 
negative  Elektricitetsmængder  og  ikke  bevæget  Stof.  Ja,  hvor  er 
Grænsen?  Fremtiden  maa  klare  de  Spørgsmaal,  som  her  opstaar, 
men  unægtelig  synes  det,  som  om  Æteren  i Kampen  imellem  Æteren 
og  Materien  som  dens  Modsætning  gaar  af  med  Sejren.  Er  til 
syvende  og  sidst  Materien  kun  en  Slags  fortættet  Elektricitet,  og 
Æteren  den  ufortættede  Elektricitet? 

Her  skal  nu  anføres,  hvorledes  J.  J.  Thomson  tænker  sig  For- 
holdene. Et  Atom  bestaar  af  en  stor  Mængde  Smaadele,  Korpusk- 
ier eller  Elektroner,  som  i det  normale  Atom  udgør  et  i elektrisk 
Henseende  neutralt  System.  Hvis  nu  en  Korpuskel  river  sig  løs 
fra  Atomet,  optræder  den  som  en  negativ  Ion,  og  Resten  bliver 
tilbage  ladet  med  positiv  Elektricitet,  saa  at  altsaa  et  positivt  ladet 
Atom  er  et  Atom,  der  har  mistet  en  Del  af  sin  frie  Masse.  Naar 
saaledes  ved  Elektrolysen  de  positive  og  negative  Ioner  udskilles 
som  Sønderdelingsprodukter,  saa  bliver  den  positive  Ion  neutrali- 
seret derved,  at  der  gaar  en  Korpuskel  fra  den  positive  Metalplade 
(Elektrode)  over  til  Ionen,  og  den  negative  Ion  mister  en  Korpuskel 
til  den  negative  Metalplade.  Igennem  Korpuskierne  bliver  Elektriciteten 
ført  fra  én  Ion  til  en  anden.  Et  Atoms  Masse  skulde  altsaa 
ikke  være  uforanderlig.  Lad  os  betragte  Klorbrinte  (Saltsyre) ; 
naar  her  i Molekylerne  HCl,  d.  e.  1 Atom  Brint  (W)  og  et  Atom 
Klor  (C/),  H har  en  + og  Cl  en  Ladning,  saa  er  //'s  Masse, 
fordi  den  har  mistet  Korpuskel,  mindre  end  Massen  i det  frie 
Brintatom  eller  Massen  i det  halve  Brintmolekyle  i/2,  og  det 
nævnte  Kloratom  Cl  er  større  end  det  frie  Kloratom  eller  det 


Digitized  by  L^ooQle 


De  nye  Straaler 


77 


halve  Klor  molekyle  CU.  Jo  mere  forskelligt  et  Atoms  Masse  er  fra  det 
Dormale,  desto  større  er  den  elektriske  Ladning,  som  det  kan  optage. 

Altsaa:  det,  at  der  gaar  negative  Elektroner  bort  fra  et  Atom, 
forringer  ikke  dettes  Størrelse  nævneværdig;  den  tilbageblivende 
positive  Ion  har  samme  Størrelse,  som  hele  Atomet  før  havde. 

Naar  nu  Lutten  ioniseres,  saa  bestaar  dette  ikke  i,  hvis  det 
f.  Eks.  er  Brint,  at  hvert  Brintmolekyle  spaltes  i dets  to  Atomer, 
et  med  + og  et  med  -h  Elektricitet,  eller  hvis  det  er  Klorbrinte* 
luft,  ikke  i at  dets  Molekyler  spaltes  i et  Kloratom  med  -i-  og  et 
Brintatom  irød  + Elektricitet,  thi  da  maatte  en  Luftart  kunne 
dekomponeres  paa  lignende  Maade  som  en  Vædske,  og  da  vilde 
heller  ikke  de  enkelte  Luftarter,  som  kun  har  1 Atom  i et  Mole- 
kyle, kunne  ioniseres,  hvad  de  faktisk  kan.  Nej:  Ioniseringen 
bestaar  i Løsrivelsen  af  Elektroner  fra  Atomerne,  og  da 
Elektronerne  har  eller  er  negativ  Elektricitet,  bliver  den  store 
Atomrest  tilbage  med  positiv  Elektricitet  som  en  positiv  Ion. 

En  saadan  Ionisering  kan  fremkaldes  ved  den  Energi,  der  er 
i negative  Elektroners  Stød,  og  negative  Elektroner  har  vi.  jo  i 
Katodestraaleme  og  i Becquerel-Straalerne.  Den  i det  fore- 
gaaende  omtalte  Emanation,  som  Rutherford  først  har  paavist, 
og  som  Curie  efter  en  Del  Tvivl  har  tiltraadt,  bestaar  maaske  af 
de  positive  Ioner,  der  er  bleven  tilbage  ved  Elektronernes  Flugt. 
Den  ligeledes  omtalte  inducerede  Aktivitet  forklares  ogsaa  let  ved 
Tilstedeværelsen  af  saadanne  Dele. 

Men  nu  da  Kilden  til  den  stadige  Udsendelse  af  Energi?  Ja,  dette 
Spørgsmaal  er  endnu  gaadefuldt;  maaske  har  Curie’rne  Ret,  naar  de 
mener,  den  fremkommer  ved  en  udefra  til  de  aktive  Stoffers  Atomer 
kommende  Energi,  f.  Eks.  ved  Straaler,  der  er  til  Stede  i Rummet 
og  gennemtrænger  alle  andre  Stoffer,  medens  de  absorberes  af  de 
Stoffer,  der  nu  viser  sig  som  radioaktive,  og  hvorved  deres  Energi 
forvandles  til  Becquerelstraaler.  Dog  vil  vi  ikke  her  fordybe  os  i 
de  Hypoteser,  der  er  opstillet  midt  i det  eksperimentelle  Arbejde. 

Et  ganske  naturligt  Spørgsmaal  er  dette : gives  der  ingen  posi- 
tive Elektroner?  Har  man  ikke  nogen  Straaling  med  bevæget  po- 
sitiv Elektricitet  analog  med  Katodestraalingen  med  negativ  Elek- 
tricitet? Her  er  det  saa  heldigt,  at  vi  kan  svare  Jo!  Vi  har  det 
i de  af  Goldstein  opdagede  Kanalstraaler.  Han  tog  et  Hittorfsk 
Glasrør  (S.  62  o.  fl.),  hvor  Katodepladen  er  anbragt  som  en  Skillevæg 
i Midten  paa  tværs  af  Røret,  og  Anoden,  hvortil  den  højtspændte 
positive  Elektricitet  føres,  sidder  i et  lille  Siderør  til  den  ene  Halvdel 


Digitized  by  LjOOQle 


78 


De  nye  Straaler 


af  dette  Rør.  Hvis  Katodepladen  nu  helt  afspærrede  det  ene  Rum 
ra  det  andet,  vilde  Katodestraaleme  alene  optræde  i den  Del  af 
Røret,  hvor  Anoden  sidder,  men  Katodepladen  var  gennemhullet 
med  en  Mængde  smaa  Huller,  og  det  viste  sig  da,  at  der  igennem 
disse  Huller  gaar  noget  af  Udladningen,  at  der  ogsaa  i den  anden 
Del  af  Røret  var  noget  Lys,  og  at  Glasvæggen  her  fluorescerede. 
Ved  nærmere  Undersøgelse  viste  det  sig,  at  disse  „Kanalstraaler" 
ikke  kan  trænge  igennem  kompakte  Stoffer;  at  de  bliver  afbøjede 
af  en  Magnet,  men  svagere  end  Katodestraaleme,  og  paa  den 
modsatte  Maade,  altsaa  som  om  der  i dem  var  en  Strøm  af 
positiv  Elektricitet;  endvidere  at  de,  modsat  Katodestraaleme, 
blev  tiltrukne  af  en  negativ  og  frastødte  af  en  positiv  Plade;  at 
et  Legeme,  de  rammer,  bliver  positiv  elektrisk;  og  at  Straalernes 
Forhold  er  afhængigt  af  Beskaffenheden  af  den  Luftart,  som  er  i 
Glasset,  hvad  Katodestraaleme  ikke  er.  Heraf  følger  da,  at  vi  i 
Katodestraaleme  har  med  positive  Ioner  at  gøre,  og  at  der  her  er 
en  Bevægelse  af  Stof,  hvad  der  jo,  naar  alt  kommer  til  alt,  rime- 
ligvis ikke  er  Tale  om  i Katodestraaleme,  efter  det  i det  foregaaende 
udviklede.  Naar  den  Afbøjning,  som  Magnetismen  fremkalder,  viser 
sig  at  være  forskellig,  ligger  dette  i,  at  der  jo  ogsaa  flyver  negative 
Elektroner  omkring  i Rummet,  og  naar  en  saadan  støder  imod  en 
positiv  Ion  i Kanalstraalen,  afgiver  den  sin  Ladning  til  denne,  uden 
at  den  derved,  paa  Grund  af  den  positive  Ions  store  Masse,  for- 
andrer dens  Hastighed,  men  om  en  Afbøjning  af  Magneten  bliver 
der  da  ikke  mere  Tale.  Sker  dette  Sammenstød  lidt  efter,  at  den 
positive  Ion  er  kommen  ind  i det  magnetiske  Felt,  saa  beholder 
Straalen  den  Retningsforandring,  den  fik  i Begyndelsen,  men  andre 
Ioner  kan  da  længere  fremme  i Feltet,  altsaa  efter  en  større  Af- 
bøjning, støde  sammen  med  negative  Elektroner,  hvorved  en  yder- 
ligere Afbøjning  for  deres  Vedkommende  ophører.  I Virkeligheden 
faar  man  da  Afbøjninger  af  meget  forskellig  Størrelse,  ligefra  Nul, 
og  størst  for  den  Ion,  der  slet  ikke  paa  sin  Vej  i det  magnetiske  — 
eller  elektriske  — Felt  har  optaget  nogen  Elektron.  For  Brintlufts 
Vedkommende  fandtes  Kanalstraalernes  Hastighed  ved  en  Spænding 
af  10000  Volt  at  være  kun  Vsoo  af  Lysets  Hastighed,  og  de  elek- 
triske Ladningers  Størrelse  stemmer  særdeles  godt  med,  hvad  vi 
kender  fra  Elektrolysen. 

Vi  er  da  naaet  til,  at  der  er  en  ret  god  Overensstemmelse 
imellem  den  Maade,  paa  hvilken  en  Syre-  eller  Saltopløsning  (en 
Elektrolyt)  leder  Elektriciteten,  og  den  Maade,  paa  hvilken  Luften 


Digitized  by 


Google 


De  nye  Straaler 


79 


leder  den.  Kun  bestaar  som  omtalt  Luftens  Ionisering  ikke  deri, 
at  Molekyler  spaltes  i Atomer  eller  Komplekser  af  saadanne,  men 
deri  at  Atomerne  spaltes  i en  større  positiv  Hovedbestanddel  og 
en  negativ  Elektron,  hvilken  optræder,  som  om  den  havde  en 
Masse,  der  er  lig  Vimo  af  et  Brintatoms  Masse. 

Ved  de  nyeste  Forsøg  af  Rutherford  viser  det  sig,  at  de 
radioaktive  Stoffers  a-Straaler  i Natur  og  Egenskaber  synes  at  svare 
tO  de  Goldstein’ske  ,Kanalstraaler“ ; de  afbøjes  svagt  af  stærke 
magnetiske  Kræfter,  og  Afbøjningen  gaar  i modsat  Retning  af 
jj-Straalernes  langt  stærkere  Afbøjning,  hvilket  tyder  paa,  at  der  i 
•fStraaleme  er  en  Bevægelse  af  positiv  Elektricitet 

At  der  her  er  et  frugtbart  Felt  for  videre  Forskninger,  er 
formentlig  indlysende;  der  er  ved  de  mange  Straaleforsøg,  der  be- 
gyndte med  de  skønne,  men  ubegribelige  Lysfænomener  i de  Geiss- 
lerske  Rør,  aabnet  os  Adgang  til  nye,  hemmelighedsfulde  Rum  i Na- 
turens Verden.  Straalefænomenerne  fra  de  radioaktive  Stoffer,  der 
netop  er  de  Grundstoffer,  som  har  den  største  Atomvægt,  hidrører 
fra  en  Atomspaltning!  Den  berømte  engelske  Kemiker  Ramsay 
har  nylig  vist,  at  Uran  forvandler  sig  gradvis  til  Radium,  der  ud- 
sender Partikler,  som  han  opfangede  i et  Glasrør  ved  den  lave 
Temperatur,  som  flydende  Luft  har,  og  efter  at  den  saaledes  kon- 
centrerede Masse  havde  været  3 Dage  i det  aflukkede  Rør,  viste 
den  sig  at  være  bleven  til  den  for  faa  Aar  siden  opdagede  over- 
ordentlig lette  Luftart  Helium,  der  foruden  i Solatmosfæren  findes 
i enkelte  Mineralier.  Hvilke  Gaader!  Et  Foredrag,  han  holdt  for 
et  Par  Maaneder  siden,  endte  han  med  Sokrates’s  Ord:  Jeg  véd, 
at  jeg  intet  véd! 

H.  O.  G.  Elunger 


Digitized  by  L^ooQle 


AKADEMIKERNE  OG  FOLKET 


er  er  som  bekendt  i den  sidste  Tid  groet  adskillig 
Misfornøjelse  og  Mistænksomhed  op  fra  begge  Sider 
mellem  Demokratiet  — baade  Landeis  og  Arbejdernes 
— og  Hovedstadens  akademiske  Venstre.  Det  „Schutz- 
und  Trutz" forbund,  som  for  over  20  Aar  siden 
stiftedes  ved  Edv.  Brandes*  langelandske  Folketings- 
mandat og  Indtræden  i „Morgenbladets"  Redaktion,  ved  Dr.  Pingels 
og  Herman  Triers  Samvirken  med  de  københavnske  Arbejdere, 
ved  „Studentersamfund"  og  „liberale  Vælgerforening"  — det  har 
nu  paa  det  sidste  „givet  sig*  og  løsnet  sig  ikke  saa  lidt  Ved  Valgene 
i Fjor  rystede  Bønder  og  Arbejdere  saa  temmelig  Akademikerne  af 
sig  og  besatte  Pladserne  med  deres  egne  Standsfæller.  Christensen- 
Stadil  og  Anders  Nielsen  staar  ikke  netop  med  samme  Nimbus 
for  „Intelligensen"  herinde  som  i sin  Tid  Berg  og  Busk.  Om- 
vendt synes  Bønderne  ikke  længer  saa  henrykte  for  de  rejsende 
Doktorer  og  de  moderne  Forfattere  som  i Pingels  og  Schandorphs 
Dage.  Den  lille  Paladsrevolution  i „den  liberale  Vælgerforening" 
og  „Det  nye  Aarhundredes"  Start  og  Modtagelse  er  andre  Tidens 
Tegn,  som  peger  i samme  Retning. 

At  det  maatte  komme  saaledes,  lidt  før  eller  senere,  efter  den 
politiske  Kamps  Tilendebringelse,  var  en  Naturnødvendighed,  som 
kloge  Folk  længe  har  forudset.  Da  „Systemskiftet"  skete,  søgte 
rørige  københavnske  radikale  at  kapre  sig  Plads  med  i Sejrens 
Solglans.  I Iver  for  at  være  med  i Legen  hang  de  paa  og  fik 
Hørup  med  ind  i Ministeriet  og  gik  derefter  med  kneblet  Mund  og 
krum  Hals  med  paa  Demokratiets  første,  mindeværdige  Bedrifter. 


Digitized  by  L^ooQle 


Akademikerne  og  Folket 


81 


Saa  glad  var  man  over  at  sige  „vi*  og  være  „Regering*  og  over 
den  Smule  Haandpenge,  der  i Begyndelsen  faldt  af,  at  man  „af 
Politik*  — som  Slagordet  lød  i de  Dage  — firede  paa  alskens 
Principper  og  dansede  for  efter  de  nye  Noder.  De  faa,  der  lige  fra 
den  ny  Æra's  Begyndelse  holdt  sig  „en  garde*,  ikke  vilde  sige:  „vi* 
eller  føle  det  ny  Ministerium  som  deres,  de  ansaas  som  Skumlere 
og  Krakilere,  og  selv  f. Eks.  den  stilfærdige  Kritik,  som  af  og  til 
her  i Tidsskriftet  er  øvet  mod  et  og  andet  i det  ny  System, 
holdtes  af  de  rigtig  ortodokse  Københavnerradikale  for  skammeligt 
Partiforræderi.  Nu  er  det  imidlertid  pludselig  dekreteret  at  være 
det  rettroende  at  tage  Afstand  fra  Regeringen  og  melde  sig  for- 
nærmet paa  Demokratiet.  Men  lige  saa  rigtigt,  omend  lidt  sent, 
det  er  at  gøre  det  første,  ligesaa  uberettiget  er  egentlig  det  sidste. 

Hvor  meget  Demokratiet  skylder  de  radikale  Akademikere  i 
den  politiske  Kamp,  kan  jo  ikke  saa  lige  udregnes,  men  at  det 
ikke  er  saa  lidt,  kan  man  rolig  hævde.  En  Friskare  af  fint 
skaarne  Joumalistpenne,  alle  den  skarpsindige  Kritiks,  den  vittige 
Spots  Vaaben,  en  Sum  af  Sagkundskab  paa  Omraader,  som  Bøn- 
derne ikke  kunde  beherske,  en  Art  juridisk  Debatdygtighed,  som 
var  højst  fornøden  paa  Tinge  over  for  Højres  Jurister  — alt  dette 
har  „Politiken*,  „den  liberale  Vælgerforening*,  „Studentersamfun- 
det* i en  lang  Aarrække  tilført  Bønder  og  Arbejdere  og  stillet  til 
deres  Raadighed.  Disse  har  adskilligt  at  takke  dem  for  — baade 
en  Hørups  eller  en  Nansens  Pen,  saavel  Edv.  Brandes'  som 
Philipsens  Sagkundskab,  saavel  Hages  skarpe  og  smidige  Taledyg- 
tighed  som  Herman  Triers  taktfulde  og  repræsentative  Personlighed. 
Og  selve  Slutningskuppet:  Enhver,  der  kender  lidt  til  de  personlige 
og  sociale  Hensyn,  som  i sidste  Instans  bestemmer  „Kronens** 
Valg,  kan  ikke  være  i Tvivl  om,  at  var  ikke  efterhaanden  den 
liberale  Bacille  trængt  ind  i Regeringskontorer,  i Retterne,  i Pen- 
genes og  Fødselens  Aristokrati,  blandt  Videnskabens  og  Kunstens 
Notabiliteter  — havde  ikke  Hoffet  efterhaanden  følt  den  ny  offent- 
lige Menings  Atmosfære  slaa  sig  i Møde  fra  Aviser  og  Litteratur, 
i Selskabslivet,  gennem  forsigtige  Ord,  forbeholdne  Skuldertræk, 
skeptiske  Smil  fra  pæne  Rangspersoner  og  anerkendte  Navne,  saa 
havde  det  varet  en  Stund  endnu,  inden  en  Skolelærer  eller  en 
Gaardmand  blev  budsendt  fra  „de  høje  Sale*.  Og  der  maatte  da 
ogsaa  en  hoffåhig  Professor  til  for  socialt  at  gaa  i Borgen  for  det 
usete  Eksperiment.  Der  er  noget  smaat  og  ydmygende  i,  at  For- 
holdet var  dette,  men  saadan  var  det. 

Ttkåncrvn  1904  G 


Digitized  by  C.ooQle 


82 


Akademikerne  og  Folket 


Alligevel  — naar  nu  Demokratiet,  efter  at  have  sat  sig  til  Ro  i 
Højsædet,  gererer  sig,  som  det  gør,  har  Københavnerne  i Grunden 
ikke  videre  Ret  til  at  beklage  sig.  For  det  første  kunde  de  pas- 
sende granske  deres  Hjerter,  om  de  selv  har  haft  lutter  rent  Mel 
i Posen  under  deres  demokratiske  Kampagne.  Var  Demokratiet 
dem  virkelig  helt  ud  Maalet  og  ikke  af  og  til  blot  Midlet? 

Den  idealeste  Bestanddel  i akademisk  Liberalisme  er  til  alle  Tider 
en  bred  Livsvelvilje,  der  vil  unde  alle  Spirer  Udfoldelse,  alle  Med- 
mennesker Plads  i Sollyset,  Andel  i Tilværelsens  Goder  — derfor 
en  social  Medlidenhed  over  for  Samfundets  Stedbørn,  et  socialt 
Retfærdighedskrav  paa  Lykkens  lige  Fordeling,  — og  i Sammen- 
hæng hermed  en  lys  Tro  paa  Livet,  der  venter  sig  alt  godt  af 
dets  friest  mulige  Udfoldelse  paa  alle  Omraader.  Et  saadant  Fri- 
sind kan  kun  blomstre  frem  af  et  højere  Dannelsesliv.  En  vis 
godhjertet  Hjælpsomhed,  en  vis  kammeratlig  Staaen  Last  og 
Brast  trives  maaske  nok  bedst  hos  Smaafolk,  hvor  Livets  Nødven- 
dighed tvinger  disse  Dyder  frem.  Men  normalt  gælder  det,  at  jo 
skarpere  den  logiske  Tænkning  udvikles,  des  mere  tvingende  bliver 
ogsaa  Retssansen;  jo  finere  Følelseslivet  æstetisk  gennemdannes, 
des  lettere  opskræmmes,  des  ømfindtligere  lider  det  oftest  ved  al  frem- 
med Nød  og  Elendighed  om  sig;  jo  flere  Kundskaber,  jo  rigere  og 
livligere  Forestillingsløb,  des  vaagnere  bliver  normalt  ogsaa  Inter- 
essen for  Mennesker  og  Kærligheden  til  Livet.  Og  der  kan  for- 
nuftigvis ikke  være  Spørgsmaal  om,  at  et  mægtigt  Pust  af  denne 
den  ægte  Dannelses  Idealisme  har  været  med  at  bære  den  køben- 
havnske „Liberalisme"  frem  i dens  bedste  Tid  baade  i Foreninger, 
i Pressen  og  i det  politiske  Liv  . . . Imidlertid  — der  var  jo  ogsaa 
adskillige  andre  Ingredienser  med.  Det  akademiske  Venstre  var 
ofte  mere  en  kritisk  Opposition  mod  det  bestaaende  end  nogen 
videre  troende  Demokratisme.  Nogen  begejstret  Tro  paa  „Folket" 
havde  de  færreste.  Men  der  var  unge  juridiske  Kandidater, 
som  ærgrede  sig  over  Bureaukrati  og  Gerontokrati ; Udsigten 
til  at  gaa  og  slide  deres  unge  Kræfter  op  med  mindst  tyve 
Aars  Ventetid  kastede  dem  uvilkaarlig  over  i Opposition.  Og 
Doktorernes,  Timelærernes,  Kunstnernes  „Aandsproletariat"  har 
til  alle  Tider  foragtet  Rangklasserne  og  hadet  Penge-Bourgeoi- 
siet af  det  ærligste  Hjerte.  Især  var  der  dog  tre  Institutioner, 
de  radikale  vilde  til  Livs:  Kirken,  Militæret  og,  omend  mere  for- 
dulgt,  Kongedømmet.  Oplysningen  og  Selvtænkningen  har  jo  til 
alle  Tider  ført  til  Brud  med  Kirken,  og  de  moderne  Læger  og 


Digitized  by 


Google 


Akademikerne  og  Folket 


83 


Jarister,  Ingeniører  og  Videnskabsmænd.  Brandes’  Disciple  og  Høff- 
dings  Elever  maatte  for  største  Parten  staa  fremmede  eller  fjendt- 
lige over  for  Kristendommen.  Til  alle  Tider  har  endvidere  Magi- 
strenes og  Skrivernes  Lav  haft  et  ondt  Øje  til  de  uniformerede 
Krigskarle,  og  Afskyen  for  den  pansrede  Næve  og  Menneskeslagte- 
riet stikker  nu  til  Dags  alle  civiliserede  Mennesker  i Blodet  Hele 
Kongedømmets  farlige  Mystik  og  forargelige  Komedie  maatte  ende- 
lig nødvendig  irritere  mange  oplyste  og  fornuftige  Mennesker.  Og 
nu  blev  der  i Løbet  af  80erne  gjort  det  Kunststykke  fra  de  køben- 
havnske radikales  Side,  at  de  ved  Hjælp  af  Provisoriebevægelsen 
fik  mænget  Antikristendom,  Antimilitarisme,  Antiroyalisme  sammen 
med  Demokratismen  — lutter  nydelige  Sager  alt  sammen,  men  som 
ikke  kom  Demokratismen  noget  ved.  Hørup  fik  dundret  ind  i 
Bevidsthederne,  at  Demokrati  og  Militær  var  de  uforligeligste  Mod- 
sætninger — uden  smaaligt  Hensyn  til,  at  man  i Norge  den  Dag 
i Dag,  i Frankrig  under  den  store  Revolution,  i Nederlandene  paa 
Uafhængighedskrigenes  Tid,  i Oldtidens  Republikker  — hvor  man 
vender  sig  i Historien,  har  fuldt  op  af  Eksempler  paa  militaristiske 
Demokratier.  Samtidig  gjorde  „PolitikenVden  moderne  Litteratur, 
Studentersamfundet,  hvad  de  kunde,  for  at  gøre  Aandsfrihed  til  en 
Folkesag,  Kirken  til  de  riges  og  Højres  Sag,  Religionsløshed  til  De- 
mokratisme. Som  om  ikke  Religionen  hyppigst  har  været  paa  Folkets 
Side  og  blomstret  mest  i de  folkeligste  Tider  og  Samfund,  og  som 
om  ikke  Aandsfrihed  — virkelig  Aandsfrihed  — var  den  sidste,  skønne- 
ste Kulturens  Blomst,  der  indtil  videre  end  ikke  i Dannelsens  Driv- 
huse eller  paa  Oplysningens  københavnske  Asfalt  trives  i nogen 
mærkelig  Grad.  Og  endelig  gjordes  der  spredte  Forsøg  paa  at 
smugle  fordækt  Republikanerne  ind  i det  folkelige  Venstre  og  bilde 
vore  loyale  Bønder  ind,  at  Demokrati  og  Kongedømme  ikke  kunde 
forenes,  — som  om  ikke  saa  mangen  Gang  i Historien  just  Folket 
og  Kongedømmet  har  staaet  sammen  imod  Overklassens  og  de 
privilegerede  Stænders  aristokratiske  Tendenser,  som  om  ikke  altid 
selv  det  mest  absolute  Enevælde  — fra  de  antikke  Tyranners  til 
Ludvig  XIV’s  og  til  Napoleonernes  — just  har  virket  til  at  udjævne 
Standsforskelle  og  grundfæstet  sin  Magt  ved  Demokratisering  af 
Samfundet  At  komme  Tronen,  Hæren,  Alteret  til  Livs  — hvad 
der  kan  være  meget  lovligt  og  fortræffeligt  — har  været  Hoved- 
sagen i den  københavnske  Radikalisme,  og  den  har  villet  bruge 
Landets  brede  Demokrati  i disse  Øjemeds  Tjeneste. 

Nu,  da  Demokratiet  er  kommen  til  Magten,  bevilger  det 

6* 


Digitized  by  L^ooQle 


84 


Akademikerne  og  Folket 


imidlertid  gladelig  Penge  til  Prinsesser  og  til  Kristiansborg,  til 
Kirker  og  Kirkesager,  snart  ogsaa  til  Kanoner  og  Befæstning.  Det 
er  Forræderi  — skriger  Københavnerne  op.  Men  Demokratiet 
kan  ikke  være  Forræder  mod  sig  selv;  hvad  der  nu  gøres  af 
Rigsdag  og  Regering  i Forening,  det  maa  tages  som  den  mest 
autentiske  Demokratisme,  der  kan  præsteres.  At  det  er  det 
korrekte  Udtryk  for  Folkets  Flertals  Mening,  det  vil  være  van- 
skeligt at  nægte,  og  at  Folkets  Flertals  Mening  bliver  Lov,  det  er 
Demokratisme,  — men  ikke  hvad  en  lille  Klat  københavnske  radi- 
kale ønsker,  det  skal  mene.  Folket  vil  et  effektivt  Forsvar,  altsaa 
er  det  demokratisk,  at  det  faar  Soldater  og  Kanoner.  Folket  vil 
Kristendom  — og  kun  i ringere  Grad  Kunst  og  Videnskab,  altsaa 
er  det  demokratisk  at  Kirkelivet  opmuntres  og  støttes,  men  at  det 
bliver  smaat  med  Forfatterunderstøttelser  og  Universitetsbevillinger. 
Folket  er  kongeligsindet  — og  vilde  være  det  ti  Gange  mere, 
hvis  det  fik  sig  en  ny  Frederik  Folkekær  paa  Tronen  — ; derfor 
er  det  i sin  Ordon,  at  der  ofres  rigelig  baade  med  Kongerøgelse  og 
Kongetiende. 

De  københavnske  radikale  høster  kun  Frugterne  af,  hvad  de 
har  været  med  om  at  udsaa.  De  har  villet  bruge  Demokratiet,  og  det 
er  bleven  Demokratiet,  der  har  brugt  dem.  Saaledes  har  de  for- 
kyndt ikke  blot  „Alt  for  Folket",  men  ogsaa  „Alt  ved  Folket". 
Og  Folket  har  taget  ved  Lære  og  har  pligtskyldig  sendt  de  akademi- 
ske Valgkandidater  hjem  rundt  fra  Landets  Kredse  og  konsekvent 
sat  sine  lokale  Jensener  og  Hansener  ind  som  sine  Talsmænd  i Frede- 
riciagade ; de  københavnske  Arbejdere  har  fulgt  Eksemplet  og  kasse- 
ret Philipsen  og  Hage  for  deres  egne  Pianoforte-  og  Tobaktilvirkere. 
Det  er  et  saa  rent  Demokrati,  som  nogen  „liberal"  kan  have  drømt 
sig  det.  — „Sagkundskabens  Tid  er  forbi",  har  de  radikale  længe 
forkyndt  det  over  for  Militærernes  Forsvarsplan,  og  endnu  den  Dag 
i Dag  gaar  uskyldige  radikale  Kandestøbere  her  inde  i Byen  og 
diskutterer  deres  uforgribelige  Mening  om  Befæstningsplaner,  som 
de  ikke  forstaar  et  Suk  af.  Og  hele  den  demokratiske  Presse  har 
lagt  alt  ind  under  „den  offentlige  Menings"  Domstol,  dens  Journa- 
lister har  glat  væk  gjort  sig  til  Overdommere  i Professorkonkur- 
rencer og  Lægeskøn,  Retssager  og  Forretningsspørgsmaal  og  op- 
draget det  avislæsende  Folk  til  samme  uimponerede  Bedreviden 
over  for  de  sølle  Fagmænd.  Paa  selve  den  store  Folkefest  for 
Ministeriets  Stiftelse  erklærede  jo  dets  Chef,  en  Universitetsprofessor, 
til  Ære  for  Demokratiet,  at  Sagkundskabens  Tid  var  forbi.  Og 


Digitized  by  CjOOQle 


Akademikerne  og  Folket 


85 


det  er  heller  ikke  bleven  Løgn.  Vore  Herrer  paa  Rigsdagen  kan 
deres  .Vi  alene  vide4*  saa  godt  som  nogen  landsfaderlig  Frederik  VI. 
1 Finansudvalg,  i Forsvarskommission,  i Lovudvalg  om  Forsikrings- 
væsen eller  tekniske  Jembanespørgsmaal,  præsiderer  Landets  egne 
kaame  Mænd,  hvis  .sunde*  Bondefomuft  ikke  sløres  eller  hildes 
af  Fagmændenes  skimlede  Viden;  med  deres  sunde  demokratiske 
Sans  afgør  de  rolig  paa  egen  Haand  strafferetlige  og  processuelle, 
artilleristiske  og  ingeniørtekniske  Spørgsmaal  og  bedømmer  Viden- 
skab og  Litteratur.  Og  naar  Kriminalisterne  gør  sig  vigtige  og 
ogsaa  vil  snakke  med  om  .Folkets4  Pryglelov  og  tilmed  ikke  ud- 
taler sig  respektfuldt  nok  over  for  de  Landets  Fædre,  der  værdiges 
at  besøge  deres  Møde,  saa  gennemgyses  Demokratiet  af  Forargelse 
over  den  frække  Fornærmelse  mod  Rigsdagens  sakrosankte  Majestæt 

,Vous  favez  voulu*  kan  Højre  •malitiøst  berolige  det  akade- 
miske Venstre,  naar  det  begynder  at  skrige  op  og  beklage  sig. 

Men  det  er  da  netop  dette  samme,  Akademikerne  nu  skulde 
sige  til  sig  selv,  hvis  der  er  nogen  Værdighed  i dem,  og  tilføje:  .Ja, 
og  vi  vil  det  trods  alt  endnu*.  Det  er  det  virkelige  Frisinds,  den 
ægte  Demokratismes  Prøvelsestid,  der  nu  er  oprunden  for  det 
„dannede*  Venstre;  nu  skal  det  just  til  at  vise  sig,  om  Farven  er 
vadskeægte.  Er  den  dette,  saa  frembyder  der  sig  haade  en  smuk 
Stilling  og  smukke  Opgaver  under  det  ny  Regime. 

Først  og  fremmest  maa  de  radikale  Akademikere  altsaa  se  rigtig  at 
forstaa  — hvad  de  længe  har  trykket  sig  ved  — at  det  ikke  er  dem, 
der  har  sejret,  ikke  er  dem,  der  har  Magten,  og  at  de  efter  deres  egne 
demokratiske  Principper  heller  ikke  bør  have  Magten,  al  den  Stund  de 
kun  repræsenterer  et  lille  Mindretals  Meninger.  Sagen  er  jo  nemlig,  at 
der  har  fundet  en  Synsforblindelse  Sted,  ifølge  hvilken  Venstre  en 
Tid  saa'  meget  rødere  ud  end  det  nogen  Sinde  var.  Højre  var  ved 
sin  haabløse  og  selvfordærvelige  Forhaling  af  Krisen  Skyld  heri. 
Det  var  Forliget  1894  — det  vil  Historien  efterhaanden  indrømme 
— der  knækkede  Højre,  og  Ministeriet  af  1901  sidder  i Virkelig- 
heden paa  det  Grundlag,  som  de  Bojesen-Neergaardske  Forligs- 
mæglere den  Gang  lagde.  Højre  snød  dem  for  det  Ministerium, 
som  havde  været  Handelens  logiske  Konsekvens,  og  som  uden 
Tvivl  vilde  være  bleven  hilst  af  Folkets  Flertal  som  dets  sande 
folitiske  Kontrafej.  Ved  Højres  Illoyalitet  fik  Forliget  saaledes  fore- 
løbig Udseende  af  at  have  været  en  frugtesløs  Ydmygelse  for  Ven- 
stre; en  Storm  af  Uvilje  fejede  ved  næste  Valg  Forligspartiet  over 
Bord,  og  i de  følgende  Aar,  under  Højres  desperate  Klamren  sig 


Digitized  by  L^ooQle 


86 


Akademikerne  og  Folket 


til  Taburetterne,  fik  naturnødvendig  de  højest  raabende  og  videst- 
gaaende  i Oppositionen  Førerskabet,  hele  Partiet  blev  trukket 
flere  Streger  længere  til  venstre  end  dets  naturlige  Leje  var,  og  i 
den  sidste  afgørende  Valgkampagne  i Foraaret  1901  var  den  Hø- 
rupske  Fløj  næsten  den  toneangivende.  Saaledes  skete  det.  at 
det  nye  Ministerium  følte  sig  opfordret,  ja!  forpligtet  til  at  byde 
hans  Fraktion  en  eller  endog  to  Porteføljer  i Kabinettet  Og  det 
skønt  alle  fornuftige  Folk  maatte  forudse,  at  meget  snart  det  vilde  ske, 
som  nu  egentlig  er  sket,  — at  Demokratiets  Flertal  og  Flertallet 
i Ministeriet,  naar  Kampens  Ophidselse  havde  sat  sig,  vilde  falde 
tilbage  til  det  jævnt  moderate,  yderst  lidet  radikale  Standpunkt, 
som  nu  engang  er  Folkets  naturlige  Stade,  og  den  Hørupske 
Radikalisme  derfor  miste  Overtaget  i Partiet  og  sin  Eksistensbe- 
rettigelse i Kabinettet.  Den  -hele  Situation  vilde  allerede  længst 
have  klaret  sig,  hvis  f.  Eks.  Hage  var  gaaet  af  paa  Skattelovene  eller 
Tiendeloven  og  „Politiken*  havde  kunnet  slippe  den  kære  Fiktion 
om  at  være  Regeringsblad. 

Naar  vore  „dannede*  radikale  saaledes  har  resigneret  og,  uden 
at  opgive  deres  demokratiske  Sindelag,  tværtimod  i Kraft  af  dette, 
er  traadt  tilbage  i anden  Række,  tilfredse  med  [Bevidstheden  om 
at  have  medvirket  væsentlig  til  Folkets  Selvstyre,  saa  kan  de 
uden  længer  at  trykkes  af  nogen  falsk  Position  og  med  et  længere 
Sigte  end  den  øjeblikkelige  praktiske  Politik,  frit  begynde  at  bygge 
sig  et  eget  Parti  op  og  med  alle  Agitationens  Midler  søge  at 
opdrage  Vælgerfolket  til  deres  antimilitære  og  antikirkelige  Syns- 
maader  — men  uden  at  gøre  sig  komiske  ved  at  ville  diktere 
Demokratiet  og  Venstrereformpartiet , hvad  der  skal  være  ægte 
Venstre  og  ægte  Demokratisme.  Men  inden  de  da  paa  ny  lægger 
ud,  kunde  de  maaske  passende  i Lys  af  de  vundne  Erfaringer 
underkaste  nogle  af  deres  hidtil  forkyndte  Meninger  den  Revision, 
som  alle  samvittighedsfulde  Mennesker  foretager  nu  og  da  og  kun 
Journalister  anser  for  vanærende.  Sørgeligt  vilde  det  vistnok  være, 
om  man  opgav  selve  Troen  paa  Folkets  Flertals  Selvbestemmelses- 
ret i Landets  Sager  og  hyllede  sig  i den  bekvemme  Nietzscheske 
Aandsaristokratisme,  som  Georg  Brandes  af  og  til  har  forkyndt. 
Men  man  kunde  spørge  — som  der  f.  Eks.  spurgtes  her  i „Til- 
skueren* straks  ved  det  politiske  Gennembrud  — om  det  ikke 
først  og  fremmest  kommer  an  paa  i det  ny,  herskende  Demokrati 
at  opdrage  lidt  igen  af  den  Autoritetssans,  af  den  Respekt  for 
Kultur,  Intelligens,  Sagkundskab,  som  de  forrige  to-tre  Tiaar  har 


Digitized  by  L^ooQle 


Akademikerne  og  Folket 


87 


virket  til  at  nedbryde.  Om  det  ikke,  til  Modvægt  mod  al  Folke- 
ligheden og  Flertalsherredømmet,  først  og  fremmest  gælder  om  at 
befæste  Dannelseslivets  Hovedkvarterer  forsvarligt  med  Volde  og 
Grave  og  holde  Kulturens  Højdemaal  energisk  oppe  paa  Trods  af 
Nivelleringsforsøgene.  Om  det  ikke  overhovedet  kunde  være  paa 
Tide  lidt  at  modbalancere  de  overvældende  politiske  Interesser, 
som  de  radikale  nu  saa  længe  har  sat  i Højsædet,  lidt  at  mod- 
virke Overtroen  paa,  at  et  Samfundslivs  Centrum  er  Regering 
og  Rigsdag,  og  oparbejde  de  Former  for  aandeligt  Røre,  hvori 
Magten  ikke  uigenkaldelig  er  lagt  i Mængdens  Haand,  men  hvori 
Kultur  og  Kundskab  er  og  bliver  de  herskende.  Naar  den  radikale 
»Intelligens*  alligevel  aldrig  kan  tælle  videre  til  paa  en  Valgdag, 
hvorfor  saa  altid  paa  ny  bejle  til  »Pnyx*s  ustadige  Gunst  og 
ved  allehaande  Kompromiser  købe  sig  et  Øjebliks  Triumf,  for  saa 
kort  efter  forsmædelig  at  stødes  bort  igen?  — i Stedet  for  at 
forlægge  Virksomheden  til  de  Omraader,  hvor  Debatten  ikke  af- 
gøres af  det  højeste  Brøl  og  det  største  Stemmetal.  Bønder,  Ar- 
bejdere. Handelens  og  Industriens  Folk  — det  er  i sin  Orden,  at 
de  i sidste  Instans  raader  over,  hvad  der  skal  være  Lov  og  Ret  i 
Landet  og  hvad  Folkets  Penge  skal  bruges  til.  Men  at  udsmelte 
nye  aandelige  Værdier,  støbe  og  præge  de  Tidens  Tanker,  der 
senere  som  Mønter  skal  gaa  fra  Haand  til  Haand,  at  tumle  med 
de  store  moralske,  religiøse,  sociale  Spørgsmaal,  saa  Verdensbilledet 
efterhaanden  omdannes  og  Livsværdierne  om  vurderes,  at  bygge  nye 
Forestillinger  op  og  omfarve  Følelserne  — det  er  en  Art  Virk- 
somhed, som  er  »Dannelsen*  og  »Intelligensen*  forbeholdt,  og  den 
kan  i Længden  øve  lige  saa  megen  Indflydelse  som  selve  de  al- 
mægtige Anders  Nielseners  og  Jeppesen  Borgbjærgers  Lovgiven  inde 
i Fredericiagade.  I al  Fald  mere  end  at  lege  politisk  Selskabsspil 
i »den  liberale*  og  endnu  engere  Klubber.  Eller  at  oversvømme 
Landet  med  populære  Agitationsforedrag  og  populære  Agitations- 
skrifter,  der  i Øjeblikket  kan  fange  »Folkets  Øren*,  men  i Læng- 
den kun  populariserer  Agitatorerne  selv  deres  Kultur  fra.  At 
præke  Anlimilitarisme  og  Antiklerikalisme  med  de  Argumenter  og 
i det  Tonelag,  som  maa  til  for  at  gøre  Virkning  paa  Anders  Niel- 
sens og  Jeppesen  Borgbjærgs  Folk,  virker  jo  nemt  til  sidst  noget  for- 
dummende og  forraaende  paa  selve  den  kritiske  Intelligens  og  det 
kultiverede  Følelsesliv.  Og  mangen  en  af  vore  politiserende  Dok- 
torer og  Kandidater,  hvis  Ambitioner  nu  staar  til  Folkemødernes 
Hurra  og  Folkeskrifternes  Popularitet  og  hvis  Tanker  stadig  virrer 


Digitized  by  e.ooQle 


88 


Akademikerne  og  Folket 


om  Rigsdagskasernens  lukkede  Land,  vilde  vistnok  tjene  baade  sin 
egen  personlige  og  Landets  Aandsudvikling  meget  bedre  ved  at 
sidde  stille  hjemme  i sit  Studerekammer  og  skrive  for  „the  upper 
ten*  og  lade  mere  praktiske  og  folkelige  Mellemmænd  besørge 
hans  Idéers  gradevise  Indarbejdelse  i Folket  og  langsomme  Virkelig- 
gørelse paa  Rigsdagen.  Alle  duer  jo  ikke  til  alt,  og  de  sande 
Idealister  har  „Tid  til  at  vente*. 

Men  endnu  ét  havde  den  radikale  Københavnerintelligens  at 
gøre  for  at  kunne  indtage  en  fornuftig  og  værdig  Holdning  over 
for  Demokratiet.  Det  var  at  skille  dem  ud,  der  engang  har 
gjort  sig  solidariske  med  det  ny  Regime.  At  det  brede  Demokrati 
bevilger  Kanoner,  gaar  i Kongetog  og  bygger  Kirker  osv.,  det  er 
der  — som  ovenfor  sagt  — ikke  det  mindste  at  sige  til;  Skatte- 
love og  Tiendelov  var  heller  ikke  andet  end  hvad  man  maatte 
vente  sig;  naar  man  ser  fordomsfrit  til,  er  saamænd  vort  Bonde- 
regimente optraadt  besindigere  og  retsindigere  end  venteligt  var. 
Men  de  af  de  københavnske  radikale,  der  har  været  med  om  alt 
dette,  har  agiteret  for  det  i Aviser,  i lange  Tider  sagt  god  for  det 
og  forkætret  dem,  der  ikke  gik  med,  de  skulde  ikke  have  Lov  til 
pludselig  nu  at  springe  fra  — ligesom  visse  Folk  i sin  Tid  gjorde 
det  ved  Forliget.  De,  der  har  hængt  paa,  saa  længe  det  kunde  gaa 
an,  bevaret  .Skinnet  saa  længe  nogen  lod  sig  blænde,  som  har 
spundet  sig  uhjælpeligt  ind  i Selvmodsigelser  og  svunget  Dag  for 
Dag  efter  som  Vinden  blæste  ...  fra  dem  maa  der  kastes  los, 
hvis  man  ret  vil  komme  flot  af  Makkerskabet. 

Men  det  er  dette  falske  og  demoraliserende  Makkerskab,  der 
maa  opløses,  hvis  der  skal  komme  det  rette,  gensidig  befrugtende 
Forhold  frem  mellem  de  hver  for  sig  fortræffelige  Ingredienser  £ i 
dansk  Samfundsliv:  vort  Demokrati  og  vor  akademiske  Radikalisme. 

Vald.  Vedel 


Digitized  by  L^ooQle 


TEATRENE 


EFTEFULAR  1903 


an  kan  vist  blive  enig  om,  at  det  ikke  har  været  nogen 
ualmindelig  Fornøjelse  at  gaa  i Teatret  i København  i 
dette  Elteraar,  og  at  de,  der  har  foretrukket  at  blive 
hjemme,  ikke  netop  behøver  at  misunde  os  andre  vor 
Fornøjelse.  Ærlig  talt  er  der  vel  ikke  et  eneste  Skuespil, 
der  har  sat  en  sindig  Kritiker  saadan  i Bevægelse,  at 
han  efter  nogen  Tids  Forløb  endnu  føler  sine  Fingre  klø 
til  at  skrive  om  det.  Hvad  mig  angaar,  saa  kunde  jeg 
dy  mig  og  endda  haabe  paa  en  glædelig  Jul.  Men  for  den,  der  har  Sans 
for  Teatrets  Filosofi  og  betragter  Skuepladsen  som  et  Udtryk  for  Tidens 
Smag  og  Kimstens  Retning,  er  i Grunden  alle  Aargange  lige  lærerige  — 
er  de  det  ikke  ved  hvad  der  er  blevet  spillet,  kan  de  være  det  ved  hvad 
man  ikke  har  spillet.  F.  Eks.  denne  Efteraars-Aargang. 

Derfor  var  Foraaret  1903  saa  glædeligt,  fordi  det  kgl.  Teaters  bedste 
Forestillinger,  af  n Jeppe  paa  Bjerget-  og  * Gengangere  viste*  at  man  i 
aJ  Fald  paa  én  københavnsk  Scene  kunde  spille  baade  Komedie  og  Tra- 
gedie. Det  havde  været  endnu  glædeligere,  om  det  var  de  samme  Per- 
soner. der  havde  spillet  i Komedien  og  Tragedien,  om  f.  Eks.  Jeppe  paa 
bjerget  og  Osvald  i „ Gengangere-  havde  været  fremstillet  af  den  samme 
Skuespiller ! 

Dette  er  ikke  blot  til  at  le  af.  En  ret  grundig  Tragedie  og  en  ret 
grundig  Komedie  er  den  samme  Ting  paa  to  Maader.  Det  vidste  man 

tidligere  bedre  end  nu.  Platon  lader  sin  Sokrates  sige,  at  det  er  den 

samme  Digters  Sag  at  skrive  Komedier  og  Tragedier.  Shakespeare  gjorde 
det.  Garrick  var  lige  stor  som  tragisk  og  komisk  Skuespiller;  Ryge  spil- 
letle lige  godt  Hakon  Jarl  og  Per  Degn. 

Nu.  Skuespillerne  maa  man  dog  nok  holde  noget  til  gode.  Man 
maa  tilgive  Olaf  Poulsen,  at  han  ikke  ogsaa  spillede  Hakon  Jarl.  Skønt 

— det  var  en  almindelig  Mening,  at  han  nok  i Grunden  var  den  eneste, 

der  kunde  det.  indvendig  i alt  Fald.  Men  da  han  udvendig  er  skabt  som 
• li  Holla'fider  og  tilmed  ikke  kan  lade  viere  at  sinelde  paa  p’et  naar 


Digitized  by  CjOOQle 


90 


Teatrene 


han  bliver  patetisk,  maatte  det  jo  blive  ved  Karker.  I Fremstillingen  be- 
ror saa  meget  paa  Skabelonen,  og  „hvo  til  Sjællandsfar  er  skabt,  biir  aldrig 
Jyde".  Det  er  en  gammel  Vise,  hvormed  Jeppe  (jeg  mener  den  sjællandske, 
ikke  Hr.  Aakjær,  der  bare  hoverer  derover)  maa  trøste  sig. 

Men  derfor  skal  Jeppe  ikke  fraskrive  sig  enhver  Forbindelse  med 
det  tragiske.  Den,  der  skal  spille  Jeppe  paa  Bjerget  ret,  maa  ikke  blot 
kunne  le  af  Jeppe,  men  græde  med  ham.  Det  er  ikke  gammeldags  ro- 
mantisk Æstetik,  det  giver  simpel  sund  Menneskesans.  Det  er  ventelig 
ogsaa  det,  Hr.  Poulsen  i dette  Efteraar  har  gaaet  og  summet  sig  paa  for 
at  glæde  os  dermed,  naar  han  atter  spiller  Jeppe. 

Og  hvad  der  gælder  Skuespilleren  maa  da  i endnu  højere  Grad 
gælde  Digteren.  En  stor  Digter  er  et  helt  Menneske  d.  v.  s.  et  udvokset, 
en,  der  har  løbet  Linen  ud  i begge  Retninger.  Derfor  gaar  han  netop 
lige  saa  langt  i den  ene  Retning,  som  han  har  været  i den  anden.  Skriver 
han  Tragedier,  vil  han  vide,  som  J.  P.  Jakobsen  siger,  at  „naar  Mennesket 
ikke  i passionerede  Situationer  er  lige  paa  Nippet  til  at  blive  komisk,  saa 
er  der  for  langt  til  Shakespeare  og  Naturen",  og  handle  derefter  (som 
Jakobsen  selv  i Huslæreren  Hr.  Bigum  i „Niels  Lyhne").  Er  han  Komedie- 
skriver og  forstaar  sine  Ting  ret,  vil  han  ikke  glemme,  at  det  Misforhold 
— for  paa  et  Misforhold  beror  jo  al  menneskelig  Komedie  og  Tragedie  — 
der  nu  viser  sig  for  ham  som  komisk,  ved  en  Forandring  af  Lyset,  en 
Drejning  af  hans  Haand,  meget  vel  kunde  vise  sig  som  tragisk.  Det  er 
inaaske  dog  ikke  overalt,  som  Platon  mener,  den  samme  Digters  Sag  at 
skrive  Tragedier  og  Komedier:  Æskylos  og  Aristofanes  er  gode  hver  for 
sig;  men  det  er  sikkert  nok  den  samme  Digters  Sag  at  begribe,  hvor 
uhyre  tragisk  en  Ting  det  er  at  være  et  Menneske,  og  fra  en  anden  Side 
set  hvor  uhyre  komisk,  og  handle  derefter.  Det  er  sikkert  nok  ikke  nogen 
moralsk  Livsanskuelse,  man  erhverver  sig  ved  at  mene  saaledes,  heller 
ikke  nogen  religiøs,  skønt  man  vel  ad  den  Vej  kan  komme  til  det  reli- 
giøse. Men  det  er  Kernen  i enhver  æstetisk  Opfattelse  af  Livet,  der  duer 
noget,  hvorom  man  kan  læse  videre  hos  Søren  Kierkegaard. 

Og  dbt  er  uden  al  Tvivl  et  moderne  Teaters  Pligt,  at  det  skal  vise 
sine  Tilskuere  dette  Billede  af  Livets  Ironi.  Det  er  derved,  Nutidens  Kunst 
har  købt  sig  sin  Ret  til  at  røre  sig  frit  og  hensynsløst  i enhver  Retning, 
at  den  saa  ogsaa  skal  løbe  Linen  ud  i dem  alle.  Teatret  er  ikke  nogen 
moralsk  Institution  i indskrænket  Forstand,  men  en  æstetisk,  ved  at  drive 
den  menneskelige  Natur  til  det  yderste  og  belyse  dens  Grænser.  Ganske 
særlig  har  den  nationale  Skueplads  den  Opgave  i en  Nation,  der  sjælden 
gaar  til  Yderligheder,  og  hvori  de  store  Modsætninger,  der  giver  Livet 
dets  Spænding,  er  tilbøjelige  til  at  slappe  af  i en  død  Ligevægt.  I Dan- 
mark er  der  endnu  mange  flere  „daarlige  Æstetikere " (d.  v.  s.  overfladiske) 
end  grundige  eller  radikale.  Naar  den  nationale  Tænkemaade  erklærer  sig 
for  den  Opfattelse,  at  Livet  er  hverken  tragisk  eller  komisk,  skal  Kunsten 
ikke  blive  træt  af  at  gentage,  at  det  er  baade  tragisk  og  komisk. 

Man  burde  i København  aldrig  blive  træt  af  at  spille  Tragedier.  Har 
vi  dem  ikke  selv,  maa  vi  indføre  dem  — ligesom  Vinen.  Men  her  er 
slet  ikke  blevet  spillet  Tragedie  i København  i dette  Efteraar.  Det  lille 
Rædselsdrama  „I  Telefon " paa  Dagmarteatret  var  meget  kunstfærdigt  ind- 


Digitized  by  LjOOQle 


Teatrene 


91 


rettet  paa  at  faa  det  til  at  løbe  Folk  koldt  ned  ad  Ryggen.  Men  eet  er 
Tragedie,  et  andet  at  faa  Gaasehud  paa  Kroppen.  Det  fik  man  ogsaa  at 
føle  ved  Opførelsen  af  Oscar  Wildes  * Salome  4 (paa  samme  Teater).  Det 
var  mindre  et  Drama  end  „en  Akt4,  som  det  rigtigt  betegnedes  paa  Pro- 
grammet — i samme  Forstand  hvori  man  taler  om  en  Henrettelsesakt 
og  lignende.  Og  hvad  der  henrettedes  var  desværre  Stykkets  Poesi,  der 
vel  er  giftig,  men  ikke  mere  end  Emnet  fordrer.  Det  var  da  engang  et 
Mønster  paa  slet  Iscenesættelse.  Et  enkelt  Træk  kan  vise  det.  En  god 
Iagttager,  der  har  set  Stykket  i Tyskland,  fortæller  mig,  at  naar  den  sorte 
Bøddel  her  har  faaet  Tetrarkens  Ring  til  Tegn  paa,  at  han  skal  dræbe 
Profeten,  forsvinder  han  med  den  i Hulen  som  om  han  var  sunken  i 
Jorden.  Det  ses  — og  huskes  — som  et  Blink.  Paa  Dagmarteatret  be- 
væger han  sig  med  afrnaalte  Skridt  hen  til  Cisternen  og  stiger  gravitetisk 
ned  i den  — saa  langsomt  som  om  han  fulgte  Lig.  Her  spiller  man 
nemlig  „ Tragedie4.  Og  saaledes  overalt:  Soldaterne,  der  sladrer  paa  Po- 
sten, udraaber  deres  Replikker  som  Vægtervers;  de  halvberusede  Gæster 
til  højre  tier  som  en  Mur;  Salome  selv  i Baggrunden  — paa  de  tyske 
Teatre  ligger  hun  paa  østerlandsk  Vis  paa  Maven  med  Hænderne  under 
Hagen  paa  en  Marmorbænk  i Forgrunden  og  siger  sine  Replikker  ud  i Luften 
— indtil  hun  kommer  frem  og  danser  en  Mavedans  i Stedet  for  den,  der 
foreskrives  i Teksten  (med  tilhyllet  Legeme  og  nøgne  Fødder  „som  hvide 
Duer“):  endelig  Herodes,  den  blomsterkransede  elegante  Vellystning,  den 
spraglede  Parvenufyrste,  som  en  gammel  Jøde,  der  har  Pip. 

Paa  den  Maade  gik  al  Smagen  — „Smagen  af  Blod  eller  var  det 
maaske  Smagen  af  Elskov4,  som  Salome  siger  — af  Stykket,  og  kun 
den  ramme  Lugt  blev  tilbage.  En  ikke  altfor  strikst  dresseret  Rovdyr- 
gruppe paa  aaben  Arena  vilde  paa  Flertallet  af  Tilskuerne,  der  vist  ikke 
fik  mere  ud  af  Stilens  Højsangstoner,  end  Jyden  af  en  Præken,  have  haft 
den  samme  Virkning.  Men  naar  man  først  begynder  at  lege  raat  med 
Uhyggen,  ved  man  ikke  mere,  hvad  Tragedie  er  — for  saa  vidt  er  det 
rigtigt  nok,  at  vi  trænger  til  lidt  heibergsk  Æstetik  igen. 

Ja,  det  er  sandt,  saa  har  man  paa  det  kongelige  Teater  spillet  Byg- 
mester Solness  igen.  Der  staar  „Bygmester  Solness4,  men  Teatret  spil- 
lede det,  som  om  det  hed  „Arkitekt  Solness4  — som  et  borgerligt  Skue- 
spil med  sørgelig  Udgang],  ikke  sond  en  Tragedie.  Der  var  intet  Per- 
spektiv deri,  som  der  dog  er  i Stykket  — fra  „Bygmesteren4  til  Digteren 
og  bag  om  ham  til  noget  endnu  større  og  almenere:  Prometheus-Aanden, 
Titanen,  der  svimler  over  sit  eget  Værk.  Af  denne  syge  Titan  var  der 
intet  hos  Dr.  Mantzius  — der  var  Hovedpine,  Nervøsitet,  ogsaa  Nerve- 
kraft, men  Solness,  som  aandeligt  virksomme  og  selvraadige  Mænd  be- 
gynder at  forstaa,  naar  de  er  40,  og  bliver  fortrolige  med,  naar  de  er  60, 
var  der  ikke.  Naar  han  med  sin  tørre  Stemme,  der  synes  at  komme  lige 
fra  Hjernen,  giver  sig  til  at  tale  om  sine  Luftslotte,  tror  man  ham  ikke 
ret,  fordi  der  sidder  ham  noget  i Halsen,  der  gør  hans  Ord  til  Løgn. 

Men  tydeligst  saas  rigtignok  Afstanden  fra  Tragedien  i Frk.  Antonsens 
Fru  Solness.  Det  er  da  ret  en  gribende  Skikkelse,  denne  Fru  Solness,  der 
ved  sin  Mands  Skyld  aldrig  er  blevet  Kvinde,  som  skulde  været  Hustru 
og  Moder  og  i Stedet  har  maattet  lege  med  Dukker.  Det  er  der  mange 


Digitized  by 


Google 


92 


Teatrene 


Kvinder,  der  maa.  Der  er  en  Ekstirpation  af  Moderevnen,  som  kan  frem- 
bringe den  sælsomste  Tragik  i en  Kvindes  Liv.  Karin  Michaélis  kunde 
maaske  digte  derom,  naar  hun  ikke  mere  leger  „Lillemor*  (hvad  der  jo 
virker  lidt  genant,  som  om  man  saa  en  voksen  Dame  med  udvoksne 
Lægge  i Mamelukker),  og  Fru  Hennings,  men  vistnok  ogsaa  hun  alene, 
kunde  fremstille  saadan  en  gammel  Dukkekone.  Frøken  Antonsen  spillede 
hende  saadan,  at  en  jævngod  Prokurator  vilde  have  kunnet  skaffe  hendes 
Mand  frifunden,  hvis  han  ved  en  langsom  Gift  havde  søgt  at  skille  sig  af 
med  dette  Huskors. 

Saa  var  der  til  al  god  Lykke  den  norske  Fru  Dyb  vad.  Det  var  — 
med  det  eneste  Ord,  der  passer  — overbevisende.  Man  hører  endnu 
for  sig  hendes  Svar  paa  Solness*  Spørgsmaal  om,  hvad  hun  hedder:  Jeg 
hedder  jo  Hilde!  — saa  roligt  forundret,  som  om  man  kunde  se  det  paa 
hende.  Det  kunde  man  netop  ogsaa.  Ja,  naturligvis,  det  var  Hilde.  Det 
var  ogsaa  Norge.  Der  er  maaske  nok  nogen  gækkende  Romantik  med  i 
Spillet:  Nordmændene  er  jo  undertiden  lige  saa  indtagne  i vort  Sprog 
som  vi  i deres.  Men  man  behøvede  blot  at  høre  Fru  Dybvad  sige  „ Luft- 
slotte * saa  det  sang  i det  og  Hr.  Mantzius  gentage  det,  for  at  forstaa,  at 
det  danske  Sprog  alligevel  ikke  er  Henrik  Ibsens  Sprog.  Saaledes  havde 
man  nu  helt  igennem,  ganske  uden  for  Digterens  Hensigt,  en  Fornemmelse 
af,  at  den  forundringsfulde  norske  Pige  i Grunden  gik  og  undredes  paa, 
hvorfor  Dere  var  saa  kjedelige  her  nede  i København. 

Dette  forundringsfriske  var  det  allermest  indtagende  ved  Fru  Dyb- 
vads  Kunst,  Temperamentet  endnu  mere  end  Teknikken.  Og  dette  Tem- 
perament virkede  saa  urfriskt,  fordi  det  ikke  var  et  bestemt  komisk  eller 
et  bestemt  tragisk  Anlæg,  men  — netop  hvad  vi  længes  efter  og  trænger 
til  — en  Mulighed  for  begge.  Det  var  ligesom  fra  Satyrtiden.  Fru  Dyb- 
vads Puk  i „ Skærsommernatsdrømmen  “ var  en  Satyr,  Natur  og  Kunst  i 
ét,  Urskuespilleren : Sproget  lutter  Naturtoner,  Musik,  som  de  første 
Menneskers  Tale  maa  have  været,  Kroppen  lutter  Mimik  — Skuespiller 
til  — ja  med  — Taaspidserne.  Det  var,  hinsides  de  æstetiske  Kategorier, 
Skuespillets  Aand  — som  Satyren  var  det  — som  endnu  ikke  er  blevet 
enten  Komedie  eller  Tragedie,  men  som  kan  blive  til  allehaande:  en  El- 
skovsjagt og  en  Æselskomedie. 

Blot  vi  havde  noget  af  dette  Satyrlune  i vore  Komedier  — det  falder 
jo  lidt  fattigt,  naar  James  Singleton  er  Efteraarets  eneste  Satyr,  og  han 
skriver  endda  ikke  Komedier.  Men  vi  har  da  Holberg,  Gudskelov.  Lige- 
som Svenskerne  hver  Sommer  holder  Bellmansdag  i Djurgården,  burde 
vi  hver  Vinter  holde  Holbergsdag  paa  det  kgl.  Teater.  Saaledes  mindedes 
man  da  ogsaa  i Aar  den  tredje  December,  Teatret  havde  gjort  sit  — Tea- 
tret gør  altid  sit,  men  ikke  gerne  mere;  ellers  kunde  man  vel  nok  have 
faaet  „ Barselstuen  * færdig  — ved  at  sætte  baade  „Erasmus  Montanus* 
og  „De  Usynlige*  paa  Plakaten.  Til  Stede  var,  i et  tomt  Parket,  af  sær- 
ligt interesserede:  Hs.  Excellence  Krigsministeren  (for  det  gode  Forhold 
mellem  Folket  og  Hæren’s  Skyld;  se  femte  Akt  af  „Erasmus  Montanus*), 
Professoren  i de  nordiske  Sprog  ved  Universitetet  (for  Holbergs  Skyld)  og 
undertegnede  (for  Morskabs  Skyld). 


Digitized  by 


Google 


Teatrene 


93 


„Eras mus  Montanus*  er  i alt  Fald  ikke  blevet  ringere  i de  to,  tre 
Aar,  den  har  været  paa  Brædderne.  Olaf  Poulsens  Per  Degn  er  endda, 
sum  det  ofte  gaar,  naar  han  ret  har  Respekt  for  sin  Opgave,  endnu  sikrere 
og  fastere  end  før,  ligesom  brændt  færdig.  I den  Scene,  hvor  Erasmus  vil 
gøre  Degnen  til  en  Hane,  kaster  han  nu  nogle  ganske  ubetalelige  forskræmte 
Gaaseejne  hen  til  Ridefogden  for  at  bede  ham  om  Undsætning,  som  ikke 
Verdens  bedste  Portrætkunstnere  kunde  gøre  ham  efter.  Og  Hr.  Neiien- 
dams  Erasmus  — den  opblæste  Bondedreng,  som  Latinen  sidder  saa 
1**4  paa.  at  den  gaar  af  for  en  Livfuld  Hug  — er  paa  sin  Vis  et  helt 
Kunstværk.  Alligevel  holder  jeg  paa  Traditionen,  fordi  den  gør  Spillet 
dybere,  pei-spektivisk.  Perspektivisk  er  virkelig,  som  Assessoren  siger  i 
Hostrups  Komedie,  et  forløsende  Ord.  Forskellen  mellem  Lystspil  og 
N*rge>pil  paa  den  ene  Side  og  Komedie  og  Tragedie  paa  den  anden 
ligger  jo  i.  at  i de  sidste  er  der  Perspektiv,  i de  andre  ikke.  I gamle 
Dag«*  sagde  man,  at  det  var  „ Ideen  *\  der  gjorde  et  lystigt  eller  sørgeligt 
Skuespil  til  Komedie  eller  Tragedie,  men  man  mente  det  samme:  at 
der  fra  det  enkelte  Tilfælde  aabnede  sig  en  Udsigt  i store  almene  Livs- 
forhold. .Erasmus  Montanus*  er  en  saadan  Komedie,  som  det  konge- 
lige Teater  spiller  som  et  Lystspil  — ligesom  det  spiller  Solness-Trage- 
dæn  <om  et  borgerligt  Sørgespil.  Den  er  i en  overordentlig  Grad  histo- 
rik. ikke  blot  saaledes  at  man  ser  langt  tilbage  til  den  Tid,  da  Latinen 
og  den  grove  Bondeforstand  kom  i Haar  sammen,  men  helt  frem  til 
ior  egen  Tid,  da  Sansen  for  Livet  og  Realiteterne  paa  alle  Omraader 
i og  for  en  god  Dels  Vedkommende  inden  i os  selv)  kæmper  med  nye 
Former  for  Fantasteri  og  Formalisme.  I de  kapitale  Scener  mellem  den 
Ltinske  Erasmus  og  hans  Broder  Jakob  maa  man  med  andre  Ord  kunne 
høre  Forbuddet  f.Eks.  om  den  ikke  mindre  lystige  Situation,  da  Hørup  med 
'iu  gode  hjemmegjorte  Forstand  paa  sit  lifligste  Sjællandsk  tog  Tag  med 
den  hovne  akademiske  Intelligens  og  de  nationalliberale  Syllogismer.  Men 
deraf  hører  man  nu  slet  intet  paa  Teatret,  og  det  er  kedeligt  nok,  da 
Folk  saa  gerne  kunde  tro,  at  Holberg  ikke  vedkom  os  mere,  og  Par- 
kettet faa  endnu  et  Paaskud  til  at  blive  hjemme. 

Derefter  kom  saa  ,De  Usynlige*.  Voilå  la  bonne  cotnédie! 
Hvilket  Perspektiv  — fra  det  komiske  Vrængebillede  af  den  forelskede 
Hyrde  ind  i den  allermoderneste  Ægtemands-Romantik.  Naar  jeg  ler  ad 
denne  dumme  Djævel,  der  fra  den  sikre  Vej  til  Colombines  Arme  lader 
stg  lokke  ind  paa  det  usynliges  eller  usetes  farlige  Vildbane,  saa  ler  jeg 
med  det  samme  ad  dette  evigt  * usynlige  * — en  af  de  stærkeste  Til- 
lokkelser ved  det  evigt  kvindelige  — der  bringer  mangen  ærlig  Ægtemand 
td  at  gribe  efter  nubem  pro  Junone  (d.  e.  udhigt  et  Blendværk  for  sin 
Kone),  og  mangen  ærbar  Forfatter  til  at  skrive  en  gravalvorlig  Historie 
<>m  en  Ting.  soin  virkelig  ogsaa  kan  ses  fra  den  komiske  Side. 

Fordi  „De  Usynlige*.  Holbergs  eneste  erotiske  Komedie,  trods  sine 
'♦nart  iOO  Aar  leger  saa  lystigt  og  ungdommeligt  med  Ting,  som  ri 
plejer  at  behandle  med  fuldt  Alvor,  og  gor  en  guddommelig  Komedie  af 
**n  Bedemands-Tragedie,  og  fordi  Olaf  Poulsens  Harlekin  er  saa  mageløs 
rigtig,  med  en  saa  overdaadig  Anvendelse  af  Kærlighedens  rene  Na- 
turalier — en  lysten  og  gennempryglet  Satyr  — derfor  er  den  Efter- 


Digitized  by  CjOOQle 


94 


Teatrene 


aarets  bedste  Komedie  — den  glade  Kunst,  det  store  frie  Satyrspil,  som 
vi  trænger  til,  Bellmansfesten  i vort  mørke  og  skidne  Efteraar. 

Fra  Holberg  maa  man  nogle  Trin  ned  for  at  naa  det  Plan,  hvor 
Efteraarets  øvrige  Komedier  befinder  sig.  Mens  jeg  er  ved  Naturalierne, 
er  det  jo  glædeligt  nok,  at  vort  Publikum  ogsaa  ved  andre  Lejligheder 
uden  at  kny  har  fundet  sig  i en  endogsaa  ret  dristig  Skæmt  med  El- 
skovens Naturside  — det  er  i alt  Fald  et  godt  Grundlag  for  en  respek- 
tabel offentlig  Moral  paa  det  Omraade.  Men  Spøgen  maa  da  ogsaa  være 
god  og  ren  d.  v.  s.  ublandet.  Renest  var  den  paa  Folketeatret  i Max 
Dreyers  „ Livets  Dal44.  Meningen  var  ogsaa  god  og  drøj  nok  — en  rig- 
tig Forpagter -Vittighed,  men  Forfatteren  var  for  længe  om  den.  Alle- 
rede Titlen  „Livets  Dal44  (d.  e.  den  Bygd,  hvorfra  Landet  henter  sine 
Ammer)  lød  i alt  Fald  paa  Dansk  som  en  ikke  helt  vellykket  Vittighed. 
Og  saaledes  var  Stykket:  et  Epigram,  der  ikke  kunde  blive  til  en  Ko- 
medie. Finere  gik  det  paa  det  kgl.  Teater  med  „Figurantinden44  af 
Franqois  de  Curel  (atter  en  uheldig  Titel:  „En  Stadskone 44  eller  „En 
Skyggekone14  var  vist  tydeligere).  Der  var  god  gallisk  Skæmt,  sund 
Sans  for  det  kun  altfor  menneskelige  i de  meget  forlibte  Haneben,  som 
den  meget  fremragende  Politiker  uden  at  kompromittere  sin  Portefeuille 
opfører  for  sin  lille  Frue,  som  han  har  valgt  til  at  repræsentere  i sin 
Salon,  og  hvis  Sovekammerdør  han  til  sidst  bestormer  som  en  Lands- 
knægt. Men  maaske  nok  denne  Gupido  tager  sig  bedre  ud  paa  Dansk 
i Harlekinsdragt  end  i rød  Vest  og  Monocle.  Og  alt  hvad  heraf  fulgte: 
Kampen  mellen  Skyggekonen  og  Elskerinden  om  det  de  véd  nok,  men  som 
man  ikke  plejer  at  sige  paa  et  kongeligt  Teater,  den  raa  Maade,  hvorpaa  den 
første,  da  hun  har  sejret,  hoverer  over  den  sidste,  den  langmodige  Hanrej 
med  sin  Vilje  — man  maatte  af  og  til  tage  sig  i det,  fint  var  det  ikke. 
Men  saa  blev  det  henrivende  spillet,  ret  en  blochsk  Aften  med  Profes- 
soren over  det  hele  og  Fruen  midt  i Spillet  med  sin  allerbedste  Kunst 
som  den  unge  Pige,  hvis  Dulgthed  eller  Muthed,  hvad  man  nu  skal  kalde 
det,  kun  er  et  Puppeskjul  om  den  rigeste  Kvindelighed.  Fru  Bloch  kunde 
vist  aldrig  spille  Dronning,  men  hun  kan  til  Fuldkommenhed  spille  Aske- 
pot, der  bliver  Prinsesse. 

Den  morsomste  eller  lærerigste  Figur  var  dog  den  bedragne  Ægte- 
mand. I den  gamle  Komedie  var  en  Hanrej  en  Hanrej  og  en  ædel 
Fader  en  ædel  Fader.  Men  Hr.  Mantzius’  Professor  var  — og  skulde 
være  — en  Forening  af  begge.  Det  var  ligesom  en  Titelfigur  til  vore 
Dages  Komedie. 

Den  Maade,  hvorpaa  i „Figuran tinden*4  det  alvorlige,  ja  rørende  er 
blandet  sammen  med  det  latterlige  og  frivole',  er  nok  ikke  blot  beteg- 
nende for  fransk  Lystspilsmag  for  Tiden.  Det  viser,  hvad  Publikum  helst 
gider  set  og  Forfatterne  staar  sig  bedst  ved  at  give.  Det  er  Sammen- 
smeltningen eller  Sammen fedtningen  paa  Teatret.  I Gapus'  „De  Ægtemænd 
de  Ægtemænd44  (paa  Dagmarteatret)  og  især  i Pierre Wolffs  „En  Hemmelighed 
som  alle  véd44  paa  Kasino,  træffer  man  den  samme  Blanding.  Den  lille 
illegitime  „Hemmelighed44  er  nu  — et  yndigt  Teaterbarn,  der  kan  bringe 
en  Moders,  og  især  en  Tantes,  Hjerte  til  at  banke  og  faa  Jeronimus 
til  at  lege  Hyphest.  Det  er  hverken  til  at  le  eller  græde  over.  Men 


Digitized  by  L^ooQle 


Teatrene 


95 


det  er  til  at  gaa  i Folk  ligesom  Lørdags-Øllebrød.  01  og  Brød  er  godt, 
sagde  Manden,  naar  jeg  faar  01  for  sig  og  Brød  for  sig. 

For  Hesten  er  de  blochske  Aftener  ikke  uden  Fare  for  det  kgl. 
Teater,  for  saa  vidt  som  de  unægtelig  kan  forlede  til  at  dyrke  det 
levende  Tableau  paa  Bekostning  af  det  levende  Menneske.  Teatret  synes 
for  Tiden  at  vælge  sine  Stykker,  ikke  efter  Skuespillernes  Trang  og 
Evne,  men  af  Hensyn  til  de  Opgaver,  de  byder  Iscenesættelsen.  Noget 
af  det  smukkeste  man  kan  se  paa  et  Teater:  en  Kunstner,  der  helt  per- 
sonligt har  modtaget  en  Opgave,  som  er  større  end  han  selv,  og  til- 
egner sig  den  i Ydmyghed  og  vokser  derved,  faar  man  ikke  gerne  at  se 
i denne  dramatiske  Billedkunst.  Her  holder  man  sig  helst  til  saadanne 
Stykker,  hvis  Boller  er  mindre  en  Kunstnerne,  og  som  de  derfor  kan 
dukse,  som  de  behager,  og  som  Iscenesætteren  kan  samstemme  som 
Toner  eller  Farver.  Derfor  var  det  vel  en  hel  Nydelse  at  se  Goldonis 
.Tilfældet  har  Het*  i Professor  Blochs  Iscenesættelse  med  Fru  Bloch 
som  Hanna.  Men  det  gav  dog  en  Eftersmag,  naar  man  betænkte, 
at  denne  Forestilling  og  „Figuran tinden-  var  Teatrets  ypperste  Kunst 
for  dette  Efteraar.  Det  var  Billedkunst:  en  hollandsk  Stue,  en  Gaard 
med  Tulipaner  og  Solskin  og  røde  Mure,  som  alle  Mennesker  straks 
siede  Pieter  de  Hoogh  til  og  med  rigtige  Mennesker  i,  men  i Kostymer 
som  om  de  lige  var  steget  ud  af  Frans  Hals’  og  Gerhard  Dous  Bille- 
der. I denne  Stue  skar  Olaf  Poulsen  store,  brede  Ansigter,  en  leende 
Mand,  en  vred  Mand  o.  s.  v.,  som  om  han  var  selve  den  komiske 
Maske,  Fru  Bloch  løb  ud  og  ind  (lidt  for  meget  ud  og  ind)  som  Sol- 
lyset i Baghaven,  Hr.  Neiiendam  stod  ganske  todt  og  saa’  derpaa  som  en 
Terborchsk  Oflicer.  Det  var  meget  mere  „Holland-  end  Goldoni  nogen 
Sinde  har  drømt  om,  ligesom  Gert  Westfaler  i sin  Tid  var  mere  „hol- 
bergsk*  end  Holberg  selv.  Af  rigtig  levende  Menneskefremstilling  skal  der 
efter  kloge  Folks  Sigende  have  været  mere  i gamle  Dage,  da  Fru  Hei- 
berg  spillede  Hanne  i en  simpel  Flasketrøje,  Mantzius  buldrede  ret  af 
Hjertens  Lyst  og  Hultmann  gav  Ofliceren  med  fransk  Kokokosving. 

Af  nye  danske  Skuespil  har  Teatret,  med  Undtagelse  af  Gnudtzmanns 
lille  lykkeligt  fundne  og  en  Smule  altfor  tydeligt  udførte  Situation  „I 
Blinde*  intet  spillet.  Derimod  har  det  været  ganske  lærerigt  at  se.  hvad 
Skæbne  de  danske  Skuespil  har  haft  paa  Folketeatret.  Her  har  det  ny 
københavnske  Lystspil  „Møntergade  39  - af  Hjalmar  Bergstrøm.  besejret 
ikke  blot  Hi  ‘rtz’s  .Ninon*  og  Hostrups  „Under  Snefog-,  men  ogsaa 
ganske  taget  Vejret  fra  Edvard  Brandes’  „Overmagt-,  hvori  der  tlog  var 
en  meget  kraftigere  Téatervirkning  og  hvori  Fru  Nansen,  den  bodfærdige 
Ninon,  var  saadan  en  prægtig  Folketeaters-Kernepige.  Det  var  Lystspillet, 
tier  i en  ny  Form  vilde  frem  paa  sin  gamle  Scene.  Bergstrøms  køben- 
havnske Skuespil  er  ogsaa  dramatisk  Billedkunst  og  for  saa  vidt  ogsaa  i 
den  nederlandske  Stil,  selv  om  det  ikke  netop  lugter  af  Tulipaner.  Dets 
dramatiske  Idé  er  Huset,  Møntergade  39,  opfattet  som  en  Organisme  og 
sat  i Sammenspil  fra  Kælder  til  Kvist.  Naar  man  beser  det  trykte  Stykke, 
morer  man  sig  over  den  overordentlige  Omhyggelighed,  hvormed  Scena- 
riet er  behandlet  --  der  gaar  saa  vidt,  at  Forfatteren  ikke  vil  forholde 
sine  Læsere  den  Oplysning,  at  den  Papirsrose,  der  er  anbragt  under 


Digitized  by  CjOOQle 


96 


Teatrene 


Enkefru  Jørgensens  Hængelampe,  kalder  man  i Møntergade  (?)  for  „et 
Flue-Das  “.  Man  synes  til  sidst,  at  den  hele  Komedie  er  saadan  en  Mekanisme. 
Forfatteren  ophænger  en  Fælde,  paa  hvilken  de  intetanende  Kreaturer 
en  efter  en  kommer  kravlende  og  udleverer  sig.  Og  man  maa  lade 

ham,  at  det  gør  de  meget  nydeligt.  Hr.  Bergstrøm  har  paa  sit  Mønter- 
gade-Das  samlet  en*  Hoben  ægte  københavnske  Smaagadefigurer,  og  hvad 
de  siger,  er  — paa  et  Par  Raaheder  nær  — godt  hørt  og  morsomt 
gengivet.  Der  lugter  ikke  blot  af  Baggaard,  men  ogsaa  af  ny  og  frisk 
Jord  i dette  Stykke. 

Storstilet  er  det  rigtignok  ikke  — en  Anmelder  fandt  det  ikke 
med  Urette  noget  „snusket".  Men  det  er  dog  nok  den  Vej,  vi  skal  frem. 
Hvad  om  „Møntergade  39“  blev  den  første  Station  paa  Vejen  til  en  ny 
københavnsk  Komediedigtning.  Da  Heiberg  og  Hertz  for  snart  hundrede 
Aar  siden  vilde  begynde  en  saadan,  vidste  de,  at  det  gjaldt  at  arbejde  i 
„det  lokal-komiske".  Og  det  lokal-komiske  er  i vore  Dage,  da  den  ko- 
miske Kraft  er  ved  at  gaa  af  Etatsraaden  og  hans  Familie,  sikkert  nok  i 
Møntergade.  Skulde  man  ønske  denne  nye  Komedie  noget  rigtig  godt, 
maatte  det  blive  ikke  blot  en  Holbergsdag,  men  en  Bellmansdag.  Heiberg 
og  Hertz  mente  virkelig  at  have  ført  Bellman  paa  Teatret.  Ja  hvis  en 
Vise  i Dyrehaven  eller  en  Stump  blaa  Himmel  over  Grønnegade  kunde 
gøre  det,  saa  var  det  Bellman.  Men  hvor  er  det  stærke  Spil  mellem 
Livet  og  Døden,  der  faar  de  skarpt  sete  og  begrænsede  Figurer  til  at 
kaste  saa  sælsomt  store  Skygger  i Fredmans  Sange?  Og  hvor  har  vi 
set  det  siden?  Jeg  finder  i det  danske  Lystspil,  ikke  mindst  i det  sidste, 
Bellmansfigurer,  men  ingen  Bellman  — en  „Bergstrfim®,  men  ingen  „Fred- 
man“.  Lever  han  ikke  mere,  denne  store  Satyr,  der  leger  saa  overdaadigt 
med  sine  Kreaturer,  fordi  han  véd,  at  de  er  netop  lige  saa  komiske, 
som  de  fra  en  anden  Side  set  er  tragiske,  denne  store  Komedieskriver 
uden  Teater  og  Skuespillere,  der  véd,  at  det  er  Løgn,  at  Livet  er  hver- 
ken, tragisk  eller  komisk,  fordi  det  er  baade  det  ene  og  det  andet?  Lever 

han,  saa  gid  vi  engang  maatte  faa  ham  at  se  paa  Teatret!  Saa  havde 
vi  en  Komedie,  der  var  paa  én  Gang  lokal  og  universel  — som  vel  al 
ypperlig  Kunst  skal  være. 

Som  det  nu  er,  spilles  der  i København  hverken  Komedier  eller 
Tragedier,  skønt  vi  trænger  til  begge  Dele.  Derfor  har  som  sagt  dette 
Efteraar  været  mest  lærerigt  ved,  hvad  det  ikke  har  lært  os. 

Vilh.  Andersen 


Digitized  by  L^ooQle 


JAPAN  OG  KOREA 


den  nuværende  Krise  i Østasien,  hvor  Rus- 
lands tilsyneladende  ustandselige  Fremtrængen  imod 
Sy<  og  Øst  næsten  mere  har  Lighed  med  en  Natur- 
venhed  eller  med  en  Folkevandring  end  med 
en  overtænkl  Politik,  og  hvor  det  ser  ud,  som  om 
forsi  det  store  Stillehav  kan  standse  Lavinens 
Fremrullen  paa  denne  sidste  Kant,  er  Korea  ganske  uforskyldt,  og 
kun  efter  Loven  for  den  svageres  Uret,  kommen  til  at  spille  en 
Rolle,  der,  mere  træffende  end  malerisk,  kan  betegnes  som  et  vist 
bile  Dyr  mellem  to  Negle. 

Endskøndt  Stridspunkterne  imellem  Rusland  og  Japan  om- 
fatter saavel  Mantsch uriet,  hvor  Japan  holder  paa  Kinas  Integritet 
og  .den  aabne  Dør‘s  Politik  for  sin  Handels  og  Industris  Skyld, 
som  Korea,  saa  er  det  dog  uden  for  enhver  Tvivl,  at  det  staar  de 
japanske  Statsmend  klart,  at  Mantschuriet  er  uigenkaldeligt  tabt 
for  Kina,  og  at  Russerne,  ske  hvad  der  vil,  aldrig  nogen  Sinde 
indlader  sig  paa  at  opgive  denne  sidste  store  Erobring,  som  har 
kostet  saa  lidt  russisk  Blod  og  saa  mange  russiske  Penge,  thi  det 
tør  vistnok  anses  for  givet,  at  selve  Omkostningerne  ved  den 
mantschuriske  Jernbanes  Bygning,  store,  som  disse  kan  være,  dog 
er  for  lidet  at  regne  imod  de  Strømme  af  russisk  Guld,  som  har 
fundet  Vejen  fra  Petersborg  til  Peking  og  er  gaaet  i Lommerne 
paa  de  allerhøjststaaende  kinesiske  Dignitarier,  og  at  Kinesernes 
aabenbare  Beskyldninger  imod  Li  Hung  Chang  og  Enkekejserinden 
for  at  have  solgt  det  mantschuriske  Dynastis  Førstefødselsret,  har 
mere  paa  sig  end  tomme  Ord. 

TiWtamn  <904  7 


Digitized  by  L^ooQle 


98 


Japan  og  Korea 


. Derimod  er  det  vistnok  lige  saa  utvivlsomt,  at  Japan  vil  trække 
Grænsen  der  og  ikke  tillade  Rusland  at  overskylle  ogsaa  Korea, 
og  dette  af  simpel  Selvopholdelsesdrift.  Fraset  alle  andre  Inter- 
esser — politiske  og  økonomiske  — er  det  en  Selvfølge,  at  Japan 
ikke  vil  kunne  tillade  en  maritim  Stormagt  at  etablere  ét  eller 
flere  ,Gibraltar“  paa  Koreas  Østkyst,  og  derfra  true  Japans  ud- 
strakte vestlige  Landsdele,  muligvis  endog  lukke  af  for  Adgangen 
til  det  japanske  Hav,  der  fuldkommen  beherskes  af  Korea-Strædet, 
som  paa  sine  Steder  kun  er  nogle  faa  Mil  bredt.  Korea  vil  derfor 
i sidste  Instans  blive  det  afgørende  Lod  i Vægtskaalen,  hvori  Krig 
og  Fred  skal  vejes,  og  det  turde  derfor  være  af  Interesse  at  give 
en  kortfattet  Fremstilling  af  dette  Lands  Stilling  til  Rusland  og 
Japan  og  af  den  Rolle,  som  det  meget  imod  sin  Vilje  er  kommen 
til  at  spille  og  vil  komme  til  at  spille  i Verdenshistorien,  alene 
paa  Grund  af  sin  geografiske  Beliggenhed. 

Den  3950  Kvadratmil  store  koreanske  Halvø  med  sine  71/* 
Million  Indbyggere,  der  vistnok  er  beslægtede  saavel  med  Ki- 
neserne som  med  Japanerne,  har,  saa  længe  dens  Historie  kendes, 
været  et  Stridens  Æble  mellem  disse  dens  vestlige  og  østlige  Na- 
boer, som  til  forskellige  Tider  her  har  udkæmpet  deres  Stridigheder 
med  det  Resultat,  at  Korea  efterhaanden  er  blevet  reduceret  til 
et  halvt  ødelagt,  svagt  befolket  og  politisk  afmægtigt  Land,  med 
en  Regering  og  en  Befolkning,  der  i sin  Svaghed,  Mangel  paa 
Energi  og  økonomiske  Usselhed  endog  er  en  Parodi  paa  Kina. 
Med  et  udueligt,  degenereret  og  halv  barbarisk  Dynasti,  der  kun 
har  faaet  Lov  til  at  eksistere,  fordi  hverken  Kina  eller  Japan  har 
villet  tillade  hinanden  at  fortrænge  det;  med  en  arvelig  Adels- 
stand, der  udsuger  Landet,  og  en  fordærvet  venal  Embedsstand, 
imod  hvilken  Mandarinerne  er  rene  Engle  i Retning  af  Under- 
trykkelse og  Udsugelse  af  Folket;  med  Resterne  af  en  længst  hen- 
smuldret  kinesisk  Kultur,  uden  Religion,  Kunst,  Handel  eller  Indu- 
stri er  Korea  blevet  til  et  Skyggerige,  hvis  Fremtidsskæbne  hviler 
i fremmede  Hænder. 

Der  mangler  ikke  Tegn  paa,  at  alt  dette  har  været  ander- 
ledes engang  i Tidernes  Morgen.  Japan  har  utvivlsomt  hentet 
sin  gamle  Kultur,  sin  tidligere  Statsindretning,  sine  Administra- 
tionslove, sin  Litteratur  og  sin  Kunst  fra  Kina  over  Korea,  ligesom 
Buddhaismen  er  kommen  samme  Vej  til  den  opgaaende  Sols  Land. 
Den  tidlige  kinesiske  — og  koreanske  — Civilisation  har  sat  sine  dybe 
Spor  i det  japanske  Folks  aandelige  Udvikling,  men  medens  Japan 


Digitized  by 


Google 


Japan  og  Korea 


99 


er  gaaet  frem  ad  Oplysningens  og  Fremskridtets  Vej  med  Kæmpe- 
skridt, er  Kina  blevet  staaende,  hvor  det  stod  for  tusind  Aar 
siden,  og  Korea  er  endog  gaaet  endnu  nogle  Aarhundreder  tilbage  i 
Uden. 

Den  første  japanske  Invasion  af  Korea  fandt  Sted  i det  tredje 
A århundrede,  hvorefter  Kongen  af  Korea  i næsten  1000  Aar  be- 
talte aarlig  Tribut  til  Japans  Herskere  indtil  Slutningen  af  det 
14de  Aarhundrede,  da  kinesisk  Overhøjhed  gradvis  traadte  i Stedet 
for  japansk.  Den  anden  Invasion  fandt  Sted  under  den  berømte 
japanske  Shogun  Hidoyoshi  i 1592  og  strakte  sig  over  et  Tids- 
rum af  6 Aar,  hvori  Japanerne  lagde  Halvøen  øde  med  Ild  og 
Sværd  og  lagde  Grunden  til  det  uudslukkelige  nationale  Had,  der 
endnu  den  Dag  i Dag  besjæler  Koreanerne,  og  som  giver  sig  Udslag 
nu  og  da,  hvor  der  bydes  dem  Lejlighed  til  at  lægge  det  for  Dagen. 
Efter  Hidoyoshis  Kampagne, 'der  endte  med,  at  Kineserne  trængte 
ham  og  hans  Underanførere  ud  af  alle  deres  faste  Stillinger  i Lan- 
det, med  Undtagelse  af  et  stærkt  befæstet  Fort,  der  dominerede 
det  nuværende  Fusan  paa  Østkysten,  betalte  Korea  Tribut  saavel 
til  Kina  som  til  Japan  indtil  1823.  Daimio’en  (Lensfyrsten)  af 
Tsushima  modtog  Tributen  aarlig  paa  Shogunens  Vegne  og  var 
nominelt  Koreas  Herre.  Fra  1823  til  Revolutionen  i Japan  1868, 
da  Mikadoen  afsatte  den  sidste  Shogun,  nød  Korea  en  Slags  Uaf- 
hængighedstilstand, som  man  benyttede  til  at  myrde  alle  Kristne, 
forbyde  alle  fremmede,  ogsaa  Kinesere  og  Japanere,  Adgang  til 
Landet,  og  til  at  lukke  dette  hermetisk  af  for  Omverdenen.  Det 
første  Forsøg,  der  blev  gjort  paa  at  forstyrre  denne  idylliske  Til- 
stand, var,  da  Napoleon  den  3dje,  i Anledning  af  nogle  katolske 
Missionærers  Mord,  i 1866  sendte  til  Korea  en  Eskadre  af  tre 
franske  Krigsskibe,  som  imidlertid  maatte  vende  om  efter  en  Kamp 
med  nogle  koreanske  Forter,  der  ved  denne  Lejlighed  udviste  et 
Mod  og  en  Slagfærdighed,  som  ellers  er  Koreanerne  absolut  fremmed. 

Det  er  interessant  at  notere,  at  nuværende  Kommandør  Suen- 
son,  Direktør  for  det  Store  Nordiske  Telegraf-Selskab,  som  ung 
Løjtnant  om  Bord  i det  franske  Admiralskib  deltog  og  saaredes  i 
denne  Fægtning,  hvor  han  gjorde  sig  fortjent  til  Æreslegionens 
røde  Baand  og  Kors. 

Et  andet  lige  saa  uheldigt  Forsøg  paa  at  sætte  sig  i For- 
bindelse med  ,Eneboer-Riget<‘  blev  gjort  af  en  amerikansk  Afsen- 
ding,  som  om  Bord  paa  et  Krigsskib  besøgte  Chemulpo  i 1871, 
men  maatte  vende  om  uden  at  kunne  komme  i Land.  Regenten  i 

7* 


Digitized  by  L^ooQle 


100 


Japan  og  Korea 


Korea  (Tai-i-kun),  som  under  Kongens  Mindreaarighed  forestod 
Regeringen,  havde  allerede  i 1868,  da  Regeringsforandringen  i 
Japan  kundgjordes  ham  af  Daimio’en  af  Tsushima,  og  i 1869  samt 
atter  i 1871  nægtet  at  modtage  et  japansk  Gesandtskab,  beraa- 
bende  sig  paa,  at  han  intet  vilde  have  at  gøre  med  sin  østlige 
Nabo,  fordi  denne  stod  i Færd  med  at  følge  i Europæernes  Lede- 
baand  og  kopiere  disses  Kultur. 

For  at  klare  Situationen  lod  Kejseren  af  Japan  derefter  i 1873 
sin  Gesandt  i Peking  afæske  den  kinesiske  Regering  en  Erklæring 
om,  hvor  vidt  denne  betragtede  Korea  som  sin  Vasalstat  og  følge- 
lig var  ansvarlig  for  dets  Handlinger.  Svaret  herpaa  lød,  at 
ihvorvel  Kongen  af  Korea  fra  ældgammel  Tid  modtog  sin  Krone 
af  Kejseren  af  Kina,  saa  var  dog  Landets  egen  Regering  helt  an- 
svarlig fordets  indre  Administration,  og  Afgørelsen  af  Spørgsmaalet 
om  Krig  og  Fred  beroede  hos  de  koreanske  Autoriteter,  hvilket 
Japan  opfattede  som  en  Erklæring  fra  kinesisk  Side  om  Koreas 
politiske  Uafhængighed. 

Da  derefter  — i 1875  — en  japansk  Kanonbaad,  som  var  i 
Færd  med  at  opmaale  Kysten,  blev  beskudt  af  et  koreansk  Fort, 
for  Resten  med  den  Følge,  at  Kanonbaaden  besvarede  Ilden  og 
erobrede  Fortet,  saa  sendtes  samme  Aar  Grev  Inoye  med  to  Krigs- 
skibe og  fire  Transportskibe  med  Soldater  til  Chemulpo  for  at 
forlange  Oprejsning  af  den  koreanske  Regering.  Den  unge  Konge 
af  Korea,  som  imidlertid  var  bleven  myndig  og  havde  overtaget 
Regeringen,  lod  sig  under  Indflydelsen  af  sin  Dronning,  en  ener- 
gisk og  begavet  Kvinde,  formaa  til,  imod  Tai-i-kuns  Ønske,  at  af- 
slutte en  Traktat  med  Grev  Inoye,  — den  første  Traktat  afsluttet 
af  Korea  i vor  Tid. 

Den  første  Artikel  i denne  Traktat,  der  afsluttedes  paa  Kine- 
sisk og  paa  Engelsk,  begyndte:  „ Gorea  being  an  independent  state 
enjoys  the  same  sovereign  rights  as  does  Japan",  og  indeholder 
saaledes  en  Uafhængighedserklæring  fra  Koreas  Side  og  en  Aner- 
kendelse af  samme  fra  Japan,  som  fra  dette  Øjeblik  nægtede  paa 
noget  som  helst  Punkt,  formelt  eller  reelt,  at  anerkende  Kinas 
Overhøjhed. 

For  øvrigt  blev  ved  samme  Traktat  Fusan  anerkendt  som  japansk 
»Settlement"  og  Handelsplads  for  japanske  og  koreanske  Købmænd, 
ligesom  Japan  fik  Ret  til  at  udnævne  en  Konsul  dér  og  sikrede  sine 
Undersaatter  „ Ekstra-T erritorialitetsret “ (Ret  at  dømmes  efter  ja- 
panske Love)  i kriminelle  Sager  af  egne  Konsuler.  Denne  Ret  er  senere 


Digitized  by 


Google 


Japan  og  Korea 


101 


odvidet  til  at  gælde  bele  Korea,  medens  ingen  lignende  Ret,  da 
eller  senere,  er  blevet  indrømmet  Koreanerne  i Japan.  Den  første 
koreanske  Mission  besøgte  Japan  Aaret  efter,  1876,  og  blev  mod- 
taget i Audiens  af  Kejseren,  og  en  koreansk  Legation,  mærkelig 
nok  betalt  og  underholdt  af  den  japanske  Regering,  har  siden 
1886  været  etableret  i Tokio. 

Koreas  Historie  imellem  1876  og  1882  er  en  fortsat  Kamp, 
mer  eller  mindre  blodig,  mellem  de  politiske  Partier,  som  kæm- 
pede for  Magten  i Hovedstaden,  og  snart  det  ene,  snart  det  andet 
havde  den  dominerende  Indflydelse  hos  den  svage,  vaklende  Konge. 
Tre  Partier  — det  saakaldte  .nationale*  under  Ledelse  af  den  gamle 
Eks-Regent,  som  boldt  paa  Koreas  fuldstændige  Eksklusivitet;  det 
.kinesiske*,  som  lededes  af  Dronningen  og  støttedes  af  den  kine- 
siske Resident  Yflan,  en  energisk,  klog  og  modig  Mand;  samt  det 
.japanske*,  som  ganske  selvfølgelig  sporedes  til  den  japanske  Le- 
gation — havde  skiftevis  Overtaget.  Eks-Regenten  var  den  første 
til  at  gribe  til  voldsomme  Forholdsregler  og  sikrede  sig  ved  et 
coup  d'état  i 1882  Magten  for  en  stakket  Tid.  Den  japanske  Mi- 
nister Hanabusa  maatte  udholde  nogle  Dages  Belejring  i Lega- 
tionen, hvorefter  han  med  sin  Eskorte  samt  Legationens  Kvinder,- 
Børn  og  andre  Non-Kombattanter , slog  sig  igennem  Regentens 
koreanske  Soldaterskare  til  Chemulpo,  Seouls  Havnestad  ved  Jalu- 
F loden,  c.  3 Mil  fra  Hovedstaden,  hvor  Japanerne  blev  oplaget  af 
et  japansk  Krigsskib  og  ført  til  Nagasaki.  Gesandtens  Fordrivelse 
vakte  stort  Røre  i Japan,  og  det  truede  nogen  Tid  med  Krig  mod 
Korea;  den  blev  imidlertid  afvendt  af  Regeringen.  Hanabusa  send- 
tes tilbage  til  Korea  med  3 japanske  Krigsskibe  og  800  Mand 
Tropper.  Men  i Mellemtiden  havde  Dronningen  af  Korea  anmodet 
Kina  om  Hjælp,  og  Li  Hung  Chang,  der  dengang  var  Vicekonge 
af  Chihli  og  Kinas  Udenrigsminister,  skyndte  sig  med  at  sende 
Yflan  Forstærkning  af  Skibe  og  Soldater,  saa  at  Hanabusa  ved 
sin  Ankomst  til  Seoul  fandt  Kineserne  installerede  der  og  i Besid- 
delse af  alle  vigtigere  strategiske  Punkter.  Han  greb  imidlertid 
resolut  Tyren  ved  Hornene  og  præsenterede  den  koreanske  Rege- 
ring et  Ultimatum,  som  bragte  saavel  Koreanerne  som  Kineserne 
til  Fornuft.  Ved  en  List  lokkede  Yflan  Eks-Regenten,  Japanernes 
bitreste  Modstander  og  den  største  Fare  for  Fredens  Bevarelse, 
om  Bord  i et  kinesisk  Krigsskib  ved  Chemulpo,  hvorfra  han  førtes 
til  Tientsin  og  holdtes  i Fangenskab  af  Li  Hung  Chang  indtil  sin 
Død.  — Dronningen  af  Korea  og  hendes  Parti,  som,  skønt  fjendtlig- 


Digitized  by  LjOOQle 


102 


Japan  og  Korea 


sindede  imod  Japan,  ikke  vovede  at  lade  det  komme  til  aabent 
Brud,  fralagde  sig  Ansvaret  for  Eks-Regentens  Handlinger  og  af- 
sluttede en  ny  Traktat  med  Japan,  hvorefter  en  Del  af  de  ledende 
Mænd  i Korea  besøgte  Tokio  for  at  sætte  sig  ind  i japanske  For- 
hold og  forberede  * Koreas  Indtræden  i Nationernes  Række  under 
Japans  Ægide". 

Det  næste  Aar  1883  saa'  England,  Amerika  og  Frankrig  af- 
slutte Handels-  og  Venskabs-Traktater  med  Korea,  følgende  ganske 
de  samme  Linier,  som  Japan  havde  valgt.  1884  fulgte  Rusland  efter, 
og  de  fleste  europæiske  Nationer,  sidst  Danmark,  har  nu  Traktat- 
forbindelse med  Landet,  hvis  Konge  for  nogle  Aar  siden  udnævnte 
sig  selv  til  Kejser  — en  for  Resten  ganske  unødvendig  Illustration 
af  det  opera-comique-Postyr,  som  under  Benævnelsen  „ Paladset" 
og  „Hoffet"  drives  i nogle  faldefærdige  Træbarakker  i Seoul. 

Under  Frankrigs  Overfald  paa  Kina  i 1884  benyttede  den  ja- 
panske Gesandt  i Seoul,  Takezoye,  Lejligheden  til  at  fortrænge 
Kineserne  og  faa  den  svage  Konge  fuldstændig  under  sin  Ind- 
flydelse. Hans  koreanske  og  japanske  Hjælpere  organiserede  et 
frisk  coup  d’état  i Seoul  imod  Kineserne,  hvorpaa  Yuan  resolut 
angreb  den  japanske  Legation  og  for  anden  Gang  tvang  dennes 
Indvaanere  til  at  flygte  fra  Seoul  til  Kysten.  Heller  ikke  denne 
Gang  ønskede  den  japanske  Regering  at  lade  det  komme  til  Krig. 
Grev  Inoye  blev  atter  sendt  til  Korea  med  en  betydelig  Styrke, 
og  en  ny  Traktat  blev  sluttet  i Seoul,  der  paa  alle  Punkter  gjorde 
Indrømmelser  til  Japans  Fordringer.  Herefter  og  indtil  1894,  gik 
Tingene  deres  skæve  Gang  i Seoul  uden  andre  nævneværdige  Be- 
givenheder, end  at  Li-Hung-Chang  i 1886  sendte  Tyskeren  vonMOllen- 
dorff  til  Korea  som  „udenlandsk  Raadgiver"  hos  Kongen,  en  Stil- 
ling, som  M.,  der  manglede  de  nødvendige  Betingelser  for  at  svømme 
i de  oprørte  koreanske  Vande,  hurtig  maatte  opgive,  og  at  Rus- 
land i 1888  afsluttede  en  ny  kommerciel  Konvention  med  Korea, 
som  aabnede  Koreas  Landgrænser  for  russisk  Handel  imod  en  be- 
tydelig lavere  Told  end  over  Søgrænsen,  hvor  Tolden  blev  vare- 
taget af  „The  Maritime  Customs",  som  i Kina,  og  under  Ledelse 
af  europæiske  Told-Embedsmænd,  i Spidsen  for  hvilke  først  stod 
v.  M6llendorff  og  senere  en  Englænder  Mc  Leavy-Brown,  tidligere 
i det  kinesiske  Toldvæsens  Tjeneste,  der  endnu  beklæder  Stillingen 
som  koreansk  „General-Told-Inspektør". 

Ogsaa  her  er  det  interessant  at  bemærke,  at  en  Dansk,  F. 
Oiesen,  i en  Aarrække  beklædte  Posten  som  Told-Direktør  i Koreas 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan  og  Korea 


103 


nordlige  Traktathavn  Gensan  under  Mc  Leavy  - Browns  Admini- 
stration, og  at  et  submarint  Telegraf-Kabel,  som  blev  nedlagt  i 
1883  mellem  Fasan  og  Nagasaki,  ejedes  af  det  Store  Nordiske 
Telegraf-Selskab  — saa  at  ogsaa  vi  Danske,  om  end  paa  en  be- 
skeden Maade,  har  taget  Del  i de  politiske  og  kommercielle  Ud- 
viklinger i det  fjerneste  Østen. 

Stridighederne  mellem  Kina  og  Japan  om  Overtaget  i Korea 
kulminerede  med  Krigen  i 1894,  der  beviste  Japans  enorme  mili- 
tære Overmagt  over  den  kinesiske  Kolos  og  førte  til  Besættelsen 
af  Seool  af  japanske  Tropper,  til  Freden  i Shimonosaki,  Afstaael- 
sen  af  Liaotung- Halvøen  til  Japan,  og  Ruslands,  Frankrigs  og 
Tysklands  Indskriden  med  en  Protest  herimod,  „for  at  ikke  Kinas 
Integritet  skulde  lide  Skaar*  og  for  at  ikke  den  politiske  Ligevægt 
i Østasien  skulde  forrykkes. 

Japan  maatte  bøje  sig  for  Overmagten  og  opgive  sine  dyrt 
erhvervede  Erobringer,  med  Undtagelse  af  Formosa.  Forgæves 
holdt  de  japanske  Statsraænd  paa,  at  Kina  i alt  Fald  skulde  for- 
pligtes til  ikke  i Fremtiden  at  afstaa  Mantschuriet  eller  nogen 
Del  deraf  til  en  anden  fremmed  Magt.  Rusland,  sekunderet  af 
Frankrig,  modsatte  sig  et  saadant  Arrangement  som  rettet  imod 
sig  og  fralagde  sig  samtidig  enhver  Bagtanke  om  egenkærlig  at 
rille  profitere  paa  Kinas  og  Japans  Bekostning.  De  senere  Aars 
Begivenheder  har  vist,  hvad  dette  Løfte  betød. 

Aaret  efter  Krigen  begik  Japan,  som  dengang  var  over- 
mægtig med  sin  Indflydelse  i Korea,  et  fatalt  Misgreb  ved  at  ud- 
nævne General  Miura,  en  Soldat,  fuldstændig  uden  diplomatiske  og 
politiske  Evner,  til  sin  Gesandt  i Seoul.  I Stedet  for,  hvad  der 
vilde  have  været  den  letteste  Sag  af  Verden,  at  influere  Kongen 
ved  milde  Midler  og  vinde  ham  tilbage  til  japansk  Side,  planlagde 
Generalen  et  nyt  coup  d'état  i Februar  1896,  med  det  Formaal  at 
bemægtige  sig  Kongen,  Dronningen  og  Kronprinsen  og  derigennem 
hele  Magten  i Landet  Planen  mislykkedes.  Dronningen  blev 
barbarisk  myrdet  og  hendes  Legeme  overhældt  med  Petroleum  og 
brændt  af  de  sammensvorne  Koreanere  og  japanske  „Soshis*  (Stu- 
denter), medens  Kongen  og  Kronprinsen  undslap  til  den  russiske 
Legation,  hvor  de  øjeblikkelig  blev  taget  under  den  russiske  Ge- 
sandts Mr.  Waebers  Beskyttelse.  Japans  Chance  var  uigenkaldelig 
tabt.  Livet  var  halvt  skræmmet  af  Kongen,  Russerne  greb  Lejlig- 
heden ved  Haanden  og  deres  Stjerne  begyndte  at  stige.  Mr.  Waeber 
og  hans  Efterfølger  Mr.  Pavloff  — Protegé  og  Elev  af  den  kloge 


Digitized  by  L^ooQle 


101 


Japan  og  Korea 


Grev  Cassini,  nu  russisk  Gesandt  i Washington  — forstod  at  be- 
nytte Lejligheden,  og  russisk  Indflydelse  og  russisk  Indblanden  i 
koreanske  Spørgstnaal  har  siden  da  udviklet  sig  med  rivende  Ha- 
stighed, støttet  selvfølgelig  af  Russernes  Stilling  i Mantschuriet,  saa 
at  Japan  nu  befinder  sig  Ansigt  til  Ansigt  med  en  langt  farligere 
og  langt  klogere  Medbejler  i Eorea  end  den  tidligere  i og  for  sig 
harmløse  Kineser. 

Der  er  siden  18%  afsluttet  tre  Konventioner  mellem  Rusland 
og  Japan  vedrørende  Korea,  nemlig: 

1)  Waeber-Komura-Memorandum,  underskrevet  i Seoul  18%, 
som  bemyndiger  Japan  til  al  holde  Tropper  i Korea  for  at  be- 
skytte Fusan-Seoul  Telegraf-Linien,  der  er  japansk  Ejendom,  samt 
Legationen  i Seoul. 

I dette  Øjemed  ligger  400  japanske  Soldater  garnisoneret  i 
Hovedstaden. 

2)  Jamagata-Lobanow-Traktaten,  afsluttet  i Petersborg  samme 
Aar,  og  som  bekræfter  Waeber-Overenskomsten,  samt 

3)  Nissi-Rosen-Konventionen , afsluttet  i Tokio  den  25de  April 
1898,  og  saaledes  lydende: 

I Les  Gouvemements  Impériaux  du  Japon  et  de  Russie  recon- 
naissent  déflnitivement  la  souveraineté  et  l’entiére  indépendence 
de  la  Corée  et  s’engagent  mutuellement  å s’abstenir  de  toute 
ingérence  directe  dans  les  affaires  intérieures  de  ce  pays. 

III  Désirant  écarter  toute  cause  possible  de  ni  alen  tendu  dans 
l'avenir  les  Gouvemements  Impériaux  du  Japon  et  de  Russie 
s’engagent  mutuellemenl  dans  le  cas  ou  la  Corée  aurait  récours 
å l’assistance,  soit  du  Japon,  soit  de  la  Russie,  de  ne 
prendre  aucune  mesure  quant  å la  nomination  d’instructeurs 
militaires  et  de  conseillers  financiers,  sans  étre  arrivés  préable- 
ment  å un  accord  mutuel  å ce  sujet. 

II  Vu  le  large  développement  qu’ont  pris  les  enterprises  comraer- 
ciales  et  industrielles  du  Japon  au  Corée  ainsi  que  le  nombre 
considerable  de  sujets  japonais  residant  dans  ce  pays  le  Gou- 
vemement  Imperial  Russe  n’entravera  point  le  developpement 
de  relations  commerciales  et  industrielles  entre  le  Japon  et  la 
Corée. 

Efter  Afslutningen  af  denne  sidste  Konvention,  der  danner 
Grundlaget  for  de  to  Landes  Relationer  med  Hensyn  til  Korea, 
og  hvorved  Rusland  i klare  Ord  anerkender  dette  Lands  Uaf- 
hængighed og  paatager  sig  at  afholde  sig  fra  enhver  Indblanding 


Digitized  by 


Google 


Japan  og  Korea 


105 


i dets  indre  Forhold  samt  i lige  saa  klare  Ord  anerkender  Japans 
kommercielle  og  industrielle  Interesser,  som  den  kejserlige  Regering 
paatager  sig  ikke  at  lægge  Hindringer  i Vejen  for,  har  Japan  for- 
doblet sine  Anstrengelser  for  at  sikre  sig  kommerciel  og  industriel 
Supremati.  Og  det  har  hertil  benyttet  sig  af  den  samme  „Bank- 
og  Jernbane-Politik*,  som  Rusland  med  saa  stort  Held  har  anlagt 
i Mantschuriet  Finansielt  har  Japan  skaffet  sig  Kontrol  over  det 
koreanske  Pengemarked  ved  at  etablere  „Ichi  Ginko*  (Første!  Bank) 
i Seoul,  som  man  allerede  har  betroet  Regeringens  Oppebørsler  og 
Pengetransaktioner  samt  tilstaaet  Seddel-Privilegium.  En  japansk 
Jernbane  fra  Seoul  til  Chemulpo  er  i fuld  Gang,  og  en  anden  fra 
Seoul  til  Fusan,  tværs  over  Halvøen  fra  Vest  til  Øst,  er  under 
Bygning  og  ventes  fiildført  i Aar.  Hele  „Ginseng  Avlen*  (en  kost- 
bar Rodfrugt  til  medicinsk  Brug)  er  i Japanernes  Hænder.  Det 
samme  gælder  om  Ris-Høsten.  I Chemulpo,  Fusan,  Gensan  og 
Mokpho  paa  Vest-  og  Østkysten  findes  store  japanske  „Settle- 
ments*. Kulminerne  i Peng-yang-Distriktet  (de  rigeste  i Korea)  til- 
hører dem.  Af  1,241,434  Tons  Skibsdrægtighed,  som  anmeldtes  i 
koreanske  Havne  i 1902,  var  939,316  japanske,  medens  Koreanerne 
bidrog  med  178,069  Tons  og  Russerne  101,516  Tons.  Japans  Indførsel 
fra  Korea  i 1902  androg  ikke  mindre  end  henved  8 Millioner  Jen 
og  Udførselen  101/*  Million  (en  Jen  = 1,60  Kroner). 

Japans  Fremtidsdrøm  er  at  blive  det  (jeme  Østens  industrielle 
og  kommercielle  Emporium,  og  til  den  Ende  har  det  i de  sidst 
forløbne  30  Aar  udviklet  sig  til  et  stort  og  mægtigt  Industriland, 
der  allerede  nu  kappes  med  Europa  og  Amerika  om  Erobringen 
af  det  østasiatiske  Marked.  Japan  ejer  i sin  Beliggenhed,  tæt  ved 
Kina  og  Korea,  i sine  højt  udviklede  Kommunikations-  og  Trans- 
portmidler, sit  rigelige  Raamateriale,  sine  billige  Kul  og  sin  billige 
Arbejdskraft,  Hovedbetingelserne  for  at  kunne  realisere  dette  sit 
Formaal,  men  det  er  selvfølgelig  hertil  uundværligt,  at  dette  Mar- 
ked holdes  aabent  og  at  ingen  uoverstigelige  Hindringer  lægges 
japansk  Handel  og  Industri  i Vejen.  Hertil  behøver  Japan  kun, 
at  den  nuværende  politiske  status  qvo  bevares.  Alt  hvad  der  for- 
langes er,  at  Kinas  og  Koreas  Integritet  opretholdes,  og  at  „den 
aabne  Dørs  Politik*  slaas  fast  begge  Steder.  Erfaringen  har  vist, 
at  paa  lige  Vilkaar  er  den  japanske  Industri  fuldkommen  vel  i 
Stand  til  at  klare  sig.  I Kina  har  japanske  Bomuldsvarer,  japanske 
Svovlstikker  og  de  hundrede  og  en  smaa  Nødvendighedsartikler, 
•om  Kineseren  indfører  i Millionvis  til  sit  daglige  Brug,  allerede 


Digitized  by  L^ooQle 


106 


Japan  og  Korea 


fortrængt  engelske  og  amerikanske  Artikler,  og  i Korea  er  saa  at 
sige  hele  den  udenlandske  Handel  i Hænderne  paa  de  driftige 
Japanere.  Hertil  kommer,  at  Korea  danner  et  udmærket  Afløb 
for  Japans  overflødige  og  stadig  tiltagende  Befolkning,  baade  paa 
Grund  af  sin  Nærhed,  sit  sunde,  tempererede  Klima,  der  byder 
den  japanske  Udvandrer  omtrent  de  samme  klimatiske  Forhold 
som  i hans  eget  Land,  og  de  store  Landstrækninger,  der  ligger 
unyttede  og  uopdyrkede  hen,  kun  ventende  paa  lidt  Kapital  og 
lidt  Arbejde  for  at  kunne  ernære  den  tredobbelte  Befolkning  af, 
hvad  der  nu  findes.  Japans  Indbyggerantal  er  fra  1872—1902 
steget  fra  33  til  46  Millioner  og  stiger  i de  senere  Aar  aldeles 
regelmæssigt  med  en  halv  Million  om  Aaret,  saa  det  er  let  at 
forudse,  at  den  Tid  ikke  er  fjern,  da  der  ikke  længer  vil  være 
Plads  i Landet  til  Befolkningens  Overtal. 

Endelig  kommer  hertil  den  Omstændighed,  at  efterhaanden 
som  Japan  i de  sidste  tre  Decennier  er  blevet  forvandlet  fra  et 
agerdyrkende  til  et  industridrivende  Land,  er  dets  egen  Produktion 
af  Næringsstoffer  ikke  længer  tilstrækkelig  til  at  føde  den  stigende 
Befolkning,  og  Korea  er  mer  og  mer  bleven  den  Mark,  hvorfra 
Japan  henter  sin  Ris,  sit  Kom  og  sine  Grøntsager,  medens  det  i 
de  senere  Aar  stærkt  udviklede  Fiskeri  paa  Koreas  Kyster,  der 
ogsaa  drives  af  Japanere,  forsyner  for  en  stor  Del  Moderlandet 
med  Fisk,  den  fattigere  Befolknings  Hovedfødemiddel. 

Japan  er  altsaa  ved  en  Kæde  af  historiske,  politiske  og  øko- 
nomiske Interesser  nøje  knyttet  til  Korea.  Tre  Gange  har  Japan 
med  væbnet  Haand  erobret  Halvøen  og  vædet  dennes  Jord  med  ja- 
pansk Blod.  Gennem  et  mangeaarigt  energisk  og  ihærdigt  Ar- 
bejde har  Japanerne  erhvervet  sig  finansiel  og  kommerciel  Kontrol 
over  Korea,  og  deres  overvejende  Indflydelse  paa  disse  Felter  er 
traktatmæssigt  anerkendt  saavel  i Nissi-Rosen-Traktaten,  som  i 
den  i Fjor  afsluttede  engelsk -japanske  Alliance -Overenskomst. 
Japan  paa  sin  Side  har  ikke  vist  noget  Tegn  til  at  ville  krænke 
Koreas  politiske  Uafhængighed,  men  dets  Politik  har  ganske  nød- 
vendigt sammenfattet  sig  i enten  et  uafhængigt  eller  et  ja- 
pansk Korea.  Helst  dette  første,  men  i Nødstilfælde  det  sidste, 
fremfor  at  Halvøen  skulde  falde  i Hænderne  paa  en  anden  Stor- 
magt, hvorved  ikke  alene  hele  den  Bygning,  som  Japan  med  saa 
stor  Bekostning  af  Liv,  Arbejde  og  Penge  har  opført,  skulde  styrte 
sammen,  men  selve  Japans  egen  fremtidige  Eksistens  trues.  Stra- 
tegisk vilde  en  fjendtlig  maritim  Magt,  som  besad  den  sydlige  Del 


Digitized  by  LjOOQle 


Japan  og  Korea 


107 


af  Korea,  hvor  Øen  Kajido  lige  over  for  Mosampho  dominerer 
Korea-Strædet,  herfra  kunne  beherske  Japans  Kyster,  og  dér  skabe 
et  Østens  Gibraltar.  Politisk  vilde  Japans  Rolle  i Østen  være  ud- 
spillet i samme  Øjeblik,  det  maatte  vige  i Korea,  historisk  vilde 
det  japanske  Folk  være  vanæret  i sine  egne  og  Udlandets  Øjne, 
og  økonomisk  vilde  Koreas  Aflukning  af  en  toldbeskyttende  Magt 
betyde  om  ikke  Ruin,  saa  i alt  Fald  et  Slag  og  et  Tab  for  den 
japanske  Handel  og  Industri,  som  denne  næppe  vilde  kunne  bære. 

I et  Land,  hvor,  som  i Japan,  „ Patriotisme  * er  Folkets 
Religion,  hvor  man  ved  slore  nationale  Anstrængelser  og  Ofre, 
enestaaende  i Historiens  Annaler,  i en  enkelt  Menneskealder  fra 
et  Intel  har  skabt  en  mægtig,  fuldt  ud  kampdygtig  Flaade  og  en 
Hær  paa  benved  en  halv  Million  til  Forsvar  af  de  udstrakte  Ky- 
ster, finder  man  sig  ikke  uden  en  Kamp  til  Døden  i at  trues  paa 
Livet,  og  det  er  næppe  overdrevet,  naar  en  japansk  Statsmand 
har  udtalt,  at  før  Japan  indvilligede  i en  national  Beskæmmelse 
som  den,  det  vilde  være,  om  Korea  faldt  under  fremmed  Herre- 
dømme, før  maatte  Flaaden  og  Hæren  ofres  til  sidste  Skib  og  til 
sidste  Mand,  og  saa,  naar  dette  var  sket,  stod  der  endda  bag  dem 
46  Millioner  Mænd,  Kvinder  og  Børn  rede  til  at  give  Livet  for 
den  samme  Sag. 

J.  Hsnningsen 


Digitized  by  L^ooQle 


VOR  NEUTRALISERING 


anmarks  Neutralisering  — lige  siden  64  har  dette  jo 
været  den  Luftspejling,  der  altid  lyste  og  lokkede  i 
Horisonten  som  et  Forjættelsens  Land,  hver  Gang 
der  trak  mørke  truende  Skyer  sammen  om  os  paa 
Europas  Himmel,  — været  den  Nødhavn,  som  flere 
og  flere  saa’  hen  til  med  større  og  større  Længsel, 
angste  for  den  stormomtumlede  Uvished  ude  paa  det  aabne  Hav. 
Mange  af  os  — og  ikke  blot  Sabelraslere  — har  det  vel  nok 
snæret  lidt  om  Hjærtet  ved  Tanken  paa,  at  det  Rige,  der  dog 
en  Gang  var  Østersøens  Stormagt,  skulde  ende  i en  saadan  Art 
, Alderdomstrøst”,  paa  Europas  Naade,  — at  vort  Land,  for  at 
kunne  være  i Fred  for  at  efterstræbes  og  for  Mistanke  om  selv 
at  efterstræbe,  frivillig  skulde  vælge  at  ligesom  afmande  sig,  gøre 
sig  til  Neutrum.  Men  den  bitre  Smag  ved  »Neutralitets “ordet 
har  dog  snart  fortaget  sig,  naar  man  tyggede  lidt  paa  Sagen 
og  naaede  ind  til  den  bitre  Pilles  søde  Kærne:  — Danmark  ind- 
skrevet i Historien  som  Foregangsmand  i Europas  Afbrutalisering 
og  samtidig,  betrygget  udadtil  og  befriet  for  Militærbyrdeme,  blom- 
strende op  for  samme  Europas  Øjne  til  et  lille  Mønsterland  for 
Demokrati  og  Kultur,  for  Smør  og  Kvæg  og  Bøger  og  Porcellæn. 
Det  er  jo  ikke  bare  Frederik  Bajer  og  hans  Fredsmenighed,  der  holdt 
af  at  mætte  Øjnene  med  Neutraliseringens  Fatamorgana,  — det  gjorde 
hver  Studentersamfundsmand,  der  sværmede  for  Folkeoplysning 
og  »Frem “s  Kulturmission,  hver  Rigsdagsbonde,  der  vilde  konver- 
tere Krigsbudgetterne  i Bidrag  til  Landboforeninger  og  Husmands- 
skoler; og  selvom  de  skiftende  Udenrigsministre  Gang  paa  Gang 


Digitized  by  L^ooQle 


Vor  Neutralisering 


109 


har  maattet  spise  Fredspræsidentens  højtidelige  Interpellationer  paa 
Unge  af  med  temlig  luftige  Talemaader,  har  jo  som  bekendt  ogsaa 
Tort  Diplomati  allerede  lige  fra  Fredsforhandlingerne  i Wien  atter 
og  atter  adtrykt  for  Udlandet  Danmarks  Ønske  om  Neutralitet  og 
følt  dg  for  om  der  var  Udsigt  til  at  faa  en  saadan  garanteret. 
Fraset  enkelte  Fusentaster  er  der  sikkert  — trods  alt,  hvad  „For- 
svarsnihilisteme * i deres  Agitations  Interesse  har  villet  bilde  Folk 
ind  — ingen  dansk  Mand,  som  ikke  gærne  lod  alle  Tanker  om 
w Aktion*  og  »Revanche*  fare,  hvis  Danmark  kunde  erhverve  et 
behørigt  Patent  paa  Ukrænkelighed  en  Gang  for  alle. 

Siden  Systemskiftet  og  især  i det  sidste  halve  Aar,  er  af 
mange  Grunde  Neutralitetstanken  bleven  mere  paatrængende  og 
mere  tiltrængt  end  nogensinde  før.  Neutraliseringen  var  jo  efter- 
haanden  ligefrem  bleven  et  Led  i Venstres  Program,  og  da  Partiet 
kom  til  Magten  og  Forsvarssagen  for  Alvor  maatte  tages  op,  paa 
Partiets  Ansvar,  saa  følte  man  det  baade  som  sin  Pligt  overfor 
alle  sine  tidligere  Rigsdagsresolutioner  og  som  sin  Interesse  til  Ord- 
ning af  Militærvæsenet  at  faa  Tanken  til  Gavns  taget  op  til  Virke- 
liggørelse. Deuntzer  har  da  ogsaa  officielt  givet  sit  Tilsagn  om 
at  arbejde  hen  paa  Danmarks  Neutralisering,  og  alle  Antimilita- 
rister  længes  nu  blot  efter  at  faa  dette  Trumf  Es  spillet  ud  mod 
Forsvarsvennerne.  Men  ogsaa  fra  Højres  Side  er  der  begyndt 
at  agiteres  for,  at  man  nu  fra  Ord  skulde  gaa  til  Handling  og 
gøre  et  alvorligt  Forsøg.  Udefra  maner  for  Tiden  de  østasiatiske 
Uroligheder  meget  indtrængende  til  at  tænke  over  Danmarks  Ud- 
sigter under  en  engelsk-russisk  Krig.  Og  Udlandets  Fredsvenner, 
der  allerede  tidligere  paa  deres  Kongresser  gentagne  Gange  har 
krævet  de  nordiske  Rigers  Neutralisering,  forespejler  ivrigere  end 
nogensinde  Værdien  for  alle  Parter  af  vort  Fædrelands  Neutrali- 
sering — Russeren  Mårtens  i den  meget  omtalte  Artikel  i „Revue 
des  deux  Mondes*  vel  mest  af  Hensyn  til  de  russiske  Interesser, 
,1‘Européen*  og  Andre  i Fredsagens  Interesse. 

Under  disse  Omstændigheder  turde  der  dog  vistnok  være  Grund 
til,  inden  Rusen  løber  altfor  meget  af  med  os,  at  lade  den  jævne, 
nøgterne  Menneskeforstand  tale  et  Ord  med,  — inden  vi  forstrækker 
os  for  at  omfatte  den  frelsende  Aabenbaring,  at  søge  Klarhed  paa, 
om  det  virkelig  er  Juno  og  ikke  blot  en  Sky,  vi  vil  favne.  Saa- 
danne  hjemmebagte  Lægmandsbetragtninger,  til  Overvejelse  for  de 
Sagkyndige,  skal  her  i al  Beskedenhed  fremføres. 

Hvad  kan  Danmark  opnaa  i Retning  af  Neutralitet?  Og  hvilke 


Digitized  by  LjOOQle 


110 


Vor  Neutralisering 


Fordele  og  hvilken  Skade  kan  Landet  høste  af,  hvad  det  i saa 
Henseende  kan  opnaa? 

Til  en  Begyndelse  maa  man  nu  indprænte  sig,  hvad  over 
Hovedet  Neutralitet  betyder.  Neutralitet  er  en  Retstilstand,  i 
hvilken  en  fredelig  Stat  afholder  sig  fra  Indblanding  i en  Krig 
mellem  to  andreStater  og,  saavidt  muligt,  holdes  uberørt  af  Krigs- 
operationerne  imellem  dem.  At  en  Stat  erklærer  sig  og  anerkendes 
for  og  garanteres  til  alle  Sider  som  neutral,  enten  en  Gang  for  alle 
eller  i et  enkelt  Tilfælde,  betyder  saaledes  aldrig  andet  end  at  den 
holdes  udenfor  og  holder  sig  udenfor  Deltagelse  i en  Krig  mellem 
to  andre  Magter.  Men  Neutraliteten  udelukker  ikke  — som  man 
ved  en  Begrebsforveksling  somme  Tider  gaar  ud  fra  — , at  der 
kan  blive  paaført  Staten  Krig  af  en  anden  Magt,  der  anser  sig  for 
krænket  i sine  Rettigheder.  Det  følger  af  Sagens  Natur,  at  den 
neutrale  Stat  ikke  ustraffet  kan  gøre  Indgreb  i Andres  Ret  Naar 
en  anden  Stat  anser  sig  for  at  være  krænket  i sine  Rettigheder  af 
den  neutraliserede  Stat,  vil  den  begynde  med  at  gøre  dem  gæl- 
dende gennem  diplomatiske  Forhandlinger.  Fører  de  ikke  til  noget, 
kan  den,  hvis  den  vil,  anmode  andre  Magter  om  at  anvende  deres 
bona  officia  for  at  hjælpe  den  til  dens  Ret,  men  den  er  ikke  for- 
pligtet til  at  benytte  denne  Vej,  og  den  kan  jo  desuden  vise  sig  ikke 
at  føre  til  noget.  Der  er  da  kun  én  Udvej  tilbage:  at  benytte 
Magtmidler.  En  anden  Sag  var  det,  hvis  det  var  bestemt,  at  Strids- 
spørgsmaal  skulde  underkastes  en  Voldgift,  som  de  stridende  Parter 
var  forpligtede  til  at  bøje  sig  for.  Men  en  saadan  Pligt  eksisterer 
som  bekendt  rent  undtagelsesvis,  og  ingen  Stat,  navnlig  ingen  Stor- 
magt vil  eller  kan  gøre  et  Spørgsmaal,  der  angaar  Statens  nationale 
Ære  eller  dens  vitale  Interesser  — og  hvad  kan  ikke  falde  ind  her- 
under? — til  Genstand  for  fremmed  Voldgift.  Neutralitet  angaar 
altsaa  altid  kun  Forholdet  til  andre  Magters  indbyrdes  Krige,  og 
indeholder  ingen  Ret  og  næppe  altid  nogen  Pligt  for  en  Stat  til 
at  bevare  en  ubetinget 'Fredstilstand. 

At  Danmark  nu  kan  — og  vel  som  Regel  ogsaa  altid  bør  — , 
saasnart  en  Krig  mellem  to  andre  Magter  udbryder  eller  det  trækker 
sammen  til  en  Krig,  erklære  sig  neutral,  — som  vi  har  gjort  det 
ved  Krimkrigen  1853,  under  den  fransk-tyske  Krig  og  i senere 
Krige  — , det  er  en  Sag,  som  man  let  kan  blive  enig  om.  Strængt 
taget  er  vel  en  udtrykkelig  Erklæring  unødvendig,  forsaavidt  som 
en  Stats  Neutralitet  er  en  Selvfølgelighed,  saalænge  ikke  enten 
Krigserklæringer  eller  faktiske  Krigsforhold  har  hensat  det  i Krigs- 


Digitized  by  L^ooQle 


Vor  Neutralisering 


111 


tilstand.  Men  hensigtsmæssigt  er  det  naturligvis,  især  for  en  lille 
Stat,  straks  udtrykkelig  at  forsikre  de  krigsførende  Magter  og  andre 
om  sin  Vitøe  til  at  bevare  sig  neutral  Og  desuden  indeholder 
Neutralitetserklæringen  — og  det  er  dens  egentlige  Betydning  — 
en  Tilkendegivelse  af,  hvilke  Pligter  Staten  paatager  sig  i Kraft  af 
sin  Neutralitet,  samt  hvilke  Regler  den  i det  hele  agter  at  følge  med 
Hensyn  til  Neutralitetens  Iagttagelse  og  Haandhævelse.  Det  er  jo 
nemlig  paa  mange  Punkter  kun  i meget  vage  og  skiftende  Kon- 
turer, at  der  har  dannet  sig  et  almindeligt  Neutralitetsbegreb,  og 
dette  kan  ikke  være  anderledes.  Om  en  neutral  Stat  kan  tillade  de 
krigsførendes  Skibe  at  ligge  i sine  Havne,  forsyne  sig  med  Kul  og 
Levnedsmidler,  om  den  kan  lodse  og  bugsere  dem,  om  Staten  kan 
tillade  sine  Undersaatter  at  sælge  de  krigsførende  Magter  Vaaben 
eller  frivillig  at  gaa  i deres  Krigstjeneste,  om  den  kan  bevilge  dem 
Laan  osv.  — det  er  altsammen  Spørgsmaal,  hvorom  der  har  været 
og  er  delte  Meninger,  og  til  forskellige  Tider  og  under  forskellige 
Forhold  maa  de  nødvendigvis  besvares  forskellig.  En  Neutralitets- 
erklæring begynder  da  med  at  forsikre  alle  Parter  om,  at  H.  Maj.s 
Regering  for  det  beklagelsesværdige  Tilfælde,  at  der  skulde  udbryde 
Fjendtligheder  mellem  to  Magter,  der  begge  er  H.  Majestæts  Venner, 
nærer  det  oprigtige  Ønske  at  bevare  den  gode  Forstaaelse  og  det 
varme  Venskabsforhold  til  begge  Parter  uforandret,  men  gaar  der- 
efter over  til  forretningsmæssig  at  fastsætte,  Punkt  for  Punkt,  hvilke 
Forpligtelser  og  Fordele,  som  den  Neutralitet,  man  agter  at  ind- 
tage, formenes  at  ville  medføre  for  Hans  Majestæts  Regering.  Og 
nu  bliver  det  Spørgsmaalet,  om  de  fremmede  Regeringer  kan  akcep- 
tere  disse  Neutralitetsregler  og  derfor  besvare  Erklæringen  med  en 
Anerkendelse.  Hvad  der  f.  Eks.  under  Krimkrigen  anerkendtes  for 
tilfredsstillende,  vilde  sikkert  nutildags  ikke  blive  betragtet  paa 
samme  Maade.  Vor  Bestemmelse  dengang  om  at  holde  vore  Havne 
aabne  for  de  krigsførende  Magters  Skibe  som  for  alle  andre  maatte 
faktisk  blive  til  mere  Glæde  for  England  og  Frankrig  end  for  Rusland, 
hvis  Flaade  ikke  kunde  løbe  ud,  og  Rusland  beklagede  sig  ogsaa 
over  Bestemmelsens  Partiskhed,  — men  fandt  sig  dog  i den.  Under 
den  fransk-tyske  Krig  erklærede  England  derimod,  at  de  krigsførende 
Magters  Skibe  kun  kunde  ligge  24  Timer  i en  engelsk  Havn  og  kun 
indtage  saa  meget  Kul,  som  der  behøves  til  at  føre  dem  tilbage  til 
nærmeste  egen  Havn.  O.  s.  fr.  Først  efter  en  Prøvelse  af  og  eventuelt 
en  Forhandling  om  de  enkelte  Bestemmelser  i Neutralitetserklæringen 
Uiver  derfor  Neutraliteten  anerkendt  af  de  krigsførende  Stater. 


Digitized  by  LjOOQle 


112 


Vor  Neutralisering 


Nogen  overmaade  kraftig  Betryggelse  frembyder  nu  en  saadan 
anerkendt  Neutralitetserklæring,  som  Historien  viser  det,  egentlig 
ikke.  For  det  første  kan  naturligvis  den  ene  af  de  krigsførende 
altid  med  eller  uden  Ret  paastaa,  at  den  neutrale  Stat  ikke  har 
opfyldt  sine  Neutralitetspligter.  Hvis  en  Stormagt  har  Brug  for  at 
krænke  en  lille  Stats  Neutralitet,  skal  det  være  en  smal  Sag  — 
saaledes  som  Bismarck  skal  have  sagt  det  i 1870  med  Hensyn 
paa  Belgiens  Neutralitet  — „at  opfinde  nogle  Differencer,  som 
ganske  naturligt  kan  udvikle  sig  til  et  Fredsbrud”.  Men  dernæst 
hævdes  det  — og  til  en  vis  Grad  med  Rette  — af  Stormagterne, 
at  de  ikke  kan  respektere  en  Neutralitet,  som  den  neutrale  Slat  er 
helt  ude  af  Stand  til  at  haandhæve  overfor  Brud.  Har  den  f.  Eks. 
ikke  med  sin  Militærmagt  kunnet  hindre  en  Troppeafdeling  af  en 
af  de  krigsførende  Hære  i at  passere  gennem  dets  Territorium,  maa 
den  anden  Magt  kunne  erklære,  at  det  lille  Land  har  overtraadt 
sine  Neutralitetspligter,  og  behandle  det  derefter.  Ja,  hvis  det  paa 
Forhaand  kan  mistænkes,  at  f.  Eks.  England  paa  Trods  af  vor 
Neutralitet  vil  søge  at  besætte  Sprogø  under  en  Krig  med  Rusland 
for  at  kunne  hindre  den  russiske  Flaades  Gennemfart  gennem  Bæltet, 
vil  det  sidst  nævnte  Land  ganske  naturligt  gøre  Danmark  opmærk- 
som paa  en  saadan  Mulighed  og  i den  Anledning  begære  Oplysning, 
om  vi  er  i Stand  til  at  værge  vor  Neutralitet  og  afvise  et  saadant 
eventuelt  Forsøg.  Kan  vi  ikke  paavise  Midler  hertil,  vil  Rusland 
— med  en  vis  Ret  — anse  det  for  lovligt  ved  egen  Magt  at  sikre 
sig  for  den  truende  Fare.  Helt  ud  kan  man  jo  ikke  engang 
fordømme  Englændernes  Adfærd  1807,  naar  de  havde  Underretning 
om,  at  Frankrig  — trods  Danmarks  Neutralitet  — stod  paa  Nippet 
til  at  bemægtige  sig  vor  Flaade  for  at  benytte  den  til  et  Angreb 
paa  England.  Med  al  ønskelig  Klarhed  erklærer  da  ogsaa  f.  Eks. 
Treitschke  i sin  store,  tyske  „Politik”:  „Er  en  Stat  ikke  i Stand 
til  at  hævde  sin  Neutralitet,  saa  er  det  ogsaa  blot  en  Frase  at  tale 
om  dens  Neutralitet.  Neutraliteten  maa  ligesaa  vel  forsvares  som 
de  krigsførende  Staters  Partitagen.  Enhver  Soldat,  der  bevæbnet 
kommer  over  dens  Grænser,  maa  den  neutrale  Stat  afvæbne.  Kan 
den  ikke  det,  saa  er  de  krigsførendeStater  efter  Omstændighederne 
berettigede  til  ikke  mer  at  anerkende  Statens  Neutralitet,  selv  om 
den  kun  har  ladet  en  eneste  Landsby  betræde  af  Fjender.”  Der 
er  en  tvingende  Logik  heri,  og  den  fører  nødvendig  den  krigs- 
førende Stat  til  ikke  blot  at  bryde  Neutraliteten,  naar  Fjenden  har 
gjort  det,  men  komme  et  sandsynligt  Brud  fra  hans  Side  i For- 


Digitized  by 


Google 


Vor  Neutralisering 


113 


købet  ved  selv  at  bryde  den.  Naar  det  gælder  saa  vældige  Inter- 
esser. som  i to  Verdesmagters  Brydekamp,  kan  det  næsten  ikke 
forlanges,  at  den  ene  skal  løbe  en  uhyre  Risiko  ved  at  stole  paa 
den  andens  skrupuløse  Overholdelse  af  Folkeretten. 

Imidlertid,  hvor  lidet  absolut  Betryggelsen  fend  er,  — nogen 
Betryggelse  er  der  altid  i straks  i paakommende  Krigstilfælde  at 
erklære  os  neutrale,  opstille  saa  yderliggaaende  Regler  for  Ikke- 
Indblanding  og  følge  dem  saa  samvittighedsfuldt,  at  det  bliver 
vanskeligt  at  finde  Paaskud  til  at  komme  os  til  Livs,  og  holde  os 
saa  vidt  i Forsvarsstand,  at  vi  kan  gøre  ialfald  nogen  effektiv  Mod- 
stand mod  Indgreb  i Neutraliteten. 

Men  Spørgsmaalet  er  nu,  om  der  bør  foretages  noget  ud  over 
dette.  Det  mindste.  Neutraliseringsvennerne  forlanger,  er  da  det, 
at  man  istedetfor  i hvert  indtrædende  Tilfælde  at  meddele  de  krigs- 
førende sin  Neutralitetserklæring,  én  Gang  for  alle  notificerer  samt- 
lige Stater,  at  man  vil  være  neutral,  naar  Krig  indtræder;  det 
forventes  da,  at  man  til  Svar  paa  sin  permanente  Erklæring  faar 
af  Staterne  en  Anerkendelse  en  Gang  for  alle  af  Danmarks  Neu- 
tralitet. 

Det  er  imidlertid  heri,  man  rimeligvis  forregner  sig.  — Den  per- 
manente Neutralitetserklæring  maa  jo  nødvendigvis  indskrænke  sig 
til  at  udtale  et  ganske  almindeligt  Forsæt  om  at  være  neutral,  men 
kan  umulig  en  Gang  for  alle,  paa  en  for  os  selv  og  for  andre  til- 
fredsstillende Maade,  specificere  de  Enkeltregler,  man  agter  at  følge, 
og  paa  hvilke,  som  vi  har  set,  Neutralitetserklæringens  Betydning 
ene  beror.  Hvis  en  Gang  det  kan  lade  sig  gøre  — saaledes  som  man 
paa  Haagerkonferencen  vedtog  at  ville  forsøge  det  paa  en  kom- 
mende Konference  — at  definere  i det  enkelte  de  neutrales  folke- 
retlige Pligter,  saa  kan  maaske  en  almindelig  Neutralitetserklæring 
faa  Virkning,  men  som  Forholdene  nu  er,  vil  Magterne  umulig 
kunne  anerkende  den.  Notifikationen  vil  som  Følge  heraf  kunne 
vente  et  Svar,  hvori  de  fremmede  Magter  „accusent  la  reception  de 
('interessante*,  maaske  endog  .de  l’importante  communication  de 
Sa  Majesté*.  Saa  ved  man,  at  Noten  er  kommen  rigtigt  frem.  Men 
heller  ikke  mere.  Praktisk  vil  Forholdet  da  stille  sig  saaledes,  at 
naar  en  Krig  udbryder,  maa  man,  idet  man  henholder  sig  til  den 
tidligere  permanente  Erklæring,  gentage,  at  man  agter  at  være 
neutral,  med  Tilføjelse  af  de  Regler,  man  i den  Anledning  vil  følge, 
og  som  Svar  herpaa  vil  man  da  modtage  enten  en  Anerkendelse 

TlUkum  1904  8 


Digitized  by  LjOOQle 


114 


Vor  Nentralisering 


af  Neutraliteten  eller  en  Fremstilling  af,  i hvilke  Henseender  ved- 
kommende Stat  ikke  kan  finde  de  givne  Regler  fyldestgørende. 

Men  under  disse  Omstændigheder  ses  det  ikke  let,  hvad  For- 
del der  vindes  ved  at  have  afgivet  den  permanente  Erklæring,  — 
udadtil  overfor  Udlandet  ialfald.  Ikke  en  Gang  en  Besparelse  i 
Skriveri  bliver  det.  Og  den  Fordel,  der  kunde  søges  i,  at  de  krigs- 
førende altsaa  paaForhaand  vidste,  at  de  hverken  kunde  vente  at 
vinde  nogen  Allieret  eller  møde  nogen  Modstander  i os,  den  Fordel 
kan  jo  ligesaa  vel  opnaas,  naar  vi,  saasnart  Krigen  truer  med  at 
udbryde,  skynder  os  med  at  notificere  vor  Neutralitet.  Derimod 
mister  vi  ved  den  permanente  Erklæring  den  Chance,  der  dog  altid 
kan  være  til,  at  nogen  vil  byde  os  noget  for  at  sikre  sig  vor  Neu- 
tralitet. Hvem  ved?  hvis  det  1870  var  gaaet  Tyskland  uheldigt  i 
de  første  Slag,  kunde  man  muligvis  have  budt  os  noget  for  at  vi 
skulde  vedblive  at  holde  os  neutrale,  — hvad  vi  jo  i alle  Fald 
naturligvis  burde  været  forblevet,  selvom  det  hele  Tiden  var  gaaet 
Tyskland  galt.  Og  desuden:  om  end  Hovedreglen  for  Danmark, 
som  tidligere  fremhævet,  maa  være  Neutralitet  under  alle  Krige, 
kunde  der  jo  dog  maaske  alligevel  tænkes  Tilfælde,  hvor  en  Al- 
liance med  Tyskland  eller  med  Sverig-Norge  paanødte  sig  os  som 
vor  eneste  Redning,  — og  skulde  man  saa  ved  en  letsindigt  en  Gang 
for  alle  udstedt  almindelig  Neutralitetserklæring  have  udelukket  sig 
herfra,  — naar  man  dog  ikke  opnaar  nogen  Anerkendelse  en  Gang 
for  alle? 

Kun  indadtil  — som  Rettesnor  for  vor  militære  og  udenrigske 
Politik,  som  en  højtidelig  og  bindende  Form  for  et  Løfte  til  os  selv 
— kan  en  permanent  Neutralitetserklæring  have  Betydning.  Den 
vil  jo  iøvrigt  ogsaa  tage  sig  ganske  kønt  ud  som  en  Demonstra- 
tion for  Fredstanken,  og  den  vil  indbringe  Lykønskninger  fra 
Verdensfredskongresser,  begejstrede  Ledere  i „L’Européen",  ja!  hvem 
ved,  om  ikke  Nobelpræmien  vil  falde  ned  imellem  os?  Men  i hvert 
Fald  — og  det  er  dette,  som  ikke  stærkt  nok  kan  understreges  — 
bør  den  permanente  Neutraliteterklæring  ikke  bruges  til  at  stikke 
Medborgere  Blaar  i Øjnene,  saa  de  ser  anderledes  paa  Spørgs- 
maalet  om  Landets  Sikkerhed  og  Landets  Forsvar,  end  de  ellers 
vilde  gøre  det. 

Endnu  mindre  bør  man  — som  det  tildels  allerede  tidligere 
(1897)  er  udviklet  i dette  Tidsskrift  — lade  sig  lulle  i nogen  For- 
haabning  om  en  garanteret  Neutralitet,  skønt  en  saadan  for 
mange  aabenbart  er  den  Livets  Krone,  som  hænger  højest,  men 


Digitized  by  L^OOQle 


Vor  Neutralisering 


116 


ogsaa  er  mest  værd  at  række  sig  efter.  En  Neutralitet,  garanteret 
af  alle  Stormagterne  — som  Sveits,  Belgien,  Luxemburg  har  den  — 
det  er  Drømmenes  Maal.  Var  den  opnaaet,  saa  kunde  den  demo- 
kratiske Kulturs  og  det  kultiverede  Demokratis  gyldne  Tid  oprinde. 

For  det  første  er  en  saadan  Neutralitetsgaranti  nu  ikke  noget, 
den  lille  Stat  beder  om  og  opnaar,  men  som  de  store  Stater  nu  og 
da  har  fundet  for  godt  at  paatvinge  en  lille  Stat.  Og  det  ikke  af 
Interesse  for  dens  Velfærd,  men  for  den  europæiske  Freds  Skyld, 
nemlig  naar  Landet,  som  Tilfældet  er  ved  de  nævnte  Riger,  er  af  en 
saa  stor  strategisk  Betydning,  at  det  ene  af  dets  store  Naboer  ikke  tør 
udsætte  sig  for  at  den  anden  bemægtiger  sig  det.  Før  Stormagternes 
egen  Interesse  kræver  det,  er  der  ikke  Tale  om,  at  de  vil  garantere 
os  vor  Neutralitet  — og  der  er  ikke  videre  Udsigt  til  at  den  vil  kræve 
det.  Vort  Lands  strategiske  Betydning  er  jo  til  alt  Held  meget 
ringere,  end  vi  ofte  har  fabiet  om : Øresundet  kan  bl.  a.  ikke  længer 
passeres  af  de  store  Krigsskibe,  Store  Bælt  er  sikkert  som  Forbin- 
delse mellem  to  fri  Have  at  regne  for  frit  Farvand  og  vil  ikke  be- 
røres af  Neutralisering;  Tyskland  har  desuden  nu  sin  Kielerkanal. 

Men  Garanteringen  er  dernæst,  selvom  vi  kunde  opnaa  den, 
ligesom  alle  internationale  Garantier  indtil  videre  nærmest  et  Blænd- 
værk. Først  maa  det  erindres  — som  vi  begyndte  med  at  ud- 
vikle — , at  Neutralisering  (naar  der  ingen  Voldgiftsforpligtelse  er 
knyttet  til  den)  aldrig  sikrer  imod  andet  end  Inddragelse  i andres 
indbyrdes  Krige,  men  ikke  hindrer  nogen  Magt  imod  at  paaføre 
den  neutraliserede  Stat  Krig  for  formentlige  Krænkelser.  En  stadig 
Indblandingsret  i Statens  indre  Handlinger  faar  endvidere  de  Magter, 
der  har  overtaget  Garantien  og  Formynderskabet;  man  kan  iKleens 
.Neutralitetens  Lagar*  (I,  120)  læse  om,  hvor  megen  Fornøjelse 
Krakau  paa  den  Maade  fik  af  sin  paa  Wienerkongressen  dikterede 
Neutralisering  under  de  tre  rare  Nabostaters  Garanti.  Alle  haande 
Pligter  kan  der  lægges  paa  den  neutraliserede  Stat  som  Betingelse 
for  Garanteringen  — naar  man  fra  tysk  Side  har  talt  om  Dan- 
marks Neutralisation,  har  man  saaledes  krævet  som  Betingelse,  at 
Danmark  med  Vaabenmagt  skulde  kunne  afspærre  Bælterne  og 
Øresund  (!!)  — , og  om  Betingelsernes  Opfyldelse,  selv  om  de  var 
mere  mulige  end  den  nævnte,  kan  der  altid  tvistes,  saa  at  Garan- 
teringen bortfalder.  Endelig  opfattes  selve  Garanteringen  paa  en 
temmelig  lidet  betryggende  Maade  af  Stormagterne.  Saavidt  vides 
har  engelske  Udenrigsministre  i offentlige  Udtalelser  fortolket  Ga- 
rantiforholdet snart  saaledes,  at  det  gav  Garanten  en  Ret,  men 

K* 


Digitized  by  L^ooQle 


116 


Vor  Neutralisering 


ikke  en  Pligt  til  at  intervenere,  snart  saaledes,  at  han  ialfald  kun 
var  pligtig  til  at  intervenere,  naar  alle  Medgaranterne  vilde  del- 
tage i Interventionen,  — hvad  der  jo  gjorde  det  hele  illusorisk, 
naar  det  var  en  af  Garanterne  selv,  mod  hvem  Garantien  skulde 
gøres  gældende.  Hvor  megen  Betydning  England  tillægger  andres 
Neutralitets-Garantering,  viste  sig  ogsaa  under  den  fransk-tyske 
Krig;  uden  at  stole  paa,  at  Prøjsen  og  Frankrig  som  Medunder- 
tegnere af  Traktaten  af  15.  Nov.  1831  havde  garanteret  Belgiens 
Neutralitet  én  Gang  for  alle,  ansaa  England  det  fornødent  at  slutte 
særlige  Konventioner  derom  (af  9.  og  11.  August)  med  de  krigsførende 
Magter.  Hvor  lidt  endvidere  Belgien  ogSveits  selv  stoler  paa  deres 
Neutralitet,  derom  vidner  ogaa  baade  mange  Udtalelser  og  endnu 
bedre  deres  bekostelige  Forsvarsforanstaltninger.  Og  naar  man 
erindrer,  hvor  kynisk  Napoleon  III  og  Bismarck  i sin  Tid,  før  Krigen 
1870,  handlede  med  hinanden  — den  ene  Gang  om  Belgien,  den 
anden  Gang  om  Luxemburg  — , kan  man  heller  ikke  undre  sig 
over  Fæstningsværkerne  ved  Namur  eller  St.  Gotthard. 

Som  Sagerne  staar,  er  Neutralisering  kun  et  Sprinkelværk,  der 
vil  pustes  om  under  det  første  Uvejr.  Flere  af  vore  Fredsapostle 
stiver  det  rask  væk  af  med  „den  nyere  Neutralitetslovgivning14,  „Neu- 
tralitetsrettens Domstole44  o.  s.v.,  men  disse  Rariteter  hører  som  be- 
kendt endnu  til  de  rent  „imaginære  Størrelser44.  Indtil  videre  har 
vi,  Sandheden  i Ære,  kun  to  Haab  at  bygge  paa:  at  Stormagternes 
Interesser  med  Hensyn  til  os  vil  holde  hverandre  i Skak  og  at  en 
livskraftig  Nation  paa  et  Par  Millioner  dog  er  en  Bid,  som  ialfald 
under  lidt  civiliserede  og  konstitutionelle  Forhold  ikke  saa  let  lader 
sig  fordøje  af  en  stor  Stat.  Det  er  ikke  meget  at  leve  paa,  men 
mere  end  den  højtideligste  Neutralisering. 

Kun  under  én  Forudsætning  synes  en  saadan  at  kunne  faa 
nogen  videre  Betydning  for  andre  end  Teoretikere.  Det  er,  hvis 
Sverig-Norge  vilde  indgaa  et  Neutralitetsforbund  med  os.  Erklæ- 
ringen af  et  saadant  vilde  dog  vistnok  have  nogen  moralsk  Betyd- 
ning overfor  Europa;  vor  forenede  Militærmagt  vilde  med  nogen 
Virkning  kunne  hævde  Neutraliteten  paa  vore  Have,  og  navnlig 
vilde  Forbundet  have  diplomatisk  Betydning  til  virkelig  at  forsikre 
Rusland  om  Sverigs  og  Tyskland  om  Danmarks  ubetingede  Frede- 
lighed under  alle  Eventualiteter. 

Saa  vidt  en  Lægmands  Betragtninger.  Maatte  vore  Sagkyndige 
skænke  dem  en  velvillig  Overvejelse! 

Praktikus 


Digitized  by 


Google 


LIVETS  IRONI 

ET  FOREDRAG1 


hænder,  naar  man  stifter  et  nyt  Bekendtskab,  at 
de  Anskuelser,  Følelser,  Tanker,  man  antræffer  hos 
Vedkommende,  i en  sjælden  Grad  ses  at  gaa  i 
samme  Retning,  synes  at  have  samme  Udspring  og 
Maal;  man  faar  i det  hele  det  Indtryk  af  sin  ny 
Bekendt,  at  han  er  et  harmonisk  Menneske.  Og  saa: 
en  Maaneds  Tid  efter  kan  man  opdage,  at  det  kun  har  været  én 
Side  af  hans  Væsen,  man  havde  lært  at  kende,  — thi  nu  begynder 
et  nyt  Sæt  af  Anskuelser,  Følelser,  Tanker  at  vise  sig,  hvilke  vel 
stemmer  overens  indbyrdes,  men  derimod  ingenlunde  synes  at 
kunne  forenes  med  det  Sæt,  man  tidligere  havde  bemærket  hos 
ham.  — Da  kan  man  blive  saa  optaget  af  at.  spekulere  over,  hvor- 
ledes vel  disse  to  forskellige  Sindsretninger  kan  „rømmes  udi  den 
samme  Sæk  *,  saa  at  det  ligefrem  virker  forstyrrende  i det  person- 
lige Samkvem  med  ham;  Spørgsmaalet  staar  En  for  Hovedet,  saa 
snart  man  er  sammen  med  ham ; thi  de  to  Linier  er  ikke  parallelle, 
og  da  de  ligger  i samme  Plan,  for  saa  vidt  de  findes  i samme  Sjæl, 
maa  de  nødvendigvis  skære  hinanden.  Hvordan  ser  der  ud  i ham, 
dér.  hvor  denne  Skæring  finder  Sted?  Er  dér  et  Brud,  en  Øde- 
læggelse, en  Eksplosion?  Lever  han  sit  Liv  maaske,  ligesom  Au- 
tomobilerne, paa  en  Række  af  regulerede  Smaaeksplosioner? 

Saa  spørger  man,  — men  har  ikke  Mod  til  at  spørge  grundigt, 
faar  derfor  ogsaa  et  overfladisk,  betydningsløst  Svar.  Eller:  man 

1 Udarbejdet  efter  et  Indledningsforedrag,  holdt  i Studentersamfundet. 


Digitized  by  L^ooQle 


118 


Livets  Ironi 


faar  Spørgsmaalet  stillet  noget  mere  radikalt,  og  erfarer  da,  at  der 
virkelig  er  noget  eksplosivt  ved  Sagen ; thi  Venskabet  ryger  i Lyset, 
og  er  forbi  med  det  samme.  — Undertiden  kan  man  jo  ogsaa  faa 
Held  af  sit  Spørgsmaal,  saa  man  naar  til  en  Forklaring. 

Men  hvad  der  saaledes  finder  Sted  over  for  Enkeltpersoner, 
kan  ogsaa  hænde  over  for  Retninger,  — Retninger,  man  selv  staar 
udenfor , men  som  man  af  og  til  støder  eller  træffer  sammen  med. 
Der  kan  være  Spørgsmaal,  som  straks  melder  sig  hos  En,  saa  snart 
man  befinder  sig  i Samtale  med  en  Person  af  et  vist  Parti,  og 
mange  Gange  kan  dette  Forhaands-Spørgsmaal  volde,  at  man  ikke 
lærer  dets  Repræsentant  ordentlig  at  kende,  — det  staar  imellem 
og  forvirrer,  — indtil  man  faar  det  stillet  og  besvaret. 

Naar  jeg  f.  Eks.  taler  med  en  Socialist,  er  det  altid  deres 
Fremtidsstat,  der  staar  mig  for  Hovedet.  Hvordan  kan  det  Men- 
neske, jeg  her  sidder  og  taler  med,  være  ved  sin  fulde  Fornuft  og 
samtidig  tro  paa  en  saadan  Stat  af  Embedsmænd?  Har  vi  dog 
ikke  Smøleri  nok  af  den  Embedsstand,  vi  allerede  er  belemret  med. 
Hvordan  vilde  det  gaa,  om  vi  alle  blev  Embedsmænd? 

Eller:  naar  jeg  taler  med  en  Højremand,  en,  for  hvem  hans 
politiske  Standpunkt  betyder  noget,  =—  jeg  kan  aldrig  lade  være 
at  grunde  paa  — og  maaske  spørge  om  — hvordan  dog  Mennesker 
har  kunnet  være  Patrioter,  og  samtidig,  paa  Fjendevis,  paa  Trods 
af  Folket,  med  Penge,  for  hvilke  Folket  brandskattedes,  bygge  en 
Fæstning  omkring  Landets  Hovedstad. 

Eller:  jeg  er  sammen  med  Folk  af  Indre-Mission.  Jeg  faar 
altid  den  Tanke:  de  Mennesker  vil  være  religiøse,  altsaa  søge  at 
være  sig  selv  i ét,  bestemt  Forhold.  Og  saa  gaar  de  og  skaber 
sig  med  et  tillært  og  tillavet  Væsen,  endda  netop  paa  Religionens 
Vegne.  — — 

Der  er  et  Spørgsmaal,  som  altid  paatrænger  sig  mig,  naar  jeg 
er  sammen  med  Fritænkere.  Det  er  dette,  jeg  vil  stille  her  i Aften, 
— jeg  gør  nemlig  Regning  paa,  at  et  betydeligt  Antal  af  mine  Til- 
hørere hylder  den  frie  Tanke.  Det  er  et  vanskeligt  Spørgsmaal, 
og  derfor  véd  jeg  heller  ikke,  om  der  vil  komme  nogen  Forhand- 
ling ud  af  det  i Aften,  eller,  i hvert  Fald,  om  der  vil  komme  noget 
ud  af  Forhandlingen.  Jeg  har  i privat  Samtale  af  og  til  stillet 
det  Spørgsmaal,  og  en  enkelt  Gang  har  jeg  faaet  virkeligt  Svar; 
men  i Almindelighed  førte  det  ikke  til  noget;  det  blev  maaske  for 
overfladisk  stillet,  vi  havde  i hvert  Fald  ikke  ret  Mod  til  at  komme 
dybere  ind  paa  det.  — Man  kunde  med  nogen  Ret  sige,  at  det 


Digitized  by 


Google 


Livets  Ironi 


119 


▼ar  et  underligt  Diskussionsemne  at  vælge,  — saa  meget  mere  som 
dets  Vanskelighed  ligger  i,  at  det  er  af  stærkt  personlig  Art.  Imidlertid, 
jeg  har  ofte  erfaret,  at  det  kan  være  lettere  fra  en  Talerstol  at 
udtale  sig  om  vanskelige  Ting  af  den  Art  end  i en  privat  Samtale. 
Den  lille  Afstand  fra  Talerstolen  ned  til  Tilhørerne  virker  ligesom 
et  Slør,  et  Flor,  bag  hvilket  et  Menneske  ofte  friere  kan  aabne  for 
sit  Indre  end  i privat  Samtale,  — og  uden  at  hans  Medmennesker 
derfor  kan  glo  ham  ind  til  hans  Hjerterødder.  Og  hvis  ellers  Folk 
kan  faa  Munden  paa  Gled  angaaende  det  Spørgsmaal,  jeg  tænker 
paa,  da  skal  Svarene  sikkert  ikke  blive  ensformige  eller  trættende; 
thi  just  paa  Grund  af  dets  personlige  Art,  vil  enhver  give  sit  sær- 
egent modificerede  Svar  derpaa,  — med  mindre  da  han  udtrykke- 
lig har  ladet  sig  det  binde  paa  Ærmet  og  lært  det  udenad.  Dog, 
dét  burde  jo  være  under  frie  Tænkeres  Værdighed,  hvad  enten  de 
er  Fritænkere  eller  ej. 

Vor  Erkendelse  er  med  Rette  bekendt  for  at  være  en  saare 
mærkelig  Ting.  Noget  af  det  mærkeligste  ved  den  er  næsten  det, 
at  den  ikke  paa  Forhaand  og  fra  først  af  indgyder  os  Mennesker 
Frygt.  Det  er  dog  store  Lidelser,  den  kan  paaføre  os  og  altid  vil 
paaføre  vaagne  Mennesker.  Jeg  tænker  endda  ikke  særligt  paa  de 
Vanskeligheder,  som  Erkendelsen  kan  paaføre  religiøse  Mennesker 
med  Hensyn  til  de  særlige  Troslærdomme,  som  de  hylder.  Det  er 
ikke  de  værste.  Nej,  de  Vanskeligheder,  som  Erkendelsen  bringer 
alle  i,  — de  er  saa  store,  saa  jeg  slet  ikke  ser,  hvorledes  man 
kan  komme  over  dem  ad  naturlig  Vej.  Den  er  jo  som  Dynamit, 
Erkendelsen,  at  gaamed  inde  i Hovedet;  den  kan  pludselig  sprænge 
den  timelige,  begrænsede  Tilværelse,  hvori  vi  færdedes,  saa  Uende- 
ligheden strømmer  ind  over  os  gennem  alle  Himlens  og  Jordens 
Sluser  og  bortskyller  som  et  Intet  den  Verden,  vi  kaldte  vor  egen. 

Der  er  dog  saa  meget  andet,  som  Livet  og  vore  Drifter  og 
Anlæg  fører  os  ind  i,  — hvor  vi  straks  har  en  Anelse  om  de 
Lidelser  og  Vanskeligheder,  som  i hvert  Fald  kan  følge  dermed  og 
deraf.  Undseelsen,  som  er  forbunden  med  al  Erotik,  selv  de 
svageste  Antydninger  deraf,  advarer  os  jo  i en  meget  tidlig  Alder 
med  Hensyn  til  denne  Drift,  — siger  vor  Følelse,  at  den  kan  føre 
baade  til  ondt  og  godt.  Vreden,  denne  eksalterede  Selvhæv- 
delse, som  kan  være  meget  stærk  hos  Børn  allerede,  skjuler  egent- 
lig slet  ikke  sit  farlige  Væsen  for  os.  Barnet  føler  godt,  idet  det 
styrter  sig  ud  i sin  Hidsighed,  en  Art  angstfuld  Svimmelhed,  der 


Digitized  by  LjOOQle 


120 


Livets  Ironi 


irieget  tydelig  siger,  at  det  er  tvivlsomt,  om  man  vender  tilbage 
den  samme,  fra  en  saadan  Rejse,  som  man  gik  derud. 

Men  Erkendelsen  synes  os  en  ganske  uskyldig  og  ufarlig 
Ting.  Barnet  giver  sig  Erkendelsens  Muligheder  i Vold  uden  mindste 
Betænkelighed.  Jeg  husker  tydelig  første  Gang,  jeg  uforvarende 
kom  i Kast  med  det  uendelige  Rum.  Det  var  en  besynderlig 
Fornemmelse  ganske  vist;  det  var  ligesom  at  gaa  i Bløde,  der  var 
jo  ingenting,  der  forslog  i det  Hul;  jeg  prøvede  at  spænde  med 
min  Tanke  over  saa  meget  af  Verden,  jeg  formaaede,  og  fylde  dét 
deri,  meri  det  hjalp  ikke.  Alligevel  blev  jeg  ikke  bange,  følte 
slet  ikke  den  tomme  Uendeligheds  Iskulde  over  mig.  Min  tiaarige 
Fantasi  hjalp  mig  nu  ogsaa  ud  af  Vanskeligheden  paa  en  temmelig 
godtkøbs  Maade.  Jeg  kom  over  i vort  Tørvehus,  og  saa’  dér  de 
brune  Skotørv  stablede  op  fra  Gulv  til  Tag,  Række  paa  Række, 
bag  hinanden  i det  uendelige  helt  hen  til  Gavlen , som  jeg  ikke 
kunde  se.  Ja,  — Synet  var  mig  saa  overvældende,  saa  jeg  ikke 
tvivlede  om,  at  her  var  noget,  hvormed  man  kunde  fylde  det  uende- 
lige Rum,  — det  maatte  kunne  sættes  efter  med  Skotørv.  Og 
saaledes  slap  jeg  denne  Gang,  lykkelig  og  uden  Anelse  om  Faren, 
over  den  truende  Uendeligheds-Forblødning. 

Med  Forbavselse  hørte  jeg  en  gammel  Tærsker,  vi  havde,  ytre 
Angst  for  Erkendelsen.  Han  udmærkede  sig  ellers  kun  som  en 
stor  Æder;  han  kunde  fylde  sig  om  Middagen,  især  na  ar  der  spistes 
Kaal  og  Flæsk,  saa  man  bagefter  saa*  ham  rokkende  gaa  langs 
med  Husvæggen  og  vride  sig  i Smerte.  Men  han  var  alligevel 
falden  j Samtale  med  en  anden  Mand  om  det  evige  Liv.  Jeg  stod 
og  hørte  til.  Pludselig  afbrød  Tærskeren  Samtalen  med  de  Ord, 
at  han  holdt  ikke  af  at  høre  mere  om  dette:  „For  naar  man  ingen- 
ting véd,"  sagde  han,  „saa  har  man  intet  Ansvar."  — — 

Det,  der  fra  først  af  fører  os  ind  paa  Erkendelsen  — jeg  mener 
ikke  den  rent  praktiske  Erkendelse,  der  er  knyttet  til  Arbejdet, 
men  den  beskuende,  den,  der  tillige  er  som  Vandet  til  at  trænge 
ind  alle  Vegne,  hvor  der  er  en  Revne  eller  Sprække,  og  overalt, 
hvor  der  er  Fald  og  Fremkommelighed,  — det  er  vistnok  to  saa 
lidet  fordægtige  eller  ekstraordinære  Ting  som  Magelighed  og 
Nysgerrighed. 

Naar  Lugefolkene  ligger  i Roemarken  om  Sommeren,  ligger 
krumbøjede  i den  besværlige  Arbejdsstilling,  hvor  de  kun  kan  støtte 
paa  én  Haand,  — da  er  der  altid  én  og  anden,  der  føler  Trang 
til  at  se  sig  om,  hvor  langt  man  er  kommen,  samtidig  med  at 


Digitized  by 


Google 


Liveta  Ironi 


121 


han  retter  Ryggen  og  strækker  Lemmerne.  Saaledes  ytrer  sig 
vistnok  altid  den  vaagnende  Erkendelse:  det  er  en  Trang  til  at 
strække  sig  og  til  at  se  sig  om.  — Det  er  denne  Blanding  af 
Magelighed  og  Nysgerrighed,  der  fra  først  af  driver  et  Menneske 
til  at  vælge  den  studerende  Vej.  Derfor  er  der  altid  to  Klasser  af 
Studenter:  de,  hos  hvem  Mageligheden,  og  de,  hos  hvem  Nysger- 
righeden var  det  fremherskende  Motiv,  da  de  valgte  at  studere. 
Som  Studenter  betragtet  vil  de  sidstnævnte  altid  have  et  Fortrin. 

Imidlertid,  den,  som  bliver  ved  at  følge  sin  Erkendelsestrang, 
ogsaa  efter  at  han  har  fornummet  Farerne,  som  truer  derved,  — 
den,  som  modigt  og  hensynsløst  følger  sin  Sandhedsdrift,  han  vil 
snart  faa  at  mærke,  at  det  just  ikke  er  for  Magelighedens  Skyld, 
man  skal  slaa  ind  paa  den  Vej;  hans  Erkendelsestrang  vil  ogsaa, 
hvis  den  holder  sig,  gøre  sig  fortjent  til  et  andet  Navn  end  just 
Nysgerrighed,  — Nysgerrighed  vil  ikke  slaa  til  som  Motiv  i de 
Kampe,  han  kommer  til  at  bestaa. 

Og  Billedet  med  Lugefolkene  passer  ikke  længer;  man  vil 
snarere  kunne  sammenligne  den  Erkendende  med  Skibskaptajnen, 
der  staar  om  Natten  paa  Kommandobroen,  mens  alle  Passagererne 
maaske  ligger  trygt  og  so  ver  nede  i Kahytten,  — staar  og  spejder 
efter  Fyr  og  efter  de  mødende  Skibslanterner,  i Spænding  for  at 
holde  Kursen  og  undgaa  Grunde  og  Rev.  — — 

Og  hvis  vi  nu  ser  paa  dette  Billede  med  Skibskaplajnen,  — 
ikke  som  paa  en  Rejse  fra  én  Handelsplads  til  en  anden;  hvis 
vi  betragter  det  som  et  Billede  paa  Livets  Sejlads,  Livets  Rejse, 
— da  finder  der  det  mærkelige  Forhold  Sted:  at  jo  dygtigere  Kap- 
tajnen er,  jo  skarpere  hans  Øje,  jo  bedre  hans  Apparater,  des  hur- 
tigere vil  han  opdage,  at  det  Maal,  hvorimod  han  stiler,  — det 
viger  og  viger,  alt  som  han  styrer  frem,  han  kommer  det  ikke 
nærmere;  og  det  er,  som  om  Skibet  tager  Vejen  over  Havet  med 
sig;  som  om  den  Strækning,  man  just  har  passeret,  den  er  man 
alligevel  ikke  kommen  over,  — ja,  han  vil  opdage,  at  det,  han 
kaldte  sit  Maal,  det  var  kun  et  optisk  Bedrag,  — der  er  slet  intet 
Maal.  og  han  kommer  ingen  Vegne,  hvor  meget  han  sejler. 

Da  har  Erkendelsen  ført  den  Ulykke  over  ham,  som  den 
gemmer  i sig  fra  Begyndelsen.  (Som  sagt,  det  er  kun  underligt, 
at  man  ikke  straks  har  en  Anelse  derom).  Da  staar  han  over  for 
Livets  Gaade.  Og  Erkendelsen,  som  har  stillet  Gaaden,  man 
ser  ikke  længer  dens  smilende  Kvindeaasyn  med  dets  blandede 
Udtryk  af  Nysgerrighed  og  Ladhed.  Nej,  naar  man  først  er  kommen 


Digitized  by  L^ooQle 


122  Livets  Ironi 

saa  vidt  med  Erkendelsen,  da  mærker  man,  at  den  er  Sfinksen  selv, 
man  mærker  de  skarpe  Tigerkløer,  de  knusende  Vilddyrskræfter. 

„Livets  Gaade*  hører  jo  ogsaa  til  de  Ord,  man  har  hørt 
de  voksne  bruge,  mens  man  var  Barn.  Børn  tænker  sig  altid 
noget  ved,  hvad  de  saadan  hører,  — især  naar  de  ældre  siger 
Ordet  med  en  vis  dyster  Højtidelighed  i Stemmen.  Jeg  husker 
godt,  at  jeg  tænkte  mig  Livets  Gaade  som  et  meget  vanskeligt 
Spørgsmaal,  der  engang,  tilmed  under  prekære  Omstændigheder, 
vilde  blive  mig  stillet,  — for  saa  vidt  omtrent  paa  samme  Maade, 
som  de  gamle  Grækere  tænkte  sig  Sagen.  Men  Livets  Gaade, 
naar  den  endelig  kommer,  ligner,  objektivt  set,  slet  ikke  Sfinksen. 
Ja,  — det  gælder  Liv  og  Død,  den  Lighed  er  der,  men  ellers 
bestaar  Livets  Gaade  jo  netop  deri,  at  Livet  selv  intet  Spørgsmaal 
stiller,  og  derfor  heller  intet  Svar  giver;  det  er  inde  fra  mig  selv, 
fra  min  Erkendelse,  Spørgsmaalet  kommer  — dér  ligger  Sfinksen 
paa  Lur.  Og  det  gaadefulde  bestaar  i,  at  Livet  slet  ikke  synes  at 
bryde  sig  om  vore  Spørgsmaal;  vort  Spørgsmaal  til  Livet:  om  det 
har  nogen  Mening?  — synes  slet  ikke  at  blive  hørt.  Livet  traver 
videre  og  videre  og  videre,  uden  at  vi  kan  opdage  noget  Maal,  og 
naar  vi  spørger  efter  Maalet,  forstaar  Livet  os  ikke.  Livets  Gaade 
ligner  langt  mere  det,  Napoleon  oplevede,  da  han  drog  ind  mod 
Moskwa.  Han  ønskede  blot  at  møde  Mennesker,  at  han  kunde 
kæmpe  imod  dem,  overvinde  dem,  tvinge  dem  til  en  Afgørelse; 
men  — med  en  betydningsløs  Undtagelse  — udeblev  al  Modstand; 
Landet  laa  aabent  og  øde  og  fladede  sig  ud  for  hans  Øjne  i det 
uendelige.  Der  er  intet  saa  aabent,  saa  bart  og  blottet  som  det, 
der  hedder  Livets  Gaade  — set  udefra;  Livet  ligger  dér  uden  Spor 
af  Dække,  uden  at  holde  noget  skjult  eller  hemmeligt  og  aaben- 
barer  sin  frække  Meningsløshed.  Men  inde  i os  selv  lurer  Sfinksen 
med  sine  evindelige  Spørgsmaal,  — dérinde  ligger  Erkendelsen  med 
vort  raadløse  Hjerte  i sine  Kløer. 

Uden  Billede  vil  alt  dette  jo  sige:  at  man  stedse  finder,  naar 
man  har  naaet  et  Maal,  man  havde  sat  sig,  — at  saa  er  man  i 
Henseende  til  Lykke  lige  vidt.  Man  kan  godt  se,  at  der  er 
sket  Forandring,  Fremgang,  Udvikling  fra  det  lavere  til  det  højere, 
fra  et  fattigere  til  et  rigere;  man  kan  ogsaa  føle,  at  det  vilde  have 
været  umuligt  at  blive  staaende  paa  det  lavere  Trin:  man  skulde 
opad;  men  man  befinder  sig  alligevel  slet  ikke  bedre  paa  det 
højere  Stade,  end  man  gjorde  paa  det  lavere.  Man  har,  popu- 
lært, mangfoldige,  lidet  betegnende  Udtryk  herfor:  man  siger,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


Liv«ts  Ironi 


123 


man  ikke  har  opnaaet  noget  virkeligt;  man  har  det  i Grunden 
ikke  bedre  end  før;  man  var  egentlig  lige  saa  tilfreds  tidligere  osv. 
Det  vil  alt  sammen  sige,  at  man  er  ikke  kommen  ud  over  det 
relative,  man  har  ikke  naaet  det  absolutte. 

Nu  vil  mine,  baade  i almindelig  og  i videnskabelig  Forstand, 
kritiske  Tilhørere  maaske  indvende:  det  absolutte  er  kun  noget 
rent  negativt;  det  absolutte  har  aldrig  kunnet  fremkalde  nogen 
Følelse  eller  paavirke  nogen  Nerve  i den  menneskelige  Organisme; 
det  absolutte  i positiv  Betydning  rangerer  paa  Linie  med  den 
frie  Vilje,  med  Nisser  og  Trolde  og  anden  Overtro. 

Jeg  derimod  mener,  at  man  kan  eksperimentere  med  den  Paa- 
virkning,  som  det  absolutte  øver  paa  den  menneskelige  Følelse,  og 
igennem  Eksperimentet  godtgøre,  at  Paavirkningens  Kilde  netop  maa 
være  det  absolutte.  — Eksperimentet  støtter  sig  selvfølgelig  til 
Erfaring  paa  det  sjæleliges  Omraade,  og  Erfaringen  her  er  jo 
aldrig  saa  sikker  som  paa  det  legemliges  Omraade.  Dog  er  dette 
kun  Gradsforskel.  Bevises  kan  dog  heller  ikke  den  legemlige  Er- 
farings Rigtighed.  Vil  mine  Tilhørere  f.  Eks.  benægte,  at  denne 
Sal  er  firkantet,  da  kan  jeg  umulig  modbevise  dette;  jeg  kan  kun 
pege  paa  Salen,  --  og  blive  overstemt. 

Eksperimentet  med  Hensyn  til  det  absoluttes  positive  Indflydelse 
paa  Følelsen  er  følgende:  lad  en  Mand  begære  en  Ting  med  Liden- 
skab; nemlig  saaledes,  at  den  for  ham  dækker  Fremtidsudsigten, 
bliver,  til  en  Tid,  Livets  Maa)  for  ham.  Lad  ham  studere  Gen- 
standen for  hans  Attraa,  lad  ham  indprente  sig,  med  den  Styrke 
Lidenskaben  giver,  hvert  dens  Træk,  hver  Ejendommelighed,  hver 
Bestemmelse  ved  den.  Lad  ham  saa  naa  sit  Maa),  komme  i Be- 
siddelse af  Tingen.  Lad  ham  derefter  med  al  Erobrerens  Iver 
undersøge  og  godtgøre  for  sig  selv,  at  Tingen  virkelig  har  alle  de 
Fortrin,  han  paa  Afstand  mente  al  opdage  hos  den,  lad  barn  finde, 
at  der  mangler  ikke  en  eneste  afalle  de  endelige  Bestemmelser, 
han  tillagde  den.  Alligevel  vil  han  finde  straks,  at  der  mangler 
noget  ubestemmeligt,  men  væsentligt,  — og  Tingen  vil  derefter 
synke  i Værdi  for  ham,  jævnt  aftagende  efter  den  Værdi-Svækkelse, 
som  Gentagelsen  altid  frembringer  over  for  det  ekstraordinære.  Delle 
vil  fortsætte  sig,  indtil  Tingen  er  sunken  saa  meget  i Værdi,  at 
den  ikke  længer  dækker  Fremtidsudsigten  for  Manden,  ikke  længer 
er  Livs-Maal  for  ham,  ikke  længer  ses  over  Horisonten  med  Himlen 
som  Baggrund.  Da  vil  den  holde  sig  paa  samme  Stade,  uden  væ- 
sentlig at  svækkes  yderligere,  og  — uden  væsentlig  Interesse  for  ham. 


Digitized  by  LjOOQle 


Livets  Ironi 


124 


Man  kan,  for  at  sikre  sig  Eksperimentets  Almengyldighed,  tænke 
sig  alle  mulige,  alle  optænkelige,  endelige  Bestemmelser  tillagte  Tingen; 
det  vil  altid  blive  det  samme,  lige  saa  sikkert,  som  at  Ilt  og  Brint 
altid  vil  give  Vand. 

Det  kan  da  ikke  være  nogen  endelig  Bestemmelse  ved  Tingen, 
der  volder  den  væsentlige  Værdiforringelse  allerede  i Erobringens 
Øjeblik.  Det  kan  derimod  være,  og  kan  ifølge  Eksperimentet 
ikke  være  andet  end  dette:  at  det  absolutte  som  Baggrund,  mod 
hvilken  Tingen  blev  set,  og  med  hvilken  Tingen  gik  i ét,  saa  længe 
man  saa'  den  paa  Afstand,  — er  borte,  i det  Øjeblik  man  har 
naaet  Tingen  og  nu  ser  det  stedse  blivende,  det  uendelige  Svælg, 
som  skiller  den  fra  det  absolutte. 

Saa  snart  derimod  Tingen  ikke  længer  er  stillet  op  for  Frem- 
tidsudsigten, som  Livets  Maal;  ikke  længer  ses  mod  det  absoluttes 
Himmel  som  Baggrund,  men  er  sunken  ned  iblandt  Hverdags- 
tingene, som  ses  mod  Jorden,  — ja,  da  kan  den  ses  nærved  eller 
paa  Afstand,  ligesom  man  vil,  og  saa  tidt  man  vil,  — det  hverken 
vinder  eller  taber  den  ved  i Henseende  til  Værdi1.  — — 

Jeg  kommer  kørende  med  Posten  hen  ad  Landevejen.  Jeg 
sidder  paa  Bukken  hos  Kusken.  Foran  os  har  vi  en  Skov,  ind  i 
hvilken  Landevejens  hvide  Linie  taber  sig.  Det  er  mod  Aften,  og 
bag  ved  Skoven  staar  Himlen  flammerød.  — Det  er,  som  om  dette 
var  den  fortryllede  Skov,  den  dunkle  Indgang  til  Aftenrødens  skin- 
nende Rige.  Mens  vi  kører  gennem  Skoven,  blæser  Postkarlen  i 
sit  Horn.  — Da  vi  kommer  ud  paa  den  anden  Side,  staar  Aften-: 
røden  der  endnu,  lige  saa  straalende  og  lige  saa  fjern  som  før. 
Men  bag  os  ligger  Skoven,  ensom  og  forladt.  Den  er  endnu 
længere  borte  fra  den  røde  Himmel,  end  jeg  selv. 

Der  kom  et  Udvandrerskib  sejlende  ind  i New  Yorks  Havn 

1 Gentagelsens  uheldige  Virkninger  over  for  Begejstring  beror  ingen- 
lunde paa  Vanens  sløvende  Indflydelse.  At  spise  Smørrebrød  f.  Eks.  er  jo  en 
Nydelse,  man  er  ret  vant  til;  men  Gentagelsen  forringer  den  ikke,  thi  den  har 
intet  med  Begejstring  eller  med  det  absolutte  at  gøre.  — Gentagelsens  værdi- 
ødelæggende  Magt  beror  paa,  at  saa  snart  man  fra  Øjeblikket  b betragter  sit 
første  Møde  med  Tingen  i Øjeblikket  a,  da  befinder  man  sig  imellem  Øje 
blikket  a og  det  absolutte,  og  denne  Adskillelse  mellem  Tingen  i a og  det  ab- 
solutte bliver  En  mere  og  mere  klar  i de  følgende  Øjeblikke  c d e,  hvis  den 
ikke  straks  var  En  fuldkommen  tydelig.  Naar  den  fuldkomne  Tydelighed  paa 
dette  Punkt  indtræder,  gaar  Tingen  ud  af  Begejstringens  Tegn  og  synker  ned 
blandt  Hverdagstingene.  Og  saa  gør  Gentagelsen  den  ikke  noget  i Henseende 
til  Værdi;  den  formaar  blot  i visse  Tilfælde  at  svække  Sanseindtrykket. 


Digitized  by  L^ooQle 


Livets  Ironi 


125 


kort  før  Solnedgang.  Høj  og  mægtig  hævede  sig  foran  Verdens- 
stadens Taage  og  Aftenhimlens  Glans  Friheds-Gudinden  med  den 
hvide,  elektriske  Fakkel  i sin  opstrakte  Højre.  Hun  syntes  ét  med 
denne  Stad  og  med  denne  Vester-Himmel,  som  spænder  over  Fri- 
hedslandet — helt  ud  til  Rocky  Mountains  og  Oceanet.  Og 
Skibet  gled  videre  ind  i Havnen,  passerede  den  store  Statue,  — 
og  Passagererne  havde  en  Fornemmelse  som  af  noget  Spøgelse- 
agtigt,  der  kom  dem  for  nær.  Nu  er  de  forbi  den;  nu  ligger  den 
bag  dem  som  en  gusten  Ting  fra  i Gaar.  Og  Skibet  glider  videre 
frem  mod  ny  Herlighed  og  nye  Øjenforblændelser. 

Man  kan  vistnok  sige,  at  Barndommen  er  til  Ende,  naar  Fø- 
lelsen af  eller  Bevidstheden  om  dette  Forhold  er  slaaet  igennem  hos 
et  Menneske.  Før  ender  den  egentlig  heller  ikke,  og  somme  bliver 
ved  at  være  Børn  hele  deres  Liv.  Andre,  og  det  er  vistnok  ikke 
saa  faa  i vore  Dage,  har  aldrig  været  Børn  og  bliver  derfor  aldrig 
Mennesker. 

Hver  Gang  et  Barn  skal  ud  at  rejse,  er  det  med  en  dunkel 
Forventning  om  noget  vidunderligt,  som  vil  hændes  det  paa  Rejsen. 
Efter  hver  endt  Rejse  er  denne  Forventning  skuffet,  men  Barnet 
kan  glemme  dette  mange  Gange  og  have  sin  Forventning  parat 
paa  ny,  — ja,  Barnets  Bevidsthed  kan  allerede  være  gennemtrængt 
af  Tanken  om,  at  Forventningen  er  Indbildning,  og  dog  kan  Fø- 
lelsen holde  Forventningen  fast  en  Stund  endnu.  Men  naar  ogsaa 
denne  Følelse  er  overvunden  af  Begivenhedernes  Gang,  — da  er 
Barndommen  forbi ; thi  da  vil  den  samme  Erfaring  være  gjort  ikke 
blot  med  Hensyn  til  Rejser,  men  i alle  Livets  Forhold.  — — 

Denne  Livets  Ironi1  gør  sig  lige  saa  vel  gældende  hos  Men- 
neskeslægten i det  hele,  som  hvor  Talen  er  om  den  enkelte. 

Naar  man  har  studeret  et  eller  andet  historisk  Tidsafsnit,  er 
det  vel  gerne  Ens  første  Interesse  at  faa  sig  dannet  et  samlet  Ind- 
tryk af  den  Forandring,  den  Fremgang,  der  har  fundet  Sted  i 
Løbet  af  en  saadan  Periode.  Man  vil  da  ogsaa  ofte  med  Lethed 
kunne  konstatere  store,  betydningsfulde  Fremskridt  paa  alle  ma- 
terielle og  aandelige  Omraader,  Fremgang  i alt  hvad  nævnes  kan, 
blot  ikke  i Lykke.  Dér  staar  Barometeret  stadig  midt  imellem  le 
og  græde.  — Man  vil  aldrig  af  de  tilfældige  Ytringer  for  Menneske- 


1 Jeg  mener  al  skylde  Georg  Brandes  dette  Udtryk.  Ved  at  se  efter  i 
hans  Skrifter  har  jeg  i Øjeblikket  dog  kun  kunnet  finde  Udtrykket  „den  jor- 
diske Tilværelses  Ironi*.  (Saml.  Skr.  III  353). 


Digitized  by  L^ooQle 


Livets  Ironi 


sjælenes  Tilstand  kunne  skønne,  at  selve  Lykkefølelsen  skulde  være 
stærkere  ved  Slutningen  end  ved  Begyndelsen  af  Perioden.  Og  det 
er  rimeligt;  thi  det  eneste,  som  her  kunde  frembringe  Forandring, 
var  dette,  om  man  havde  haft  det  Held  at  faa  Relativiteten  byttet 
bort  og  havde  faaet  det  absolutte  i Stedet. 

Tag  Tiden  før  og  efter  Korstogene.  — Forandringen  i Livs- 
vilkaar  og  Livsfomødenheder,  ja,  ogsaa  i Tankegang  og  Livsfølelse 
er  umaadelig.  Vesteuropas  Folkeslag  havde  ved  Sammenstødet  og 
Samlivet  med  Byzantiner  og  Araber  lært  Østens  Kultur  og  For- 
finelse at  kende.  De  havde  været  et  haardt,  grovt,  nøjsomt,  til 
Dels  verdensforsagende  Folkefærd,  og  blev  nu  efter  Korstogene 
overdaadige  i hele  deres  Livsførelse,  forfinede  og  dog  livskraftige, 
berusede  af  Livets  Rigdom.  Dog  vilde  en  Mand  som  Michel- 
angelo  sikkert  ikke  kalde  sig  lykkeligere  end  Folk  fra  den  gamle 
Tid;  det  er  jo  alt  andet  end  Følelsen  af  Lykke,  der  faar  sit  mæg- 
tige Udtryk  i hans  Arbejder.  Det  maa  vel  ogsaa  snarest  opfattes 
som  et  fortvivlet-kaadt  Udtryk  for  Livsforagt,  naar  han  ved  hint 
berømte  Kunstnergilde  skal  idømme  Benvenuto  Cellini  en  Straf  for 
dennes  frække  Spas,  — griber  ham  og  løfter  ham  op  og  brøler: 
Han  skal  leve!  han  skal  leve! 

Eller,  for  at  nævne  noget,  der  ligger  os  selv  nærmere:  For- 
skellen mellem  vor  og  Tiden  før  den  store  Revolution!  — Aldrig 
har  vel  Omvæltningen  og  Fremgangen  været  større  i det  ydre  som 
i det  indre;  men  om  Lykkefølelsens  Fremgang  forlyder  intet 
Altid  kan  man  i vore  Dage  høre  Mennesker  tale  om  den  langt 
roligere,  langt  lykkeligere  Fortid.  De  fleste  har  nemlig  ikke  For- 
stand til  at  indse  den  sande  Aarsag,  og  saa  giver  de  Uroen,  Livets 
Complieerthed  og  Anspændthed  i vore  Dage  Skylden  for,  at  man 
ikke  føler  sig  lykkeligere  end  tidligere.  Grunden  synes  dog  — 
netop  naar  man  indrømmer  det  uhyre  reelle  Fremskridt  paa  alle 
Omraader  — kun  at  kunne  være  den,  at  ogsaa  Menneskeheden 
(ikke  blot  den  enkelte)  ubevidst  ved  al  Fremgang  stræber  efter 
noget,  som  ved  Fremgang,  i almindelig  Forstand,  aldrig  kan  naas: 
det  absolutte.  — — 

Som  Resultat  af  de  Betragtninger,  her  er  anstillede  over  Livets 
Ironi,  — kan  da  nævnes  følgende:  Saavel  Menneskeslægten  som 
den  enkelte  drives  ustandseligt  fremad  og  opad  fra  det  Stade, 
hvorpaa  han  (eller  den)  befinder  sig.  Sædvanlig  har  denne  Frem- 
adskriden  til  Grund  et  Haab  om  større  Lykke,  et  Haab,  som  dog 
altid  viser  sig  illusorisk,  naar  det  højere  Stade  er  naaet,  idet  man, 


Digitized  by 


Google 


Livets  Ironi 


127 


fra  dette  Stade  set  (eller  erindret),  finder  Lykken  lige  saa  stor  eller 
større  paa  det  lavere  Trin.  En  Tid  lang  vil,  selv  efter  denne  Op- 
dagelse, Tilbagegang  (saavel  som  Erindringen  om  Tilbagegang) 
virke  pinlig,  hvorimod  det  modsatte  vil  være  Tilfældet  med  Frem- 
gang og  Erindringen  derom.  Efterhaanden  vil  dog  Livets  Ironi, 
som  stadig  belærer  os  om,  at  Fremgangen  ikke  fører  nærmere 
mod  Maalet  og  Tilbagegangen  ikke  længere  derfra,  — volde,  at 
endogsaa  selve  Fremgangen  og  Tilbagegangen  synes  os  lige  gode. 

Rigtigheden  af  dette  Resultat  bekræftes  ikke  blot  af  al  Er- 
faring, men  bevidnes  fra  de  mest  forskellige  Sider. 

Prædikerens  Udbrud  i det  gamle  Testament  er  bekendt  nok: 
.Idel  Forfængelighed,  idel  Forfængelighed,  alt  er  Forfængelighed ! 
— Hvad  Fordel  har  Mennesket  af  al  sin  Møje,  hvormed  han  plager 
sig  under  Solen.*  Og  da  han  har  omtalt,  hvorledes  alt  gen- 
tager sig  og  bliver  ved  at  gentage  sig:  .Alt  dette  er  trættende, 
ingen  Mand  kan  udsige  det!* 

Kingo’s  Salme  er  heller  ikke  ubekendt: 

Hvad  er  det  dog  alt, 

Som  Verden  opsminker  med  fager  Gestalt? 

Det  er  jo  kun  Skygger  og  skinnende  Giar, 

Det  er  jo  kun  Bobler  og  skrattende  Kar, 

Det  er  jo  kun  Ise- Skrå  ag,  Skarn  og  Fortræd, 

Forfængelighed! 

Forfængelighed ! 

Fra  moderne  fritænkerisk  Side  høres  meget  ofte  Vidnesbyrd  i 
samme  Retning.  — Georg  Brandes  antager  som  en  Mulighed  (Sml. 
Skr.  X 93),  at  Menneskeslægten  engang  dørud;  og  han  indrømmer, 
at  for  de  fleste  nedslaar  Forestillingen  om  denne  [Jordens]  .stiv- 
frosne  Kugle-Overflade  alle  deres  kære  Illusioner  om  det  stedse 
stigende  Kulturfremskridt,  den  Religion,  som  de  fleste  lever  paa, 
der  har  opgivet  de  aabenbarede  Religioner;*  at  altsaa  alt  her  paa 
Jorden  maaske  er  forgængeligt  og  for  saa  vidt  (efter  almindelig 
Tankegang)  forfængeligt. 

Det  gælder  dog  vistnok  for  alle  — undtagen  maaske  for  Selv- 
morderne,— at  selv  om  de,  saa  at  sige:  i første  Omgang,  ind- 
rømmer alle  Tings  Forfængelighed,  saa  har  de  én  eller  anden 
Maade.  hvorpaa  de  i anden  Omgang  slipper  om  ved  Vanskelig- 
heden, noget,  der  bringer  dem  en  indbildt  eller  virkelig  Trøst  over 
den  Livets  Ironi,  som  de  .paa  en  vis  Maade*,  .fra  ét  Synspunkt 
betragtet*,  .i  en  vis  Forstand*,  havde  maattet  indrømme. 


Digitized  by  L^ooQle 


128 


Livets  Ironi 


Slutningen  af  Prædikernes  Bog  lyder,  som  bekendt:  »Enden 
paa  Sagen,  naar  alt  er  hørt,  er  den:  Frygt  Gud  og  hold  hans 
Bud,  thi  det  er  hele  Mennesket.®  — Det  er  den  Maade,  hvorpaa 
man  her  dukker  op  til  Dagen  og  Livet  paa  ny  efter  Undergangen. 

Kingo  synger: 

Saa  far  da,  far  vel! 

Du  skal  nu  ej  længer  bedrage  min  Sjæl, 

Bedragelig  Verden,  jeg  takker  Dig  af, 

Og  sænker  Dig  ned  i Forglemmelsens  Grav, 

Jeg  længes  at  bøde  min  Sorrig  og  Nød 
I Abraharas  Skød. 

Georg  Brandes  skriver  (paa  det  anførte  Sted):  »Der  er  endnu 
kun  faa,  som  har  begrebet,  at  Menneskehedens  Maal  kan  ikke  ligge 
ved  dens  Ende  og  Endeligt,  ifald  der  forestaar  den  et  Endeligt,  men 
maa  ligge  i dens  højeste  Personligheder.  Selv  om  Menneskeslægten 
engang  dør  ud,  er  den  sande  Kultur  ikke  derfor  mindre  værdifuld, 
ikke  mindre  værd  at  kæmpe  for.  Dens  Værdi  afhænger  ikke  af 
dens  Varen  gennem  alle  Evigheder.  Det  kommer  ikke  an  paa,  om 
en  Symfoni  varer  længe  eller  kort,  men  paa,  om  den  er  smuk. 
Dens  Værd  er  uafhængig  af  den  Tid,  den  fylder.® 

Det  er  altsaa  det  Synspunkt1,  hvorfra  han,  trods  Tilværelsens 
Ironi,  mener  at  kunne  afvinde  Livet  Værd. 

Dr.  Poul  Le  vin  skriver  i en  Anmeldelse  i »Politiken®  fra  1902 
om  »deres  Kamp,  som  stred  sig  op  imod  Skuffelser,  Pinsler,  Selv- 
overvindelse og  Afhold  og  naaede  igennem,  med  blødende  Hjerter 
og  forrevne  Sind,  naaede  ud  til  Livet  for  andre  og  for  sig  selv, 
levede  — lige  meget  om  i Lykke  eller  Ulykke  — som  Hundreder 
af  Mænd  og  Kvinder  lever .® 

Her  er  atter  Tale  om  et  Liv  efter,  hinsides  Resignationen. 

Men  disse  Svar  er  mig  nu  altsaa  bekendte.  Det,  jeg  vilde 
opnaa  ved  i Aften  og  over  for  denne  Kreds  at  stille  Spørgsmaalet: 
hvorledes  slipper  man  igennem  Livets  Ironi?  hvorledes  kan  man 
finde  Livet  værdt  at  lære  trods  den?  — var  dette,  at  høre  nye 
Svar  derpaa,  — thi  enhver  har  sit;  at  faa  baade  Spørgsmaalet  og 
Svarene  diskuteret. 

1 Imod  denne  Tankegang  maa  kunne  indvendes,  at  det  absolutte  heller 
ikke  i den  store  Personlighed  er  naaet  Hans  Væsens  Indhold  er  akkumuleret 
Fremskridt,  d.  v.  s.  noget  til  noget.  Han  er  under  sin  Vækst  opad  og  ved 
dens  Afslutning  lige  saa  fuldt  et  Brudstykke,  som  Menneskeslægten  vil  være  det, 
naar  dens  naturlige  Løbebane  er  til  Ende. 


Digitized  by  L^ooQle 


Livets  Ironi 


129 


Som  Indleder  har  jeg  dog  maaske  den  Pligt,  først  at  frem- 
komme med  mit  eget  Svar.  Jeg  maa  ikke  fortie,  at  jeg  anser 
den  deri  antydede  Løsning  for  den  eneste  mulige;  men  jeg  har  da 
heller  ikke  selv  opfundet  den. 


Naar  jeg  før  talte  om,  at  paa  Livets  Rejse  kommer  vi  Men- 
nesker aldrig  Maalet  nærmere,  fordi  Maalet  — først  synes  at  vige, 
og  til  sidst  viser  sig  at  være  en  Indbildning  hos  os  selv,  da  er 
dette  kim  et  Billede,  ligesom  alt  andet,  vi  vil  tænke  os  om  For- 
holdet mellem  det  begrænsede  og  det  uendelige.  Der  bruges  ofte 
et  andet  Billede  til  at  udtrykke  det  samme  Forhold:  Vi  Mennesker 
siges  ved  vort  Arbejde,  vor  Udvikling  at  frembringe  det  fuld- 
komne, det  absolutte;  „Gud  er  i Vorden;*  den  uendelige  Udvikling, 
set  under  ét,  er  Gud,  det  absolutte.  — Ogsaa  efter  denne  Betragt- 
ning mangler  Maalet.  Thi  selv  om  man  vilde  lade  det  gælde,  at 
Gud  er  ét  med  det  uendelige  Hele,  saa  bliver  Resultatet  for  os  be- 
grænsede Væsner  det  samme.  Vort  Arbejde,  vor  Udvikling  kan 
aldrig  blive  til  mere  end  noget  til  noget:  men  hvad  noget  til 
noget  giver  til  Facit  efter  Forløbet  af  en  uendelig  lang  Tid,  det 
kan  umulig  interessere  os,  — mig  i hvert  Fald  ikke.  Thi  „om 
uendelig  lang  Tid*  er  paa  almindelig  Dansk  ganske  det  samme 
som  aldrig.  Vi  kommer  da  heller  ikke  efter  denne  Betragtning  til 
nogensinde  at  blive  delagtige  i det  absolutte,  opleve  det  fuld- 
komne. Og  — Uselviskhed  kan  være  god  til  Tid  og  Sted,  men 
jeg  for  min  Part  vil  dog  sige,  at  kommer  ikke  jeg  selv  med  til 
dét  Gilde,  saa  bryder  jeg  mig  Fanden  om  hele  Udviklingen. 

Nej,  man  maa  tænke  sig  Sagen  paa  en  anden  Maade,  og  helst 
tro  derpaa,  hvis  man  føler  sig  foranlediget  dertil:  Det  evige, 
det  fuldkomne  er  til  i Forvejen,  fra  Evighed;  det  er  ikke 
os,  som  skal  frembringe  det.  Vor  Ulykke  er  den,  at  vi  er  bleven 
skilte  derfra:  vi  befinder  os  som  Fisken,  der  er  kastet  op  paa 
Strandbredden  og  gisper  efter  at  komme  ud  i sit  Element,  det 
store  Hav.  — Det  kan  holde  haardt  nok  for  os  at  komme  Vejen 
over,  da  det  formentlig  er  ved  egen  Skyld,  vi  saaledes  er  bievne 
isolerede;  det  kan,  efter  kristen  Tankegang,  kun  ske  ved  overna- 
turlig Hjælp.  Men  Vejen  til  Maalet  er  ikke  uendelig;  man  kan 
sige:  den  er  nogle  Alen,  eller  den  er  nogle  Tusind  Mile,  eftersom 
man  er  oplagt  til;  men  uendelig  er  den  ikke;  den  fører  virkelig 
til  Livet,  og  kaldes  derfor  ogsaa  Livets  Vej. 

TiUko«r«n  1904 


Digitized  by  o.ooQle 


130 


Livets  Ironi 


Man  kommer  gaaende  en  Sommerdag  ned  igennem  Klitten, 
vadende  igennem  Sandet,  glidende  et  halvt  Skridt  tilbage  for  hvert 
Skridt,  man  tager  frem.  Man  synes,  næsten  ingen  Vegne  man 
kommer;  dog  maa  man  indrømme,  at  fremad  gaar  det;  engang 
maa  man  komme  igennem,  selv  med  en  saadan  Sneglefart. 
Ved  en  Drejning  af  Stien  imellem  Klitterne,  aabner  Udsigten  sig 
pludselig;  og  man  ser  Havet:  stille,  strengt,  graablankt,  fyldende 
Rummet  mellem  Jord  og  Himmel,  det  samme  lige  før  jeg  saa  det, 
det  samme  for  tusinde  Aar  siden.  — Og  alt  dette  voldte  de  sidste, 

langsomme  Skridt  igennem  Sandet. 

„Livets  Vej"  kaldes  det,  men  kunde  ogsaa  hedde  „Livets 
Maade."  Thi  det  er  en  egen  Maade  at  forholde  sig  til  Livet  paa. 
Forening  i Stedet  for  Adskillelse.  Hvad  der  vindes  paa  Livets  Vej 
og  efter  Livets  Maade,  ogsaa  her  paa  Jorden,  det  er  vundet  for 
bestandig,  det  er  unddraget  Livets  Ironi.  — Men  for  Forstanden 
er  Livets  Vej  ikke  mindre  ufremkommelig,  end  den  uendelige  Vej 
er  det;  thi  den  spærres  af  Underet. 

Man  ligger  syg  i sin  Seng  og  føler  sig  udelukket  fra  alt,  inde- 
stængt, fængslet  i denne  snævre  Stue.  Saa  beder  man  en,  som 
er  til  Stede,  om  at  trække  Gardinet  lidt  til  Side.  Og  udenfor 
staar  det  blaa,  uendelige  Himmeldyb,  hvis  Lysbølger  har  ingen 
Strandbred,  men  skyller  ind  overalt,  hvor  Rummet  er  aabent,  ind 
i Hjertet,  hvis  det  staar  aabent,  og  tager  med  sig  tilbage  i Dybet 
al  indestængt  Længsel,  forener  alt  det  syge  Enkelte  med  det  evige 
Hele.  — Men  hvis  var  den  elskelige  Haand,  som  drog  det  For- 
hæng bort?  Det  véd  Forstanden  ikke.  — — — 

Ad  Livets  Vej  vil  den  Kristne  altsaa  søge  sit  Maal,  et  saadant, 
som  ikke  forvandler  sig  til  intet,  saasnart  det  er  naaet;  et  Maal,  man 
ikke  kan  komme  bagved,  fordi  det  viser  sig  at  være  ét  med  den 
Himmel,  mod  hvilken  man  paa  Afstand  saa'  det.  Ad  den  uende- 
lige Udviklings  Vej  vil  den  Kristne  derimod  ikke  søge  noget  Maal ; 
han  vil  gaa  frem  ad  denne  sidstnævnte  Vej  blot  for  at  gaa 
fremad;  fordi  det  en  Gang  er  en  Livsbetingelse  for  Mennesker, 
dette,  at  gaa  fremad,  gaa  videre,  højere!  — Det  maa  ogsaa  fra  et 
almindelig  menneskeligt  Standpunkt  anses  for  det  afgjort  heldigste, 
om  man  kan  se  paa,  vurdere,  den  uendelige  Udvikling,  omtrent 
paa  samme  Maade  som  man  ser  paa  Aandedrættet.  Man  bilder 
sig  jo  ikke  ind,  at  man  skulde  have  det  bedre  ved  Aften,  end  man 
havde  det  om  Morgenen,  skulde  have  naaet  noget  Maal,  fordi  man 
i Løbet  af  Dagen  har  draget  Vejret  saa  og  saa  mange  Tusinde 


Digitized  by  L^ooQle 


Livets  Ironi 


131 


Gange.  Man  har  ikke  derved  naaet  noget  Maal,  men  man  har 
levet,  og  Aandedrættet  er  En  nødvendigt  for  at  leve.  Paa  samme 
Maade  maatte  f.  Eks.  en  kristelig  Tilhænger  af  Henry  George’s  Agrar- 
teorier  mene , at  man  nødvendig  maatte  og  burde  arbejde  sig  frem 
til  en  Ordning  af  Jordejendom  efter  George's  Principper,  — ikke 
fordi  Menneskene  efter  denne  Ordnings  Gennemførelse  vilde  blive 
lykkeligere,  end  de  var  før;  men  for  den  sunde  Motions  Skyld, 
Fremskridtets  Motion;  fordi  den  eneste  sunde  Tilstand  for  Men- 
neskesjælen er  fremskridende  Handling,  medens  Stilstand  eller  Til- 
bagegang fører  til  Død,  ligesom  det  at  standse  Aandedrættet. 

Naar  man  indtager  det  her  antydede  Standpunkt  over  for  Evo- 
lutionen, skuffer  den  En  aldrig,  og  man  kan  dog  samtidig  fornemme 
og  indse  dens  Nødvendighed. 

Lykken  i sig  selv  maa  derimod  være  en  Hvile,  noget,  som 
Udviklingen  (Evolutionen)  ikke  fører  En  udover.  Den  Kristne  kan 
derfor  meget  vel  tænke  sig  Udviklingen  fortsat  i al  Evighed,  — 
ikke  for  at  forøge  Saligheden,  men  for  at  bevare  Livet;  ikke  for  at 
noget  derved  skulde  blive  bedre,  men  for  at  alt  da  kan  blive  ved 
at  være,  som  det  er. 

Jakob  Knudsen 


9* 


Digitized  by  UjOOQle 


EN  STUMP  SELVBIOGRAFI 


eg  var  3 Aar  gammel,  da  jeg  første  Gang  forelskede 
mig  i et  Vers. 

Det  var  ikke  blot  den  Stemme,  der  sagde  den 
lille  Salme  for  mig,  ikke  blot  det  Ansigt  jeg  saa 
bøjet  over  mig;  det  var  selve  Taktbølgen  og  Lyd- 
suset,  der  vuggede  mit  Sind  i Hvile: 

Sov  sødelig,  sov  biødelig, 
luk  dine  Øjne  til. 

Og  i anden  Strofe  steg  af  alt  det  blidt  vuggende  Linjen: 

Han  og  for  dig  er  død  — 

mørk  og  stejl,  gaadefuldt  forfærdende,  men  tillige  med  en  vis  sorg- 
fuld Tillid.  Allerede  som  8aars  Dreng  har  jeg  længtes  tilbage 
til  det ; de  samme  Ting  sagt  uden  Rytme,  Rim  og  Stavrim  vilde 
ikke  have  virket  nær  saa  stærkt.  Nu  lærte  jeg  snart  de  to  smaa 
Strofer  udenad,  men  det  nyttede  ikke  jeg  „tænkte"  dem,  jegmaatte 
sige  dem  højt  for  mig  selv  eller  helst  have  dem  sagt  for  mig.  Saa 
var  det  hver  Gang  samme  Fortryllelse. 

Længe  før  jeg  lærte  Bogstaverne  har  saaledes  Vers  virket  paa 
mig  netop  som  Vers. 

5 Aar  gammel  kunde  jeg  læse.  Et  Par  Aar  efter  havde  jeg 
læst  Grimms  Æventyr,  Saxo,  Grundtvigs  Kæmpeviser,  Oehlenschlå- 
gers  Udvalgte  lyriske  og  dramatiske  Digte,  en  stor  Del  af  Halv- 
fjerdsernes Digtning,  særlig  Drachmann,  ja  endog  Ibsens  Brand 
og  Per  Gynt,  som  optog  og  fortumlede  mig. 

Jfr.  Januarhæftet  Side  27 : Indledningsbemærkningerne  til  K.  Larsens  Artikel. 


Digitized  by  L^ooQle 


En  Stamp  Selvbiografi 


133 


Men  Kæmpeviserne  og  Oehlenscblåger  elskede  jeg  over  alt 
andet,  især  de  første.  Paa  en  Tid,  da  jeg  kun  uvilligt  og  med 
Møje  fik  den  lille  Tabel  i Hovedet,  lærte  jeg  let  Viser  paa  60-70 
Strofer  udenad,  gik  ude  paa  Volden  og  gentog  dem  for  mig  selv 
og  frydede  min  Sjæl  ved  deres  Malmklang  og  Harpelyd,  Linjer 
som  ,Saa  skurede  de  deres  Spjud“,  „Det  falmer  og  falder  ned, 
Løvet,  over  alle  grønne  Lunde*.  De  gamle  Viser  har  næppe  selv  i 
deres  fejreste  Ungdom  haft  varmere  Elsker  end  denne  7aarsPurk, 
der  laa  paa  Knæ  i Fars  Stol  med  Bogen  foran  sig  i Vindueskar- 
men og  læste  til  det  sved  i Øjnene,  og  han  saa  op,  og  det  var 
mørkt. 

Det  var  Sv.  Grundtvigs  Kæmpeviser  af  1867,  et  langagtigt  graat 
og  brunt  Papbind  med  brun  Læderryg;  danske  Typer  paa  blødt, 
daarligt  Papir.  Bogen  er  borte  nu;  men, 

,Et  Sagn  fuld  værd  at  høre  med  gamle  Runer  slaar*, 

OehlenschlSgers  Udvalgte  Digterværker  af  1854,  i ét  Bind,  har  jeg 
paa  min  Hylde.  Dens  Papir  er  noget  lignende  som  Kæmpevisernes, 
hist  og  her  paa  Siderne  med  brune  Fugtpletter.  Mens  jeg  læste, 
sad  jeg  og  smaaspyttede  i Bogen:  det  var  saa  morsomt  at  se, 
hvor  de  brune  Pletter  kunde  brede  sig,  og  saa,  hvor  mange  Vers 
jeg  kunde  lære  udenad,  før  en  Plet  blev  tør. 

Disse  to  Bøger  har  mer  end  al  anden  Læsning  og  al  Tale 
lært  mig  at  elske  dansk  Maal  og  Digtning. 

Kun  Et  har  med  tilnærmelsesvis  lignende  Styrke  paavirket 
min  Digtsans,  det  er  Salmedigtningen,  særlig  Kingos  og  Grundt- 
vigs. „Sov  sødt,  Barnlille* , „Sin  Vogn  gjør  han  af  Skyer  blaa*, 
„Alt  hvad  som  Fuglevinger  fik*,  „Blomstre  som  en  Rosengaard*, 
„Nu  rinder  Solen  op*,  og  hundrede  andre,  ja  hvilken  Rigdom  af 
digterisk  Kraft  og  Skønhed  der  dog  rummes  i den  lille  tykke 
„Psalmebog  til  Kirke-  og  Huus-Andagt*. 

Hver  Dag  ventede  jeg  spændt  paa,  hvilken  Salme  der  bestem- 
tes til  Morgensangen,  om  det  blev  en  af  „mine*.  Og  ikke  én  af 
dem,  jeg  den  Gang  udvalgte  mig,  har  jeg  siden  maattet  vrage;  jeg 
elsker  dem,  og  fryder  mig  hver  Gang  jeg  læser  eller  hører  dem  igen. 

Desværre  kun  som  tavs  Tilhører.  6 Aar  gammel  troede  jeg 
endnu,  at  jeg  kunde  synge.  Saa  fik  vi  en  Lærerinde,  et  hæsligt 
Fruentimmer  med  Hugtænder.  Var  der  Fejl  i Diktaten,  maatte 
vi  lægge  Fingrene  paa  Bordkanten,  mens  hun  slog  os  over  Neg- 
lene med  sin  tykke  Jæmlineal,  for  hver  Fejl  et  Slag.  Det  kunde 


Digitized  by  L^ooQle 


134 


En  Stump  Selvbiografi 


jeg  maaske  have  tilgivet  hende.  Men  en  Dag,  da  jeg  ved  Morgen- 
sangen begejstret  havde  sunget  med  af  fuld  Hals,  tog  hun  mig  til 
Side  og  sagde,  at  jeg  skulde  holde  Mund,  jeg  sang  falsk.  Det  til- 
giver jeg  hende  aldrig. 

Siden  har  jeg  kun  sunget  i Enrum,  under  aaben  Himmel  og 
i Blæst;  saa  flygter  Markens  Dyr  og  Himlens  Fugle.  Heksen  har  nok 
talt  sandt.  Kandela  hed  hun,  opkaldt  efter  Almanakens  Forkort- 
ning af  Missa  Kandelarum,  Kyndelmisse.  Jeg  nedskriver  hendes 
Navn,  for  det  Tilfælde  at  Regnskabets  Engel  læser  disse  Linjer. 

Gennem  min  Farmor  stammer  jeg  fra  den  stærkt  lyriske 
Slægt  Birkedal.  Far  skrev  i sin  Ungdom  smukke  Vers  og  gør 
det  endnu;  et  Par  af  hans  Salmer  er  kendt  vidt  ud.  Fra  ham 
har  jeg  sagtens  arvet  „Aaren”  og  den  stærke  Natursans;  blot  er 
hans  Himmel  den  over  en  Have,  min  den  over  Heden  og  Havet. 
Allerede  som  6-aarig  iagttog  jeg  Planter  og  Dyr,  Luft  og  Lys ; blev 
borte  i Naturlivet  ligesaa  dybt  som  i Bøgerne;  løb  hjemme  fra 
for  at  plukke  Blomster  langs  Grøfterne,  holdt  af  at  ligge  paa  Ryg- 
gen midt  i en  Kornmark  og  glane  efter  Skyerne,  glemte  at  gaa 
hjem  til  Madtid,  og  fik  Skænd  for  det,  naar  jeg  kom. 

Jeg  lavede  dog  ikke  Vers  om  det;  mit  første  Digt  inspireredes 
ikke  af  Solen  og  Blomsterne,  men  af  en  korsikansk  Dolk.  En 
Dame  havde  bragt  den  med  fra  Ajaccio.  Hæftet  Ibenholt  med 
Perlemors  Indlæg,  den  blinkende  Klinge  smal  og  spændig,  spids 
som  en  Syl  og  lang  nok  til  at  gennembore  Hjertet.  Maaske  havde 
den  virkelig  „smagt  Blod”;  den  kom  jo  fra  Korsika,  og  paa  Klin- 
gen var  indgravet  det  truende  Ord  Vendetta. 

Den  vilde  jeg  forfærdelig  gerne  have.  Og  en  Dag  jeg  gik  og 
tænkte  paa  den,  kom  det  over  mig: 

Dejlige  Vendetta, 
blinkende  Vendetta, 
dig  vil  jeg  eje  . . . 

fire,  fem  lidenskabelige  Strofer,  som  jeg  saa  renskrev  pynteligt 
og  overrakte  Dolkens  Ejerinde.  Til  min  uglemmelige  Skuffelse 
modstod  hun. 

Ti  Aar  gammel  skrev  jeg  endnu  et  Digt;  det  begyndte: 

De  unge  Damer  laa  i Græsset 
og  læste  Ibsens  »Terje  Vigen*. 

Hvad  der  videre  hændte,  véd  jeg  ikke. 


Digitized  by  L^ooQle 


En  Stump  Selvbiografi 


135 


At  jeg  et  Par  Aar  senere,  som  1 2-aarig,  følte  mig  skabt  til 
Digter  er  sikkert  nok.  Dog  havde  jeg  ikke  fundet  mit  rette  Kald 
uden  gennem  smertelige  Afslag,  efterhaanden  som  mine  Evners 
Begrænsning  tvang  mig  til  at  anerkende  uoverstigelige  Hindringer. 
Kun  modstræbende  gav  jeg  Afkald  paa  Sankt  Peters  Stol;  men 
trods  de  11000  Værelser  kunde  jeg  ikke  udholde  den  Indespær- 
ring i Vatikanet.  Og  Kejser?  Ja,  det  vilde  Kampmod  havde  jeg, 
men  jeg  var  for  tyndbenet,  ikke  stærk  nok.  Trin  for  Trin  steg 
jeg  ned  gennem  Middelalderen  og  den  nyere  Tid,  Konge,  Hertug, 
Jarl,  Greve  og  Baron.  Dybere  vilde  jeg  ikke  synke.  Saa  hellere 
med  et  rask  Tag  afkaste  al  verdslig  Herlighed  og  i Stedet  for 
Guldkronen  gribe  Kunstens  tornede  Rosenkrone.  Christian  Win- 
ther og  Holger  Drachmann,  var  de  ikke  Drømmekonger  og  Skøn- 
hedsfyrster, Aandskirkens,  Herskere,  Poesiens  hellige  Fædre? 

Mine  Sange  skulde  dufte  sødere  end  Winthers,  bølge  stærkere 
end  Drachmanns.  Jeg  gik  under  Sorgenfris  Bøge  og  skøjtede  over 
Søerne  med  en  stor  Fremtids  Anelser  over  mig.  Danmarks  Tunge 
vilde  jeg  være;  min  Mund  og  mit  Hjerte,  de  gjorde  en  Pagt.  Ak, 
det  kom  anderledes,  og  blev  mindre.  Det  blev  ikke  Danmarks, 
men  mit  eget  lille  Hjerte,  jeg  gjorde  den  Pagt  med. 

Foreløbig  ventede  jeg  taalmodig.  Hvad  jeg  lavede  af  smaa 
Rimener  nu  og  da,  regnede  jeg  ikke,  var  ikke  saa  dum  at  for- 
veksle dem  med  Fremtidens  Stordaad.  4 Aar  efter  Vendettaen 
skrev  jeg  igen  et  Digt,  ogsaa  noget  jeg  gerne  vilde  have;  jeg 
husker  et  Par  Linjer  om  et  bankende,  bølgende  Bryst;  Stavrim 
som  man  ser.  Det  kostede  mig  en  Mils  ydmygende  Gang  til  den 
unge  Dames  Fader;  som  for  Resten  tog  pænt  imod  mig. 

Med  dette  Digt  var  virkelig  en  af  mine  Aarer  aabnet;  sært 
nok,  at  det  ikke  før  var  sket.  Men  min  første  Kærligheds  lyriske 
Udtryk  var  dels  for  primitivt,  dels  for  indirekte  til  at  medregnes. 
Jeg  var  5 Aar,  Borgmesterens  Datter  en  tyveaarig  Ungmø.  Min 
og  hendes  Fars  Haver  stødte  sammen,  vi  stod  paa  hver  sin  Side 
af  Stakittet,  hun  løftede  mig  op  og  kyssede  mig,  og  jeg  elskede 
hende.  Kort  efter  forestillede  hun  mig  sin  Kæreste,  en  smuk 
ung  Løjtnant.  Jeg  gik  udenfor  hendes  Vindue  og  sang  af  mit 
Hjertes  Dyb:  Hans  Ebbe  er  en  Tysker,  jeg  vil  slaa  ham  ihjel! 
Hans  Ebbe  er  en  Tysker,  jeg  vil  slaa  ham  ihjel!  — Jeg  var  saa  at 
sige  ikke  naaet  længere  end  til  Omkvædet. 

Kun  for  Fuldstændigheds  Skyld  nævner  jeg  det  „Du  bist  mein, 
und  ich  bin  dein,1  som  jeg  paa  Danseskolen  hver  Aften  hviskede 


Digitized  by  UjOOQle 


136 


En  Stump  Selvbiografi 


til  Ernestine,  en  sød  lille  Pige  i blomstret  Musselin.  Det  tilhører 
den  tyske  Litteratur,  som  en  Efterklang  af  Kapers  Elementarbuch. 

Det  14-aars  Rimbrev  staar  ellers  ene.  Først  da  jeg  som 
15-aarig  Stud.  art.  paa  en  Gang  fik  to  nye  Flammer,  kom  der 
Fart  i Lyriken.  Den  landlige  hørte  til  Ferierne  og  fik  derfor  færre 
Vers,  kun  hvad  jeg  trods  Sejl-  Køre-  og  Fodture  nødvendig  maatte 
have  frem.  Men  i København  var  der  Tid  nok  — at  tage  fra 
Timerne.  Min  Græsklærer,  afdøde  Professor  Søren  Sørensen,  sagde 
tit  til  mig:  „De  ender  paa  Ladegaarden,  Rørdam!4  Han  faar 
sandsynligvis  Ret.  Den  Gang  lo  jeg  kun  ad  det. 

Jeg  snød  fra  Græsken  for  at  høre  Georg  Brandes  og  fra  alle 
Fag  for  at  møde  min  Elskede.  Jeg  mødte  hende  i Købmagergade 
paa  Vejen  til  Frk  Zahle,  i Amaliegade,  naar  Kejseren  kom.  Jeg 
stod  timevis  i plaskende  Regn  og  stirrede  op  til  hendes  Vinduer. 
I næsten  to  Aar  elskede  jeg  hende  uden  for  Ferierne  trofast,  fik 
aldrig  Mod  til  at  tiltale  hende,  men  passede  hende  op,  fulgte  efter 
hende,  ventede  paa  hende,  sad  om  Aftenen  og  skrev  Vers  til  hende, 
og  solgte  mine  Bøger  og  pantsatte  mit  Tøj  for  at  købe  Elfenbens- 
papir at  renskrive  de  smukkeste  paa.  Dem  sendte  jeg  hende.  Det 
var  en  hel  Pakke,  da  hendes  Far  sendte  dem  til  min  Far. 

Med  en  slet  1ste  Karakter  rejste  jeg  til  Jylland,  til  Askov 
Højskole,  hvor  jeg  paa  Schrøders  Opfordring  skrev  en  Sang  til 
Mindefesten  for  min  beundrede  Helt,  General  Bulow;  den  blev  af- 
trykt i „Nationaltidende4;  første  Gang  jeg  traadte  frem  for  al  Fol- 
ket som  Versemager. 

Fra  Højskolen  rejste  jeg  over  og  tog  Filosofikum;  saa  gik  det 
atter  den  jyske  Vej,  denne  Gang  til  Hannæs,  hvor  jeg  blev  Hus- 
lærer. Jeg  havde  det  Held  at  komme  til  en  Familie,  som  hver- 
ken ved  Dannelse  eller  Godhed  bandt  mig  til  sig  i Fritiden.  Jeg 
holdt  mig  derfor  paa  mit  Kammer,  søgte  og  fandt  Gæstfrihed 
langt  ude  i Egnen,  eller  strejfede  om  under  aaben  Himmel. 

Og  Landet  var  herligt,  Hannæs  og  Nordthy,  med  Limfjorden 
og  Vejlerne,  med  vældige  Bakkedrag  og  vidtstrakte  Heder,  med 
Eng  og  Klit,  Bulbjærg  og  Vesterhavet.  Dag  og  Nat  gik  jeg  der, 
ude  i Ensomheden,  og  fik  for  hele  Livet  et  nordjysk  Hjerte.  Sam- 
livet med  denne  Natur  tog  mig  stærkere  og  fyldte  mig  dybere 
end  noget  menneskeligt  Forhold;  dette  Samlivs  Kampe  og  Salig- 
heder fulgte  mig  hjem  til  de  ensomme  Timer,  bølgede  og  bruste  i 
mig,  l il  jeg  gav  dem  Ord  at  hvile  i.  I de  lange  Aftener  sad  jeg 
paa  mit  Kammer  mellem  det  utætte  Vindue  og  den  gloende  Kak- 


Digitized  by 


Google 


En  Stump  Selvbiografi 


137 


kelovn,  dampede  Tobak  af  lang  Pibe,  og  skrev  den  ene  Stilebog 
efter  den  anden  til  med  Vers. 

Et  Udvalg  var  jeg  saa  fræk  at  sende  Georg  Brandes.  Han 
svarede,  at  der  her  til  Lands  var  Folk  nok,  der  skrev  slette  Vers; 
men  vi  trængte  til  en  god  Danmarkshistorie.  Hvis  jeg  endelig 
vilde  skrive,  burde  jeg  skrive  saadan  en.  Jeg  blev  imidlertid 
ved  med  Versene;  havde  den  Opmuntring  at  faa  et  venligt  Brev 
fra  Ejnar  Christiansen,  som  optog  et  Par  Smaadigte  i Illustreret 
Tidende.  Og  Gustav  Philipsen  skrev  til  mig,  med  en  ret  udførlig 
Kritik  af  den  tilsendte  Samling,  hvis  Naturdigte  han  indrømmede 
første  Rang  i Friskhed  og  Oprindelighed;  men  udgive  dem  vilde 
han  ikke.  Ogsaa  Peter  Nansen  gjorde  sig  den  Umag  at  læse 
nogle  Digte,  og  skrive  mig  sin  Mening  til.  Han  havde  fundet 
en  ualmindelig  sproglig  og  rytmisk  Evne,  men  savnede  „det  Ind- 
hold, som  kun  Livet  kunde  give*. 

Fra  Hannæs  kom  jeg  til  Vendsyssel,  stadig  som  Huslærer. 
Her  blev  jeg  to  Aar,  men  det  var  en  anden  Slags  Hus,  brillante 
Jyder,  som  var  gode  imod  mig  og  vandt  min  Hengivenhed.  Hos 
dem  havde  jeg  en  herlig  Tid;  Undervisningen  gik  fornøjeligt,  Fri- 
tiden fyldtes  af  landlig  Selskabelighed  og  al  Slags  Friluftsliv. 

Mindre  Ensomhed,  færre  Vers.  Alligevel  var  min  Digtsamling 
vokset,  da  jeg  22  Aar  gammel  meldte  mig  ved  Universitetet,  som 
Sprogstudent.  Det  kneb  at  faa  dem  ud.  Jeg  var  hos  Gyldendal, 
Erslev,  George  Grøn,  Schubothe,  hele  Rækken.  De  tog  allesam- 
men saa  pænt  imod  mig  og  min  Pakke;  men  Dagen  efter  fik  jeg 
den  tilbage  pr.  Post.  Tilsidst  kunde  jeg  ikke  andet  end  tage 
mig  selv  humoristisk,  som  jeg  der  travede  rundt  med  mine  Digte 
i Karduspapir,  Gade  op  og  Gade  ned,  om  dér  muligvis  boede  en 
Forlægger,  jeg  endnu  ikke  havde  hjemsøgt. 

Saa  fik  jeg  et  Indfald.  Gustav  Philipsen  havde  rost  Natur- 
digtene.  De  kunde  trykkes  paa  hollandsk  Papir,  med  Tegninger 
af  vore  første  Kunstnere.  Det  var  noget  for  Ernsl  Bojesen.  Jeg 
fik  op  til  ham  og  forærede  ham  Indfaldet.  Han  mønstrede  mig 
skarpt  under  sin  Skaldepande,  sagde  at  han  skulde  tænke  over  det, 
og  beholdt  Haandskriftet.  Dagen  efter  havde  Postbudet  en  Pakke 
til  mig. 

Jeg  gik  til  Gjellerup.  „Vel,*  sagde  han,  „vil  De  tage  Udgiften, 
saa  tager  jeg  Umagen,  Overskuddet  deler  vi.*  Jeg  laante  de  Par 
hundrede  Kroner,  han  krævede,  og  ud  kom  min  første  Bog,  Digt- 
samlingen Sol  og  Sky,  smukt  trykt  med  Omslagstegning,  et  vend- 


Digitized  by  LjOOQle 


138 


En  Stump  Selvbiografi 


sysselsk  Landskab  af  en  ung  Akademielev,  jeg  havde  truffet  paa 
Fodtur  deroppe.  Bladene  enten  ikke  omtalte  Bogen,  eller  sagde 
som  Social-Demokraten,  at  det  var  noget  fuldkommen  uoprindeligt 
og  talentløst  Juks,  eller,  hvad  der  var  værre  endnu,  smaaroste 
den  overlegent. 

Kammeraterne  klappede  mig  paa  Skulderen.  Jeg  rystede  dem 
af  mig,  og  saa  selv  paa  Tingene.  Trykningen  gav  Overblik  over 
Fortrin  og  Fejl;  særlig  de  sidste  viste  sig  saa  rart  tydeligt.  Det 
kommer  nok,  tænkte  jeg. 

Foreløbig  satte  jeg  Kraft  paa  Læsningen  for  gennem  Eksamen 
at  sikre  min  Uafhængighed.  Jeg  studerede  flittigt  og  hjalp  selv 
til  mit  Underhold  ved  en  Snes  Timers  ugentlig  Undervisning  paa 
en  Skole;  50  Øre  Timen  og  100  Stile  i Tilgift.  Om  Natten  strejfede 
jeg  rundt  paa  Gader  og  Veje  og  blev  snart  fortrolig  med  Køben- 
havn og  dens  Omegn  som  før  med  Thy  og  Vendsyssel.  Naar  jeg 
kom  hjem,  skrev  jeg  Vers;  tit  vaagnede  jeg  op  om  Natten  med 
nyudsprungne  Strofer  og  sad  i bar  Skjorte  og  satte  dem  i Blæk. 

Men  det  var  en  haard  Overgang  fra  de  vendelbo  Kødgryder 
til  Foreningens  40  Øres  »Diner*,  som  jeg  endda  ikke  sjælden 
ofrede  for  en  Blomst  i Knaphullet.  Jeg  fik  for  lidt  Mad  og  for 
lidt  Søvn;  i Foraaret  96  begyndte  jeg  at  spytte  Blod.  Den  Læge 
jeg  henvendte  mig  til,  sagde  at  det  betød  ingen  Ting;  jeg  skulde 
bare  være  forsigtig. 

Forsigtig?  Naar  det  ingenting  betød!  I Sommerferien  fik  jeg 
Lyst  til  at  lave  en  ny  Vejviser  for  Møns  Klint.  En  varm  Dag 
travede  jeg  med  Kortet  i Haanden  Skoven  rundt,  Klinten  op  og 
Klinten  ned,  fra  6 Morgen  til  12  Nat;  16  Timers  Gang,  2 Timers 
Hvile.  Næste  Dag  6 Timer  i Sand  og  Sol;  saa  uden  Mad,  i 
tommetykt  Støv  og  24°  Hede  de  28/4Mil  til  Rødkilde;  om  Aftenen 
paa  Bal.  Der  styrtede  jeg  i Dansen,  kom  paa  Benene  og  gik 
næste  Dag  2 Mil  hjem. 

Saa  var  jeg  færdig.  Jeg  spyttede  meget  Blod,  maatte  til 
Sengs  og  blev  liggende  i to  Aar.  Da  jeg  havde  ligget  i 3 Uger, 
var  kommet  op  en  Dag  og  havde  faaet  et  nyt  Anfald,  ind- 
rømmede Lægen  paa  mit  indtrængende  Spørgsmaal,  at  det  var 
Tuberkler,  og  Sandsynlighed  for  at  jeg  kunde  leve  en  Maanedstid 
endnu. 

Jeg  havde  sagt  mig  det  selv;  nu  vidste  jeg  det.  Men  var 
Tiden  kort,  saa  var  det  bedst  at  bruge  den.  En  Ven  opfandt  et 
fortrinligt  Skrivebrædt  til  mig;  naar  jeg  hverken  kunde  bruge 


Digitized  by  L^ooQle 


En  Stump  Selvbiografi 


139 


højre  eller  venstre  Haand,  dikterede  jeg  min  lille  Søster.  Arbejdet 
holdt  mig  i Live.  Den  Maaned  gik,  den  næste  gik,  og  jeg  laa  der 
endnu.  Op  og  ned,  mer  Blod  og  mindre  Blod;  den  ene  Lunge 
væk,  den  anden  angreben;  der  standsede  det, 

Jeg  blev  ikke  rask  nok  til  at  staa  op,  men  skrive  kunde  jeg. 
Og  jeg  skrev.  Et  stort  fortællende  Digt  om  Olaf  den  hellige; 
brændt.  Et  med  Skildring  af  dansk  Købstadsliv;  brændt.  Et 
fra  den  grønne  Skov;  deraf  skaanet  tre  Stumper,  senere  trykt  i 
.Dansk  Tunge*.  Et  Skuespil:  ligger  i min  Skuffe  og  venter  paa 
at  blive  til  noget.  Det  meste  af  .Tre  Strænge*,  Fortællingen 
,Paa  Højskole*,  Digtet  .Bjovulv*  og  det  meste  af  »Dansk  Tunge*. 
Altsammen  i Løbet  af  de  to  Sygdomsaar,  sengeliggende.  To 
Aar  tidligere  havde  jeg  tænkt  ved  mig  selv:  der  er  Guld  i mig, 
men  det  sidder  haardt  fast.  Der  skal  en  tung  Hammer  til  at 
hugge  det  løs,  og  et  hedt  Baal  til  at  smelte  Ertsen  fra.  Nu  var 
Hammeren  og  Baalet  der;  jeg  blev  haardt  slaaet  og  hedt  brændt 
Det  blev  ikke  meget  Guld,  der  kom  ud  af  det;  lidt  kom  der  dog. 
Jeg  lærte  at  forstaa  Vølund-Sagnet. 

Venner  skrev  rent  for  mig.  En  gik  med  .Tre  Strænge*  til 
Valdemar  Vedel,  som,  uden  at  kende  mig,  gennemsaa  Haand- 
skriftet  kritisk,  indtil  de  mindste  Enkeltheder.  En  anden  til 
Bankdirektør  Heide,  som,  uden  at  kende  mig,  overfor  det  nor- 
diske Forlag  paatog  sig  økonomisk  Ansvar  for  Udgivelsen.  Bogen 
udkom,  blev  ikke  solgt  synderligt,  men  fik  en  god  Modtagelse 
i Pressen,  og  en  udmærket  af  enkelte  kyndige.  Efter  Ernst 
v.  d.  Reckes  Opfordring  søgte  det  jeg  Ankerske  Legat  og  fik 
det.  Han  og  Professor  P.  Hansen  var  den  Gang  Uddelere.  Hen- 
synet til  min  Sygdom  var  uden  Tvivl  medbestemmende;  jeg 
gik  forud  for  ældre  og  værdigere  Ansøgere.  Nu  kunde  jeg  paa 
et  udenlandsk  Kursted  komme  under  de  for  Helbredelse  nødven- 
dige Vilkaar. 

Paa  Nordrach  Sanatorium  i Schwarzwald  aad  jeg,  og  bræk- 
kede mig,  trak  frisk  Luft  og  sov  i fem  Maaneder;  saa  var  jeg 
rask.  Ved  Juletid  havde  jeg  akkurat  Penge  til  Hjemrejsen.  Men 
jeg  gik  Syd  paa  til  Luzem,  og  ved  Nyt  aar,  en  uforglemmelig 
Maaneskinsnat,  rejste  jeg  ned  langs  Vierwaldstådtersøen,  op  gen- 
nem Alperne,  gennem  Sankt  Gotthardt  ud  til  Airolo,  ned  til 
Lugano.  Der  sagde  Billetten  stop;  med  mine  sidste  55  Centimer 
i Lommen  stod  jeg  Kl.  6 Morgen  og  saa  Taagen  lette  over  den 


Digitized  by  LjOOQle 


140 


En  Stump  Selvbiografi 


fremmede  Stad  og  Søen  nede  i Daldybet.  Saa  kom  jeg  dog  Syd 
for  Alperne. 

Jeg  tog  ind  paa  et  Hotel  og  skrev  til  Ernst  Bojesen  om  For- 
skud til  at  rejse  hjem  for.  Han  sendte  det  omgaaende  med  Til- 
føjelse at  han  fandt  det  var  for  tidligt  at  rejse  hjem;  jeg  skulde 
først  se  at  komme  rigtigt  til  Kræfter;  det  samme  syntes  v.  d. 
Recke.  Dagen  efter  Brev  fra  Recke:  Ministeriet,  Gehejmeraad 
Liebe  og  Bankdirektør  Heide  gav  mig  hver  300  Kr.  til  at  fortsætte 
Rejsen  og  blive  helt  rask. 

Jeg  jublede.  10  lykkelige  Dage  blev  jeg  i Lugano.  Saa  spa- 
serede  jeg  en  Dag  omkring  paa  Taget  af  Domkirken  i Milano; 
Dagen  efter  stod  jeg  i Klipperne  ved  Middelhavet  — og  inden 
Aften  var  jeg  indespærret  med  en  barmhjertig  Søster  i Nervi, 
mistænkt  for  Kopper.  Det  blev  ikke  til  Kopper,  men  Udslet  var 
det,  en  Blodforgiftning  ved  noget  jeg  havde  spist,  mente  Lægen. 
I 14  Dage  saa  og  hørte  jeg  kun  Havet  fra  mit  Cellevindu,  og 
hver  Dag  smurte  Søsteren  mig  sort  paa  den  ene  Side  af  Ryggen 
og  hvid  paa  den  anden;  jeg  var  Prøveklud. 

Sort  paa  hvidt  hjalp  mig,  som  altid.  Jeg  slap  ud,  nød  Nervi 
i otte  Dage,  Genua  i to,  og  gik  saa  til  Korsika,  hvor  jeg  blev 
over  en  Maaned  i Ajaccio.  Det  er  det  eneste  fremmede  Land,  jeg  har 
følt  mig  hjemsindet  i;  Egnen  om  Ajacciobugten  blev  mig  kær  som 
ellers  kun  nordjydske  Egne.  I Stedet  for  de  barske  Bakker  var 
her  de  barske  Bjærge;  den  knæhøje  Lyng  var  her  mandshøj 
Maki,  Klitterne  Granitrev,  men  Grundfarver,  Grundstemning  var  ens. 
Livø  Bredning  kan  blaane  saa  blaat  som  Bugten  ved  Ajaccio,  et 
Storsejl  skinner  ligesaa  hvidt  under  Furs  Kyst  som  et  Latinersejl 
under  Sanguinærerne. 

Fra  Ajaccio  tog  jeg  til  Florents,  hvor  jeg  for  første  Gang  fik 
en  Stump  levende  Indtryk  af  Renaissancens  Billed-  og  Bygnings- 
kunst. Jeg  havde  helst  taget  Stumpen  større,  men  — 

Da  Roserne  sprang  ud  langs  „Vejen  over  Højene"  gik  jeg 
nordpaa  og  stod  efter  54  Timers  Jernbanekørsel  i Kirkeskoven  ved 
Vordingborg;  kold  Aprilregn,  sorte  Trær,  grønne  Guldstjærner  og 
den  første  Viol. 

Snart  efter  udkom  Bjovulv,  skrevet  paa  Sengen  et  AarsTid 
tidligere.  Privat  Tegning  havde  sikret  Bogen  godt  300  Købere; 
siden  har  den  forgæves  ventet  paa  flere. 

Mens  jeg  sad  indespærret  i min  hvide  Celle  i Nervi,  havde 
jeg  skrevet  et  Par  Kapitler  af  Karen  Kjeldsen;  jeg  var  stærkt 


Digitized  by 


Google 


En  Stump  Selvbiografi 


141 


optaget  af  Planen,  men  havde  ikke  noget  at  leve  af  imens.  Da  fik  jeg 
en  Dag  Brev  fra  Heide;  han  havde  høri,  jeg  tænkte  paa  en  Ro- 
man: hvor  meget  jeg  behøvede  for  at  skrive  den,  uhindret  af 
Pengesorger.  Jeg  nævnte  en  Sum;  han  stillede  den  til  min  Raa- 
dighed;  jeg  tog  til  Vendsyssel  og  skrev  Bogen.  Samtidig  skrev 
jeg  den  mindre  Halvdel  af  Dansk  Tunge,  som  udkom  Aaret 
efter. 

Siden  har  jeg  saa  levet  af  det  en  dansk  Lyriker  maa  leve  af, 
og  i og  for  det  jeg  bryder  mig  om : Landligt  Friluftsliv  og  Skriveri. 

Det  meste  af,  hvad  jeg  har  skrevet,  er  blevet  til  under  For- 
søg paa  at  virkeliggøre  det  udvendige,  fastholde  det  flygtende, 
slaa  Bro  mellem  min  Sjæl  og  mig  over  en  eller  anden  Afgrund. 
Det  lidt,  jeg  har  skrevet  efter  andres  Ønsker  er  for  det  meste 
blevet  daarligt.  Endog  hvor  Emnet  var  et,  jeg  af  mig  selv  havde 
tænkt  paa,  forsvandt  gerne  baade  Lyst  og  Evne  i samme  Øjeblik 
som  andre  foreslog  mig  at  tage  det  op. 

Med  Planer,  som  urørt  udefra  opstaar  i mig,  har  jeg  det  ander- 
ledes trygt.  Selv  om  jeg  maa  lægge  dem  til  Side,  fordi  Lejlig- 
heden ikke  er  der,  eller  jeg  ikke  magter  dem  endnu,  er  ikke 
derfor  Inspirationen  spildt.  Et  Øjebliks  Fordybelse  ligesom  plan- 
ter Planen  i mig,  og  jeg  forlader  den  rolig,  vis  paa,  at  den  nok 
skal  gro,  og,  naar  dens  Tid  kommer,  sætte  Blomst  engang. 

Saadan  er  det  gaaet  mig  med  mange  Ting,  sinaa  og  store. 
Aar  er  gaaet  ben,  og  jeg  har  ikke  set  efter  det;  saa  en  Dag 
stod  det  der,  og  jeg  behøvede  kun  at  gribe  til.  Dermed  er  ikke 
sagt  at  selve  Udarbejdelsen  falder  mig  let;  tværtimod,  jeg  er  tit 
en  Dag  om  en  Strofe.  Sproget  er  under  mig  som  en  vild  Hest, 
løbsk  eller  stædig,  vil  aldrig,  hvad  jeg  vil,  stejler  og  slaar  til 
Siden,  maa  hver  Dag  tæmmes  og  rides  til  paany,  indtil  det  lystrer, 
i Skridt,  Trav  eller  Gallop,  nøjagtig  som  det  passer  mig. 

Men  det  er  en  ædel  Hest,  Kampen  værd.  Jeg  prøver  endnu 
en  Gang,  om  maaske  dog  tilsidst  hint  Ridt  over  Regnbuebroen 
skulde  lykkes.  Bag  den  bor  jo  Balder  og  gemmes  det  Sværd 
Freyr  gav  fra  sig. 

Valdemar  Rørdam 


Digitized  by  LjOOQle 


GUSTAV  ADOLF  I TYSKLAND 

NOGLE  BETRAGTNINGER 


Justav  adolf-forskningen  , der  har  sat  saa  mange 
I Penne  i Bevægelse  og  har  ladet  Kongens  Forsvarere 
krydse  Klinger,  i Sverige  med  Modstandere  af  Ri- 
gets saakaldte  Storhedstid,  i Tyskland  med  katolske 
Historieskrivere,  har  hidtil  væsenligst  samlet  sig  om 
Spørgsmaalet:  hvilke  var  Aarsagerne  til  Kongens 
Deltagelse  i Trediveaarskrigen  ? 

Dette  Spørgsmaal  har  en  politisk  og  en  ren  menneskelig  Side. 
Det  politiske  Problem  har  været:  hvorledes  har  en  nordisk  Fyrste, 
der  ikke  som  Kristian  IV  tillige  var  Herre  over  tyske  Lande,  kunnet 
bevæges  til  at  kaste  sig  ind  i det  store  Sammenstød  paa  Fast- 
landet? Det  tør  siges,  at  Forskningen  til  fulde  har  løst  dette  Pro- 
blem. Gustav  Adolfs  Politik  maa  ses  i Sammenhæng  med  hele 
den  Politik,  som  Vasaætten  var  kommet  ind  paa,  siden  Østersøens 
sydlige  Kyst  fra  Erik  XIV’s  Dage  var  draget  ind  under  Sveriges 
Interessesfære.  Allerede  længe  før  1630  var  Gustav  Adolf  blevet 
opfordret  af  Slægtninge  og  Venner  blandt  de  tyske  Fyrster  til  at 
ile  dem  til  Hjælp.  Den  gamle  Krig  med  Polen  maatte  naturligt 
ogsaa  føre  til  en  Krig  med  Kejseren,  da  denne  støttede  Polen  og 
angreb  Østersøens  Kyster.  Endelig  var  Krigen  af  Gustav  Adolf 
overvejende  planlagt  som  en  Forsvarskrig,  i hvert  Tilfælde  som  en 
forebyggende  Krig;  det  gjaldt  at  møde  Fjenden  i hans  eget  Land 
for  at  hindre,  at  han  efter  at  have  gjort  sig  til  Herre  over  Sveriges 
Bolværk  mod  Syd,  Østersøen  og  dens  Kyster,  skulde  kunne  true 
selve  Sverige. 


Digitized  by  L^ooQle 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


143 


Disse  Resultater  maa,  som  sagt,  antages  at  staa  fast.  Langt 
vanskeligere  er  selvfølgelig  Spørgsmaalets  rent  menneskelige  Side, 
særlig  med  Hensyn  til  Sammenspillet  hos  Gustav  Adolf  af  religiøse 
og  politiske  Bevæggrunde.  Her  har  jo  ogsaa  Anskuelserne  delt  sig 
selv  inden  for  de  mod  Kongen  sympatetiske  Forfattere.  Men  sikkert 
har  de  Forskere  Ret,  som  bestemt  advarer  mod  en  Adskillelse  af 
de  to  Arter  Bevæggrunde.  Faren  for  Sverige  var  ikke  alene  po- 
litisk, men  ogsaa  religiøs,  og  Gustav  Adolf  har  i sin  uomtvistelige 
Begejstring  for  den  protestantiske  Tro  maattet  føle  denne  Fare  og 
maaltet  ville  bekæmpe  den.  Hvad  der  i Virkeligheden  kun  kan 
tvistes  om,  er  Bevæggrundenes  Gradsforskel,  Relativiteten  i deres 
Styrke.  Vil  man  endelig  opkaste  dette  Spørgsmaal,  møder  man 
en  stor  Vanskelighed  ved  hvad  der  træffende  er  kaldet  Kil- 
dernes janusagtige  Karakter.  Naar  Gustav  Adolf  talte  til  Sven- 
skerne, lagde  han  ganske  naturligt  mest  Vægt  paa  det  patriotiske, 
politiske  Moment;  forhandlede  han  derimod  med  Tyskerne,  traadte 
lige  saa  naturligt  det  religiøse  Moment  i Forgrunden.  Usikkerhe- 
den hæves  ikke  ved,  at  hans  fortroligste  Udtalelser  til  Axel  Oxen- 
st jerna  falder  sammen  med  Tankegangen  i hans  mere  officielle 
Ytringer  til  sine  Landsmænd.  Men  et  andet  Vidnesbyrd  synes  at 
betyde  mere.  I Febr.  1629  havde  han  i Ulfsbæk  en  Sammenkomst 
med  Kristian  IV,  og  om  hans  Udtalelser  ved  denne  Lejlighed  er 
bevaret  en  i mange  Henseender  særdeles  interessant  Beretning. 
Da  den  danske  Konge  rettede  det  Spørgsmaal  til  ham,  hvad  ban 
havde  at  gøre  med  Tysklands  Anliggender,  blev  Gustav  Adolf  over- 
ordentlig heftig.  Men  i sit  Svar  betonede  han  aldeles  ikke  sin 
Harme  over  Protestantismens  Forfølgelse,  kun  den  Uret,  der  var 
sket  hans  tyske  Venner  ved  deres  Forjagelse  og  dernæst  Sammen- 
stødet med  Kejseren  ved  Stralsund  og  dennes  Hjælp  til  Kongen  af 
Polen.  Uden  paa  nogen  Maade  heraf  at  ville  slutte,  at  man  kan 
opstille  en  bestemt  Adskillelse  mellem  hans  religiøse  og  hans  po- 
litiske Motiver,  er  det  dog  næppe  for  dristigt  at  paastaa,  at  en  saa- 
dan  pludselig,  af  den  umiddelbare  Indskydelse  fremgaaet  Ytring 
peger  i Retning  af,  at  den  politiske  Drivkraft  har  været  stærkere 
hos  ham  end  den  religiøse. 

Imidlertid,  vi  bevæger  os  her  i Nuancer,  og  meget  frugtbar  er 
aldrig  Historikerens  Undersøgelse  af  de  fineste  og  dybeste  Traade 
i et  Menneskes  Sjæl.  Paa  sikrere  Grund  befinder  man  sig  der- 
imod, naar  man  optager  til  Drøftelse  et  andet  vigtigt  Spørgsmaal 
med  Hensyn  til  Gustav  Adolfs  Stilling  i Tyskland,  et  Spørgsmaal, 


Digitized  by  UjOOQle 


144 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


som  desuagtet  kun  hidtil  er  blevet  lidet  drøftet  i den  nordiske,  no- 
get mere  i den  tyske  Litteratur,  men  til  hvis  Løsning  Aktstykke- 
udgaver fra  den  senere  Tid  har  bragt  vigtige  Bidrag.  Talen  er 
om  den  Ændring,  der  er  foregaaet  i Kongens  Planer  og  Formaal 
fra  det  Øjeblik,  han  bestemte  sig  til  at  gaa  til  Tyskland,  og  saa 
til  hans  Død.  Ikke  alene  har  Spørgsmaalet  en  mere  almindelig 
Interesse,  men  det  turde  ogsaa  kaste  Lys  over  Sider  af  Gustav 
Adolfs  Karakter. 


To  Maaneder  efter  Gustav  Adolfs  Død  havde  Axel  Oxenstiema 
i Berlin  en  Forhandling  med  Kurfyrsten  af  Brandenburgs  Ministre. 
Han  ytrede  sig  da  om  sin  afdøde  Herres  „ Intention  ■ paa  følgende 
Maade:  Den  havde  i det  hele  været  at  bryde  Fjendens  Forsøg  og 
standse  hans  Planer  med  Hensyn  til  Østersøen;  han  havde  altsaa 
villet  sikre  sit  Rige  og  dette  Hav  samt  befri  de  betrængte  Lande; 
herefter  vilde  han  gaa  videre  eller  standse,  som  det  sig  skikkede, 
men  han  havde  ikke  oprindeligt  ment  at  komme  saa  vidt,  som 
han  gjorde  det.  Denne  Udtalelse  af  Axel  Oxenstierna  fra  1633 
stemmer  særdeles  godt  overens  med  den  Instruks,  som  Rigskans- 
leren udfærdigede  for  sig  selv,  da  han  i Foraaret  1630,  umiddel- 
bart før  Krigstogets  Begyndelse,  gik  til  Danzig  for  at  prøve  For- 
handling om  Fred  med  kejserlige  Afsendinge.  De  Betingelser  for 
Fred,  som  denne  Instruks  opstiller,  angaar  alle  Nordtyskland, 
nemlig  den  neder-  og  oversachsiske  Kreds;  de  her  forjagne  Fyr- 
ster, verdslige  og  gejstlige,  saaledes  Hertugerne  af  Meklenburg  og 
flere  Bisper,  skal  genindsættes,  alle  kejserlige  Tropper  trækkes  bort 
fra  Øster-  og  Nordsøens  Kyster,  alle  kejserlige  Skanser  nedrives  og 
alle  Havne  gives  fri.  Det  er  netop  hvad  Oxenstierna  senere  ud- 
trykte som  de  betrængte  Landes  Befrielse  og  Østersøens  Sikring. 
Gustav  Adolf  billigede  Kanslerens  Forslag  til  Instruksen,  man  han 
forlangte  dog  en  Tilføjelse,  nemlig  Sikkerhed  for,  at  Freden  blev 
udført;  derfor  vilde  han  ikke  forlade  Stralsund,  i hvilken  Stad  der 
jo  var  svensk  Besætning  siden  1628,  eller  hvad  han  ellers  maatte 
have  besat,  før  en  saadan  Sikkerhed  var  givet.  Instruksens 
Bestemmelser  viser  nu  negativt,  at  det  ikke  var  Gustav  Adolfs 
Tanke  paa  dette  Tidspunkt  at  nøde  Kejseren  til  almindelige  Be- 
tingelser angaaende  hele  Tilstanden  i Tyskland  uden  for  de  nord- 
lige Egne,  og  særlig  maa  der  lægges  Vægt  paa,  at  Genoprettelsen 
af  den  i lange  Tider  og  særlig  ved  det  bekendte  Restitutionsedikt 


Digitized  by  L^ooQle 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


145 


af  1629  krænkede  Religionsfred  i Augsburg  (1555)  ikke  var  omtalt 
med  et  Ord,  Men  der  fandtes  dog  endnu  en  Sætning  i Instruksen 
af  Interesse,  den  nemlig,  at  hvis  Forhandlingerne  i Danzig  ikke 
førte  til  noget  Resultat,  før  han  selv  var  gaaet  i Land  i Tyskland, 
da  skulde  Fredsunderhandlingerne  henvises  til  Kongens  Lejr.  Dette 
vil  sige,  at  Fredsbetingelserne,  naar  Krigen  var  udbrudt,  skulde 
afhænge  af  dens  Gang;  hvor  godt  falder  det  ikke  sammen  med 
Oxenstiemas  Ord:  Kongen  vilde  gaa  frem  eller  standse,  som  det 
skikkede  sig!  Han  vilde  Freden,  hvis  det,  at  han  truede  med  Svær- 
det, kunde  bevæge  Kejseren  til  at  gaa  ind  paa  de  nævnte  Vilkaar; 
kom  Krigen  alligevel,  da  var  Fremtiden  ikke  sikker,  da  kunde  der 
aabne  sig  Muligheder,  som  der  for  Øjeblikket  ikke  var  Grund  til 
at  fordybe  sig  i Overvejelsen  af.  I Sammenhæng  hermed  er  der 
Grund  til  at  mindes  en  Ytring,  som  i Debattens  Hede  var  und- 
sluppet Kongen  allerede  i Efleraaret  1629.  I det  svenske  Rigsraad 
var  der  blevet  rejst  den  Indvending  mod  Krigstoget,  at  hvis  Kon- 
gen sejrede,  vilde  de  tyske  Fyrster  falde  fra  ham.  Da  svarede  han: 
Hvis  jeg  bliver  Sejrherre,  er  de  mit  Bytte.  Erobringer  var  ikke 
hans  Maal,  men  de  laa  ham  ikke  uden  for  Mulighedernes  Række- 
vidde. 

Alt  dette  er  Gustav Adolfs  første  Standpunkt,  saa  at  sige  den  Fane, 
under  hvilken  Landgangen  paa  den  lille  0 Usedom  blev  foretaget  i Juni 
1630.  Men  hurtigt  udviklede  Begivenhederne  sig.  Fra  Usedom  gik 
han  i Juli  over  til  Fastlandet,  og  Pommems  Hertug  underkastede  sig; 
naar  han  døde  uden  Arvinger,  skulde  Kongen  beholde  Landet  som 
beslaglagt,  indtil  Arvefølgen  var  afgjort  og  Krigsomkostningeme 
betalte.  Det  er  umuligt  at  afgøre,  om  han  allerede  da  har  tænkt 
paa  Pommerns  bestandige  Erhvervelse,  men  i alt  Fald  havde  han 
udvidet  sine  Fordringer  til  Sikkerhed.  De  kejserlige  Tropper  i 
Pommern  gjorde  kun  ringe  Modstand,  og  en  Maaned  efter  blev 
Kejserens  frygtindgydende  Feltherre  Wallenstein  afsat  paa  Grund 
af  Kurfyrsternes  Forbitrelse  mod  ham. 

Virkningerne  af  disse  heldige  Forhold  viste  sig  snart.  I en 
væsenlig  Grad  forandredes  Gustav  Adolfs  Betingelser.  I en  Skri- 
velse fra  Oktbr.  1630  udviklede  han  for  Oxenstierna  den  Fare  for 
Sverige,  der  ligger  i Kejserens  stadige  Bestræbelser  for  at  under- 
kaste sig  hele  Tyskland  og  udrydde  den  evangeliske  Religion  og 
sætte  den  pavelige  Lære  i Stedet;  der  er  kun  ét  Middel  herimod, 
kun  én  Sikkerhed  for  Sverige;  Kejseren  maa  samtykke  i en  ny 
Religionsfred.  Hvor  forskelligt  er  dette  ikke  fra  Standpunktet 

TUskiMren  1904  10 


Digitized  by  0.ooQle 


146 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


umiddelbart  før  Landgangen!  Hvad  enten  man  som  den  tyske 
Historiker  G.  Droysen  vil  lægge  Eftertrykket  paa  den  attraaede 
Sikkerhed  for  Sverige  eller  se  Gustav  Adolf  fra  nu  af  som  For- 
kæmperen for  Tysklands  religiøse  Frihed,  vist  er  det,  at  han  nu, 
da  Vaabenlykken  er  med  ham,  har  udvidet  sine  Krav  fra  at  om- 
fatte Nordtyskland  til  at  gælde  hele  det  tyske  Rige;  men  endnu 
taler  han  dog  ikke  om  Erobringer,  kun  Forsvarssynspunktet  er  det 
ledende  for  ham. 

I Januar  1631  sluttede  han  dernæst  i Bårwald  sin  Alliance- 
traktat med  Frankrig.  Hovedbestemmelsen  i den  er,  at  de  to 
Magter  skal  understøtte  hinanden  til  Genoprettelse  af  det  tyske 
Riges  Tilstand,  som  den  var  før  Krigens  Begyndelse  1618.  Atter 
her  ser  vi  en  ny  Udvikling.  Talen  er  ikke  alene  om  Religionsfred, 
men  om  en  almindelig,  ogsaa  verdslig  Ordning  for  hele  Tyskland. 
For  saa  vidt  har  dette  dog  noget  mindre  Interesse,  som  det  ikke 
udelukkende  er  Gustav  Adolfs  Hensigter,  Traktaten  aabenbarer, 
men  tillige  Frankrigs  og  dets  ledende  Minister  Richelieus.  Der  er 
netop  ogsaa  en  Tilknytning  hertil  i de  Udkast  til  Forbund  mellem 
Frankrig  og  Sverige,  som  stammer  fra  1629  uden  dengang  at 
komme  til  at  føre  til  endeligt  Resultat,  og  hvis  Fredsbetingelser  er 
langt  mere  vidtgaaende  end  Gustav  Adolfs  egne  fra  Forsommeren 
1630,  i hvilke  vi  dog  klarest  ser  hans  egne  Tanker.  Om  et  an- 
det vigtigt  Punkt  i Traktaten  af  1631  gælder  noget  lignende.  Ved 
dette  forpligtede  Gustav  Adolf  sig  til  alle  Vegne  i Tyskland,  ogsaa 
i de  protestantiske  Stater,  at  sikre  Katolikkerne  Religionsfrihed. 
Det  er  den  franske  Regering,  der  har  faaet  dette  Punkt  indført. 
Det  var  ogsaa  en  Kærne  i Richelieus  tyske  Politik.  Han  var  vel 
Habsburgs  Fjende,  men  Katolicismen  var  ham  hellig;  i at  ville 
sørge  for  dens  Frihed  fandt  han  Berettigelsen  til  at  yde  dens  Mod- 
standere Støtte.  Hvor  vidt  Gustav  Adolfs  Tolerance  i Hjertet  er 
gaaet  saa  langt,  at  han  har  sympatiseret  med  en  Tanke,  der  var 
hans  Trosfæller  saa  meget  imod,  eller  han  kun  er  gaaet  ind  paa  den  for 
at  opnaa  Frankrigs  Subsidier,  faar  slaa  hen.  Men  i alt  Fald  har 
vi  fra  Bårwaldtraktaten  Genoprettelsen  af  Tysklands  Tilstand,  som 
den  var  1618,  med  Tillæget  om  Katolikkernes  Religionsfrihed,  som 
det  ny  Program  for  Gustav  Adolf. 

Trefjerdingaar  senere,  i Septbr.  1631,  stod  Slaget  ved  Breiten- 
feld,  afgørende  som  intet  andet  paa  Gustav  Adolfs  Krigsbane,  be- 
tegnende den  store  Vending  i Europas  Skæbne.  Det  var  Prote- 
stantismens Hævn  for  Nederlagene  paa  det  hvide  Bjerg  og  ved 


Digitized  by  L^ooQle 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


147 


Lutter  am  Barenberg.  Katolikkernes  og  de  kejserliges  Nederlag  var 
totalt  og  saa  meget  mere  betydningsfuldt,  som  det  ikke  skyldtes 
Kampens  tilfældige  Lykke,  men  Gustav  Adolfs  ny  Krigskunsts  Sejr 
over  den  gamle,  de  af  ham  skabte  nye  lettere  Kolonners  Over- 
legenhed over  de  ældre,  fastsluttede,  men  tunge  og  vanskeligt  be- 
vægelige Batailloner. 

For  Gustav  Adolf  forelaa  efter  Sejren  et  afgørende  Valg  med 
Hensyn  til  det  fremtidige  Felttogs  Retning.  Skulde  han  vende  sig 
mod  Kejserens  Arvelande  i Syd  og  maaske  i selve  Wien  tvinge 
Ferdinand  II  til  Fred,  eller  skulde  han  vende  sig  mod  Vest,  mod 
den  katolske  Ligas  Lande,  mod  Hjertet  af  det  egentlige,  ikke  kej- 
serlige Tyskland?  Aaret  i Forvejen,  i Oktbr.  1630,  da  han  udvik- 
lede for  Oxenstierna  sin  Hensigt  at  tilvejebringe  en  ny  Religions- 
fred, havde  han  tillige  erklæret  sig  for  Angrebet  paa  Arvelandene. 
Nu  valgte  han  Vejen  mod  Vest.  Hans  Beslutning  har  givet  Anled- 
ning til  megen  Kritik.  Oxenstierna  udtalte  senere,  at  hans  Konge 
her  begik  en  stor  Fejl,  den  bøhmiske  Historiker  Gindely  har  i sin 
Antipati  mod  ham  set  Beslutningen  som  et  Udslag  af  hans  Erob- 
ringslyst og  hans  Attraa  efter  at  komme  i Besiddelse  af  de  rige 
Main-  og  Pfalzlande;  den  svenske  Historiker  Weibull  har  derimod 
forsvaret  den  med,  at  man  ikke  maa  anlægge  Nutidens  Maalestok 
paa  hin  Tids  Forhold,  at  Wien  ikke  var  en  Hovedstad  som  vore 
Dages  Hovedstøder.  Hovedsagen  er  dog  utvivlsomt  — hvad  den 
tyske  Historiker  Struck  har  godtgjort,  og  ogsaa  Professor  Harald 
Hjårne  i Upsala  antydningsvis  har  udtalt  i Ordene:  han  satte  sit 
Maal  højere,  jo  mere  han  mærkede,  at  hans  Kræfter  voksede  — 
hele  den  Ændring  i hans  Planer,  der  var  foregaaet  i Løbet  af  det 
sidste  Aar.  Opgaven  for  ham  var  ikke  længere  at  tvinge  Kejseren 
til  en  Fred,  der  blot  sikrede  Sverige,  men  at  frembringe  en  ny  Ord- 
ning af  Tysklands  Forhold.  End  ikke  Tilstanden  fra  før  1618  til- 
fredsstillede ham  længere,  nu  da  den  store  Sejr  var  vunden;  han 
vilde  omskabe  Riget  i kirkelig  som  i verdslig  Henseende. 

Han  drog  altsaa  mod  Vest  fra  Sachsen,  først  ind  i Thuringen, 
saa  fra  dette  Landskabs  Skovhøjder  ned  i den  rige  Maindal.  Han 
traf  her  et  Land,  hvor  Protestanterne  i Midten  af  det  16.  Aarhun- 
drede  havde  sal  sig  fast,  men  hvor  den  katolske  Restauration  alle- 
rede i Slutningen  af  samme  Aarhundrede  var  blevet  gennemført 
med  streng  Haand  af  Bisper,  Abbeder  og  Jesuiter;  træffende  kaldte 
han  det  die  Pfaffengasse.  I Modsætning  til  hidtil  var  han  nu  i et 
af  Katolikker  behersket  Land.  I Hjertet  af  den  frankiske  Kreds, 

10* 


Digitized  by  LjOOQle 


148 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


i Wurzburg,  sluttede  nord-  og  sydtyske  Fyrster  sig  til  ham,  Af- 
sendinge  kom  til  ham  fra  Rigsstæderne,  han  dannede  sig  et  helt 
Alliancesystem.  Her  begyndte  han  da  paa  egen  Haand  Tysklands 
Omskabelse  ved  en  Sekularisation  i Lighed  med  den,  der  paa  Na- 
poleons  Foranledning  gennemførtes  i Begyndelsen  af  det  19.  Aar- 
hundrede.  Gejstlige  Stifter  og  Klostergodser  toges  fra  Bisper  og 
Abbeder  og  skænkedes  til  adelige  og  Officerer.  Han  stod  som  den 
uindskrænkede  Herre.  Men  mere  end  det,  han  lod  sig  hylde  som 
Hertug  af  Franken  og  indsatte  en  hel  ny  Forvaltning,  og  Hyldingen 
skulde  gælde  ikke  blot  ham  selv,  men  ogsaa  hans  Arvinger;  dog 
tilføjedes  der,  at  den  skulde  staa  i Kraft,  indtil  der  med  Kongens 
Samtykke  var  truffet  andre  Bestemmelser.  Af  den  Grund  er  det 
tvivlsomt,  om  han  har  tænkt  sig  her  at  skabe  en  Besiddelse  for 
sin  Slægt.  Men  hvad  han  sikkert  har  villet,  har  været  at  lægge 
en  fast  Grund  for  sine  Bestemmelser  om  Tysklands  Ordning  og 
skaffe  sig  og  Sverige  Erstatning  for  hvad  Ofre  det  havde  bragt; 
nærmest  tænkte  han  allerede  nu  paa  Pommern  som  .Satisfaktion". 

Hans  Tog  gik  videre  mod  Vest.  Ved  Juletid  1631  holdt  han 
sit  Indtog  i Mainz  og  blev  dér  i Vinterkvarter  i flere  Maaneder. 
Træffende  har  Weibull  sammenlignet  hans  Stilling  her  med  Napo- 
leons  i Erfurt  1808,  aldrig  har  i alt  Fald  en  svensk  Konges  været 
saa  imponerende  som  hans.  Ved  hans  pragtfulde  Hof  samlede  sig 
Fyrster  og  Afsendinge,  og  rundt  om  i Tyskland  stod  Hære  paa  i 
alt  80000  Mand  rede  til  at  lystre  hans  Vink.  Uheldigvis  véd  vi 
kun  lidet  om  hans  Planer  i dette  Øjeblik.  Antydningsvis  har  han 
i en  Samtale  med  en  af  de  tyske  Fyrster  udkastet  en  Tanke,  som 
vi  lidt  senere  ser  ham  nøjere  udvikle.  Naar  man  derimod  har 
ment,  at  han  var  optaget  af  at  ville  blive  romersk  Konge  o:  blive 
valgt  til  Kejserens  Efterfølger,  saa  maa  Formodningen  herom  af- 
vises. Der  foreligger  vel  en  Optegnelse  om  hans  Fredstilbud  med 
et  Punkt  herom,  men  dens  Oprindelse  er  ganske  gaadefiild,  og 
Oxenstiema  benægtede  senere  bestemt,  at  hans  Herre  havde  haft 
sligt  et  Maal. 

Saa  meget  bedre  er  vi  da  underrettede  om  hans  Planer  et  halvt 
Aar  senere.  Han  var  fra  Mainz  brudt  op  mod  Sydøst,  var  blevet 
hilset  med  Jubel  i Numberg  og  Augsburg,  havde  slaaet  Tilly  ved 
Lech  og  holdt  sit  Indtog  i Munchen.  I Juni  1632  sendte  han 
Pfalzgrev  August  af  Sulzbach  til  Kurfyrst  Johan  Georg  af  Sachsen 
for  at  forhandle  med  ham  om  Fredsbetingelser.  Det  er  ikke  saa 
meget  Ordningen  af  Forholdet  til  Kejseren,  der  træder  frem  i denne 


Digitized  by  L^ooQle 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


149 


Instruks,  som  dels  Organisationen  af  de  evangeliske  Stater  i Tysk- 
land, dels  Sveriges  egne  Krav.  Med  Hensyn  til  det  første  Punkt 
møder  os  da  her  den  Tanke,  som  vi  ovenfor  sigtede  til,  og  som 
ganske  sikkert  har  været  den  centrale  for  ham  i hele  1632.  De 
tyske  evangeliske  Stænder  skulde  til  Sikkerhed  for  den  kommende 
Freds  Overholdelse  danne  en  særlig  og  væbnet  Helhed,  et  corpus 
formatum  armatum,  i Spidsen  for  hvilket  skulde  staa  en  Direktor, 
og  denne  Direktor  skulde  den  svenske  Konge  være.  Vel  kunde 
ogsaa  en  anden  blive  det,  naar  hele  Forholdet  til  Sverige  var  ordnet, 
men  i alt  Fald  maatte  der  være  et  fast  Forbund  mellem  Sverige 
og  det  evangeliske  Korpus.  Saaledes  havde  han  villet  sikre  paa 
én  Gang  de  evangeliske  Stænder  og  Sveriges  Indflydelse  eller 
Overherredømme  over  dem.  Som  Gustav  Adolf  i Mainz  minder 
om  Napoleon  i Erfurt,  saaledes  har  han  foregrebet  den  franske 
Kejsers  Tanke  om  Rhinforbundet  og  dets  Protektor.  Men  han 
vilde  andet  og  mere.  Den  nævnte  Instruks  deler  de  Lande,  som 
han  holdt  besat,  i forskellige  Klasser,  de  evangeliske  som  han  har 
befriet  med  Vaabenmagt,  og  de  katolske,  som  han  har  erobret  fra 
Fjenden;  de  tilhører  alle,  men  især  dog  de  sidste,  ham  og  Sveriges 
Krone  med  Krigens  Ret,  paa  enhver  Maade  er  de  hjemfaldne  til 
ham  og  Sverige.  Dog  tilføjede  han,  at  det  ikke  var  hans  Hensigt 
at  beholde  alt  med  Vaabenmagt  eller  bide  sig  fast  i det  med  Tæn- 
derne; naar  man  først  anerkendte  hans  Ret,  vilde  han  forhandle 
om,  hvad  han  vilde  lade  sig  nøje  med. 

Dette  er  Erobrerens  Tale,  og  her  ser  vi  det  Synspunkt,  ud  fra 
hvilket  han  havde  ladet  sig  hylde  til  Hertug  i det  katolske  Fran- 
ken. Men  bagved  laa  ham  ogsaa  et  Sejrstog  uden  Mage,  bagved 
sikkert  ogsaa  Følelsen  af,  hvor  uendeligt  meget  han  havde  vovet 
og  hvor  meget  det  evangeliske  Tyskland  stod  i Gæld  til  ham  poli- 
tisk og  religiøst.  Én  Regel  havde  han  bevaret  for  sin  Handle- 
maade  lige  fra  Landgangens  Dage.  I den  ovfr.  nævnte  Optegnelse 
fra  1633  ytrer  Axel  Oxenstiema:  Momenta  temporum  har  altid 
været  Fundamentet  for  Kongens  Intention.  Saaledes  havde  det  været 
1630,  saaledes  var  det  1632.  Det  er  en  af  Hovedegenskaberne 
ved  Gustav  Adolf  som  Statsmand,  at  han  aldrig  blot  lod  sig  be- 
herske af  sine  Tilskyndelser,  men  rettede  sine  Planer  efter  hvad 
Tidsomstændighederne,  momenta  temporum,  bød. 

De  Junidage  1632,  hvor  han  udfærdigede  den  nævnte  Instruks, 
betegner  hans  Højdepunkt.  Kort  efter  stod  Wallenstein,  der  paa  ny 
var  bleven  Kejserens  Generalissimus,  med  udstrakt  Myndighed  tru- 


Digitized  by  LjOOQle 


150 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


ende  over  for  ham.  Ved  Niimberg  mødtes  deres  Hære  i Septbr. 
Kongens  Stilling  var  omgivet  af  Fjenden;  for  første  Gang  under 
Felttoget  var  Initiativet  ikke  længere  hans.  Netop  fra  disse  Dage 
er  bevaret  en  Række  Fredsbetingelser,  som  Oxenstierna  har  opsat 
og  efter  al  Rimelighed  faaet  sin  Herres  Samtykke  til.  Der  tales  i 
dem  ikke  om  det  evangeliske  Korpus,  sikkert  dog  ikke  fordi  Tan- 
ken derom  var  opgivet,  men  fordi  det  skulde  være  en  indre  Sag 
for  de  evangeliske  og  derfor  holdes  uden  for  Forhandlingerne  med 
Kejseren.  Derimod  udkastes  Planerne  for  Ordningen  af  hele  Tysk- 
lands Forhold.  Restitutionsediktet  af  1629  skulde  ophæves,  de 
foijagne  Fyrster  genindsættes,  Religionsfreden  og  den  verdslige  Fred 
fornyes  uden  al  Tvetydighed.  Dog  skulde  Sætningen:  cujus  regio 
ejus  religio  ikke  længere  gælde,  Undersaattemes  Tro  skulde  ikke 
længere  være  afhængig  af  deres  Fyrsters;  den  augsburgske  Læres 
Bekendere  skulde  have  Religionsfrihed  overalt  i Riget.  I de  kej- 
serlige Arvelande  skulde  Tilstanden  fra  før  1618  genoprettes.  Sve- 
rige skulde  have  Pommern,  og  forskellige  andre  Territorialfor- 
andringer foregaa  i Riget.  Disse  Fredsbetingelser  tyder  paa,  at 
Gustav  Adolf  havde  erkendt  Stillingens  Farer,  og  det  bør  fastholdes, 
at  han  hellere  vilde  gaa  til  Indrømmelser  for  sit  eget  Vedkommende 
end  for  de  tyske  evangeliske.  Han  havde  givet  Afkald  paa  Franken 
og  de  katolske  Lande,  men  forbeholdt  sig  Pommern;  her  havde 
han  valgt  sig  sin  „Satisfaktion®,  den,  som  Oxenstierna  senere  delvis 
hævdede  og  forøgede  med  Bremen  og  Verden,  og  som  var  i nøje  Sam- 
menhæng med  hele  Vasaættens  Østersøpolitik.  Ret  betegnende  er 
dog  ogsaa  et  andet  Punkt  i Instruksen.  Han  vilde  vinde  Wallen- 
stein,  som  allerede  tidligere  havde  staaet  i en  halv  Forhandling 
med  ham;  han  skulde  være  Hertug  af  Franken,  det  Land,  som 
Sverige  besad  med  Erobrerens  Ret. 

Disse  Betingelser  blev  Gustav  Adolfis  sidste  Fredstilbud.  Wal- 
lenstein  vilde  ikke  indlade  sig  paa  Forhandlinger  og  vandt  en  Sejr 
over  sin  Modstander.  Kort  efter  stod  Slaget  ved  Lutzen.  Mo- 
menta temporum  eksisterede  ikke  mere  for  Gustav  Adolf. 


Det  17.  Aarhundrede  kom  til  at  være  Vidne  til  endnu  en  Land- 
gang af  en  Fyrste  i et  fremmed  Land,  der  fik  en  fuld  saa  afgø- 
rende Betydning  for  Europas  Skæbne  som  Gustav  Adolfs.  Det  var 
Vilhelm  III  af  Oraniens  i England  i Novbr.  1688.  Som  Gustav 


Digitized  by  L^ooQle 


Gastav  Adolf  i Tyskland 


151 


Adolfs  betød  en  Standsning  af  Habsburgs  Overmagt,  sa aledes  blev 
Vilhelm  IITs  en  Standsning  af  Ludvig  XIV’s  og  Boubonemes  Vælde. 
Og  heller  ikke  da  savnedes  religiøse  Motiver.  Den  ivrige  Kalvinist 
hadede  den  Fyrste,  der  3 Aar  i Forvejen  havde  ophævet  det  nan- 
tiske  Edikt.  En  Sammenligning  mellem  de  to  Personligheder,  der 
vendte  den  historiske  Gang,  turde  ikke  ligge  fjern. 

Ogsaa  om  Vilhelm  III’s  Bevæggrunde  har  der  længe  været 
Tvist;  det  tør  vel  dog  nu  siges  at  staa  fast,  at  han  har  været 
Sjælen  i Europas  Forbindelse  med  Ludvig  XIV  og  klar  over 
Rækkevidden  af  den  Kamp,  han  var  med  til  at  indlede,  klarere 
end  maaske  Gustav  Adolf.  Dog  har  han  ikke  vakt  og  kan  ikke 
vække  den  Sympati  som  denne.  Det  er  ikke,  fordi  han  savnede 
en  alvorlig  Religiøsitet;  ogsaa  han  følte  sig  kaldet  af  Gud,  nok  saa 
meget  som  Gustav  Adolf,  streng  Kalvinist  som  han  var  med  Troen 
paa  Guds  Forudbestemmelse.  Ikke  heller  er  det  alene,  fordi  han 
ikke  var  nogen  fremragende  Hærfører  og  derfor  ikke  kunde  skabe 
den  Nimbus,  som  den  store  Sejr  giver.  Meget  mere  ligger  det  i 
hele  hans  Personlighed,  skabt  af  hans  Natur  og  hans  Udvikling. 
Fortrykt  havde  hans  Barndom  og  Ungdom  været,  Tilsidesættelsen 
havde  groet  sig  fast  i ham,  altid  blev  han  den  melankolske  og 
tavse  Mand,  der  ikke  gav  sig  hen,  og  hvis  Heftighed  ikke  mild- 
nedes  ved  naturlig  Ynde. 

I Modsætning  til  ham  staar  Gustav  Adolf  som  en  af  Verdens- 
historiens mest  lysende  og  dragende  Skikkelser,  og  Sympatien  hem- 
mes  ikke  ved  hans  Heftighed  eller  brændende  Ærgerrighed.  Stær- 
kest har  maaske  Samtiden  følt  sig  betaget  af  det  usædvanlige  og 
ny  ved  ham.  Han  repræsenterer  Nordens  Indtog  i Verdenshistorien 
for  første  Gang  siden  Normannernes  Dage,  han  gjorde  paa  dem, 
der  saa’  ham  eller  hørte  om  ham,  netop  dette  usædvanlige  og  ny 
Indtryk  af  Norden,  den  imponerende,  legemlige  Skikkelse,  kronet 
med  det  guldgule  Haar,  Løven  fra  Norden,  som  han  kaldtes.  Han 
betog  Samtid  som  Eftertid  ved  Harmonien  imellem  Følelse  og  Pligt, 
ved  sin  dybe  Religiøsitets  ideale  Farve,  ved  Statsmandens  Talent 
og  Energi,  ved  Hærførerens  nyskabende  Evner.  Man  fristes  til  at 
sige,  at  var  han  født  i Oldtiden,  vilde  Kunsten  have  overgivet  os 
hans  Billed  i en  Idealskikkelse,  og  at  hvis  han  havde  hørt  Middel- 
alderen til,  Legenden  vilde  have  bemægtiget  sig  ham.  Inden  for 
sit  eget  Aarhundredc  er  han  den  mest  betagende  politiske  Person- 
lighed. Han  overstraaler  Cromwell  som  Vaarens  Friskhed  Vin- 
terens Mørkladenhed,  han  kunde*  elskes , som  Wallenstein  og  Ri- 


Digitized  by  L^ooQle 


152 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


chelieu  frygtedes,  han  var  i sin  naturlige  Storhed  mange  Hoveder 
højere  end  Ludvig  XIV  i sin  pompøse,  beregnede  Værdighed.  Og 
endnu  ét.  Han  har  haft  Lykken  i sin  Sold,  Lykken,  der  maaske 
viste  ham  den  største  Gunst  ved  at  bortrive  ham,  før  hans  Stjerne 
var  dalet.  Han  havde  i Novbr.  1629  udtalt:  Jeg  ser  mig  selv 
ingen  Ro  at  have  at  forvente  før  den  evige  Ro.  Disse  gribende 
Ord  er  først  og  fremmest  et  Udtryk  for  hans  dybe  Pligtfølelse. 
Han  havde  paataget  sig  en  Opgave,  udførte  et  Kald,  som  han  vilde 
sætte  sit  Liv  ind  paa.  Men  hvor  stemmer  det  ikke  med  hans  po- 
litiske Tankegang!  Maalet  er  ikke  fast,  det  flytter  sig  efter  Om- 
stændighedernes Udvikling.  Der  er  trods  al  Harmoni  en  Uroens 
Understrøm  i hans  Sjæl.  Han  har  i sig  Vasaættens  Uro,  den  Uro, 
der  faar  sit  Udslag  i Erik  XIV’s  Afsind,  i Kristin  as  Lunefuldhed,  i 
Sigismunds  religiøse  Fanatisme,  lige  saa  vel  som  i Gustav  Vasas 
dristige  Oprørsaand,  i Karl  IX’ s vidtspændende  Ærgerrighed  og  i 
Gustav  Adolfs  vekslende,  men  altid  storladue  Tanker. 

J.  A.  Fridericia 


Digitized  by  L^ooQle 


RIDDER  ROLAND 


)oi  Brownins’s  Vers  „Childe  Roland  to  the  dark 
to teer  cameu  giver  et  lærerigt  Indblik  i den  digte- 
riske Fantasis  Virkemaade;  de  viser,  hvor  ringe  et 
" ød,  der  kan  sætte  den  i frugtbart  Røre,  og  hvor 
uensartet  Stof  den  kan  samle  til  en  Helhed.  Han 
i har  en  Dag  nynnet  paa  Folkeviselinien  fra  King 
Lear:  .Ridder  Roland  kom  til  det  mørke  Taarn* ; den  bider  sig 
fast  i ham,  vækker  hans  Opmærksomhed,  sætter  hans  Tanker  i 
Fart.  .Det  mørke  Taarn",  det  klinger  uheldsvangert  og  truende! 
Og  hvad  vilde  Ridder  Roland  i det  mørke  Taarn?  En  Følelse  af 
Nysgerrighed  og  Uhygge  bliver  levende  i Digteren ; fra  denne  Kærne 
skyder  Fibre  af  Handlingsmuligheder  ud  og  Uhyggeminder  trækker 
sammen  som  Skyer  før  Regn,  Minder,  som  ikke  har  noget  med 
hinanden  at  gøre.  .Det  mørke  Taarn*:  han  ser  pludselig  for  sig 
en  Taarnbygning,  han  engang  har  set  i Carrara-Bjergene.  Saa 
viser  der  sig  et  Maleri,  han  huskede  fra  Paris,  og  et  Tapet  i hans 
Stue,  hvorpaa  en  rød  Hest  stod  og  gloede  frem  bag  en  brun.  Saa 
er  Opløsningen  mættet  og  Krystallisationen  sker;  Fantasien  bliver 
selvvirksom  og  skaber  Handling  og  Billeder  over  den  givne  Stemning. 

Roland  er  ude  paa  en  quest  som  Ridderne  af  det  runde  Bord; 
han  skal  søge  det  mørke  Taarn  og  dyste  der.  Aar  igennem  har 
han  forgæves  ledt  efter  det  vidt  om  i Verden.  Endelig  trætfer  han 
en  Dag  en  gammel  Mand,  der  viser  ham  Vej.  Det  er  en  modbydelig, 
hvidhaaret  Krøbling;  Ridderen  skønner  straks,  at  han  er  sat  paa 
Vejen  for  at  lægge  Snare  for  Folk  og  lokke  dem  til  deres  Fordærv 
ned  mod  det  mørke  Taarn.  Han  ser,  hvor  ondt  den  gamles  Øje 


Digitized  by 


Google 


154 


Ridder  Roland 


skæver  til  hans,  hvor  det  tilbageholdte  Grin  fortrækker  hans  Mund- 
vige; han  gætter,  hvilken  kranieagtig  Latter  Krøblingen  vil  slaa 
op,  og  hvor  han  for  Tidkort  vil  skrive  Ridderens  Gravskrift  i Vej- 
støvet med  sin  Krykke,  hvis  Roland  følger  hans  Raad.  Men 
han  gør  det,  helt  føjelig,  uden  Frygt  eller  Stolthed,  uden  nyvakt 
Haab,  nu  da  Maalet  er  i Sigte,  blot  med  en  mødig  Glæde  over, 
at  det  omsider  kan  blive  forbi,  med  opblussende  Længsel  efter 
Undergang.  Han  følte  sig  som  en  syg  Mand,  der  ligger  som  død 
og  hører  sine  Venner  trække  Vejret  friere  og  røre  paa  sig  og  drøfte 
Jordefærden;  han  ønsker  blot,  han  ikke  maa  gøre  deres  ømme 
Omhu  til  Skamme  og  leve  videre.  Roland  havde  lidt  saa  længe  paa 
sin  Færd,  han  havde  saa  tidt  hørt,  at  det  vilde  gaa  ham  ilde  som 
de  andre  Riddere,  der  havde  søgt  det  mørke  Taam,  nu  følte  han 
kun  rolig  Fortvivlelse,  og  det  tyktes  ham  bedst  at  gaa  til  Grunde 
som  de  andre. 

Dagen  havde  været  tung  og  øde,  nu  dunkledes  den  yderligere 
mod  Aften,  men  skød  en  barsk  rød  Straale  ud,  som  den  lo  ved 
at  se  Sletten  fange  den  vejvilde  Ridder.  For  Stien  var  pludselig 
bleven  borte,  Landet  var  graa  Slette  rundt  om  ud  til  Synskredsens 
Rand,  en  lurvet  forsulten  Slette,  hvor  intet  trivedes.  Man  skulde 
tro,  Klinte  og  Vortemælk  kunde  have  ynglet  frit  der,  men  alting 
var  armt,  goldt  og  forvrænget;  Dommedags  Dd  maatte  til  for  at 
læge  dette  Sted  og  forkalke  dets  Jord.  Naar  en  pjaltet  Tissel- 

stængel  løftede  sig  over  de  andre,  var  dens  Top  hugget  af;  de 

sure  sortladne  Skræppeblade  var  hullede  og  forrevne,  som  om  et 
ondt  Dyr  havde  trampet  hen  over  dem  og  maset  Livet  af  dem. 
Græsset  voksede  sparsomt  som  Haar  paa  spedalskes  Hoveder,  kun 
tørre  tynde  Straa  stod  som  Prikker  i Mudderet,  der  saa*  ud,  som 
det  var  æltet  med  Blod.  En  stiv,  blind  Hest,  saa  mager,  at  alle 

dens  Knogler  stirrede  frem,  stod  sløvt  her,  hvor  den  saa  var 

kommen  fra:  maaske  et  Udgangsøg  fra  Djævelens  Stald.  Den 
kunde  lige  saa  godt  være  død  som  levende,  som  den  stod  og 
strakte  sin  røde,  kluntede  og  tynde  Hals,  med  de  lukkede  Øjne 
under  den  rustne  Man;  den  var  saa  ynkelig  og  sært  forvrænget 
at  se  paa;  han  kom  til  at  hade  den:  den  maatte  være  ond  for  at 
fortjene  en  saadan  Pine. 

Roland  tvinger  sine  Tanker  bort  fra  Ødet  om  ham,  tilbage 
mod  sine  Minder.  Som  en  Mand  kræver  Vin  før  Kampen,  ønsker 
han  at  styrke  sig  ved  et  Drag  af  Fortidens  lykkeligere  Syn.  Han 
ser  for  sig  et  Par  af  sine  Venner,  et  rødmusset  Ansigt  under 


Digitized  by 


Google 


Ridder  Roland 


155 


gyldne  Krøller,  en  frejdig  ung  Riddersmand.  Men  Hjertets  nye  Ild 
gaar  straks  ud:  hvordan  gik  det  disse  Venner?  Den  ene  vanæret, 
den  anden  saa’  han  lide  Forræderstraf  under  Bødlens  Haand.  Saa 
heller  tilbage  til  den  trøstesløse  Flade,  hvor  der  ingen  Lyd  hørtes, 
intet  Syn  var  at  se,  saa  langt  Øjet  kunde  række.  Pludselig  krydses 
hans  Vej  af  en  lille  Bæk.  Den  kom  saa  uventet,  som  en  Slange 
kommer.  Ikke  døsig  og  trevent,  svarende  til  den  tunge  Graaning 
rundt  om,  nej,  den  fraadede  forbi,  som  om  den  havde  været  et 
Bad  for  Djævelens  glødende  Hov,  dens  vrede  sorte  Hvirvler  var 
spyttede  over  med  Skumstriber  og  Skumflager.  Den  var  saa  ussel 
lille  og  dog  saa  hadsk.  Langs  den  knælede  vantrevent  Ellekrat 
og  gennemblødte  Pile  kastede  sig  ud  i den  som  en  Skare  Selv- 
mordere i stum  Fortvivlelse.  Han  vadede  over  den,  og  ved  hvert 
Skridt  — hvor  han  var  ræd  for  at  sætte  sin  Fod  paa  en  død 
Mands  Kind  eller  at  føle  sit  Spyd  indviklet  i Ligets  Haar  eller 
Skæg,  naar  han  ledte  for  sig  efter  Huller.  Det  var  maaske  en 
Vandrotte,  han  kom  til  at  gennembore,  men  det  lød  som  et  lille 
Barn  skreg. 

Glad  var  han,  da  han  naaede  den  anden  Bred.  Men  Landet 
blev  ikke  hyggeligere  der.  Han  saa’  et  Sted,  hvor  den  fugtige 
Grund  var  trampet  til  Søle,  som  om  der  havde  staaet  en  rasende 
Kamp.  Saadan  kunde  Tusser  slaas  i en  forgiftet  Dam  eller  Vild- 
katte i et  rødglødende  Jembur.  Og  hvorfor  havde  de  netop  kæmpet 
der  paa  et  afgrænset  Sted?  og  hvordan  kunde  det  være,  at  der 
ikke  førte  nogen  Fodtrin  hen  til  Kamppladsen? 

Og  lidt  længere  fremme:  hvorfor  stod  det  Redskab  der?  — 
et  Hjul  eller  en  Harve,  en,  hvorpaa  Menneskelegemer  kunde  spindes 
ud  saa  tyndt  som  Silke.  Den  saa’  aldeles  ud  som  et  Helvedes-Red- 
skab, der  var  forglemt  paa  Jorden  eller  var  bleven  bragt  op  for 
at  faa  sine  rustne  Staaltænder  skærpede. 

Saa  kom  der  et  Stykke  Jord,  hvor  der  engang  havde  været 
Skov,  der  stod  fuldt  af  Træstubbe,  saa  havde  der  nok  været  Mose, 
nu  var  det  rent  fortvivlet  og  ødelagt  Grund.  Og  længere  henne 
»d  Jord  og  Dynd  og  Grus,  Sand  og  den  skære  sorte  Goldhed.  Saa 
Udslet  af  kraftigt  Ugræs  i stærke  giftige  Farver,  og  Pletter,  hvor 
Jordens  Magerhed  brød  ud  i Mos  og  Ting  som  Bylder,  og  en  vissen 
Eg  med  en  Spalte  som  en  forvreden  Mund,  der  sprænger  sine 
Vige,  mens  den  gaber  ad  Døden  og  dør  af  Rædsel  i Skriget. 

Og  stadig  lige  langt  fra  Maalet.  Kun  Aftenen  at  se  ud  over 
Landet,  intet  der  kunde  vise  Vej.  I det  samme  sejlede  en  stor 


Digitized  by  L^ooQle 


156 


Ridder  Roland 


sort  Fugl  forbi  og  strøg  hans  Hue  med  sine  brede  Dragevinger. 
Var  det  Vejviseren? 

Han  saa’  op  og  blev  vaer  trods  Skumringen,  at  Sletten  var 
veget  for  en  Rundkreds  af  Bjerge,  hvis  man  kunde  kalde  dem  Bjerge, 
de  hæslige  Højder  og  Hobe,  der  havde  lusket  sig  om  ham.  Hvor- 
dan de  saadan  havde  overrasket  ham,  forstod  han  ikke,  endmindre, 
hvordan  han  skulde  slippe  fra  dem.  Men  han  følte  som  en  Er- 
indring om  en  eller  anden  lumsk  og  ond  Streg,  der  var  bleven 
spillet  ham,  maaske  i en  led  Drøm.  Videre  kunde  han  da  ikke 
komme  den  Vej.  Men  lige  som  han  var  ved  at  opgive  det,  mærkede 
han  et  Klik,  som  naar  en  Fælde  smækker  i.  Han  var  fangen! 

Og  paa  en  Gang  foer  det  brændende  gennem  ham:  Her  var 
Stedet!  De  to  Banker  til  højre  som  to  Tyre,  der  tvinder  deres 
Horn  sammen  i Kamp,  og  til  venstre  det  høje  skallede  Bjerg  . . . 
Fæ,  han  var!  Laa  ikke  selve  Taarnet  der  i Midten?  Det  runde, 
sammentrykte  Taam,  blindt  som  Daarens  Hjerte,  bygget  af  brune 
Sten,  uden  sin  Lige  i hele  Verden! 

Kunde  han  ikke  se?  Jo,  for  det  døende  Solsæt  flammede  gennem 
en  Spalte  i Skyerne,  hvor  Højene  laa  som  Kæmper  ved  en  Jagt 
med  Haand  under  Kind  og  ventede  at  se  Dyret  faa  Naadestødet. 
Kunde  han  intet  høre?  Det  larmede  alle  Vegne.  Det  ringede  som 
en  Klokke,  stærkere  og  stærkere.  Det  ringer  ind  i hans  Ører 
Navnene  paa  hans  fortabte  Forgængere  og  Fæller,  hvor  dén  var 
stærk  og  dén  var  kæk  og  dén  var  lykkelig,  men  alle  var  de  for- 
længst borte  og  slagne.  Et  Øjeblik  klemtede  Dødsklokken  over 
Aars  Lidelser.  Og  der  stod  de  rækkevis  langs  Højsiderne  for  at 
se  hans  Undergang.  Han  saa'  dem  i Flammeskær  og  kendte  dem  alle. 

Og  dog  satte  han  frygtløs  Hornet  for  sine  Læber  og  blæste: 
„Ridder  Roland  kom  til  det  mørke  Taarn\  — 

Man  har  haft  travlt  med  -at  finde  dybere  Mening  og  filosofiske 
Lærdomme  i Brownings  Digt.  Og  som  i andre  Digte  kan  man 
lægge  Lære  derind  i efter  sit  Behov.  Men  det  er  næppe  Brownings 
Mening,  man  træffer.  Digtet,  der  blev  til  i én  Støbning  paa  én 
eller  tre  Dage  — endda  det  er  skrevet  i stærkt  rimbundne  Vers 
— har  ikke  dybere  Filosofi  end  Poe’s  „ Fali  of  the  House  of  Usker “. 
Det  er  som  dette  en  ren  digterisk  Fantasi  over  Uhyggefølelsen. 
Det  er  denne  Stemning,  der  fastholdes  og  varieres  og  knyttes  til 
andre  dumpe  og  knugende  Følelser,  Afsky  og  Lede,  Haabløshed 
og  træt,  halvtspottende  Selvopgivelse.  Lysere  Toner  prøver  at 
kæmpe  sig  frem,  men  slaas  ned.  Farverne  stemmes  sammen  i 


Digitized  by  L^ooQle 


Ridder  Roland 


157 


graat  og  sort  kun  med  enkelte  blodrøde  Strøg.  Det  ydre  og  det 
indre.  Tanker  og  Minder,  Land  og  Himmel,  Syn  og  Lyd  forbinder 
sig  i én  Uhyggeharmoni.  I udflydende  flade  Linier  eller  i kantede 
og  vrængede,  i død  Stilhed,  i hvæsende  Hvislen  eller  i hamrende 
Larm  gemmes  stadig  den  samme  Stemning.  Den  bliver  dybere, 
hurtigere  og  voldsommere  mod  Slutningen,  til  pludselig  en  lys  og 
frejdig  Tone  af  Manddom  bryder  frem  af  den  tunge  Musik  som 
den  klare  Sol  af  mørke  Skyer. 

Stemningen  er  udtrykt  i den  Række  Billeder  og  Tanker,  der 
overdaadig  er  vokset  ud  af  de  tilfældig  sammenførte  Erindringer, 
hvormed  Digteren  begyndte.  I mange  af  de  nye  Billeder  og  Ind- 
fald tindes  der  sikkert  mer  eller  mindre  bevidste  Minder  eller  sjæle- 
lige Iagttagelser  (som  i den  onde  Drøm  og  Fornemmelsen  af  Fælden, 
der  slaar  i),  men  Fantasien  har  aabenbart  lagt  det  meste  til  og 
omformet  og  udvidet  Erfaringsindtrykkene,  saa  der  er  skabt  noget 
helt  nyt.  Man  kan  skønne  det  i Hesten,  hvis  Forbillede  næppe 
har  været  saa  grotesk  ynkelig  og  uhyggelig. 

Der  findes  ogsaa  i nordisk  Digtning  en  ren  Uhyggefantasi, 
Jonas  Lies  „Kværtukallen*.  Dennes  Tilblivelseshistorie  (fortalt  af 
Erik  Lie  i .Samtiden",  1893)  viser  endnu  skarpere,  hvilke  sære 
Krumspring  Fantasien  kan  gøre  og  hvor  langt  Digtet  kan  ligge 
fra  Motivet  Af  et  ubehageligt  Ophold  i Rom,  en  gammel  grim 
Tjenestepige  og  en  vild  Smædevise,  sungen  paa  Gaden  om  Natten, 
skabes  en  norsk  Elvs  kogende  og  malende  Hvirvel  og  dens  sku- 
rende og  skogrende  Jættesang,  der  lokker  og  drager  Pigeforføreren 
i Dybet. 

Niels  Møller 


Digitized  by  L^ooQle 


HENDRIK  I BAKKEN 


KAPITEL  AF  EN  FORTÆLLING 


lokken  halv  ni,  da  Karlene  kom  hjem  i Gaarden  med 
deres  Hestespand  for  at  bede  og  spise  Formiddags- 
mellemmad,  sad  Hendrik  inde  for  Bordenden  i Færd 
med  sin  Frokost. 

Et  brunet  Lammehoved  stod  og  dampede  og 
duftede  foran  ham,  og  efter  at  han  med  et  Par  af 
sine  umaadelig  store  og  krogede  Fingre  havde  taget  Skraaen  ud 
af  Munden  og  lagt  den  til  Afsvaling  paa  en  Kant  af  Vindueskar- 
men, huggede  han  ind  paa  det  varme  Kød  med  en  stor  Paalægs- 
kniv  uden  at  gøre  Brug  af  den  Gaffel,  der  var  lagt  til  Rette  ved 
hans  Tallerken. 

Midt  paa  det  hvidskurede  Bord  stod  Folkenes  Mellemmader, 
to  og  to  oven  paa  hinanden,  i en  lang  Række.  Nede  for  den  an- 
den Bordende  sad  Niels  Hjorddreng  med  et  Stykke  fedt  Spegeflæsk 
og  en  Skaal  kold  Mælk  foran  sig.  Han  havde  haft  saa  meget 
at  udrette  til  Morgen,  at  han  var  bleven  et  helt  Maaltid  bagefter 
og  først  nu  fik  Tid  til  at  spise  Davre. 

Plovkarlene  og  Tærskeren  kom  ind,  og  Niels  maatte  rejse  sig 

for  at  de  to  af  dem  kunde  sætte  sig  om  paa  Bænken;  Anders 

Forkarl  og  Jørgen  Andenkarl  satte  sig  paa  Langskamlen. 

Kort  efter  kom  ogsaa  Pigerne  og  de  to  tiaarige  Tvillingbrødre 
Ole  og  Jakob.  — De  blev  næsten  en  hel  Forsamling,  da  de  alle 
fik  sig  sat  til  Rette  omkring  Bordet. 

Og  dog  var  der  saa  stille  i Stuen,  saa  man  kunde  høre  hver 

Gang  det  gamle  Bornholmerur  humpede  af  Sted  paa  sit  ene  Ben. 


Digitized  by  L^ooQle 


Hendrik  i Bakken 


159 


Den  muntre  Trine-Indpige  var  kommen  til  at  sidde  ved  Siden 
af  Jørgen,  og  han  kunde  ikke  belt  dy  sig  for  at  knibe  hende  lidt 
i Siden  og  dikke  hende  ved  Ærmegabet.  Men  hans  Medtjenere 
saa’  bebrejdende  paa  ham,  — omtrent  som  han  kunde  have  for- 
styrret dem  i at  bede  Fadervor  eller  bekende  Troen,  og  han  fik 
tydelig  at  forstaa,  at  her  var  ikke  Stedet  at  fjase  eller  ægge  til 
Løjer  og  Latter. 

Kort  efter  forlod  Trine  den  farlige  Plads  ved  Jørgens  Side  og 
gjorde  sig,  med  Mellemmaden  i Haanden,  et  Svinkeærinde  hen  til 
en  Bunke  Garnnøgler,  der  hængte  paa  en  Krog  under  Bjælken; 
og  saa  var  der  atter  saa  rolig  en  Tid,  saa  det  saa’  ud,  som  der 
ikke  var  en  eneste,  der  tænkte  paa  andet  end  tygge  og  synke,  — 
synke  og  tygge. 

Ogsaa  Niels  Hjorddrengs  Kæber  var  i travl  Virksomhed. 
Han  førte  stadigvæk  det  ene  Flæskebid  til  Munden  efter  det  an- 
det, og  allerede  i det  Øjeblik  den  hvide  Tærning  tog  Vejen  fra  den 
Brødskive,  han  skar  den  paa,  og  op  til  hans  stærke  blanke  Tæn- 
der, løftede  han  hele  Overkæben  og  Næsen  saa  højt  i Vejret,  at 
Øjnene  forsvandt  i Hovedet  paa  ham,  og  det  kunde  se  ud  som 
det  nævnte  Ansigtsparti  aldrig  kunde  komme  paa  de  rette  Hængsler 
igen.  Naar  han  imidlertid  først  var  kommen  saa  vidt,  at  han 
havde  faaet  Flæskebiddet  imellem  Tænderne,  saa  brugte  han 
Tyggeredskaberne  paa  en  saa  eftertrykkelig  Maade,  at  Ørene  forme- 
lig flakkede  og  flaksede  paa  ham  og  Pandehuden  og  Haaret  bøl- 
gede frem  og  tilbage  over  Hjerneskallen  som  en  Rugmark  i Blæse- 
vejr. — Ogsaa  Munden  var  som  af  Lave.  Den  vred  sig  med  de 
forunderligste  Grimasser  snart  til  højre  og  snart  til  venstre,  snart  var 
den  skæv  og  nedtrukken  og  snart  igen  blev  den  strakt  lang  og 
smaskende  frem  som  en  Grisetrut. 

Man  saa'  der  skyllede  en  Bølge  af  indeklemt  Latter  og  Lystig- 
hed ned  over  de  spisende  Folk. 

Schwabe  og  Tøndetærskeren,  der  sad  paa  Bænken,  havde 
vendt  sig  om  og  lod  som  de  kiggede  ivrige  ud  af  Vinduet.  Derved 
blev  det  dem  muligt  at  dølge  deres  latterfortrukne  Ansigter.  Anders 
Forkarl  var  den,  der  sad  nærmest  Hendriks  Bordende.  Han  stop- 
pede den  ene  Hjumpel  Ostemad  i Munden  større  end  den  anden 
og  tyggede  saa  det  knaste  efter.  Han  var  helt  ildrød  i Kinderne 
og  havde  svulne  Aarer  paa  Halsen  og  i Tindingerne. 

Jørgen  havde  under  Anstrengelsen  for  at  kvæle  et  Latterud- 


Digitized  by  L^ooQle 


160 


Hendrik  i Bakken 


brud  faaet  nogle  Brødkrummer  i den  gale  Hals.  Han  sad  nu 
bortvendt  og  krumbøjet  og  hostede  sin  Fortvivlelse  væk. 

Sønnen  Jakob,  der  havde  Plads  paa  Bænken  i Nærheden  af 
Niels,  sad  og  vimsede  om  med  Hovedet  og  Overkroppen  og  trip- 
pede rundt  med  Fødderne  under  Bordet  i fornøjet  Uro.  Han 
fniste  og  tiskede,  mens  Smilet  bredte  sig  over  hele  hans  lyse  An- 
sigt. — Han  var  lige  saa  henrykt  over  at  se  paa  Niels’  Fagter  som 
over  at  vise  Karlene,  at  han  var  med  i deres  lønlige  Moro. 

Den  eneste  rolige  var  Tvillingbroderen  Ole.  Han  sad  ligesom 
lidt  for  sig  selv  og  tog  tilsyneladende  kun  Vare  paa  sine  to  store 
Rundenommer. 

Først  da  Jakobs  Lystighed  begyndte  at  blive  noget  højrøstet, 
vendte  han  sit  tunge  Ansigt  om  imod  ham  og  sagde  lavt,  men 
strengt: 

„Du  skulde  hellere  lade  det  Fniseri  være; for  du  kan 

vel  nok  se,  hvem  det  er  han  gør  Nar  af!* 

Da  var  det  først,  det  faldt  Jakob  ind  at  se  op  for  den  anden 

Bordende,  hvor  Faderen  sad.  Og  da  han  havde  gjort  det,  blev 
han  blussende  rød  og  skamfuld.  Nu  saa’  han  nok,  hvad  Niels’ 
Minespil  skulde  betyde. 

Thi  akkurat  som  Niels  havde  gabet  op,  naar  der  var  en 

Mundfuld  i Vente,  og  løftet  Næsen  og  Kæberne  af  Led,  løftede 

Hendrik  paa  sin  store  Overmund  og  paa  sin  svulne,  blaarøde  Næse. 
Akkurat  som  Niels  havde  trukket  Skindet  op  over  Panden  og 
flakset  med  Ørene,  saa  gjorde  ogsaa  Hendrik,  og  akkurat  med  de 
samme  sindssvage  Grimasser  og  smaskende  Lyde  foregik  Madens 
Tygning  og  Synkning. 

Da  Jakob  saa’  sin  Far  sidde  der  for  Bordenden,  uden  at  ane, 
hvordan  de  lo  ad  ham  og  havde  ham  til  Bedste  alle  sammen, 
følte  han  et  pinefuldt  Ubehag  ved  at  se  paa  Faderens  Grimhed  og 
sære  Fagter  og  tillige  en  skamfuld  Bedrøvelse  over,  at  han  selv 
havde  været  med  til  at  le  deraf. 

Imidlertid  fik  Anders  Forkarl  givet  Niels  et  hemmeligt  Vink 
om  at  holde  op  med  Løjerne.  Han  lod  ham  forstaa  ved  en  vel- 
talende Blinken  og  Blunen  med  Øjnene,  at  det  ellers  ikke  længere 
var  muligt  for  Karlene  at  kvæle  den  Latter,  der  sad  og  rystede  i 
dem  og  hvert  Øjeblik  truede  med  at  sprænge  de  kunstige  Skran- 
ker. Og  da  Niels  nu  ogsaa  var  bleven  færdig  med  sin  kolde  Davre, 
standsede  Løjerne  af  sig  selv. 

Ogsaa  de  store  Mellemmader  der  nede  midt  paa  Bordet  var  nu 


Digitized  by  L^ooQle 


Hendrik  i Bakken 


161 


forsvundne,  og  Anders  Forkarl  begyndte  at  rage  rundt  med  Tæerne 
inde  under  Bordet  for  at  tinde  sine  Træsko. 

Da  det  var  lykkedes,  skubbede  han  sine  gul-  og  blaastribede 
Perlemuffediser  et  godt  Stykke  længere  op  paa  Bluseærmerne  og 
trak  saa  sit  store  Landmandsur  op  af  Vestelommen. 

„Ja.  saa  var  ’et  nok  ikke  her  En  skulde  være  længere,*  sagde 
han  og  snoede  lidt  paa  sig. 

Men  ban  rejste  sig  ikke.  Han  skottede  bare  et  Par  Gange  op 
til  Husbonden. 

Der  var  Tavshed  over  hele  Linien. 

Efter  en  lille  Stunds  Forløb  trak  Anders  som  halvt  i Tanker 
igen  Uret  op  af  Lommen,  og  efter  at  han  atter  havde  gemt  det, 
henvendte  han  sig  med  synlig  Overvindelse  til  sin  Hnsbond: 

„Ja,  hvad  mener  du,  Hendrik,  — kan  ’et  nytte  noget  at  lide 
paa  Vejret?* 

Hendrik  var  netop  i Færd  med  at  pilke  Øjet  ud  af  sit  Lamme- 
hoved.  Da  han  havde  faaet  fat  paa  det,  holdt  han  om  det  med 
tre  Fingre,  dyppede  det  godt  i Saltkarret  og  løftede  saa  Næsen 
omtrent  midt  op  i Panden,  idet  han  gabede  efter  det. 

Men  om  han  havde  hørt  Karlens  Spørgsmaal,  skulde  ingen 
blive  klog  paa. 

Anders  harkede  forlegent  og  drejede  sin  Lue  mellem  sine  bar- 
kede Fingre.  De  andre  Karle  vekslede  nogle  fornøjede  Øjekast  med 
hverandre,  medens  Niels  først  keg  op  mod  Hendriks  skyede  Pande 
og  derfra  op  mod  Himlen: 

„Det  er  endda  nogle  fæle  sorte  Blaanner,  der  er  oppe  i Dag. 
— Det  kunde  gerne  se  ud  til  Torden.* 

Saa  snappede  han  sin  Kasket  og  smøg  ud  af  Døren  med  et 
skælmsk  og  skalkagtigt  Smil  om  sin  Mund. 

Da  der  atter  var  forløbet  nogle  Minutter  og  Tavsheden  stadig 
var  lige  stor,  fik  Anders  sig  omsider  til  at  rette  et  nyt  Spørgs- 
maal: 

„Ja,  tror  du  saa,  det  kan  nytte  vi  gaar  hen  og  letter  paa 
Havrekærvene,  eller  skal  vi  blive  ved  at  pløje?* 

Hendrik  slikkede  sig  om  Munden  efter  det  fede  Lammeøje, 
tørrede  sine  Fingre  af  nede  paa  sine  Bukseknæ,  og  da  det  var 
gjort,  drejede  han  Ansigtet  ind  mod  Stuen  og  spyttede  med  en 
foragtelig  Mundvridning  langt  hen  ad  Gulvet  — Ptøjh! 

Forkarlen  værdigede  han  ikke  saa  meget  som  et  Øjekast,  end- 
sige et  Ord. 

Ti  i*  k ae  ren  1904  1 1 


Digitized  by  LjOOQle 


162 


Hendrik  i Bakken  ■ 


De  andre  Karle  befandt  sig  ikke  vel.  — For  at  kunne  give 
deres  indestængte  Munterhed  Luft  rejste  de  sig  fra  Bordet  og  tra- 
skede ud  ad  Døren,  — den  ene  bag  den  anden. 

De  slentrede  hen  over  Gaardspladsen , medens  de  snakkede 
ivrigt  og  lo  saa  stærkt,  at  man  kunde  se  det  paa  Ryggen  af  dem. 
Først  henne  ved  Stalddøren  skiltes  de.  Tøndetærskeren  tog  Vejen 
ad  Laden  til  for  at  gaa  i Gang  med  sit  Udlæg,  men  de  to  andre 
tog  Situationen  med  stor  Ro. 

Sæd  og  Skik  fordrede,  at  Forkarlen  var  den,  der  først  førte 
sit  Hestespand  ud  af  Stalden,  følgelig  havde  de  intet  andet  at 
gøre  end  se  til  at  faa  Tiden  til  at  gaa  paa  mageligste  Maade  ind- 
til Anders  kom,  — hvad  de  haabede  maatte  vare  noget.  Med  en 
frisk  Skraa  og  et  Knippe  Halm  til  Sæde  skulde  de  vel  holde  Hu- 
møret vedlige. 

Anders  havde  rejst  sig  sammen  med  de  andre  Karle.  Han  var 
bleven  tilbage  i Stuen  og  stod  nu  nede  ved  Indgangsdøren  med  en 
Haand  om  hvert  Hjørne  af  Bordpladen. 

Men  Svaret,  han  ventede  paa,  kom  stadigt  ikke. 

Deroppe  for  Bordenden  sad  Husbonden  og  pilkede  sine  Tæn- 
der med  en  tilsnittet  Tændstik.  Han  var  næsten  at  se  paa  som 
en  stor  graa  Kampesten  og  saa  tavs  som  den. 

Efter  en  Stunds  Forløb  rejste  han  sig  og  gik  hen  til  Chatol- 
klappen, og  her  begyndte  han  paa  en  syndig  Køromkring. 

Alle,  baade  smaa  og  store  Skuffer,  blev  trukket  ud  og  gen- 
nemrodede  paa  Kryds  og  tværs.  Hans  store,  uformelige  Hænder 
for  rundt  saa  uberegnelige  som  et  Par  løsslupne  Lænkehunde.  — 
Saa  snart  den  ene  Skuffe  var  gennemrodet  og  smækket  i,  tog  han 
fat  paa  den  næste. 

Helt  tillukket  var  der  dog  ingen  af  dem,  der  blev;  thi  der  var 
stadigt  et  eller  andet  Stykke  af  Indholdet,  der  ligesom  fortrædiget 
holdt  en  Sprække  aaben,  hvorigennem  det  kunde  række  Tunge  ad 
Fredsforstyrreren.  Her  var  det  et  Silketørklæde,  hist  et  Par  Muffe- 
diser, her  en  Ville  Uldgarn,  han  havde  filtret  sammen,  og  hist 
igen  var  det  en  Traadrulle  eller  et  Par  Strikkepinde. 

Der  var  mange  og  højst  forskellige  Ting,  der  nu  bag  Chatol- 
klappen  kunde  sidde  og  kigge  til  hverandre  fra  Sprække  til  Sprække, 
og  beklage  sig  over  den  Klemme,  hvori  de  var  kommet. 

„Er  ’et  dine  Briller,  du  leder  efter ?“  vovede  Anders  sig  til  at 
spørge. 

Heller  ikke  herpaa  svarede  Hendrik. 


Digitized  by  L^ooQle 


Hendrik  i Bakken 


163 


.Ja,  for  hvis  det  er  dem , saa  ligger  de  i den  øverste  Vin- 
dueskarm.* 

Hendrik  vendte  sig  og  saa’  i den  angivne  Retning,  og  uden 
Antydning  af  nogen  Taknemlighed  gik  han  hen  og  tog  Brillerne 
og  satte  dem  saa  ilfærdigt  op  at  ride  paa  Ryggen  af  sin  store 
Næse.  Derpaa  greb  han  Gaarsdagens  Avis,  som  laa  henslængt 
midt  paa  Bordet,  og  satte  sig  saa  med  et  kluntet  Bumb  ned  for 
Bordenden  igen. 

Anders  skævede  uroligt  og  bønfaldende  op  til  ham: 

.Mon  da  nu  — for  Fa’en  — ikke  den  Besked  kunde  plumpe 
fra  ham,  inden  han  kommer  rigtig  iSæde  med  den  Avis?*  tænkte 
han,  .for  det  kender  En  jo  nok,  — det  er  jo  noget,  En  har  erfaret 
saa  tit,  at  falder  han  først  i Ro  med  den,  saa  kan  En  s’gu  lige  saa 
gerne  forsøge  at  perse  Honning  af  en  Skruptudse  som  Svar  af 
goden  Hendrik!* 

Karlen  knystede  og  kremtede  og  snød  sin  Næse  saa  det  skrattede 
efter  for  at  henlede  Opmærksomheden  paa  sig,  men  det  havde 
ingen  Indflydelse.  Omsider  overvandt  han  sig  da  til  at  spørge 
endnu  en  Gang: 

,Ja,  hvad  var  ’et  saa,  du  vilde  have  vi  skulde  give  os  til  at 
bestille?*  Han  strammede  sig  op  i Ryggen.  — „Ja,  for  det  fik  En 
jo  endnu  ingen  Besked  paa!“  I den  sidste  Vending  forsøgte  han  at 
lufte  sin  indestængte  Harme  en  Smule. 

Denne  Ulejlighed  kunde  han  have  sparet  sig.  Han  opnaaede 
intet  som  helst  dermed. 

Hendrik  havde  sat  sig  til  Rette  oppe  for  Bordenden  og  gav  sig 
til  at  udbrede  sin  Avis  foran  sig.  Han  gjorde  det  paa  en  egen 
langsom  og  eftertrykkelig  Maade  som  en  Mand,  der  har  Tid  og 
Vilje  til  at  gøre  sine  Sager  godt  og  grundigt.  Under  Bordet 
spilede  han  Knæene  vidt  ud  fra  hinanden,  og  Albuerne  lige  saa 
vidt  over  Bordet,  stablede  saa  begge  sine  knyttede  Hænder  oven 
paa  hinanden  omtrent  midt  paa  Avisen,  og  oven  paa  dem  igen 
lagde  han  sit  bebrillede  graa  Hoved  til  Hvile.  Saa  var  han  færdig 
til  at  tage  fat  paa  sit  Dagblad. 

Der  stod  saa  Anders. 

.Ja,  nu  kan  En  saa  Fandentamig!  spørge  saa  højt  og  saa  tidt 
og  saa  galt  En  vil,  for  nu  véd  En  s' gu  nok  En  faar  ingen  Besked. 
— En  har  jo  ikke  for  ingenting  tjent  Hr.  Hendrik  i en  to-tre  Aar.  “ 

Anders’  Sind  var  i stort  Oprør.  Der  var  Bølgegang  og  høj 
Sø  i hans  Tanker,  men  videre  kom  Raseriet  jo  heller  ikke. 

li* 


tizeikby  LjOOQle 


164 


Hendrik  i Bakken 


„En  kan  jo  vel,  paa  eget  Beram,  hitte  paa  noget  Arbejde, 
men  det  gaar  jo  altid  saadan,  at  det,  som  en  anden  tykkes  det 
er  klogest  at  give  sig  til,  det  er  s’gu  altid  lige  akkurat  det  mod- 
satte af,  hvad  Monsør  Hendrik  vil  have  udrettet."  Anders  nikkede 
bekræftende  til  sine  egne  Tanker,  „ja,  Gu*  ja!  — saadan  gaar  ’et 
s’gu!  — saadan  plejer  ’et  at  gaa!" 

Anders  vred  lidt  paa  sig,  gav  sig  i Knæene.  Han  var  raad- 
vild  og  vidste  hverken  ud  eller  ind. 

Men  som  nu  hans  Øjne  for  fra  den  halsstarige  Knark  der- 
oppe for  Bordenden  og  ud  til  de  to  flirende  Karle,  han  kunde 

skimte  med  Hænderne  i Bukselommerne,  ude  bag  den  halvaabne 
Stalddør,  vaagnede  der  med  ét  en  stærk  Trang  i ham  til  at  trodse 
og  gaa  paa  tværs: 

„Hvad  om  En  nu  for  en  Gangs  Skyld  blev  staaende  her,  hvor 
En  staar,  saadan  lige  saa  stille,  — ja  uden,  min  Sæl,  saa  meget, 
som  at  røre  sig  af  Flækken.  — Det  kunde  egentlig  være  Løn  som 
forskyldt,  det.  — Og  ogsaa  kunde  det  være  ret  pudsig  en  Gang  at 

se,  hvor  længe  han  kunde  holde  sig,  — hvor  længe  det  kunde 

vare,  inden  han  gav  sig,  han,  den  hundske  Patronasje,  han  er!" 

Og  følgende  denne  Indskydelse  blev  Anders  staaende  støt  og 
stændigt  paa  den  Plet,  han  stod  paa. 

Der  forløb  nogle  Minutter  i stor  Stilhed,  saa  slog  det  gamle 
Bomholmerur  Kvarterslag. 

„Nu  er  den  et  Kvarter  over  ni,"  sagde  saa  Anders.  Hans 
Stemme  havde  en  Understrøm  af  hoverende  Overlegenhed. 

Hendrik  spyttede,  vendte  sin  Avis  og  læste  videre. 

Ude  fra  Køkkenet  kunde  man  høre  Kvindfolkene  rumstere. 
„Nu  svies  Vællingen!"  — var  der  en  der  raabte.  „Ih,  Jøsses, 
endda!  Saa  tag  den  af  — tag  den  af!"  raabte  en  anden. 

Og  snart  hørtes  travl  Trampen  frem  og  tilbage  over  Murstens- 
gulvet, Skramlen  med  Ildtang  og  Komfurringe,  og  Skraben  og 
Skrubben  i Gryder  og  Kasseroller.  Et  Jag  og  en  Travlhed,  der 
stod  i stor  Kontrast  til  den  ørkesløse  Ro  og  Stilhed,  der  herskede 
i Dagligstuen. 

Anders  følte  sig  helt  kry  og  i godt  Humør  ved  den  Beslutning, 
han  havde  taget. 

„Ja,  nu  skal  du  se  Løjer,  Monsjø,  — nu  skal  du  bare  se 
Løjer!  — Det  her,  det  havde  du  nok  ikke  ventet  af  mig,  — nej, 
det  havde  du  vist  ikke.  „Han  stropper  nok  af  Sted  hen  til 
hans  Arbejde,"  tænkte  du.  — Men  ser  du,  det  bliver  Løgn,  min 


Digitized  by  L^ooQle 


Hendrik  i Bakken 


165 


Far!  Det  skal  blive  Løgn  Tor  den  Gang!  — En  skulde  vel  og- 
saa  være  parat  til  at  bisse  af  Sted  til  Marks,  naar  En  ikke  kunde 
vide  sig  sikker  for,  om  ikke  du  en  Stund  efter  kunde  komme  og 
skælde  En  Huden  fuld,  fordi  det  var  forkert  Arbejde,  En  havde 
taget  fat  paa.  — Næjh,  det  skal  blive  Løgn,  min  Far!  Det  skal 
blive  Løgn!* 

Og  Klokken  slog  halv  ti,  og  Anders  følte  sig  stadig  rigtig  vel 
oplagt  og  ved  godt  Humør. 

.Ja!  — Hendrik!  — Nu  slog  Klokken  halv  ti.  — A ved  ikke 
om  du  har  hørt  ’et.*  — 

Det  skulde  Anders  mene  lød  ret  uforknyt,  og  han  saa’  sig  nok 
saa  frejdig  om,  i det  samme  han  talte. 

Hendrik  sagde  ingenting,  men  et  Øjeblik  lettede  han  paa 
sit  graa  Hoved  og  saa'  hvast  paa  Anders.  Da  han  bøjede  sig  ned 
over  Avisen  igen,  forekom  det  Karlen,  som  om  han  saa’  en  lille  Antyd- 
ning af  et  haanligt  Smil  i Husbondens  ene  Mundkrog.  Det  fore- 
kom ham,  at  det  var  der,  — et  Øjeblik,  — men  han  kunde  jo  da 
ogsaa  have  taget  fejl. 

.Hvad  kunde  der  ogsaa  være  for  Hendrik  at  flire  ad?  Var 
Anders  maaske  ikke  i sin  gode  Ret?  — Det  var  saa,  bandte  han! 
ikke  ham  til  at  give  Besked  om,  hvad  Arbejde  der  skulde  udføres. 

— Det  var  ham  til  at  gaa  foran  for  de  andre  Folk,  naar  der 
skulde  noget  udrettes.  — Det  var  ham  til  at  sørge  for,  at  der 
blev  noget  ordentlig  udrettet  — men  det  var  sgutte  ham  til  at 
vide,  head  der  skulde  udrettes.* 

Anders  fandt  den  ene  Undskyldning  for  sin  Adfærd  bedre  end 
den  anden.  — ' Der  var  ikke  Tale  om  at  fortryde  paa  noget, 
vist  var  der  ikke.  — For  se,  han  var  da  ikke  Forvalter,  nej, 
han  var  ikke  Forvalter!  — Han  var  Forkarl,  slet  og  ret  Forkarl! 
Og  det  gjorde  jo  da  Pokker  til  Forskel.  — Vilde  Hendrik  op- 
træde som  Herremand  og  være  fri  for  at  give  hans  Folk  Besked 
om,  hvad  de  skulde  bestille,  — saa  værs’go’!  for  Anders  saa 
gerne.  — Men  saa  kunde  han  jo  holde  sig  en  Forvalter  — saadan 
en  af  disse  hersens  rigtige  Stik — i — rend— Drenge  med  stiv  Knebels- 
bart og  blankkravede  Skaftestøvler;  men  Anders  var  nu  Forkarl, 

— ja,  han  var  Forkarl  og  ikke  andet.  — Saa  kunde  det  s’gutte 
nytte  at  forlange  af  ham,  at  han  skulde  opføre  sig  som  en  Forvalter! 

.Nej,  nu  staar  a her  for  din  Bordende,  goden  Hendrik,  og 
her  bliver  a staaende  saa  længe  til  du  giver  dig.  — Det  skal  du 


Digitized  by  LjOOQle 


166 


Hendrik  i Bakken 


faa  at  se!  Ja,  det  skal  du  nok  faa  at  se !*  — Og  Anders  gav 
i Løndom  et  Spark  i Gulvet  for  ligesom  at  slaa  Tankerne  sikrere  fast. 

Og  saa  slog  Klokken  tre  Kvarter  paa  ti. 

Men  da  var  det  ikke  alene  Hendrik,  der  tav.  Ogsaa  Anders 
undlod  at  sige  noget.  — Han  stod  endnu  paa  den  samme  Plads, 
ogsaa  omtrent  i samme  Stilling,  med  Hænderne  fattende  om  Bord- 
pladens Hjørner  og  med  Maven  støttet  imod  Kanten.  Nu  og  da 
flyttede  han  lidt  paa  Benene,  eftersom  snart  det  venstre  og  snart 
det  højre  trængte  til  at  lettes  for  hans  Legems  Vægt,  nu  og  da 
kunde  han  kaste  et  langt  Blik  hen  til  Klokken  eller  til  Husbonden 
eller  til  de  to  Karle,  som  han  stadig  syntes,  at  han  kunde  skimte, 
leende  og  grinende,  der  ude  bag  den  halvaabne  Stalddør. 

„Ja,  det  forstaar  sig,  det  er  det  samme,  hvad  Klokken  siger, 
En  bliver,  hvor  En  er.  En  rører  sig  ikke  af  Pletten,  — En 
rokker  sig  ikke  af  Flækken.  Her,  hvor  En  staar,  skal  En  holde 
ud  — om  det  saa  skal  være  til  Middag  — ja,  Fanden  stente  mig ! 
til  Aften  med!“ 

Og  Anders  rettede  Knæene  og  stinnede  Nakken,  — det  kunde 
aldrig  slaa  fejl,  han  maatte  formelig  se  kæphøj  ud,  tænkte  han. 

„Men  det  forstaar  sig, — det  forstaar  sig,*  tænkte  han  videre, 
„En  var  jo  da  hellesen  nok  vant  til  at  tage  sig  noget  bedre  for. 
— Det  var  jo  dog  alligevel  saadan  ligesom  en  lidt  underlig  Maade 
at  faa  Tiden  til  at  gaa  paa,  denne  her.  — Han  maatte  jo  næsten 
le  ad  ’et;  — ja,  naar  han  kom  til  at  tænke  sig  om,  se  saa  kunde 
de  nu  næsten  haft  al  Havren  tvillingbunden,  hvis  de  da  havde 
givet  sig  i Lav  med  Høstarbejdet.  — Og  var  de  kommen  ud  paa 
Pløjemarken,  ja  saa  havde  vel  nu  Schwabe  været  færdig  med  det 
Stykke  Rug,  der  skulde  skakkes,  og  Jørgen  og  Anders  havde  vel 
allerede  været  saa  vidt,  at  de  kunde  have  stukket  Plovene  i en 
ny  Ager.  — Ja,  dette  her,  det  var  noget  forbandet  Drilleri,  var  ’et, 

og  sandt  at  sige,  saa  kunde  det  kanskesens  nok  være  lige 

saa  rart.  om  der  snart  kunde  ske  en  Forandring,  for  En  kunde  jo 
da  ogsaa  nok  blive  træt  af  at  staa  her  og  gabe  og  glyne.“ 

Saa  langt  var  Anders  kommen  i sine  Tanker,  da  Klokken  paa 
ny  tog  til  at  slaa.  Først  de  fire  skingre  Kvarterslag  og  saa  ti 
tunge,  alvorlige  Slag,  der  forkyndte,  at  nu  var  en  Time  forløben, 
siden  Mellemmaden  var  spist  og  siden  Anders  for  første  Gang 
havde  spurgt  Hendrik  om  Besked. 

Anders  befandt  sig  ikke  helt  vel  ved  at  høre  Klokken  slaa, 
endnu  mindre,  da  den  holdt  op.  — Han  var  bleven  saa  underlig 


Digitized  by  L^ooQle 


Hendrik  i Bakken 


167 


sjatten  i Knæene  og  krum  over  Byggen.  Han  stod  og  fomam  det 
selv : det  var  næsten  som  om  det  gode  Humør  var  ved  at  forlade  ham. 

Efter  at  han  havde  kigget  lidt  hen  til  Bornholmeren,  tog  han 
sit  eget  Ur  op  af  Lommen.  Han  mente  det  var  for  at  se,  om  de 
stemte  sammen.  Men  det  vidste  han  nu  for  Resten  nok  i Forvejen. 

Som  Anders  nu  stod  der  og  smaatrippede  og  var  ved  at  tabe 
sin  Kurage,  traadte  en  høj,  lidt  fyldig  Kvinde  ind  ad  Køkkendøren. 
Hun  gik  med  bart  Haar,  havde  en  lille  hvid  Krave  i Halslinningen 
og  var  i det  hele  lidt  nettere  klædt,  end  Egnens  Bønderkoner  paa 
den  Tid  var.  — Hun  havde  en  rank  Holdning,  saa’  ret  ungdomme- 
lig ud,  og  hendes  Ansigt  var  lille  og  blegt. 

Da  hun  var  kommen  ind  i Stuen,  stod  hun  stille  lidt  og  hvilte 
en  stor,  hvid  og  blød  Haand  paa  Køkkendørens  .Klinkefald.  Hun 
saa’  langsomt  fra  den  ene  Bordende  og  til  den  anden,  — saa’  igen 
— og  igen.  Saa  hæftede  hun  sine  store,  blaa  Øjne  paa  Anders  og 
gik  hen  imod  ham. 

Da  hun  kom  tæt  hen  til  ham,  lagde  hun  stilfærdigt  sin  Haand 
paa  hans  Arm  og  sagde  med  en  Antydning  af  et  tungt  overbæ- 
rende Smil: 

.Tror  du  ikke,  det  er  bedst,  Anders,  at  I spænder  for  igen  og 
kommer  i Marken?* 

Anders  rødmede  forlegen  og  svarede  lidt  mut: 

,Ja,  det  er  jo  ikke  saa  godt  for  En  at  vide,  hvad  der  er  bedst!* 

,Ja  — ja,  Anders,  — nu  skulde  I alligevelle  gaa  hen  til  jeres 
Plove  igen.*  Hun  nikkede  opmuntrende  til  ham,  „det  kan  da 
aldrig  være  helt  galt.* 

Med  lidt  generte  og  skamfulde  Lader  famlede  Anders  sig  srnaa- 
mumlende  frem  med  Kanten  af  Bordet  og  hen  til  den  store  Øl- 
ko vs.  — Af  den  tog  han  sig  et  Par  dybe  Slurke,  for  derved  lige- 
som at  vinde  Tid  til  lidt  Betænkning. 

Men  da  han  havde  slukket  sin  Tørst,  besluttede  han  sig  til  at 
følge  sin  Madmors,  Marianes,  stilfærdige  Raad  og  gik  hen  imod  Døren. 

Hendrik  havde  hidtil  siddet  og  læst  lige  andægtigt  og  ufor- 
styrreligt hele  Tiden.  Nu,  da  han  hørte  Karlen  aabne  Døren,  saa' 
han  op  fra  sin  Avis,  og  idet  han  ser  Anders  er  i Færd  med  at 
lukke  efter  sig,  raaber  han  efter  ham: 

.Hvis  du  havde  været  en  Karl,  der  havde  haft  Omløb  i Hove- 
det i Stedet  for  Grød,  saa  havde  du  vel  selv  fundet  paa  at  gaa 
ben  og  pløje!* 

Saa  vendte  han  Bladel  og  læste  videre. 


Digitized  by  L^ooQle 


168 


Hendrik  i Bakken 


Anders,  der  havde  hørt  Tilraabet,  rev  hidsigt  Døren  op  igen. 
Hans  Øjne  var  vrede  og  det  skjalv  om  hans  Mund. 

Men  op  ved  Hjørnet  af  Bordet,  der  lige  indenfor  Døren,  stod 
Mariane.  Hun  saa*  bønligt  paa  ham  med  sine  store,  blaa  Øjne,  og 
saa  tav  han,  lukkede  Døren  efter  sig  og  gik  hen  i Stalden. 

Kort  efter  saa1  man  de  tre  Spand  Heste  blive  styret  over 
Gaardspladsen  henad  Østerporten  til  og  ud  i Marken. 

Mariane  stod  og  vendte  lidt  paa  sig  ved  Siden  af  den  store 
Bilæggerovn.  Hun  saa’  et  Par  Gange  hen  til  Hendrik.  Det  saa’ 
ud,  som  hun  havde  noget  paa  Munden,  hun  vilde  sige  ham.  Men 
det  blev  ikke  til  noget. 

Hun  sukkede,  tog  et  Par  tunge  Skridt  og  gik  saa  igen  ud 
igennem  Køkkendøren. 

Marie  Bregendahl 


Digitized  by  L^ooQle 


DEMOKRATIET  OG  AKADEMIKERNE 


Tilskuerens  Januarhæfte  har  Dr.  Vedel  hævdet , at 
Akademikerne  i den  praktiske  Politik  bør  ind- 
tage en  resigneret  Stilling;  i dette  Hovedsyns- 
punkt er  jeg  ganske  enig  med  ham.  Maaske  det 
mest  tydelige  Syn  for  Sagn  har  vi  faaet  i den 
sønderjydske  Sag.  I sit  Gry,  saaledes  som  den 
rejstes  af  Nis  Lorenzen  1836,  var  den  en  ægte  Folkesag,  etSpørgs- 
maal  om  en  af  de  mest  praktiske  Menneskerettigheder,  som  tænkes 
kan,  nemlig  Modersmaalets  Brug  i Retssalen;  men  ikke  saa  saare 
havde  Datidens  københavnske  radikale  faaet  den  i deres  akademi- 
ske Fingre,  før  det  hele  var  haabløst  forkludret:  Filtret  ind  i hellige 
Minder,  skimlede  Dokumenter  omSalg  af  Folk  som  Fæ,  haartrukne 
videnskabelige  Beviser  om  Tilstanden  paa  Uffe  hin  spages  Tid,  var 
den  klare  og  simple  Folkesag  forvrænget  til  en  Storborgersag  af 
den  sædvanlige  Surdejg,  hvor  selv  en  Salomon  skulde  have  ondt 
ved  at -rede  Ret  ud  fra  Uret.  Saadan  er  det  ogsaa  gaaet  med 
vor  indenrigske  Folkesag  i de  radikale  Akademikeres  Hænder. 

Men  jeg  synes  alligevel,  Dr.  Vedel  ser  noget  skævt  paa,  hvad 
en  Folkesag  er. 

Hans  Opfattelse  finder  jeg  stærkest  udtrykt  i følgende  Sætning 
(S.  83):  „Der  blev  i Løbet  af  80'erne  gjort  det  Kunststykke  fra  de 
københavnske  radikales  Side,  at  de  ved  Hjælp  af  Provisoriebevæ- 
gelsen  fik  mænget  Antikristendom,  Antimilitarisme,  Antiroyalisme 
sammen  med  Demokratismen  — lutter  nydelige  Sager  alt  sammen, 
men  som  ikke  kom  Demokratismen  noget  ved.“ 

I denne  Dom  ligger  der  noget  rigtigt,  men  tillige  noget  urig- 
tigt: je£  vil  ikke  ligefrem  sige,  at  Dr.  Vedel  selv  gør  sig  skyldig  i 


Digitized  by  L^ooQle 


170 


Demokratiet  og  Akademikerne 


en  Sammenmængning,  men  i alt  Fald  kan  jeg  ikke  se  andet,  end 
at  han  forflygtiger  Kernepunktet  i Stedet  for  at  faa  det  klaret. 
Han  hævder,  at  Kongedømme,  Militær  og  Kristendom  snart  kan 
være  demokratisk,  snart  udemokratisk;  dette  er  rigtigt,  men  nu 
kommer  Spørgsmaalet  „hvorfor"?,  og  her  er  det,  at  Knuden  ligger. 
Dr.  Vedel  siger:  Demokrati  er  Demokrati,  og  enhver  Handling,  der 
udøves  af  et  Demokrati,  maa  være  demokratisk;  det  vil  paa  godt 
Dansk  sige:  hvad  Fatter  gør,  er  altid  det  rigtige1).  Hertil  maa  jeg 
svare  et  afgjort  Nej.  Demokratisk  er  kun  den  Handling,  som  er 
renset  for  Udbytnings-Tendens  i videste  Forstand,  og  vejet 
paa  en  saadan  Vægtskaal  maa  Dr.  Vedels  Demokrati  nødvendig 
blive  fundet  for  let.  Lad  os  sætte,  at  Militarismen  har  gennem- 
trængt  et  Demokrati  i den  Grad,  at  selv  den  fattigste  af  dets 
Statsborgere  med  Glæde  ofrer  sine  Spareskillinger  paa  Mordmaski- 
ner og  blanke  Uniformsknapper,  — ophører  den  derfor  at  være 
Udbytning?  Nej,  Dr.  Vedel  glemmer  ganske,  at  et  Demokrati  ikke 
er  Demokratiet;  udenfor  det  militaristiske  Demokratis  Grænser  vil 
der  findes  Demokratier,  som  ikke  er  militaristiske,  og  som  derfor 
ved  den  „demokratiske"  Militarisme  bliver  truede  i deres  Eksistens, 
truede  med  at  voldføres  og  gøres  til  tvungne  Ofre  for  militaristisk 
Udbytning.  Dr.  V.s  Definition  af  Demokrati  kunde  kun  faa  Gyldighed 
under  en  eneste  Forudsætning,  nemlig  at  alle  Jordens  Stater  sloges 
sammen  til  én,  og  selv  da  vilde  der  gøre  sig  lokale  Interesse-Mod- 
sætninger gældende,  som  vilde  hindre,  at  Demokratiets  bogstavelige 
Virkeliggørelse  nogen  Sinde  blev  mer  end  et  fromt  Ønske. 

Jeg  holder  altsaa  paa,  at  den  eneste  Formel  for  Demokrati 
er:  „Forebyggelse  af  Udbytning",  og  at  derfor  et  Demokrati,  der 
strider  mod  denne  Formel,  simpelt  hen  er  en  Selvmodsigelse. 

Man  kan  være  Demokrat  og  Fyrsteven,  forudsat  at  Fyrsten 
gør  Gavn  for  Pengene  ved  at  tjene  som  Reklamefigur  over  for  Ens 
mindre  civiliserede  Kunder:  det  er  jo  sikkert,  at  som  Handelskom- 
missær vil  en  kgl.  Højhed  altid  gøre  sig  meget  bedre  end  en 
Præsident,  denne  være  ellers  saa  talentfuld  som  han  vil.  Man 
kan  være  Demokrat  og  Forsvarsven,  forudsat  at  Militæret  ud- 
trykkelig og  paaviselig  tjener  ene  og  alene  til  Forsvar.  Man  kan 
være  Demokrat  og  Nationalitets  ven,  forudsat  at  Ens  Nationalitets- 
følelse kun  gaar  ud  paa  at  hævde  Ens  sproglige  og  kulturelle 
Menneskerettigheder,  uden  at  ville  gøre  Propaganda  for  en  „hellig 

l)  Nej.  det  vil  kun  sige.  at  „Demokrati*  betyder  Folkets  Selvherredømme,  og 
at  „demokratisk*  derfor  er,  hvad  der  repræsenterer  Folkets  Vilje.  V.  V. 


Digitized  by 


Google 


Demokratiet  og  Akademikerne 


171 


Kulturmission*.  Man  kan  være  Demokrat  og  Kvinde  ven,  forudsat 
at  man  derved  forstaar  Varetægten  af  Kvindens  sociale  Krav  og 
Værn  mod  enhver  Slags  Udbytning,  være  sig  sexuel  eller  økono- 
misk. Man  kan  være  Demokrat  og  Kirkeven,  forudsat  at  Kirken 
ærlig  og  redelig  opfylder  Kristendommens  Bud,  der  er  det  mest 
konsekvente  Udbytningsfjendskab,  som  tænkes  kan.  — Derimod 
kan  man  ikke  være  Demokrat  og  Fyrstetræl,  Demokrat  og  Milita- 
rist, Demokrat  og  Nationalist,  Demokrat  og  Libertiner,  Demokrat  og 
klerikal.  Disse  Sammenmængninger  maa  høre  op  og  vil  høre  op, 
thi  det  er  umuligt,  at  de  udbyttede  Menneskeklasser  i al  Evighed 
skal  vedblive  at  være  blinde  og  faare-taalmodige : de  mishandlede 
Soldater  vil  til  syvende  og  sidst  faa  nok  af  Krigeræren,  de  kneblede 
Nationaliteter  vil  mere  og  mere  indse  Kulturmissionslærens  Løgn- 
agtighed, de  narrede  Kvinder  vil  omsider  opdage,  at  den  frie  Kær- 
ligheds Evangelium  er  det  ledeste  Udiryk  for  Kapitalisme,  som 
overhovedet  har  eksisteret. 

For  at  slutte  mit  Indlæg  med  en  let  fattelig  Brod  vil  jeg  sige : 
Demokrati  er  simpelthen  politisk  indre  Mission.  Fælles 
for  den  kirkelige  og  den  politiske  indre  Mission  er  den  personlige 
Nøjsomhed  med  jordiske  Goder:  man  stræber  at  nedsætte  sit  eget 
Forbrug  saa  meget  som  muligt  for  at  kunne  ofre  det  overskydende 
paa  sine  Medskabningers  Vel.  Men  medens  den  kirkelige  indre 
Mission  gør  Nøjsomhedsmoralen  til  et  slet  og  ret  Middel  for  at 
naa  et  Maal  hinsides,  en  himmelsk  Løn,  gør  den  politiske  indre 
Mission  Nøjsomhedsmoralen  til  Selvmaal  og  lader  den  være  sin 
egen  Løn,  uden  at  kræve  Ekstragratiale  i Himlen  eller  andetsteds. 
Hvis  jeg  har  forstaaet  Dr.  Vedel  ret , saa  er  det  i Virkeligheden 
netop  den  Opgave,  han  tiltænker  de  radikale  Akademikere,  — det 
var  ogsaa  det  samme,  Bebel  udviklede  paa  det  -socialdemokratiske 
Partimøde  i Dresden,  saa  vidt  jeg  husker,  — men  denne  Læres 
Forkyndelse  vil  blive  et  brydsomt  Arbejde.  Nu  som  før  vil  Aka- 
demikerne altfor  gerne  nyde  den  Stilling  at  spille  Herrer  i Aander- 
nes Rige,  og  den  arbejdssky  Æstetiseren  har  endnu  altfor  høj  Kurs 
iblandt  dem.  Naar  først  den  politiske  indre  Mission  lægger  ud.  vil 
det  blive  en  ukærkommen  Opvækkelse  for  mange  radikale  udi 
egen  Indbildning,  og  meget  af  det,  der  gaar  og  gælder  for  godt 
Latin  i deres  politisk-æstetiske  Katekismus,  vil  efter  den  skaansHs- 
løse  Afklædning  vise  sig  for  de  skrækslagne  troende  i al  sin  udemo- 
kratiske Nøgenhed. 

Gudmund  Schltte 


Digitized  by  UjOOQle 


VIDENSKAB  OG  KUNST 


Bierfreund  skylder  Beviset  for,  at  han  til 
Bunds  kender  en  eneste  af  de  Kunstnere 
Bogen  omhandler. 

Francis  Beckett.  Tilskueren  Decbr.  1903, 


historikeren  Froude  udsendte  for  en  Snes  Aar  siden 
en  af  de  bedste  Biografier,  Verdens-Litteraturen 
(ejer,  den  om  Thomas  Carlyle  og  hans  Hustru. 
1 Froude  var  en  af  Englands  mest  fremragende  Skri- 
benter, aundfuld  og  vittig,  med  omfattende  Inter- 
esser, umaadelig  belæst,  vidt  berejst.  Han  havde 
i mange  Aar  været  Ægteparrets  Ven,  havde  i den  gamle  mis- 
modige Carlyles  ensomme  Enkemandsstand  været  hans  hyppige 
Selskaber  og  Opmuntrer,  var  af  denne,  der  selv  havde  samlet, 
gennemgaaet  og  sigtet  et  uhyre  Brevmateriale,  gjort  til  hans  litte- 
rære Eksekutor  og  Biograf.  Og  da  saa  Værket  kom,  fire  store 
Bind  paa  i alt  flere  Tusind  Sider,  for  den  allerstørste  Del  be- 
staaende  af  Breve,  kunstnerisk  ordnede,  sammenstillede  og  til- 
passede, rejste  der  sig  et  Skrig  mod  Biografen.  Han  havde  be- 
sudlet  Carlyle,  skændet  dennes  Minde,  ikke  blot  aabenbaret,  hvad 
der  tilhørte  Privatlivets  Fred,  men  i høj  Grad  overdrevet  Skygge- 
siderne og  Vanskelighederne  i hans  ægteskabelige  Forhold.  Der- 
efter blev  det  til,  at  han  havde  misbrugt  sin  Vens  Tillid,  at  han 
havde  løjet  om  ham ; saa  beskyldtes  han  for  at  have  løjet  bevidst, 
at  have  forfalsket  Brevene,  afklippet  af  dem,  ja  endog  omskrevet 
Ord  og  Sætninger,  udeladt  saadanne  Breve,  som  vilde  have  givet 
Verden  et  helt  andet  Billede  af  Ægteparret,  end  det  han  i sin 
Ondsindethed  eller  Mangel  paa  sympatisk  Skarpsyn  havde  villet 
frembringe.  Damer,  der  flygtigt  havde  kendt  Fru  Carlyle,  stod 


Digitized  by  L^ooQle 


Videnskab  og  Kunst 


173 


frem  og  vidnede,  Folk,  der  var  kommet  en  enkelt  Gang  i hendes 
Hus,  protesterede,  Breve,  som  Froude  ikke  havde  kendt  eller  ikke 
medtaget,  blev  offentliggjorte.  Der  kom  Bøger  og  Pamfletter,  og 
Strømmen  af  dem  er  ikke  ophørt  endnu,  alle  for  at  bevise,  hvor 
forsømmelig  og  upaalidelig  og  selvraadig  en  Biograf  Froude  havde 
veret.  Og  saa  staar  Bogen  ganske  urørt  af  alle  disse  Angreb,  og 
den  er  bleven  en  af  de  klassiske  Bøger  i Verdens  rigeste  Litte- 
ratur, en  Bog,  der  har  spredt  den  dybeste  Menneskekundskab  ud 
blandt  utalte  Skarer  og  sikkert  har  været  en  Hjælp  og  en  Lede- 
stjerne for  mange,  der  har  kæmpet  Livskampen  og  trætte  og  mis- 
modige har  været  ved  at  opgive  den.  Og  det,  fordi  den  var 
Kunst,  der  byggede  paa  en  omfattende  Viden  om  de  to  Menne- 
sker, den  skildrede,  en  Viden,  der  var  baaret  af  den  største  Sym- 
pati for  dem,  men  ogsaa  af  en  Bestræbelse  efter  at  skildre  dem 
saa  ærligt  som  muligt,  fordi  saaledes  ønskede  de  at  skildres.  Men 
Fremstillingen  maatte  være  Froudes  Indtryk  af  de  to  Mennesker, 
og  han  maatte  være  den,  der  bestemte,  hvad  der  var  væsentligt 
ved  Billedet,  hvad  uvæsentligt.  Hans  Opfattelse  og  ikke  andres 
maatte  lægges  til  Grund;  derved  maatte  der  komme  Skævhed  og 
Ensidighed  ind  i Opfattelsen;  thi  alt  kunde  han  ikke  vide  eller 
forstaa,  da  han  saa  lidt  som  nogen  anden  kunde  komme  til  Bunds 
i noget  andet  Menneske. 

For  en  Snes  Aar  siden  udkom  herhjemme  et  mindre,  men 
højst  værdifuldt  Skrift,  Fru  Heibergs  Skildring  af  hendes  Sviger- 
forældres Ægteskabstragedie,  fortalt  gennem  Breve  fra  de  paa- 
gældende. Sjældent  har  man  faaet  et  Indblik  i to  Menneskers 
Sjæleliv  og  indbyrdes  Kamp  om  det,  de  mener  er  det  dyreste, 
som  gennem  den  Bog.  Kun  de  allerypperste  Kunstværker  kan 
komme  Sandheden,  Virkeligheden  saa  nær,  som  denne  Bog  bragte 
Læserne.  Det,  der  forøgede  den  psykologiske  Interesse  ved  den 
Kamp,  var  jo,  at  de  to  Mennesker  ikke  var  fuldt  ud  ærlige,  som 
en  Digter  mulig  vilde  have  gjort  dem,  men  at  de  poserede  ikke 
for  Publikum,  som  Selvskildrere  har  for  Skik,  men  for  sig  selv  og 
for  hinanden.  At  Bogen  blev  til  en  af  Perlerne  i dansk  Litte- 
ratur, skyldtes  i første  Række  selvfølgelig  Materialet,  der  stod  til 
Udgiverindens  Raadighed;  men  næsten  lige  saa  meget  skyldtes  det 
hendes  fine  Takt  og  den  Kunst,  hvormed  hun  havde  tilpasset  og 
sammenstillet  Matmalet  og  kommenteret  det.  Og  saa  den  dybe 
Interesse,  hun  nærede  for  den  ene  af  Tragediens  Personer.  Hun 
havde  kendt  sin  Svigermoder  ud  og  ind,  saa  vidt  man  overhovedet 


Digitized  by  L^ooQle 


174 


Videnskab  og  Kunst 


kan  kende  et  andet  Menneske,  men  kun  da  Fru  Gyllembourg  var 
gammel  og  med  halv  Anger  saa’  tilbage  paa  sin  Kærligheds- 
historie. Fru  Heiberg  vilde  sikkert  rehabilitere  sin  Mands  Moder; 
men  hun  vilde  paa  den  anden  Side  sige  Sandheden.  Den  usmin- 
kede Sandhed  var  jo  ikke  Fru  Heibergs  Styrke;  hendes  Kunst 
som  Fremstillerinde  var  det;  den  overskyggede  hendes  Videnskab, 
med  hvilken  den  indgik  den  fineste  Forbindelse.  Hendes  Skrift 
blev  nærmest  et  Anklageskrift,  fordi  Kunstneren  til  syvende  og 
sidst  dog  kun  i begrænset  Grad  er  Herre  over  sit  Materiale. 

Bogen  vakte  Anstød,  naturligvis.  Og  Dr.  J.  L.  Heiberg  (nu 
Professor)  nedlagde  i et  selvstændigt  Skrift,  støttende  sig  til  Breve 
fra  Stridens  ene  Part,  en  meget  hidsig  Protest  mod  Fru  Heibergs 
Fremstilling.  Han  havdt  ikke  kendt  nogen  af  Parterne,  og  hans 
Interesse  var  dels  altsaa  den,  der  skrev  sig  fra  det  Navn,  han 
bar,  dels  og  hovedsagelig  den  rent  videnskabelige:  Fru  Heiberg 
havde  ikke  benyttet  hele  Materialet,  og  med  det,  hun  havde 
brugt,  havde  hun  omgaaedes  uvederhæftigt.  Og  Protesten  var  virk- 
ningsløs; thi  Materialet  var  brugt  uden  Kunst  og  uden  den  Viden, 
som  Følelse  og  Fantasi  giver.  Hendes  Bog  blev  ikke  rokket; 
den  er  blevet  et  Monument,  fordi  hun  med  kunstnerisk  Fantasi 
og  Hjertegrebethed  saa’  dybt  i det  Forhold,  om  hvilket  hun  med 
nogen,  men  ikke  fuld  Viden  skrev. 

Carlyle  har  skrevet  en  Bog  om  Cromwell,  som  næsten  kunde 
have  været  Forbilledet  for  Fru  Heibergs,  kun  at  han  tilsyneladende 
havde  meget  mindre  Materiale  at  arbejde  med.  Den  er  bygget 
over  Cromwells  ikke  talrige  Breve,  betydelige  Aktstykker  og  til- 
syneladende ubetydelige  Lapper.  Ud  af  disse  skabte  han  en  Crom- 
well, som  Historien  ikke  havde  kendt  før,  men  som  rimeligvis 
hans  nærmeste,  blinde  skarptskuende  Folk  som  Milton,  havde 
kendt;  en  Cromwell,  Historikerne  siden  heller  ikke  har  villet  ken- 
des ved,  men  som  er  indgaaet  som  Del  i alle  senere  Skildringer 
af  Cromwell.  Kunst  og  Fantasi,  megen,  ikke  fuldstændig  Viden, 
Evnen  til  ved  Gætning  at  udfylde  denne  Viden  og  saa  den  billed- 
skabende  Magt  skabte  en  Cromwell,  der  ikke  var  den  historiske 
Fører  og  Hersker,  og  dog  var  og  bliver  sand  og  fuldgyldig.  Blot, 
at  det  staar  andre  frit  for  at  vise  os  andre  lige  saa  fuldgyldige, 
lige  saa  mangelfulde  Billeder  af  den  samme  Mand. 

Carlyle  havde,  som  bekendt,  en  sjælden  Evne  til  at  irritere 
dem,  der  samlede  paa  Materiale  og  ikke  kunde  bruge  det.  Derfor 
kunde  han  heller  ikke  faa  en  Ansættelse  ved  det  skotske  Uni- 


Digitized  by  L^ooQle 


Videnskab  og  Kunst 


175 


versitet,  og  Goethes  Anbefaling  af  ham  gjorde  Udslaget  i det  højt 
oplyste  og  fordringsfulde  Konsistorium:  en  navnløs  — en  nobody, 
som  Froude  kalder  ham  — fik  Posten.  Carlyle  selv  blev  dreven  ud 
paa  den  skotske  Hede  i aarevis,  at  samle  sig,  i Fattigdom  at  tænke, 
drømme  og  skabe.  En  Dag,  baaren  af  engelsk  Opinion,  stod  han 
som  Æresrektor  dér,  hvor  han  ikke  kunde  blive  ansat  som  Lærer. 

En  mindre  genial,  langt  mindre  vidende,  langt  mere  bornert 
og  fordomshildet  Mand,  en  Mand,  der  havde  faaet  stærke  Im- 
pulser fra  Carlyle  og  udøVede  en  vidtstrakt,  om  end  ikke  altid 
sund  Indflydelse  paa  Englands  Ungdom,  nemlig  John  Ruskin,  var 
Professor  i Kunsthistorie  ved  Englands  fornemste  Universitet,  det 
gamle  rige  Oxford.  Ganske  vist  maa  det  indrømmes,  at  Oxford 
ogsaa  betragtede  som  en  af  sine  lysende  Stjerner  Max  Muller, 
som  enhver  lille  filologisk  Student  i København  kan  rynke  paa 
Næsen  af  paa  Grund  af  hans  Uvederhæftighed  og  Videns  Unøjag- 
tighed. Ruskins  Viden  var  højst  mangelfuld,  og  den  Maade,  han 
benyttede,  hvad  han  vidste,  i sine  Paradoksers  Tjeneste,  var  ofte 
næsten  fordømmelig.  Det  var  ikke  paa  Grund  af  hans  Mangler, 
dem  ingen  kunde  være  blind  for,  at  han  betragtedes  som  en  Pryd 
for  Oxford,  men  til  Trods  for  dem,  at  han,  da  han  havde  maattet 
nedlægge  sin  Post  paa  Grund  af  Aandsformørkelse,  efter  nogle 
Aars  Forløb,  da  man  troede  ham  nogenledes  restitueret,  blev  kaldt 
tilbage.  Han  blev  æret  og  lyttet  til,  ikke  fordi  han  forstod  sig 
paa  Kunst  — thi  var  der  nogen,  der  ikke  havde  Kunstforstand, 
som  det  kaldes,  var  det  nok  Ruskin  — men  fordi  han  i sine 
bedste  Dage  kunde  se  tværs  igennem  et  Kunstværk,  se  bagom 
det,  se,  om  ikke  altid  Sjælen  i det,  saa  en  Sjæl,  den,  der  havde 
skabt  det,  den,  der  havde  baaret  det  ned  gennem  Tiden.  Og  han 
kunde  gøre  andre  delagtige  i dette  sit  Syn , kunde  aabne  den  en- 
gelsk talende  Verdens  Øjne  for  Kunstens  Værdier,  kunde  sprede  i 
den  sin  Begejstring  for  Livets  højeste  Magter.  Ofte  ramte  han 
Sømmet  lige  paa  Hovedet,  oftere  slog  han  ved  Siden  af,  jævnlig 
fægtede  han  med  Armene  i Luften.  Men  i sine  bedste  Øjeblikke 
skabte  han  ny  Kunst  af  gamle  Kunstværdier. 

Derimod  kunde  han  ikke  bestemme  et  Kunstværks  Penge- 
værdi, kunde  heller  ikke  ved  Hjælp  af  hemmelige  Kendetegn,  som 
Ørernes  eller  Tæernes  Form  eller  Fingrenes  Stilling,  med  ufravigelig 
Sikkerhed  bestemme  et  Kunstværks  Ophavsmand,  saaledes  som 
de  kunstforstandige  nu  til  Dags  tror  ganske  mekanisk  at  kunne  gøre 
det.  Han  havde  ingen  Kunstforstand.  Hvem  har?  Og  hvad  er 


Digitized  by  L^ooQle 


176 


Videnskab  og  Kunst 


Kunstforstand?  Jeg  véd  en  Mængde  Mennesker,  hvem  Kunst- 
forstand er  bleven  frakendt,  ingen,  hvem  den  ikke  er  bleven  fra- 
kendt af  de  kyndige.  Og  dette  er  ikke  besynderligt.  Kunst,  Men- 
neskeaandens  højeste  Emanation,  det  der  kommer  nærmest  det 
guddommelige,  er  ikke  noget,  man  kan  have  Forstand  paa,  højst 
noget,  man  selv  kan  tro  at  have  Forstaaelse  af. 

Denne  Forstaaelse  beror  paa  en  Slægtskabsfølelse  med  Kun- 
sten, og  den,  der  har  den,  vil  rimeligvis  selv  paa  et  eller  andet 
Felt  være  eller  have  Mulighed  for  at*  blive  Kunstner.  Og  denne 
Forstaaelse  af  eller  rettere  Følelse  for  Kunst  vil  saa  ved  Anspæn- 
delse kunne  opøves  til  selv  at  blive  til  Kunst,  den  Kunst,  ikke  blot 
at  føle  sig  hjemme  i Kunstens  Verden,  men  at  kunne  føre  andre 
ind  i den.  Det  sidste  bliver  dog  for  den,  der  vil  tale  om  Kunst,  det 
ene  fornødne.  Og  for  at  naa  dette  Maal,  er  der  mange  Veje  at  gaa,  og 
de  skal  i alt  Fald  til  Dels  bestemmes  efter  den  Tid  og  det  Land,  der 
skal  vejledes.  1 Preussen  f.  Eks.  er  alt  paa  sin  rette  Plads,  og  enhver 
Kraft  indordnes  i Systemet  eller  kommer  ikke  frem.  Der  er  en  Mand 
som  Bode  tidlig  rykket  op  til  den  mægtige  Stilling  som  Direktør 
for  de  kongelige  Museer.  Han  skal  købe,  registrere,  klassificere; 
han  synes  altid  at  være  paa  Rejse  og  altid  at  være  i Berlin.  Han 
har  vel  den  største  Viden  om  Kunst,  nogen  nulevende  har;  med 
en  forbavsende  Sikkerhed  og  Hurtighed  bestemmer  han  et  Kunst- 
værks Oprindelse  og  Tilblivelsestid.  Men  han  har  meget  ringe 
Følelse  for  Kunst.  Han  kan  stille  Kunstværkerne  frem  og  ordne 
dem;  men  han  kan  ikke  fremstille  dem  for  den,  der  ikke  selv 
har  Lejlighed  til  at  se  dem,  eller  give  andre  Følelse  for,  hvad 
Kunst  er.  Han  er  Lærernes  Lærer,  han  er  ikke  Menneskers  Lærer. 
Men  med  al  sin  Viden  er  han  jo  ikke  ufejlbar,  og  vi  andre  tør  have 
Lov  at  afvige  fra  hans  Meninger.  En  Bode  har  sine  Svagheder,  f.  Eks. 
naar  det  gælder  om  at  pynte  hans  Museum  med  de  stoute  Navne.  Kan 
han  skaffe  dette  en  Leonardi  eller  en  Buonarotti,  svimler  selv  han 
og  griber  ved  Siden  af.  Han  er  dog  beundringsværdig  paa  den  Plads, 
hvor  han  er  sat ; i Danmark  vilde  han  passe  saa  lidt  som  en  Moltke. 

Vil  en  Mand  vejlede  andre  i Kunstens  Forstaaelse,  gælder  det 
først  og  fremmest,  at  han  har  Evnen  til  at  se  og  føle,  og  at  han 
opøver  denne  Evne,  saa  han  kan  udtrykke,  hvad  han  ser  og  føler, 
kan  give  Grunde  for  sin  Synsmaade  og  ordne  disse  Grunde  til  et 
fast  Billede.  For  overhovedet  at  kunne  dette,  maa  han  underbygge 
denne  sin  Følelse  med  en  udstrakt  Viden,  thi  ellers  er  hans  Syn 
af  ringe  Værdi;  men  det  kan  ikke  forlanges,  at  hans  Viden  skal 


Digitized  by 


Google 


Videnskab  og  Kunst 


177 


være  fuldstændig  eller  nøjagtig;  thi  dette  er  ugørligt.  Der  vil  altid 
være  Bøger,  der  er  en  Forfatter  utilgængelige,  Opfattelser,  der  er 
ham  ubekendte;  der  er  et  saadant  Væld  af  nye  Bøger  og  nye  Op- 
fattelser i vore  Dage,  at  ingen  kan  følge  med.  Den,  der  kun  læser 
andre  Folks  Bøger,  kan  have  en  større  Viden  om  disse  end  den, 
hvis  Sind  er  fyldt  af  hans  egne  Bøgers  Vorden.  Derfor  kan  hin 
med  en  ganske  gold  og  ufrugtbar  Viden  rase  mod  virkelige  eller 
formentlige  Fejl  hos  denne.  Formentlige  — thi  ofte  er  det  dog 
kun  forskelligt  Syn,  forskellig  Mening,  hvorom  der  kan  tvistes.  En 
Forfatter  af  en  Bog  kan  ikke  altid  have  en  sikker  Dom  over  et- 
hvert Fænomen,  der  møder  ham  i hans  Stof;  han  kan  staa  vak- 
lende mellem  to  Meninger,  maa  saa,  da  han  ikke  kan  skyde  Fæno- 
menet ud,  tage  den  ene,  fordi  den  tiltaler  ham  mest  eller  fordi 
den  passer  bedst  ind  i hans  Bogs  Plan.  Der  findes  f.  Eks.  en 
Kvinde  uden  Arme  i den  græske  Kunst.  Jul.  Lange  mente  at 
kunne  sætte  hende  i det  femte  Aarhundrede  f.  Kr.;  en  Afstøbning 
af  hende  staar  i Museet  og  Paaskriften  lyder,  at  den  maa  be- 
tragtes som  eklektisk  Kunst  fra  det  første  Aarhundrede.  Hvilken 
Tidsangivelse  er  nu  den  rette?  Hvis  Langes,  da  er  Figuren  af  den 
største  Betydning  i Kunstens  Historie,  hvis  Museets,  da  er  den 
ganske  betydningsløs.  Jeg  selv  bar  aldrig  opfattet  den  som  væ- 
rende af  stor  Værdi;  men  Lange  talte  med  helt  forelskede  Ord 
om  den.  — Eller  sæt,  at  jeg  skal  beskrive  det  sikstinske  Kapel 
og  ønsker  at  kende  dettes  Maal.  Bædeker  angiver  Længde  133 ', 
Bredde  45 ',  Springer  i Rafael  og  Michelangelo  sætter  Længde  160 ', 
Bredde  50',  Højde  60'.  Hvis  jeg  nu  ikke  selv  har  Lejlighed  til 
at  foretage  Maalinger,  hvad  kan  det  saa  nytte  mig,  at  jeg  i Stein- 
mans  store  Specialværk  finder  andre  Maal.  Alle  synes  altsaa  at 
maale  forkert;  muligvis  vilde  jeg  gøre  det  samme. 

Selvfølgelig  er  den,  der  skriver  om  Kunst,  som  om  et  hvilket 
som  helst  andet  Emne,  forpligtet  til  at  vide  saa  god  Besked  som 
muligt;  men  kan  han  forpligtes  til  først  da  at  skrive,  naar  han 
er  sikker  paa,  at  der  ikke  findes  nogen  andens  Mening,  han  ikke 
kender  tilfulde  og  har  overvejet  vel?  Eller  kan  han  f.  Eks.  være 
forpligtet  til  at  vente  med  at  skrive  om  Kunst,  til  den  jævnlige 
Ombytning  af  sorte  Læderstrimler  med  Guldbogstaver,  som  paa 
Statens  Malerisamling  angiver  Billedernes  formentlige  Ophavsmænd, 
er  ophørt?  Eller  er  han  forpligtet  til  stadig  at  vide,  naar  den  af 
Museets  Embedsmænd,  der  besørger  denne  Navnebytning,  har  for- 
andret Mening? 

tfkkMno  ISO*  li 


Digitized  by  LjOOQle 


178 


Videnskab  og  Kunst 


Det,  der  kan  forlanges  af  den,  der  skriver  en  Bog  — ikke  en 
Speciaiartikel  — om  Kunst,  en  Mands,  en  Kunstarts,  en  Periodes 
Udvikling,  er,  at  han  har  et  stort  og  af  ham  selv  velsigtet  Stof 
til  sin  Raadighed,  og  at  han  selv  kan  bygge  dette  op  med  Kunst. 
Viden,  Indsigt,  Kunst  — af  disse  tre  er  Kunsten  den  største. 
Kunsten  bestaar  i at  samle,  sønderdele,  sondre,  skille,  tilføje  og 
sammensætte  til  et  Billede.  Om  Billedet  nu  bliver  rigtigt  eller 
falskt?  I bedste  Fald  bliver  det  skævt.  Den  fintmærkende  foto- 
grafiske Plade  ser  ikke,  derfor  optager  den  Billedet,  som  Virkelig- 
heden har  opstillet  Tingene;  Øjet  ser  og  Hjernen  optager,  men 
begge  omformer,  og  ikke  to  Mennesker  ser,  optager  og  omformer 
ens.  Den  menneskelige  Aandsudvikling,  Fremskridtet,  bestaar  deri, 
at  alle  disse  Omformninger,  unøjagtige  som  de  er,  paavirker  hin- 
anden og  skaber  ny  unøjagtige  Billeder.  I visse  Tilfælde  afløses 
disse  unøjagtige  Billeder  af  andre;  i nogle  Tilfælde  varer  de  ned 
gennem  Tiderne,  og  denne  Varighed  beror  ikke  paa  den  eksakte 
Videnskabelighed,  men  paa  den  Kunst,  hvormed  de  er  gjort. 
Første  Mosebog  har  to  Skabelseshistorier;  videnskabelig  Værdi  har 
de  nok  ikke,  men  i Aartusinder  har  de  næret  Menneskenes  Fan- 
tasi, der  har  smeltet  dem  sammen  til  én,  og  de  vil  blive  ved  at 
nære  den  endnu  længe,  til  Trods  for  Darwin,  paa  Grund  af  den 
vældige  kunstneriske  Fantasi,  der  har  skabt  dem.  Og  Darwins 
eget  Hovedværk  — der  er  nok  ikke  mange  Sider  uden  positive 
Fejl.  Det  kunde  slet  ikke  være  anderledes,  da  han  kun  gjorde 
Mindretallet  af  Enkeltiagttagelseme  selv,  og  de,  han  selv  gjorde 
— ak!  til  videnskabelige  Maalinger  brugte  han  samme  Maal  og 
Vægt,  som  brugtes  i Husholdningen.  Dog  har  hans  unøjagtige 
Videnskabelighed  omformet  al  Videnskabelighed,  al  Tænkning,  al 
kunstnerisk  Udformning.  Hans  Enkeltheder  er  forkerte,  forældede, 
ubrugelige  nu,  og  hans  Hypotese  vil  sikkert  blive  afløst  af  andre, 
men  hans  Indskud  i menneskelig  Aandsudvikling  er  af  de  største 
og  uforgængeligste,  ikke  fordi  han  var  unøjagtig,  men  fordi  han 
kunde  se  gennem  Tingene,  bagom  dem,  og  se  en  Sammenhæng 
mellem  dem,  som  der  maaske  slet  ikke  er,  men  som  han  med  en 
uforlignelig  Kunst  forenede  til  et  storladent  Verdensbillede. 

Thi  Videnskaben  er  det  uophørlig  forgængelige,  Kunsten  er  det, 
der  varer  gennem  Tiderne,  altid  trænger  til  Forklaring,  aldrig  bli- 
ver forklaret 

Theodor  Bierfreund 


Digitized  by  L^ooQle 


JOHAN  BOJER 


ed  sin  sidste  Bog  Troens  Magt  har  Johan  Bojer  for 
Alvor  indprentet  sit  Navn  i vort  læsende  Publikums  Be- 
vidsthed. Men  allerede  1897  erobrede  han  med  den 
stort  anlagte  Roman  Et  Folketog  en  Førsteplads  blandt 
Norges  yngre  Forfattere. 

Det  er  en  hel  anselig  Række  Værker,  Bojer  alle- 
rede har  bag  sig.  Det  værdifuldeste  i hans  tidligste 
baade  omfatter  Romaner  og  Skuespil,  er  ubetinget  hans 
Eventyr  og  Fortællinger.  Al  den  Lyrik,  hans  Sind  rummer,  aabenbarer 
sig  her  i stemningsdybe  Naturskildringer  og  i jublende  Hymner  til  El- 
skoven. Der  er  ofte  en  musikalsk  Virkning  i disse  Eventyr.  Man  læse 
f.  Eks.  »Vidden  blaa“  (Gamle  Historier),  hvor  Naturkærlighed  og  Skøn- 
hedslængsel gennembæver  Fortællingen  saa  at  den  virker  som  dæmpede 
Violintoner. 

Ogsaa  Tilværelsens  store  Spørgsmaal  frister  tidligt  Bojer.  Men  han 
ejer  ikke  det  Maal  af  Umiddelbarhed  og  Naivetet,  der  maa  til  for  i 
Eventyrets  lette  Form  at  behandle  Krigens,  Skæbnens  og  Evighedens 
tunge  Problemer.  Derimod  er  han  heldig,  hvor  han  tager  Sigte  paa 
visse  Smaasamfunds  opblæste  Selvovervurdering,  som  i „ Spurvene  *, 
der  vedtager  og  selv  tror,  at  de  er  Høge  (Rør fløjterne).  I Eventyr  som 
dette  skjuler  sig  noget  af  det,  der  gør  Bojers  senere  Værker  saa  ejen- 
dommelige og  værdifulde. 


Det  er  rart  blandt  de  yngre  nordiske  Skribenter  nu  og  da  at  støde 
paa  en  Forfatter,  der  ikke  har  stirret  sig  blind  paa  en  bile  Ejendomme- 
lighed i eget  Sjæleliv,  og  som  ikke  forsmaar  at  behandle  brede  almen- 
menneskelige Følelser  og  det  politiske  og  sociale  Livs  Foreteelser.  De 
blandt  de  yngre,  som  har  givet  sig  i Kast  med  saadanne  Opgaver,  har 
desværre  ofte  været  blottet  for  egentlig  digterisk  Evne.  Johan  Bojer  er 

14* 


Digitized  by  L^ooQle 


180 


Johan  Bojer 


udrustet  med  en  skabende  Fantasi  og  en  Iagttagelsesevne  som  kun  faa 
blandt  hans  samtidige. 

Vor  moderne  Litteratur  besidder  adskillige  Skildringer  af  den  po- 
litiske Frasemager,  af  den  karakterløse,  begejstrede  Folkefører,  hvis  Ord- 
bulder bedøver  Massen  og  lammer  dens  Dømmekraft.  Pletterne,  der 
skæmmer  et  Demokrati,  har  vor  Litteratur  ikke  ladet  upaaagtet.  Men 
den  har  endnu  ikke  frembragt  et  Værk,  hvis  Slag  rammer  saa  sikkert  og 
saa  dybt  som  Bojers  Et  Folketog. 

Peter  Hegge  er  slet  ingen  Frasehelt.  Han  er  en  besindig  Mand 
med  redelig  Overbevisning,  med  ærlig  Lyst  til  at  virke  og  med  Evner 
dertil.  Han  har  Bygdens  Tillid  og  fortjener  den.  Han  har  Modstandere, 
der  strides  med  ham  om  Magten.  For  at  bevare  denne  begynder 
han  da  at  love  lidt  mere,  end  han  har  Evne  til  at  holde  — og  dermed 
begynder  Ødelæggelsen  af  hans  Karakter.  Jo  mere  Tillid  Flertallet  viser 
ham,  jo  farligere  bliver  Fjendernes  Modstand.  Derfor  maa  han  ved 
hvert  Skridt,  han  vinder  frem  mod  sit  Maal:  Stortinget,  overbyde  sine 
egne  Løfter.  Han  maa  være  paa  Færde  overalt  for  at  holde  Stemningen 
for  sig  i Live.  Familie  og  Gaard  forsømmes.  Tankerne  er  aldrig  ved 
det  Arbejde,  der  burde  være  hans  Tilværelses  Grundlag,  men  ved  de 
politiske  Intriger.  For  hvert  Træk,  hans  Modstander  gør,  gælder  det  at 
finde  det  virkningsfulde  Modtræk.  Tilsidst  naar  han  ind  i Stortinget,  men 
da  er  ogsaa  hans  Karakter  og  hans  Familie  ødelagt.  Sine  Løfter  formaar 
han  ikke  at  indfri.  Han  tager  sin  Tilflugt  til  at  døve  Vælgernes  Utaal- 
modighed  med  Veltalenhed  om  Norges  Selvstændighed  og  Sveriges  Over- 
greb, — ved  Talerstolens  Fod  staar  Statsraad  og  Redaktør  og  raaber 
Bravo,  og  Vælgerfolket  raaber  med.  Al  hans  ærlige  Trang  til  at  bedre 
Bondens  og  Arbejderens  Kaar  omsættes  i klingende  Fraser.  Peter  Hegge 
er  ikke  klar  over,  at  dette  er  en  Bagdør,  han  fejgt  søger  at  slippe  ud 
af.  Han  tror  paa  sine  Ords  Ægthed  og  føler  sig  besjælet  af  Begejstring 
for  eller  Harme  mod  dette  fjerne,  ubestemmelige,  hvis  Betydning  og 
Gyldighed  han  aldrig  faar  Rede  paa.  Derfor  er  ingen  Redning  mulig 
for  ham.  Han  føres  videre  og  videre  mod  den  absolutte  Tilintetgørelse 
af  sin  Karakter  og  Menneskeværdighed. 

Det  er  ikke  alene  Peter  Hegge,  som  Politikken  forsirapler.  Idet  han 
smigrer  Vælgerfolkets  gode  og  daarlige  Egenskaber  i Flæng,  bliver  Mas- 
sen mere  og  mere  gemen.  Idet  han  stedse  fremstiller  Modstanderen 
som  ledet  af  laveste  Egennytte,  vænnes  Massen  til  ved  enhver  Handling 
at  snuse  efter  de  smudsigste  Motiver,  noget,  som  tilsidst  rammer  baade 
Ven  og  Fjende. 

Denne  Bogs  Værdi  beror  paa  det  Mod,  hvormed  Bojer  stiller  De- 
mokratiets alvorligste  Skavank  i grel  Belysning.  Helt  kunstnerisk  set 
staar  Bogen  tilbage  for  Bojers  senere  Arbejder.  Natur  skildringernes  Mang- 
foldighed trætter  Læseren,  og  Kompositionen  er  i det  hele  usikker.  Men 
Karaktertegningen  er  sikker  nok  og  gennemført  med  den  Forsigtighed, 
der  kendetegner  Forfatterens  senere  Arbejder. 

Skuespillet  Theodora  udkom  1902  og  har  — Gud  véd  hvorfor? 
— endnu  ikke  fundet  Vej  til  noget  nordisk  Teater,  medens  det  for  Tiden 
opføres  rundt  om  paa  Tysklands  bedste  Scener.  Dette  dybt  følte  og 


Digitized  by 


Google 


Johan  Bojer 


181 


stærkt  tænkte  Drama  handler  om  en  Kvinde,  der  kræver  Ret  og*Rum~til 
at  opleve  sig  selv.  Wassermann’s  Renate  Fuchs  og  andre  af  det  mo- 
derne Tysklands  Kvindeskikkelser  har  det  samme  Krav.  Renate  vandrer 
ud  paa  Maa  og  Faa,  drevet  frem  af  en  instinktmæssig  Følelse,  for  at 
finde  sin  Skæbne,  og  ser  først  Sammenhængen  i sin  Tilværelse  i det 
Ojeblik,  hun  staar  ved  Maalet.  Theodora  derimod  har  gennem  Over- 
vejelser dannet  sig  en  fast  Idé  om  sit  Livs  Veje  og  Maal.  Hun  fordrer 
Ret  til  at  forme  sin  Fremtid  i Overensstemmelse  med  denne  Idé.  Men 
selve  den  Fordring,  hun  stiller  til  Tilværelsen,  gemmer  i sig  et  Problem 
af  indre  Art.  Vi  ser  hende  baade  i Kamp  med  Omgivelserne  og  med 
sig  selv. 

Hun  vil  ikke  være  Hustru.  Thi  Ægteskabet  vil  udelukke  enhver 
Mulighed  for  at  erhverve  Fuldkommenhed  i den  Videnskab,  der  er 
hendes  Kald  og  Lyst.  Men  Kvinden  i hende  har  stærke  Længsler  efter 
at  blive  Moder.  Derfor  beder  hun  sin  Barndomsven,  den  Mand, 
hun  sætter  højest,  og  som  elsker  hende,  om  at  blive  Fader  til  hendes 
Barn  og  derefter  forsvinde  af  hendes  Liv.  Det  sker,  som  hun  vil.  Det 
er  forvovent  af  den  enkelte  kun  at  ville  tage  Hensyn  til  sin  egen  Over- 
bevisning og  hverken  til  Pers  eller  Povls  Mening  om  godt  og  ondt.  Der 
er  saa  mange  Magter  uden  for  os,  der  hver  for  sig  tror  at  have  suve- 
ræne Krav  paa  at  bestemme  vor  Livsførelse.  Og  disse  Magter  henter 
altid  de  Vaaben,  hvormed  de  vil  myrde  vor  Stræben,  fra  vort  eget 
Følelsesliv.  Se  f.  Eks.  Theodoras  Fader,  der  vil  have  hende  til  for 
Navnets  og  Ærens  Skyld  at  opgive  det,  hun  anser  for  sin  sandeste 
Lykke.  Han  søger  at  bøje  hende  ved  at  true  med  Selvmord.  Han  vil 
med  andre  Ord  bruge  hendes  datterlige  Kærlighed  mod  det  værdifuldeste 
i hende  selv:  hendes  Mod  til  at  leve  efter  sin  Overbevisning.  Theodora 
fatter  den  ubevidste  Raahed,  saadanne  Misbrug  er  Udtryk  for.  Hun  mod- 
staar  sejrrigt  Omverdenens  Angreb. 

Men  hun  formaar  ikke  at  forsone  Moderfølelsen  og  Dyrkelsen  af  sin 
Videnskab  — Hjertets  og  Hjernens  Krav.  Hver  af  disse  fordrer  hende 
helt  og  holdent.  Hun  kan  ikke  yde  Ret  og  Skel  til  begge  Sider  og 
bukker  under  for  Splittelsen  i sit  eget  Indre. 

Stykkets  største  Fare  ligger  i dette,  at  Theodora  ikke  under  alle 
Forhold  bevarer  vor  fulde  Forstaaelse.  I visse  gamle  Heltesagn  fordrer 
den  elskede  af  sin  Tilbeder,  at  han  skal  drage  Verden  rundt  og  udføre 
de  vanvittigste  Bedrifter,  først  da  kan  han  opnaa  hendes  Gunst.  Men 
hvad  betyder  denne  Prøve  mod  det,  Theodora  fordrer  af  Jørgen  Grundt, 
Bejleren,  om  hvem  hun  ved,  at  han  elsker  hende  saa  højt,  en  Mand 
blot  formaar.  Jørgen  Grundt  skal  være  hendes  Barns  Fader.  Naar 
dette  Maal  er  naaet,  skal  han  for  stedse  og  uigenkaldeligt  forsvinde  ud 
af  hendes  og  Barnets  Tilværelse.  Det  er  urimeligt,  at  en  moden  Kvinde, 
der  har  maalt  Dybden  af  sin  Elskers  Følelser,  kan  tro  paa  Muligheden 
af  en  saadan  Resignation.  I sit  Forhold  til  Jørgen  Grundt  er  Theodora 
stunddom  meget  nær  det  forskruede.  En  anden  Indvending  er  denne: 
Igennem  de  tre  første  Akter  viser  de  Seener,  der  stærkest  griber  Til- 
skueren, Theodora  i Kamp  med  Omverdenen,  med  Faderen,  med  Bejleren, 
med  Institutbestyrerinden.  Kun  den  meget  opmærksomme  Tilskuer  vil 


Digitized  by  L^ooQle 


182 


Johan  Bojer 


lægge  Vægt  paa  de  stille  Ord,  Theodora  veksler  med  sin  Veninde,  og 
som  røber  hendes  Angst  for  den  Splittelse,  der  kan  opstaa  i hendes 
eget  Sind.  Men  hele  fjerde  Akt  drejer  sig  udelukkende  om  denne  indre 
Strid,  og  det  er  denne,  der  dræber  Theodora.  Det  kan  ikke  undgaas, 
at  Publikum  føler  sig  forvirret. 

Men  disse  Indvendinger  gælder  lidet  mod  den  Rigdom  af  Poesi,  der 
fylder  Stykket.  Replikkerne  er  formede  med  den  nænsomste  Sprogkunst 
og  er  paa  samme  Tid  sjælfulde  og  sande.  Hvor  skønt  udtrykker  Theo- 
dora ikke  Moderlængselen  i en  Replik  som  denne: 

„Er  det  ikke  saa,  at  barnet  i grunden  er  hos  moren  længe,  længe 
før  hun  møder  dets  far?  ....  At  vi  kvinder  gaar  og  sanker  det  sam- 
men op  gennem  aarene  — tanke  for  tanke  og  drøm  for  drøm.  Indtil 
den  lille  barnesjæl  ligger  der  fuldt  færdig  hos  os  og  bare  venter  at  bli 
klædt  paa?* 

Og  hvor  er  Komiken  ikke  dyb  i Scenen  med  Skolebestyrerinden! 
Hun  kommer  til  Theodora  med  begge  Hænder  fulde  af  Hjælpsomhed. 
Hun  vil  holde  Foredrag  om  Theodora’s  Eksempel,  der  vil  bringe  Kvinde- 
sagen et  mægtigt  Skridt  fremad,  hun  vil  sætte  Indsamling  i Gang,  hun 
....  og  Theodora  beder  hende  forskrækket  lade  være,  hun  vil  ikke 
opfattes  som  en  „Sag*,  bare  have  Lov  at  leve  paa  den  Maade,  hun 
synes  er  den  værdigste.  Skolebestyrerinden  fortvivler  over  at  brænde 
inde  med  sin  hjælpsomme  Iver,  over  at  se  denne  Sag  undslippe  sin  Vel- 
talenhed og  spørger  fortvivlet:  „Eksemplet  for  de  tusende  har  slet  ikke 
noget  værd  for  Dem?*  — Theodora:  „Nej,  ikke  spor."  Skolebestyrer- 
inden faar  nyt  Syn  paa  Sagen  og  forlader  Theodora  forarget  over  hen- 
des Livsvandel.  Det  er  den  norsk-bjørnsonske  Bravhed  stedfortraadt  af  en 
Blaastrømpe. 

De  to  Romaner,  Johan  Bojer  har  udgivet  efter  „Theodora*,  hører 
ubetinget  til  det  skønneste  og  interessanteste,  den  unge  Litteratur  har 
frembragt.  Der  er  nu  først  En  Pilgrimsgang  — det  mægtige  Prosa- 
Epos  om  Moderfølelsens  Vælde  og  forfærdende  Hensynsløshed.  Og  nu 
sidst  udkom  Troens  Magt.  Denne  Bog  rummer  som  i én  Sum  alle 
Forfatterens  bedste  Egenskaber.  Hans  Evne  til  at  gruppere  sine  Per- 
soner saaledes,  at  de  belyser  hverandre  skarpt  og  sikkert,  hans  Evne  til 
at  gennemføre  en  Karakter,  saa  dens  Sandhed  bliver  indlysende,  hans 
Evne  til  at  efterspore  en  Handlings  fjerneste  Virkninger,  saa  vi  stirrer 
ind  i blaanende  Fremtids-Perspektiver  — alt  dette  kommer  fuldgyldigt  til 
sin  Ret  i denne  sære,  knappe  Roman. 

En  uretfærdig  Beskyldning  rettes  imod  os.  Straks  reagerer  vort 
Følelsesliv  med  en  Voldsomhed,  der  tager  Magten  fra  vor  Dømmekraft. 
Det,  at  vi  føler  os  uskyldige  i det  ene  Tilfælde,  kaster  noget  Lys  over 
de  Tilfælde,  hvor  vi  erkender  at  være  skyldige.  Vi  tvivler  om  egen 
Skyld  og  søger  Aarsagerne  til  vore  Fejl  hos  Omgivelserne.  Lidt  efter 
lidt  ser  vi  os  som  Martyrer,  og  dette  hjælper  vidunderligt  til  at  skyde 
Ansvaret  fra  os  selv,  lægge  det  over  paa  andre  og  føle  os  dejligt  brøde- 
fri.  Det  er  denne  Iagttagelse,  hvorover  „Troens  Magt*  er  bygget.  Knut 
Norby  har  ladet  det  falske  Rygte  brede  sig,  at  Wangen  har  skrevet 
hans  Navn  falsk  paa  et  Kautionsbevis.  Wangen,  der  er  uduelig,  men 


Digitized  by 


Google 


Johan  Bojer 


183 


ikke  slet,  er  et  Stemningsmenneske,  der  giver  sig  sine  uklare  Ideer  i 
Vold  og  af  disse  lader  sig  drive  til  at  indføre  Reformer  i sin  Bedrift,  til 
at  starte  nye  Foretagender,  hvis  Følger  han  er  ude  af  Stand  til  at  over- 
skue. Han  har  ruineret  sig  selv  og  utallige  andre.  Han  føler  sin  Skyld 
og  sit  Ansvar.  Da  hører  han  Norby’s  Beskyldning.  Her  ved  han,  at 
han  er  uskyldig.  Han  er  et  Offer  for  Bagvadskelse  og  Ondsind.  Hans 
Fantasi  tager  Næring  af  denne  Uskyldsfølelse,  og  snart  er  han  overbevist 
om,  at  alle  hans  Ulykker  hidrører  ikke  fra  hans  egen  Uduelighed,  men 
fra  Rænker,  der  er  spundne  mod  ham,  og  hvis  fornemste  Ophavsmand 
Norby  maa  være.  Hans  Sagesløshed  i den  enkelte  Sag  frikender  ham 
i hans  egen  Samvittighed  for  de  talløse  begrundede  Beskyldninger. 

Med  den  agtede  Norby  sker  næsten  det  omvendte.  Han  ved,  at 
Wangens  mange  Anklager  mod  ham  er  ugrundede,  paa  nær  den  ene. 
Og  denne  Følelse  af  Uskyld  i de  tyve  Sager  trænger  Bevidstheden  om 
Skyld  i den  ene  i Baggrunden  og  kvæler  den  helt  til  Slut.  Bygden  er- 
klærer sig  for  og  imod  de  to  stridende  uden  at  kende  Ret  og  Uret.  Alle 
lader  deres  Valg  bestemme  af  tilfældige  Sympatier.  Bojer  slipper  ikke 
sine  Personer,  før  Sagen  har  naaet  sin  logiske  Slutning:  Wangen  døm- 
mes for  falsk  Underskrift,  og  Norby  fejres  med  en  stor  Folkefest. 

♦ * 

* 

Det  er  ikke  svært  at  faa  Øje  paa  det  centrale  i Johan  Bojers  senere 
Forfatterskab.  Theodora  udtrykker  med  al  Tydelighed  hans  Hovedtanke 
i Replikker  som  disse: 

.Sæt.  at  man  nu  kunde  naa  saa  langt,  at  ingen  følelse,  ingen 
sindsbevægelse  kunde  faa  lokket  eller  truet  en  til  noget,  som  man  i 
sit  inderste  ikke  vil.*  og  . . Jeg  synes,  det  bestandig  er  hjertet 
og  hjertets  magter,  som  fører  os  paa  afveje.  Der  er  saa  mange 
skillingsfølelser  og  flitterstas  derinde,  som  bare  ligger  paa  lur  for  at 
blænde  vor  dømmekraft  og  rive  en  moden  overbevisning  istykker.41 

I ,Et  Folketog*,  i .En  Pilgrimsgang*,  i .Troens  Magt*  er  denne 
Tankegang  ligeledes  Grundtonen.  Hver  Gang  vor  Hjerne  har  erkendt 
noget  som  sandt  og  ret,  melder  Følelserne  sig  straks  i Flok  og  Følge 
og  søger  at  magtstjæle  og  dræbe  vor  Evne  til  at  blive  Sandheden  tro. 
Det  er  en  .Ulveflok*,  der  stadigt  følger  os  i Hælene.  Fædrelandskærlig- 
hed, Pietetsfølelse,  Elskovsfølelse,  alt  sammensværger  sig  imod  os  for  ved 
given  Lejlighed  at  lede  vore  Skridt  bort  fra  den  Vej,  vor  Erkendelse  har 
peget  paa  som  den  eneste  rette. 

Denne  Strid  mellem  Følelser  og  Sandhed  kommer  mesterligt  frem  i 
.Troens  Magt*  i Skildringen  af  Ejnar  Norby,  Sønnen,  der  ved,  at  Fade- 
ren er  skyldig,  og  rejser  hjem  for  at  skaffe  Retfærdigheden  Sejr,  selv  om 
Faderen  skal  knuses  derved.  Men  Hjemmets  Stemning  med  dets  Moder- 
og  Søsteromhu  og  alle  bløde  Minder  lammer  hans  Handlekraft  og  stem- 
mer ham  dl  Forsoning  med  Faderen.  Det  uretfærdige  Angreb  paa  denne 
fylder  ham  med  Harme.  Lidt  efter  lidt  overskygges  i Sønnens  Sind 
Bevidstheden  om  Faderens  Uret  af  Vredefølelsen  mod  dem,  der  udspre- 


Digitized  by  L^ooQle 


184 


Johan  Bojer 


der  falske  Rygter  mod  ham.  Til  sidst  er  han  lige  saa  overbevist  om 
Faderens  Ret  som  denne  selv.  Kun  et  Øjeblik  under  Festen,  hvor 
Faderen  hyldes,  dukker  Tvivlen  op  igen: 

„Det  var  som  alle  menneskenes  bedste  følelser  og  idealer  var  stev- 
net hid  ikvæld  for  at  hylde  faren.  Og  han  turde  ikke  mer  tænke  paa, 
om  faren  nu  sad  der  og  var  den  skyldige  eller  ei.  Men  hvis  nu  ...  . 
er  det  da  saa,  at  menneskets  helligste  følelser  og  idealer  er  fuldstændig 
blinde,  saa  de  lige  saa  godt  laaner  sig  ud  til  at  forherlige  en  forbrydelse, 
en  grov  løgn  Var  det  da  heller  ingen  undskyldning,  at 

menneskene  var  i god  tro?  Thi  faktum  blev  jo  faktum  — hvis  de  be- 
kransede forbryderen  og  kastede  den  uskyldige  i fængsel,  saa  blev 
jo  den  gode  tro  det  frygteligste  af  alt.  Thi  den  begik  sine  ugerninger 
med  guddommelig  god  samvittighed,  og  alle  strakte  vaaben  dér,  den  kom.“ 

Det  vilde  være  ørkesløst  at  drøfte  denne  Tankegangs  større  eller 
mindre  Gyldighed.  Ensidighed  giver  ofte  Digterværket  større  Klarhed  og 
Kraft.  Noget  absolut  Modsætningsforhold  mellem  „ Hjerte “ og  „Hjerne 44 
— for  at  bruge  Digterens  egne  Ord  — eksisterer  ikke.  Hvor  de  to 
Magter  virker  i samme  Retning,  har  vi  de  største  og  ædleste  Personlig- 
heder. Men  Bojer  har  Ret,  naar  han  paastaar,  at  vore  Handlinger,  saa- 
vel  som  vore  Domme  om  Ret  og  Uret  ofte  er  bestemte  af  Følelser, 
hvis  Aarsag  og  Berettigelse  vi  aldrig  har  undersøgt. 

Det  moderne  Liv  — ikke  mindst  det  sociale  og  politiske  — har 
medført  en  stadig  Appel  til  vore  „ store  “ Følelser.  Derved  er  vor  Aar- 
vaagenhed  lige  over  for  Berettigelsen  af  vort  Had  og  vor  Kærlighed  slappet. 
Den  enkelte  fanges  af  Mængdens  brede  Fællesfølelser  og  rives  med  langt 
ud  over  de  Grænser,  en  sund  Erkendelse  vilde  sætte.  Vor  Modstands- 
kraft er  svækket  og  vor  Ansvarsfølelse  sløvet.  Nutidsmennesket  er  i for 
høj  Grad  Bytte  for  et  uklart  Føleri,  der  altfor  let  dugger  dets  Øje  og 
hindrer  det  i at  skelne  klart  mellem  godt  og  ondt. 

Det  er  dette,  Bojer  har  sagt  i sine  Bøger.  Hans  rige  Talent  og 
dybe  Kærlighed  til  Sandheden  giver  hans  Ord  en  saadan  Myndighed,  at 
de  maa  og  vil  blive  hørte. 

Emil  Fog 


Digitized  by 


Google 


DE  FRIKONSERVATIVE 


)ore  Frikonservative  har  hentet  deres  Navn  fra 
Tyskland,  men  de  har  næppe  hentet  andet  end 
Navnet.  De  tyske  Frikonservative  er  Landraader- 
nes  Parti,  et  Parti  af  højt  stillede  Embedsmænd 
,af  fin  Herkomst.  Det  er  et  guvemementalt  Parti, 
l der  har  støttet  det  tyske  Riges  Regeringer  gennem 
alle  Faser.  Det  er  et  vigende  Parti,  der  aldrig  kommer,  hvor  det 
møder  de  stærke  Tryk,  men  i enhver  Situation  søger  at  indrette 
sig  et  lunt  Sted,  hvor  Angrebene  ikke  er  for  stærke  og  Forsvaret 
ikke  for  besværligt.  De  var  Bismarcks  bedste  Tropper.  „Bismarck 
sans  phrase,*  sagde  man  om  dem.  De  kunde  følge  ham  baade 
gennem  Frihandel  og  Beskyttelse,  baade  gennem  Centrumsvenlighed 
og  Centrumsfjendtlighed.  Nogen  selvstændig  politisk  Mission 
bar  de  ikke  haft.  De  har  sommetider  været  et  Kit  og  sommetider 
en  Stødpude.  Mellem  Vælgerne  har  deres  Parti  aldrig  betydet 
noget.  De  har  været  valgte  i deres  respektive  Kredse,  fordi  de  var 
højtstillede,  ansete  og  mægtige  Mænd,  ikke  fordi  de  førte  en  speciel 
Politik,  der  bar  Navnet  frikonservativ. 

I dette  sidste  ligner  de  vore  Frikonservative  noget.  Frikon- 
servative Vælgerorganisationer  gives  ikke  herhjemme,  bevidste  fri- 
konservative Vælgere  skal  man  lede  om.  For  en  landlig  Højremand 
har  de  vis  Tiltrækning,  og  hvis  der  ved  et  Landstingsvalg  bliver  præ- 
senteret ham  en  frikonservativ  Godsejer,  saa  har  han  ikke  ondt  ved 
at  stemme  paa  ham.  Er  den  Frikonservative  mere  personlig  anset 
og  — lad  mig  tilføje  — af  finere  Stamme  end  den  konkurrerende 
Estrupper,  saa  har  han  Chancer  for  at  faa  Flertallet  af  de  land- 
TlkkMTCB  19M  13 


Digitized  by 


Google 


186 


De  Frikonserrative 


lige  Højrestemmer.  Men  hans  Valg  sætter  ikke  blivende  Skel  i 
Befolkningen.  De,  der  stemte  paa  ham,  er  Højremænd.  De  vil 
vedblive  at  kalde  sig  saa.  Først  gennem  en  Række  Aar  vil  de, 
halvt  ubevidst,  kunne  glide,  sammen  med  ham,  over  i en  Politik 
af  en  anden  Nuance.  — Men  iøvrig  er  vore  Frikonservative  en 
specifik  dansk  Dannelse  med  sine  bestemte  historiske  Forudsæt- 
ninger. Det  første  svage  Forsøg  paa  at  springe  fra  Estrupperne 
og  grundlægge  en  Politik,  svarende  til  den  nuværende  frikonserva- 
tive, træffer  vi  i 1887,  i Smørkampen.  Greverne  Frijs  og  Ahle- 
feldt  gik  da  i Komite  med  Hørup  om  det  gode,  danske  Smør. 
Grev  Frijs  var  ikke,  — som  mange  andre,  der  da  deltog  i denne 
Kamp  — naiv  nok  til  at  ville  Kampen  for  Smørrets  Skyld  alene. 
Han  havde  et  politisk  Ærinde.  Han  vilde  have  stoppet  Estrup, 
inden  man  endnu  havde  bygget  Københavns  Landbefæstning  færdig. 
Hvad  han  dernæst  vilde,  naar  det  var  lykkedes,  er  ikke  godt  at 
vide.  At  han  vilde  have  dannet  Ministerium  paa  egen  Haand,  er 
næppe  troligt.  At  han  vilde  have  søgt  at  faa  Hørup  med,  er 
muligt,  men  han  maa  dog  formodentlig  kunne  have  indset,  at 
det  var  ugørligt.  Maaske  har  det  ikke  været  ham  klart,  hvad  der 
laa  paa  den  anden  Side  af  Estrups  politiske  Død.  Den  var  det 
foreløbige  Maal,  og  hvis  det  naaedes,  maatte  der  paa  en  eller 
anden  Maade  skaffes  en  Form  for  at  komme  ud  over  Provisorierne. 
Men  Maalet  naaedes  ikke.  Estrup  var  i det  politisk-t aktiske  ingen 
Sinke.  Han  opererede  saa  vel  med  sine  meget  uenige  Højremænd, 
at  han  bragte  Smørloven  frelst  i Havn.  Og  dermed  var  den 
første  frikonservative  Aktion  endt.  Den  efterlod  intet  andet  Spor 
end  en  gensidig  personlig  Sympati  mellem  Grev  Frijs  og  Hørup. 
Det  laa  i Grev  Frijs*  politiske  Linie,  at  han  maatte  medvirke  til 
det  politiske  Forlig  i 1894.  At  komme  bort  fra  Provisorierne,  at 
sløjfe  Yderlighederne,  at  faa  lavet  en  Politik,  der  baade  havdo 
Flertal  i Folketinget  og  i Landstinget  — alt  det  var  netop  Frijs’ 
Maal.  Og  til  denne  Politik  hørte  ikke  mindst  det,  at  Estrup 
skulde  gaa.  Grev  Frijs  har  aldrig  beundret  Estrup.  Der  er  noget 
af  den  simple  Mands  Stædighed,  Haardhændethed  og  Rethaveri 
over  Estrup,  som  ikke  tiltaler  vor  fineste  Adelsmand.  Det  glatte 
og  rolige,  uden  Brud  og  uden  Spektakler,  det  jævnt  fremadskri- 
dende, hvor  man  tilfredsstiller  Kravene  ved  til  enhver  Tid  at  give 
dem  saa  meget,  at  de  ikke  bliver  onde  af  Arrigskab,  det  er  for 
Grev  Frijs  det  ægte  konservative,  fordi  det  er  den  Politik,  der  giver 
et  Lands  voldsomme  Kræfter  den  mindste  Anledning  til  at  udfolde 


Digitized  by  L^ooQle 


De  Frikonservative 


187 


sig.  Derfor  skal  den  konservative  Politik  have  den  fine  glatte  Hud, 
som  er  den  adelige  Haands  Kendetegn.  Den  barkede  Næve  er 
ikke  konservativ;  den  knyttede  heller  ikke.  — Men  skønt  Politiken 
af  1894  saaledes  tilfredsstillede  en  hel  Række  af  Grev  Frijs’  Ønsker, 
og  skønt  han  ogsaa  var  med  i den  Velfærdskomite,  der  planlagde 
Forliget,  saa  havde  denne  Politik  dog  ikke  hans  inderste  Kærlighed. 
Han  var  vistnok  ikke  tilfreds  med  de  Personer,  han  agerede  sam- 
men med,  og  saa  megen  Politik  har  der  antagelig  allerede  da  været 
i ham,  at  han  kunde  forstaa,  Forliget  hjalp  ham  til  Wandsbcck, 
naar  det  efterfulgtes  af  en  Regering  med  Nellemann  og  Ingerslev 
i.  — Den  næste  Gang,  den  frikonservative  Politik  dukker  op  igen, 
er  under  den  Køedt’ske  Toldpolitik,  da  Situationen  tilskærpede9 
saa  at  der  skulde  anbringes  noget  afgørende  overfor  Køedts  frihan- 
delsvenlige Toldlov  med  dens  Anhang  af  en  Brændevinsskat.  Frys' 
Politik  var  da  at  slaa  til.  Her  har  Frijs  et  sagligt  Standpunkt. 
Han  er  nemlig  Frihandelsmand.  Dette  er  ikke  at  forstaa  saa- 
ledes, at  han  bekender  sig  til  nogen  Doktrin;  han  vilde  foragte 
sig  selv,  hvis  han  havde  en  Doktrin.  Men  han  bryder  sig  ikke  om 
Korntold,  han  er  forstandig  nok  til  at  indse,  at  dansk  Landbrug 
er  kommen  for  vidt,  til  at  man  kan  byde  det  Toldbeskyttelse,  og 
han  har  da  ikke  noget  imod  at  slippe  saa  billig  fra  Industritolden 
som  det  er  muligt  og  som  det  er  foreneligt  med  en  konservativ 
Udvikling  a:  en  Udvikling,  der  ikke  paa  noget  Punkt  betegner 
noget  Brud.  Af  dem,  der  senere  er  bievne  hans  frikonservative 
Partifæller,  tænker  de  fleste  som  han  om  Told.  Men  man  kan 
ikke  sige,  det  er  hele  Partiets  Standpunkt.  Inden  sidste  Lands- 
tingsvalg havde  Grev  Frijs  Godsejer  Steensen  de  Leth  mellem  sine, 
og  denne  aabenbarede  sig  som  en  meget  halsstarrig  Korntolder. 
Ved  Valget  fik  han  Tesdorph  ind,  og  Tesdorph  er  selveste  For- 
manden for  Landbrugsbeskyttelsen;  i de  sidste  Dage  har  han  set 
sit  Parti  forstærket  med  Sonne,  der  er  Komtoldemes  dygtigste  Agi- 
tator her  i Landet.  — Det  var  imidlertid  i 1900  heller  ikke  de 
saglige  Hensyn,  der  var  de  afgørende  for  Grev  Frijs  til  at  træde 
aktivt  op  i Toldsagen.  Man  vilde  have  et  Stykke  Politik  ud  af 
den.  Paa  ny  skulde  der  ske  en  Sprængning  i Folketinget;  paa  ny 
skulde  der  skabes  et  Flertal  i Landstinget,  der  kunde  arbejde 
sammen  med  et  Flertal  i Folketinget,  paa  ny  skulde  der  brydes 
en  Brod,  den  Brod,  som  Hørrings  halve  Million  til  Brisantgrana- 
teme  havde  afsat  i vor  Politik.  Det  lykkedes  ikke.  Kun  tildels  da. 
Folketingets  Venstre  sprængtes  ikke.  Derimod  faldt  Hørring.  Dette 

13* 


Digitized  by  LjOOQle 


188 


De  Frikonservative 


sidste  saa  Frijs  sikkert  gerne,  thi  Hørring  var  umulig.  Der  er  ingen 
Mennesker  saa  umulige  i Politik  som  Kontormennesker.  — Alt  dette 
var  Tilløb  til  en  ny  Politik.  Mere  eller  mindre  var  de  gjorte  i for- 
trolige Samtaler,  i private  Møder,  i Partiets  Skød.  Thi  Grev  Frijs 
sad  stadig  i det  gamle  Højreparti,  endog  i dets  Bestyrelse.  Da 
Ministeriet  Sehested  saa  havde  Dristighed  til  at  ville  løfte  den 
Estrup’ske  Arv,  fandt  Frijs  endelig  Beslutsomhed  til  det,  der  ligger 
hans  Natur  saa  fjernt  — Bruddet.  Han  brød  aabenlyst  med 
Ministeriet,  unddrog  det  Støtte,  saa  langt  hans  Indflydelse  rakte; 
han  meldte  sig  ud  af  Højre,  dannede  Gruppen  „de  8",  og  med 
denne  Gruppes  Dannelse  ramlede  endelig  den  Stige,  ved  hvilken 
saa  mange  Højreministerier  var  steget  til  Magten.  Der  var  ingen 
Højrestige  mere.  Venstre  kunde  sætte  sin  til. 

„De  8*  har  senere  gennemgaaet  et  Valg,  og  er  bleven  til  „de 
Frikonservative*.  De  har  faaet  den  Stilling,  at  de  afgør,  i hvilke 
Sager  Landsthingets  Flertal  skal  gaa  med  Venstre,  og  i hvilke  det 
skal  betræde  Højres  gamle  Veje.  — Betragter  man  Gruppen  nær- 
mere, faar  man  paa  ny  bekræftet,  at  de,  der  forlanger,  at  et  poli- 
tisk Parti  skal  være  ensartet,  de  er  meget  naive.  Selv  i denne 
lille  Gruppe  er  der,  saglig  set,  store  Forskelligheder.  Mon  egentlig 
Konsul  Hey  og  Rasmussen-Vandamgaard  er  enige  om  ret  mange 
Sager?  Hvad  mon  der,  saglig,  forbinder  Tesdorph,  halvt  af  Pro- 
prietær-, halvt  af  Junker-Typen,  med  Konferensraad  H.  N.  Hansen, 
vor  Tids  fineste  og  ægteste  Nationalliberale?  Eller  Generalauditør 
Steffensen  og  Forpagter  Sonne?  Skal  man  gennem  de  saglige 
Forskelligheder  trænge  ind  til  det,  som  bliver  det  bestemmende  i 
Gruppens  Politik,  maa  man  betragte  de  to  Mænd,  der  er  de  af- 
gørende, Grev  Mogens  Frijs  og  Konferensraad  H.  N.  Hansen. 

I en  Tale,  som  Bismarck  holdt  den  28.  Marts  1867  i Konfe- 
rencen angaaende  Dannelsen  af  det  nordtyske  Forbund  forsvarede 
han  mod  sine  konservative  Venner,  at  Rigsdagen  grundedes  paa 
den  almindelige  direkte  Valgret,  og  at  Forfatningen  intet  Overhus 
havde.  Han  roste  i denne  Tale  det  engelske  Overhus,  der  opfyldte 
sin  Opgave.  Grunden  hertil  var,  sagde  han,  „at  der  i England 
gives  et  stort  Antal  tilnærmelsesvis  kongelige  Eksistenser  — jeg 
skal  nærmere  forklare,  hvad  jeg  mener  hermed  — ganske  uinteres- 
serede Eksistenser,  som  i denne  Verden  egentlig  ikke  har  noget 
betydeligt  at  ønske,  som  kunde  forlede  dem  til  at  dømme  om  Sta- 
tens Vel  ud  fra  andet  end  deres  velovervejede  rolige  Overbevisning, 
jeg  vil  hellere  sige,  tilfredsstillede  Eksistenser,  hos  hvem  Driften 


Digitized  by 


Google 


De  Frikonaervative 


189 


mangler  til  at  søge  Tilfredsstillelse  for  sociale  eller  finansielle  Be- 
stræbelser i det  politiske  Liv.*  Af  saadanne  Folk  skulde  et  Over- 
hus helst  bestaa  helt  igennem.  Der  fandtes  ikke  nok  af  dem  i 
Nordtyskland  til  at  danne  Overhus  af ; der  findes  meget  faa  i Dan- 
mark. Men  de  to  Mænd,  der  fører  de  Frikonservative,  har  noget 
af  dette  Præg.  — Grev  Frijs  er  den  .kongeligste*  mellem  vore  ade- 
lige. Han  har  ingen  stor  Ærgerrighed,  han  brænder  ikke  efter  at 
sidde  inde  med  Magt.  Ansvar  og  Magt  gør  ikke  Livet  lettere,  og 
Grev  Frijs  ser  ingen  Grund  til  at  gøre  sig  det  paa  noget  Punkt 
tungere,  end  det  kan  være  i sig  selv.  Han  vil  ikke  være  Kon- 
sej Ispræsident.  Han  vil  ikke  bindes  mere  i Politik,  end  at  han  kan 
nyde  sit  Gods’  Herlighed,  sine  Jagters  Fortræffelighed,  sine  Rejsers 
Mangfoldighed.  Han  er  en  hovedrig  Mand,  der  ikke  ser  smaat  paa 
Pengene.  Økonomisk  er  han  saa  højt  oppe,  at  Pengespørgsmaal 
ikke  kan  spille  nogen  betydelig  Rolle  for  ham.  Han  har  Slægts- 
og  Standsfølelse,  men  de  løber  begge  hos  ham  ud  i det  samme:  i 
Bestræbelsen  for,  at  Landets  Udvikling  skal  gaa  glat,  roligt,  jævnt, 
ikke  for  hurtigt,  men  altid  hurtigt  nok  til,  at  der  ikke  kan  blive 
nogen  dyb  Bitterhed  hos  dem,  som  længes  efter  Reformerne. 
Han  er  derhos  en  nøgtern  og  skeptisk  Natur.  Han  tror  ikke,  at 
Fuldkommenheden  sidder  noget  Steds  i de  menneskelige  Institutio- 
ner. Han  tvivler  ikke  om,  at  de  gamle  er  daarlige  nok;  han 
tvivler  meget  om,  at  de  nye  er  synderlig  bedre.  Derfor  er  der 
aldrig  nogen  Grund  til  at  ophidse  sig  for  at  naa  til  en  Forandring. 
Vil  Menneskene  paa  den  anden  Side  absolut  have  en  saadan,  saa 
er  det  ikke  værd  at  sætte  altfor  meget  ind  paa  at  hindre  dem  i 
den  Fornøjelse.  — Konferensraad  H.  N.  Hansen  er  ganske  vist  afen 
hel  anden  Støbning  end  Grev  Frijs.  Men  han  har  den  samme  Stilling 
i Embedskredse  som  Grev  Frijs  i Godsejerkredse.  En  højtstaaende, 
højt  anset,  uafhængig  Embedsmand,  nu  fri  for  sit  Embede,  i den 
Alder,  da  han  ikke  kan  vente  sig  at  komme  til  at  faa  Ansvaret  i 
Politik,  staar  han  uinteresseret  til  alle  Sider.  Han  har  intet,  han 
skal  vinde  gennem  Politik.  Man  vender  bestandig  tilbage  til  sin 
første  Kærlighed,  og  for  ældre  Politikere  er  det  den  højeste  Til- 
fredsstillelse at  smelte  deres  Manddoms  Standpunkter  sammen  med 
deres  Ungdoms  Idealer,  saa  at  deres  Løbebane  bliver  dem  en  En- 
hed. Det  er  det,  H.  N.  Hansen  nu  er  i Færd  med.  Han  jævner 
Vejen  for  et  parlamentarisk  Ministerium,  og  er  samtidig  vedblevet 
at  være  Højremand.  Han  er  næppe  saa  nøgtern,  næppe  saa 
skeptisk  som  Grev  Frijs.  Derfor  faar  han  ogsaa  flere  Vanskelig- 


Digitized  by  L^ooQle 


190 


De  Frikonservative 


heder.  Men  hans  Formaal  er  det  samme.  Han  vil  jævne  og 
glatte,  han  vil  anerkende  Folketingets  Sejr,  han  vil  være  med  i 
Fremskridtene,  men  han  vil  gøre  dem  saa  maadeholdne  som  muligt. 

Saaledes  har  disse  to  Mænd,  der  er  de  ledende,  tænkt  de  Fri- 
konservatives  Politik.  Ser  vi  paa,  hvorledes  de  har  udført  den, 
bør  man  yde  dem  den  Ret,  at  de  paa  væsentlige  Punkter  har 
gennemført  deres  Tanker.  Siden  de,  sammen  med  Venstre,  danner 
et  Flertal  i Landstinget,  har  de  rakt  deres  Haand  til  Gennem- 
førelsen af  mange  Love,  deraf  en  Del  gode.  Maskineriet  er  ved 
deres  Hjælp  kommen  i Gang,  Arbejdet  gaar,  som  det  skal;  Mini- 
steriet og  Folketinget  lægger  for,  Landstinget  følger  med  paa  ad- 
skillige Punkter,  gør  Modstand  paa  andre,  dog  i Reglen  saaledes, 
at  det  opgiver  Modstanden,  naar  Kravene  viser  sig  at  bunde  dybt 
og  at  blive  stærkere  og  stærkere  i Befolkningen. 

Det  agrariske  ligger  jo  lettest  for  dem.  De  fleste  af  dem  er 
Landmænd  og  ser  med  den  store  Landmands  Øjne  paa  de  økono- 
miske Spørgsmaal.  Men  det  er  tvivlsomt,  om  dette  vil  blive 
et  vedvarende  fremherskende  Træk  i Partiets  Karakter.  Deres 
første  store  Aktion  var  Skattelovene  og  Tiendeloven,  og  Gennem- 
førelsen af  disse  Love  var  de  Frikonservative  en  Sejr.  Paa  andre 
Omraader  gik  det  ikke  saa  glat  at  faa  dem  med.  Loven  om 
Menighedsraad  var  de  til  at  begynde  med  ret  kraftige  Modstandere 
af.  Tilsidst  gik  de  dog  med  i Fjor  til  det  Kompromis,  vi  fik. 
Forslaget  om  Statstilskud  til  de  fri  Fattigkasser  tog  de  meget  for- 
beholdent paa  i Fjor;  i Aar  er  de  gaaede  med  til  det  efter  at  have 
medvirket  til,  at  Loven  kun  kom  til  at  gælde  i tre  Aar.  Almen- 
skoleloven interesserede  de  sig  maaske  ikke  meget  for,  men,  ledede 
af  Reedtz-Thott,  der  havde  været  med  at  forberede  den,  gik  de 
dog  med  til  dette  betydelige  Fremskridt,  der  gør  vor  højere  Skole 
til  en  virkelig  moderne  Skole.  Det  borgerlige  Ægteskab  viste  de 
sig  som  ret  hvasse  Modstandere  af  straks.  Det  hedder  sig  — men 
det  er  endnu  kun  Rygter  — at  de  i Aar  er  mere  forhandlings- 
venlige. Alle  de  ikke-politiske  Love  har  de  været  meget  villige  til 
at  lade  gaa  — endogsaa  ret  glat  — igennem  i Landstinget  i den 
af  Ministeriet  og  Folketinget  givne  Skikkelse.  Finanslovene  lige- 
ledes. Grev  Frijs  har  begge  Aar,  siden  Venstreministeriet  kom, 
gjort  sig  til  Talsmand  for,  at  Landstinget  skulde  tage  Folketingets 
Finanslov  uforandret.  Det  første  Aar  havde  hans  Parti  ikke  Mand- 
skab nok  til  at  gennemføre  hans  Vilje.  I Fjor  havde  Partiet  det, 
og  gjorde  det. 


Digitized  by 


Google 


De  Frikonservattve 


191 


To  Sager  er  der,  hvis  Behandling  i det  lange  Træk  vil  blive 
afgørende  for  de  Frikonservatives  Betydning  i dansk  Politik.  Det 
er  Forsvarssagen  og  den  almindelige  kommunale  Valgret.  — Hvor 
længe  der  er,  til  Forsvarskommissionen  afgiver  sin  Betænkning,  er 
der  endnu  ingen,  der  véd.  Meget  længe  kan  det  vel  ikke  vare. 
Og  naar  den  er  kommet,  staar  vi  der,  hvor  Forsvarsspørgs- 
maalet  skal  løses.  Omsat  i klare  Ord  vil  det  sige,  at  en  Hærlov 
og  en  Flaadelov  skal  komme,  som  baade  kan  vedtages  af  Folke- 
ting og  af  Landsting.  Dertil  en  Beslutning  angaaende  Københavns  Be- 
fæstning, som  har  den  samme  Egenskab.  Lykkes  det  ikke  at  naa  en 
Løsning,  maa  man  være  naiv  for  at  tro,  at  dette  ikke  vil  have 
Indflydelse  paa  vore  politiske  Forhold.  Militære  Spørgsmaal  har  til 
alle  Tider  og  i alle  Stater  haft  en  sjælden  Evne  til  at  sprænge  Partier. 
Forsvarsspørgsmaal  er  overordentlig  let  bievne  konverterede  til 
Forfatningsspørgsmaal.  De  rolige  Arbejdsforhold,  der  nu  er  paa 
Rigsdagen,  vil  ikke  kunne  fortsættes,  hvis  der  ikke  findes  en  (Jdvej 
for  de  militære  Spørgsmaal. 

Men  de  rolige  Arbejdsforhold  er  selve  de  Frikonservatives 
Politik.  De  er  deres  ledende  Mænds  Formaal,  og  dem  er  det,  der 
giver  Partiet  Eksistens.  Naar  de  rolige  Arbejdsforhold  er  forbi, 
vil  de  Frikonservative  ikke  kunne  være  mere.  De  er  da  P.  G.  C. 
Jensens  sikre  Bytte  paa  ny.  De  burde  i Tide,  bl.  a.  gennem  deres 
Arbejde  i Forsvarskommissionen,  forberede  den  Overenskomst 
med  Venstre  om  Forsvarssagen,  der  er  en  Betingelse  for,  at 
hele  den  nuværende  politiske  Situation  kan  opretholdes.  De  bør 
ikke  gøre  sig  Illusioner  om,  at  Venstre  vil  svigte  gamle  Stand- 
punkter. Ganske  vist  vil  man  fra  Venstres  Side  række  sig  et  Stykke, 
saa  vist  som  denne  Sag  har  pint  dansk  Politik  længe  nok,  og  saa 
vist  som  Venstre  ogsaa,  netop  som  Regeringsparti,  har  den  største 
Interesse  i at  bringe  Forsvarskampen  til  Ende  i dette  Land.  Men 

Venstre  vil  ikke  lade  sig  trække  saa  langt,  at  det  taber  Vælgerne 

og  afgiver  dem  til  Socialisterne.  Det  vilde  være  en  politisk  Dum- 
hed, som  der  ingen  Fornøjelse  var  ved  at  gøre.  — Maaske  vil 
man  sige:  Der  er  ingen  Overenskomst  mulig.  De  Frikonservatives 
Anskuelse  om  Militærvæsen  ligger  langt  fra  Venstres.  Maaske. 
Hvis  hvert  af  Partierne  kunde  opnaa,  hvad  deres  inderste  Tilbøje- 
lighed var,  saa  vilde  der  nok  vise  sig  at  være  et  Stykke  Vej  mel- 
lem dem.  Men  det,  som  hedder  den  politiske  Nødvendighed,  har 

en  mærkværdig  Evne  til  at  gøre  Afstandene  kortere.  Det  er 
blevet  sagt,  at  Forsvarsspørgsmaalets  Løsning  vil  være  en  Prøve- 


Digitized  by  L^ooQle 


192 


De  Frikonservative 


sten  for  Venstre  som  Regeringsparti.  Det  er  ogsaa  en  Prøvesten 
for  de  Frikonservative.  Det  vilde  være  af  Betydning,  om  dette 
Parti  selv  havde  denne  Opfattelse. 

Noget  lignende  gælder  om  den  almindelige  kommunale  Valgret. 
Paa  dette  Punkt  vil  man  ganske  sikkert  i Øjeblikket  møde  en  næ- 
sten total  Mangel  paa  Forstaaelse  hos  Partiet.  Forslaget  om  al- 
mindelig kommunal  Valgret  forekommer  de  Frikonservatives  Ledere 
som  et  rent  Doktrin-Forslag,  en  Agitationsbedrift,  men  ikke  et 
praktisk  Krav,  der  trænger  sig  alvorlig  paa  til  Løsning.  — Men 
det  vil  hurtig  blive  et  saadant  Krav,  ogsaa  til  de  Frikonservative. 
Det  vil  her  hvert  Aar  bunde  dybere  i Befolkningen,  og  det  vil 
melde  sig  her  hvert  Aar  med  større  Kraft.  Dette  grunder  sig  i de 
to  simple  Kendsgerninger:  1)  en  Opretholdelse  af  det  Forhold, 
hvorefter  den  højstbeskattede  Femtedel  vælger  Flertallet  af 
Sogneraadene,  er  umulig,  efter  at  den  almindelige  Valgret  har  sejret 
i Statslivet;  2)  ethvert  Forsøg  paa  at  lave  en  ny  Deling  vil  totalt 
mislykkes.  — Det  skal  indrømmes,  at  de  Frikonservative  endnu 
nogle  Aar  kan  afvise  dette  Forslag  uden  Risiko  for  deres  politiske 
Stilling.  Men  Dagen  kommer,  da  de  ogsaa  skal  jævne  denne  Sag 
Vejen  — eller  opgive  deres  Politik.  Imidlertid  bør  de  meget  nøje 
overveje  Foreneligheden  af  almindelig  Valgret  og  den  Art  af  kon- 
servativ Politik,  som  er  deres.  I den  Tale  af  Bismarck,  som  oven- 
for er  nævnt,  forsvarer  denne  Statsmand  — hvis  Konservatisme 
ikke  kan  forekomme  vore  Frikonservative  for  svag  — den  almin- 
delige Valgret  med  disse  Ord:  „Jeg  kender  i det  mindste 
ingen  bedre  Valgret.  Den  har  vistnok  en  stor  Del  Mangler, 
som  gør,  at  heller  ikke  denne  Valgret  fotograferer  og  gengiver  en 
miniature  den  velovervejede  og  berettigede  Anskuelse  i et  Folk,  og 
de  forbundne  Regeringer  hænger  ikke  ved  denne  Valgret  i en  saa- 
dan  Grad,  at  de  ikke  skulde  akceptere  enhver  anden,  hvis  Fortrin 
blev  godtgjort  for  dem.  Hidtil  er  ingen  anden  blevet  stillet  op 
imod  den.*  Dette  er  forstandig  konservativ  Tale  om  almindelig 
Valgret.  Den  er  ikke  fejlfri,  den  har  historisk  grebet  fejl  mangfol- 
dige Gange.  Men  der  er  ingen  bedre.  Hvis  vi  ingen  Forfat- 
ning havde  for  vore  Kommuner,  men  den  skulde  grundlægges  paa 
bar  Bund,  vilde  i dette  Øjeblik  intet  andet  Grundlag  være  muligt 
end  den  almindelige  Vatgret.  Selv  de  Frikonservative  vilde  da  tage 
den.  Politikerne  maa  ty  til  den,  naar  de  vil  rejse  noget  stort  og 
stærkt  i en  Nation.  Bismarck  kunde  ingen  anden  finde  at  grunde 
det  nordtyske  Forbund  paa ; han  brugte  den  til  at  danne  det  tyske 


Digitized  by 


Google 


De  Frikonservalive 


193 


Rige  med.  Og  han  regerede  med  den,  og  den  gav  ham  — i det  store 
og  hele  — Flertal  fra  hans  Rigskanslerstillings  første  Dag,  til  Kejser 
Wilhelm  sendte  ham  til  Friederichsruhe.  For  et  Folk  som  det 
danske,  hvis  Menigmand  har  bragt  det  saa  vidt,  vil  det  i Løbet 
af  ikke  alt  for  mange  Aar  vise  sig  som  det  eneste  rimelige  Grund- 
lag for  det  kommunale  Styre. 

De  Frikonservative  har  den  Fortjeneste  at  have  indledet  en. 
ny  Art  Højrepolitik,  der  er  forenelig  med  den  Tingenes  Tilstand, 
som  skabtes  ved  Ministerskiftet  1901.  Det  vilde  være  uretfærdigt 
ikke  at  indrømme,  at  Begyndelsen  er  gjort  ganske  dygtigt.  Men 
for  at  denne  Politik  skal  kunne  blive  i den  Kurs,  der  er  sat,  er 
det  nødvendigt,  at  den  sigter  paa  sammen  med  Folketinget 
at  løse  de  to  Spørgsmaal:  Forsvarssagen  og  almindelig  kommunal 
Valgret. 

Vilh.  Lassen 


Digitized  by  LjOOQle 


MIDDAGSSTUND 


De  slumred  Roserne  — den  gamle  Have 
laa  sval  med  solbrændt  Løv  i Middagsheden, 
mens  udenfor  bag  Digets  lave  Tjørne 
det  sused  tungt  og  tyst  igennem  Hveden. 

Den  modne  Hvede  gik  i brede  Bølger  — 
og  om  dens  gyldne  Sø  som  nære  Lande 
laa  solblaa  Skove  — alle  Linjer  dirred, 
som  drømt  og  sket  sig  tit  for  mig  vil  blande  — 

Kun  ét  jeg  ved:  at  du  og  jeg  var  ene, 
og  alting  stod  og  lytted  — Tiden  iled, 
den  dyre  Tid,  hvor  alt  os  kunde  hænde, 
og  intet  hændte  — uden  at  vi  smiled. 

Det  var,  som  Skoven  nærmere  sig  listed 

med  ét  jeg  hørte  Duer  kurre  stille  — 
jeg  greb  om  denne  Lyd,  thi  som  en  Nynnen 
den  syntes  mig  min  Vaande  at  formilde. 

Men  dette  sanseløse  Smil  er  blevet 
fra  dengang  i mit  Sind  — og  soltung  hvælver 
sig  om  mig  Skovens  Tavshed  — evigt,  evigt 
dit  Blik  jeg  føler  over  mig  og  skælver. 

Ingeborg  Petersen 


Digitized  by  L^ooQle 


PAA  MEMPHIS  STATION 


Halvt  v aa  gen  og  halvt  blundende, 

Slaaet  af  en  klam  Virkelighed,  men  endnu  borte 
I en  indre  Gus  af  danaidiske  Drømme 
Staar  jeg  og  hakker  Tænder 
Paa  Memphis  Station,  Tennessee. 

Det  regner. 

Natten  er  saa  øde  og  udslukt, 

Og  Regnen  hudfletter  Jorden 
Med  en  vidløs,  dunkel  Energi. 

Alting  er  klægt  og  uigennemtrængeligt. 

Hvorfor  holder  Toget  her  Time  efter  Time? 

Hvorfor  er  min  Skæbne  gaaet  i Staa  her? 

Skal  jeg  flygte  for  Regnen  og  Aandsfortærelsen 
I Danmark,  Indien  og  Japan 
For  at  regne  inde  og  raadne  i Memphis 
Tennessee,  U.  S.  A.? 

Og  nu  dages  det.  Lyset  siver  glædeløst 
Ind  over  dette  vaade  Fængsel. 

Dagen  blotter  ubarmhjærtigt 

De  kolde  Skinner  og  al  den  sorte  Søle, 

Ventesalen  med  Chokoladeavtomat, 

Appelsinskaller,  Cigar-  og  Tændstikstumper, 

r 


Digitized  by  L^ooQle 


196 


Paa  Memphis  Station 


Dagen  griner  igennem  med  spyende  Tagrender 
Og  et  evigt  Gitter  af  Regn, 

Regn  siger  jeg  fra  Himmel  og  til  Jord. 

Hvor  Verden  er  døv  og  uflyttelig, 

Hvor  Skaberen  er  talentløs! 

Og  hvorfor  bliver  jeg  ved  at  betale  mit  Kontingent 
Til  denne  plebejiske  Kneippkur  af  en  Tilværelse! 

Stille!  Se  hvor  Maskinen, 

Den  vældige  Tingest,  staar  rolig  og  syder 
Og  hyller  sig  i Røg,  den  er  taalmodig. 

Tænd  Piben  paa  fastende  Liv, 

Forband  Gud  og  svælg  din  Smærte! 

Gaa  saa  dog  hen  og  bliv  i Memphis! 

Dit  Liv  er  jo  alligevel  ikke  andet 
End  et  surt  Regnvejr,  og  din  Skæbne 
Var  altid  at  hænge  forsinket 
I en  eller  anden  miserabel  Ventesal  — 

Bliv  i Memphis,  Tennessee! 

For  inde  i et  af  disse  plakathujende  Huse 
Venter  Lykken  dig,  Lykken, 

Hvis  blot  du  kan  æde  din  Utaalmodighed  — 
Ogsaa  her  sover  en  rund  ung  Jomfru 
Med  Øret  begravet  i sit  Haar, 

Hun  vil  komme  dig  i Møde 

En  fin  Dag  paa  Gaden 

Som  en  Bølge  af  Vellugt 

Med  et  Blik,  som  om  hun  kendte  dig. 

Er  det  ikke  Foraar? 

Falder  Regnen  ikke  frodigt? 

Lyder  den  ikke  som  en  forelsket  Mumlen, 

En  lang  dæmpet  Kærlighedspassiar 

Mund  mod  Mund 

Mellem  Regnen  og  Jorden? 

Dagen  gryede  saa  sorgfuldt, 

Men  se  nu  lyser  Regnfaldet! 


Digitized  by 


Google 


Paa  Memphis  Station 


197 


Under  du  ikke  Dagen  dens  Kampret? 

Det  er  dog  nu  lyst  Og  der  slaar  Muldlugt 
Ind  mellem  Perronens  rustne  Jærnstivere 
Blandet  med  Regnstøvets  ramme  Aande  — 

En  Foraarsanelse. 

Er  det  ikke  trøstigt? 

Og  se  nu,  hvor  Missisippi 
I sin  Seng  af  oversvømmede  Skove 
Vaagner  mod  Dagen! 

Se  hvor  Kæmpefloden  nyder  sin  Bugtning! 

Hvor  den  flommer  kongeligt  i Bue  og  svinger  Flaader 
Af  Træer  og  laset  Drivtømmer  i sine  Hvirvler! 

Se  hvor  den  fører  en  uhyre  Hjuldamper 
I sin  Syndflodsfavn 

Som  en  Danser,  der  er  Herre  paa  Gulvet! 

Se  de  sunkne  Næs  — O hvilken  urmægtig  Ro 
Over  Landskabet  af  druknende  Skove! 

Ser  du  ikke,  hvor  Strømmens  Morgenvande 
Klæder  sig  milebredt  med  Dagens  tarvelige  Lys 
Og  vandrer  sundt  under  de  svangre  Skyer! 

Fat  dig  ogsaa  du,  Uforsonlige! 

Vil  du  aldrig  glemme,  at  man  lovede  dig  Evigheden? 
Forholder  du  Jorden  din  arme  Taknemlighed? 

Hvad  vil  du  da  med  dit  ELskerhjærte? 

Fat  dig  og  bliv  i Memphis, 

Meld  dig  som  Borger  paa  Torvet, 

Gaa  ind  og  livsassurer  dig  imellem  de  andre, 

Betal  din  Præmie  af  Lumpenhed, 

At  de  kan  vide  sig  sikre  for  sig, 

Og  du  ikke  skal  blive  hældt  ud  af  Foreningen. 

Kør  Kur  til  hin  Jomfru  med  Roser  og  Guldring 
Og  start  et  Savskæreri  som  andre  Mennesker. 

Se  dig  ud,  smøg  din  vise  Pibe 
I sphinxforladte  Memphis, 

Hank  rolig  op  i Gummistøvlerne  . . . 

Ah,  der  kommer  det  elendige  Godstog, 

Som  vi  har  ventet  paa  i seks  Timer. 


Digitized  by 


Google 


198 


Paa  Memphis  Station 


Det  kommer  langsomt  ind  — med  knuste  Sider, 
Det  pifter  svagt,  Vognene  lammer  paa  tre  Hjul, 
Og  de  sprængte  Ruf  drypper  af  Jord  og  Slam. 
Men  paa  Tenderen  mellem  Kullene 
Ligger  fire  stille  Skikkelser 
Dækket  af  blodvaade  Frakker. 

Da  pruster  vor  store  Ekspresmaskine, 

Gaar  lidt  frem  og  standser  dybt  sukkende 
Og  staar  færdig  til  Spring.  Sporet  er  frit. 

Og  vi  rejser  videre 

Gennem  de  oversvømmede  Skove 

Under  Regnens  gabende  Sluser. 


Johannes  V.  Jensen 


Digitized  by  L^ooQle 


JAPAN,  RUSLAND  OG  MANTSCHURIET 

edens,  som  paavist  i en  tidligere  Artikel  (.Tilskue- 
ren “s  Februar-Hæfte),  Bevaringen  af  Korea  maa 
anses  som  et  Livsspørgsmaal  for  Japan,  stiller  For- 
holdet sig  noget  anderledes  i Mantschuriet,  hvor 
Ruslands  dominerende  Indflydelse  maa  tages  i Be- 
tragtning og  respekteres  som  en  Kendsgerning,  man 
ikke  kan  komme  uden  om,  selv  om  de  Veje  og  de  Midler,  hvorved 
denne  Indflydelse  er  erhvervet,  ikke  altid  stemmer  med  den  Op- 
fattelse af  det  tilladelige,  som  gør  sig  gældende  mellem  Vestens 
Nationer,  og  selv  om  den  aabenbare  Vold,  der  gøres  paa  andres 
Rettigheder,  maa  sættes  til  en  Side  som  noget,  der  lige  saa  lidt 
som  Begreberne  Ret  og  Retfærdighed  hører  den  praktiske  Politik 
til.  Vi  staar  her  lige  over  for  en  Udvikling  og  Tildragelser,  der 
ikke  kan  maales  med  nogen  almindelig  Maalestok,  og  vi  maa  nøjes 
med  Forholdene  saaledes  som  disse  nu  engang  er.  Her  er  ikke 
Spørgsmaal  om  Ret  eller  Uret,  om  mit  eller  dit,  men  om,  hvem 
der  er  den  stærkeste,  hvem  der  griber  først  og  stærkest  til,  og 
hvem  der  er  istand  til  at  forsvare  og  beholde,  hvad  han  har  lagt 
Haanden  paa.  To  mægtige  Indflydelser,  to  ustandselige  Strøm- 
ninger, to  kraftige  og  udviklings-mulige  Folkeviljer  mødes  her  — 
den  ene  fra  Vest,  den  anden  fra  Øst  — og  Spørgsmaalet  bliver 
ikke  ene  og  alene,  hvem  den  koreanske  Halvø  og  de  tre  rige  kine- 
siske Provinser:  Shinkin  eller  Liaotung  mod  Syd,  Kirin  i Midten 
og  Ho-Lung-Chiang  mod  Nord,  samlet  kaldet  Mantschuriet,  skal 
tilhøre,  men  hvem  der  skal  være  det  fjerne  Østens  Herre,  og  da 
først  og  fremmest,  hvem  der  skal  være  den  asiatiske  dødssyge 


Digitized  by  ^.ooQle 


200 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


Mand,  Kinas,  Arvtager.  Vi  staar  over  for  to  lige  retmæssige,  eller 
lige  uretmæssige,  Fordringshavere,  Rusland  og  Japan,  og  vi  be- 
finder os  i det  psykologiske  Moment,  hvor  deres  modstridende 
Interesser  støder  sammen,  og  hvor  de  til  en  Begyndelse  strides  om 
nogle  af  den  Syges  Ejendele,  imens  han  endnu  er  i Live  og  ser 
til,  temmelig  ligeglad  enten  hans  Tyran  bliver  Japaner  eller  Russer, 
saa  længe  han  blot  faar  Lov  til  at  dyrke  sin  Jord  i Fred,  passe 
sit  simple  Haandværk  og  leve  fra  Haanden  til  Munden,  som  det 
har  været  hans  Skik  lige  fra  Konfucius’  Dage. 

Den  russiske  Fremtrængen  imod  Øst,  der  begyndte  med  Ko- 
sakken Jermaks  Erobring  af  det  nuværende  Vestsibirien  i 1581  og 
med  Østsiberiens  Underkastelse  i 1650,  har  med  uimodstaaelig 
Kraft  fortsat  sig  i vore  Dage  hen  imod  det  stille  Oceans  Bredder, 
det  eneste  Punkt,  hvor  den  russiske  Kolos  kunde  faa  Luft  og  naa 
den  Adgang  til  det  isfri  Hav,  som  er  en  uundværlig  Betingelse  for 
det  kæmpemæssige  Riges  Eksistens  og  for  det  umaadeligt  frugt- 
bare og  rige  Siberiens  Udvikling.  Vel  naaede  Jermaks  Efterfølgere 
allerede  til  Havet  i Slutningen  af  det  syttende  Aarhundrede,  men  det 
var  først  i 1860,  da  General  Ignatieff,  den  Gang  Ruslands  Gesandt 
i Peking,  benyttede  sig  af  Kinas  Krig  med  England  og  Frankrig 
til  at  opnaa  „en  Grænseregulering*  med  dette  første  Land,  at  de 
russiske  Grænsepæle  flyttedes  saa  langt  Syd  paa,  at  de  naaede  de 
isfri  Regioner.  Kina  overlod  Rusland  den  nordlige  Del  af  Mant- 
schuriet med  en  Kyststrækning  paa  120  danske  Mil  og  med  den 
store  og  rummelige  Peter  den  Stores  Bugt,  hvor  Wladiwostock 
blev  anlagt,  og  i de  paafølgende  30  Aar  udviklede  den  sig  til  at  blive 
ikke  alene  en  af  Ruslands  stærkeste  Fæstninger  og  bedste  Krigs- 
havne, men  ogsaa  en  stor  og  mægtig  Handelsby  — indtil  Anlæget 
af  den  siberiske  Jernbane  og  Udviklingen  af  Port  Arthur  og 
Dalny  det  eneste  Udskibningssted  for  hele  Østsiberiens  talrige 
Produkter. 

Denne  for  saa  godt  Køb  gjorte  Erhvervelse  af  den  nuværende 
russiske  Provins  Priorsk  var  et  mægtigt  Stød  fremad  for  Ruslands 
Søgen  mod  Havet,  men  dog  endnu  ikke  nok.  Indløbet  til  Wladi- 
wostocks  Havn  er  isbundet  i Vinterm  aanedeme,  og  den  nærmeste 
isfri  Havn  Aaret  rundt  er  Broughton  Bay  ellert  Port  Lazareff  i 
Korea  — dengang  et  Slags  terra  incognita,  aflukket  for  al  Sam- 
færdsel med  Fremmede  og  med  Rette  fortjenende  sit  Navn  »Ene- 
boer-Riget*, givet  det  af  Japanerne. 

Rusland  havde  imidlertid  ikke  dengang  noget  Hastværk  med 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


201 


yderligere  at  udvide  sine  Grænser  og  skulde  have  Tid  til  at  for- 
døje den  sidste  store  Mundfuld.  Siberien  var  endnu  et  øde, 
næsten  ukendt,  svagt  befolket  og  ilde-regeret  Land,  med  en 
alt  andet  end  tiltalende  Reputation,  saa  at  sige  uden  Kommunika- 
tionsmidler, uopdyrket,  ubesøgt.  Kun  beboet  af  undvegne  eller 
løsgivne  Straffefanger  uden  for  de  store  Byer,  var  det  forladt  og 
forsømt  og  snarere  en  Plage  og  en  Byrde  for  den  russiske  Rege- 
ring, end  hvad  det  nu  lover  at  udvikle  sig  til:  en  af  de  rigeste  af 
alle  Czarens  Besiddelser.  Mærkelig  nok  bidrog  ogsaa  her  vi 
Danske  vor  Skærv  til  Opnaaelsen  af  denne  mærkelige  Forvandling. 
I 1870  blev  dens  transsiberiske  Telegraflinje  anlagt  til  Wladiwo- 
stock  for  at  sættes  i Forbindelse  med  , Store  Nordiske's  undersøiske 
Kabel  til  Kina  og  Japan,  der,  i det  Øjemed  at  tilvejebringe  en 
Telegrafforbindelse  mellem  det  fjerne  Østen,  Kina  og  Japan  og 
Evropa,  blev  nedlagt  i det  følgende  Aar  1871.  Den  transsiberiske 
Bane,  som  der  paa  dette  Tidspunkt  selvfølgelig  ikke  var.  drømt  om, 
kom  forresten  30  Aar  senere  til  at  følge  den  længste  Del  af  den 
Rute,  som  Telegraflinjen  afstak. 

Rusland  havde  dernæst  ingen  Konkurrenter  at  regne  med  paa 
det  Tidspunkt.  Kina  var  aabnet  for  Fremmedhandelen  kun  10 
Aar  i Forvejen  og  befandt  sig  i en  langvarig  og  farlig  Revolu- 
tions Krampetrækninger,  Korea  var  en  ukendt  Faktor  og  Japan 
stod  endnu  midt  i Middelalderens  Panser  og  Plade,  uden  blot  den 
allersvageste  Antydning  af,  at  dette  „Legetøjsland“  i den  næste 
Menneskealder  skulde  gøre  Springet  paa  en  Gang  midt  ind  i Vest- 
europas Kultur  og  Udvikling  og  forvandle  sig  til  en  af  Verdens 
Stormagter,  som  der  maatte  regnes  med  i den  alvorlige  Politik. 
De  vesteuropæiske  Magter  viste  ikke  Tegn  til  anden  Interesse  i 
Østen  end  den  at  sælge  deres  Bomuldsvarer  og  Opium  til  Kine- 
serne og  tage  disses  Silke  og  The  i Bytte.  Saa  Rusland  lagde  sig 
til  Hvile  paa  sine  diplomatiske  Lavrbær,  og  det  mantschuriske 
Spørgsmaal  blev  lagt  paa  Hylden  i — samfulde  30  Aar.  Først  i 
1891,  da  Rusland,  efter  at  Wladiwostock  var  forvandlet  til  en  af 
Verdens  stærkeste  Fæstninger  og  Flaadestationer,  og  efter  at  Sibe- 
riens  enorme  Værdi  og  uudtømmelige  Rigdomskilder  var  slaaet 
fast  i den  russiske  Regerings  Bevidsthed,  og  man  havde  besluttet 
sig  til  Anlæget  af  den  transsiberiske  Jernbane,  for  at  udvikle 
Landet,  gik  det  op  for  Russerne,  at  Wladiwostock  med  sin  afsides 
Beliggenhed,  — 655  engelske  Mil  fra  Nagasaki,  1012  fra  Shanghai 
og  1220  fra  Tientsin,  Østens  største  Handelscentrer,  — og  med  sin  3 

TiWknerra  1804  1 t 


Digitized  by  LjOOQle 


202 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


Maaneder  om  Aaret  tilfrosne  Havn,  i Grunden  var  en  ilde  valgt 
Terminus  for  saa  gigantisk  et  Jernbaneanlæg,  og  Stemmer  i Rus- 
land begyndte  at  rejse  sig  for  at  forlange  en  isfri  og  mere  fordel- 
agtig beliggende  Terminus  længere  syd  paa.  Efter  Fredsforhand- 
lingerne i April  1895  i Shimonasaki,  som  endte  den  japansk-kinesiske 
Krig,  — da  Rusland,  Frankrig  og  Tyskland  tvang  Japan  til  at  tilbage- 
give Kina  den  afstaaede  Liaotung  Halvø,  Mantschuriets  Sydspids, 
for,  som  de  forenede  evropæiske  Magter  saa  smukt  fremsatte  det: 
„at  bevare  Kinas  Integritet  og  gardere  imod  fremtidige  Fredsfor- 
styrrelser44, — gik  det  op  for  de  japanske  Statsmænd,  hvor  det  var, 
at  Russerne  havde  tænkt  sig  denne  ny  Terminus,  og  man  forstod 
den  Lethed,  hvormed  den  snedige  gamle  kinesiske  Underhandler 
Li  Hung  Chang  var  gaaet  ind  paa  Halvøens  Afstaaelse,  tiltrods 
for  den  kinesiske  Lovsætning,  der  bestemmer  Dødsstraf  for  den 
Kineser,  være  det  sig  Kejseren  selv,  som  afstaar  en  kinesisk  Pro- 
vins til  fremmede.  Det  hed  sig  lor  Resten  dengang  i Japan,  at 
Markis  Ito,  den  daværende  japanske  Førsteminister,  som  allerede 
frygtede  for  at  komme  i Forviklinger  med  Rusland,  havde  holdt 
paa,  at  Japan  ikke  lod  sig  Liaotung  afstaa,  men  at  han  var  bleven 
overstemt  af  de  japanske  militære  Medlemmer  af  Statsraadet. 
Japan,  hvis  Flaade  var  svækket  gennem  et  anstrængende  Vintertog, 
hvis  Finanser  stod  paa  svage  Fødder,  og  som  trængte  til  Fred, 
ansaa  sig  ikke  stærk  nok  til  at  modstaa  Magternes  Forlangende, 
men  modtog  i Stedet  for  Liaotung  en  Krigserstatning  af  Kina  paa 
5 Millioner  Pund  Sterling.  Man  forsøgte  forgæves  at  formaa 
Magterne  til  at  garantere  en  Erklæring  fra  Kina  om,  at  Liaotung 
ingen  Sinde  maatte  afstaas  til  nogen  anden  fremmed  Nation,  men 
stødte  her  paa  Ruslands  bestemte  og  indignerede  Modstand,  da 
Japans  Forlangende  mentes  — og  med  Rette  — særlig  at  være 
adresseret  til  dette  Land.  Den  russiske  Regering  afgav  ved  denne 
Lejlighed  og  under  Forhandlingerne  om  Liaotungs  Tilbagegivelse 
til  Kina,  sin  første  Erklæring  om,  at  Rusland  fralagde  sig  enhver 
Hensigt  om  at  omgaas  med  Planer  angaaende  er  russisk  Bemæg- 
tigelse af  Mantschuriet  eller  nogen  anden  Del  af  Kina. 

Halvandet  Aar  efter,  den  27de  Avgust  1896,  afsluttedes  en  Over- 
enskomst mellem  den  kinesiske  Regering  repræsenteret  af  Li  Hung 
Chang  og  Mr.  Pakatiloff  repræsenterende  den  nogle  Aar  tidligere 
oprettede  Russisk-Kinesiske  Bank  — i Virkeligheden  det  russiske 
Finansministeriums  Agent  — hvorved  „det  Østlige  Kinesiske  Jern- 
bane-Selskab “ blev  oprettet  med  det  Formaal  at  konstruere  og 


Digitized  by 


Google 


Japan,  Rusland  og  Mantschnriet 


203 


drive  en  Jernbanelinje  gennem  Mantschuriet  som  en  Fortsættelse 
af  og  i Forbindelse  med  den  transsiberiske  Jernbane,  og  i No- 
vember næste  Aar,  1897,  forpagtede  Rusland  Port  Arthur  af  Kina 
samt  opnaaede  den  kinesiske  Regerings  formelle  Tilladelse  til  at 
føre  Jernbanelinjen,  der  allerede  nærmede  sig  sin  Fuldendelse,  til 
Port  Arthur  og  det  nærliggende  Ta  Lien  Wan  (Dalny)  som  Banens 
sydlige  Endepunkter.  Skønt  det  oprindelig  var  bestemt  og  aftalt  med 
Kina.  at  Port  Arthur  kun  var  „laant*  Russerne,  for  at  deres  Flaade 
kunde  overvintre  der  i Stedet  for  Wladiwostock,  og  skønt  den  russiske 
Regering  forsikrede  den  engelske  Udenrigsminister,  Lord  Salisbury, 
om,  at  det  ikke  var  Ruslands  Hensigt  at  krænke  andre  Magters 
Traktatrettigheder  over  for  Kina  eller  dette  Lands  Suverænitet,  saa 
gik  man  dog  øjeblikkelig  i Gang  med  at  befæste  Port  Arthur  og 
forbød  andre  Nationers  Krigsskibe  Adgang  dertil.  Efter  lange  For- 
handlinger med  England  gik  Rusland  ind  paa,  at  Ta  Lien  Wan 
skulde  aabnes  som  Traktathavn,  men  erklærede  samtidig  Port 
Arthur  for  en  lukket  russisk  militær  Havn  England  besvarede 
denne  Erklæring  med  paa  sin  Side  at  .forpagte*  Havnen  Wei 
Ha  Wei  paa  Kysten  af  Pechili  Provinsen  lige  over  for  Port  Arthur. 

Den  28de  April  1899  oprettedes  en  Engelsk-Russisk  Overens- 
komst, hvori  England  forpligtede  sig  til  ikke  at  støtte  sine  Under- 
sætter i at  opnaa  Jernbanekoncessioner  nord  for  den  store  kine- 
siske Mur  (der  skiller  Mantschuriet  fra  det  egentlige  Kina),  medens 
Rusland  paa  sin  Side  afgav  en  lignende  Erklæring  for  Jangtze 
Dalens  Vedkommende.  Med  andre  Ord,  man  delte  Kina  i „Inter- 
essesphærer*  for  Jernbanernes  Vedkommende,  og  Rusland  beholdt 
for  sin  Part  hele  Mantschuriet  Senere  hen  paa  Aaret  forstærkede 
Russerne  deres  Stilling  ved  gennem  deres  Ven  og  Støtte,  Li  Hung 
Chang  at  sikre  sig  vigtige  Mine-  og  Handels-Koncessioner  i Mant- 
schuriet, og  det  har  ikke  manglet  paa  aabenlyse  Beskyldninger 
imellem  Kineserne  for  at  Li  Hung  Chang  og  Enkekejserinden  lod 
sig  underkøbe  med  russisk  Guld  til  i Stykkevis  at  sælge  det  kine- 
siske Dynastis  Førstefødselsret  i Mantschuriet  til  Russerne.  Sam- 
tidig forstærkede  disse  den  allerede  betydelige  Styrke  af  Kosakker, 
som  med  Kinas  Tilladelse  var  indkaldt  til  at  beskytte  Jernbanen 
mod  de  tungusiske  Røverbander,  saaledes  at  de  ved  Bokser- 
oprørets Udbrud  i Maj  1900  havde  mindst  20,000  Soldater  i Mant- 
schuriet. 

Bokserbevægelsen  ydede  Russerne  en  mer  end  kærkommen 
Lejlighed  til  yderligere  at  forstærke  deres  militære  Besættelse  af 

14* 


Digitized  by  L^ooQle 


204 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


Mantschuriet,  og  at  dette  ikke  foregik  med  nogen  let  Haand,  vil 
erindres  af  Blodbadet  ved  Blagowatschensk,  hvor  6000  Kinesere, 
Mænd,  Kvinder  og  Børn,  der  var  bosatte  i denne  russiske  By, 
blev  drevet  ud  i Sungari  Floden  og  beskudt  af  Kosakkerne  i 
Land,  saa  at  Flodens  Bugter  og  Krumninger  bogstavelig  talt 
var  fyldt  med  de  Ulykkeliges  Lig  og  Floddamperne  ikke  kunde 
komme  frem  for  dem.  Alle  de  store  Byer:  Ninguta,  Itung, 
Mukden,  Kirin  og  Traktathavnen  Niuchwang  ved  Liaotung  Bugten, 
blev  besat  af  russiske  Tropper  og  de  kinesiske  Øvrigheder  for* 
jaget,  saa  at  Russerne  ved  Bokseroprørets  Slutning  i Efteraaret 
1900  var  i fuld  og  uomtvistet  Besiddelse  af  hele  Mantschuriet. 

Selvfølgelig  var  denne  Besættelse  af  en  venskabelig  Nabomagts 
Territorium  i Fredstid  ikke  nogen  Krigs-Akt,  men  kun  en  aldeles 
midlertidig  Foranstaltning  til  Understøttelse  af  den  betrængte  kine- 
siske Regering  imod  Bokser-Oprørerne,  og  da  derfor  de  andre 
europæiske,  amerikanske  og  japanske  Magters  Tropper,  som  i 
samme  Øjemed  havde  besat  Dele  af  Pechili  Provinsen  og  indtaget 
Peking,  hvor  de  europæiske  Legationer  belejredes  af  Bokserae, 
blev  trukket  tilbage,  forventedes  det,  som  noget  der  fulgte  af 
Sagens  Natur,  at  den  russiske  Besættelse  af  Mantschuriet  samtidig 
vilde  ophøre. 

Allerede  den  25de  August  1900  havde  den  russiske  Regering 
sendt  et  Cirkulære  til  alle  sine  Repræsentanter  i Udlandet,  hvori 
det  blandt  andet  hed:  „Saa  snart  som  endelig  Orden  er  genoprettet 
i Mantschuriet  og  de  nødvendige  Skridt  taget  for  Beskyttelse  af 
Jernbanen,  hvis  Bygning  er  garanteret  ved  en  særlig  formel  Over- 
enskomst med  Kina  angaaende  det  „Kinesiske  østlige  Jernbane- 
Selskabs  Koncession,  vil  Rusland  ikke  undlade  at  kalde  sine 
Tropper  tilbage  fra  Naborigets  Territorium,  under  Forudsætning 
af,  at  andre  Magters  Handlinger  ikke  lægger  Hindringer  i Vejen 
for  en  saadan  Forholdsregel*,  og  da  det  russiske  Troppekontingent 
umiddelbart  efter  Legationernes  Befrielse  blev  trukket  bort  fra  Pe- 
king og  op  i Manschuriet,  forventede  man,  at  dette  var  en  Be- 
gyndelse til  dettes  Evakuering,  saaledes  som  forudsat  i ovennævnte 
Cirkulære. 

Rømningen  trak  imidlertid  ud.  Ikke  alene  forblev  de  russiske 
Stridskræfter  i Mantschuriet  ganske  rolig  i deres  Kvarterer,  men  i 
den  følgende  November  Maaned  begyndte  betydelige  Forstærkninger 
at  ankomme  fra  Rusland,  og  det  blev  bekendt,  at  der  den  Ilte 
November  var  indgaaet  en  Overenskomst  imellem  den  kinesiske 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan,  Rusland  og  Mantscburiet 


205 


General-Guvernør  i Feng-Tien  (Tartargeneralen  Tseng  i Mukden) 
og  Mr.  Karastowitsch,  Repræsentant  for  Admiral  Alexieff,  gaaende 
ud  paa,  at  Tartargeneralen  skulde  opløse  de  kinesiske  Regi- 
menter, overgive  deres  Vaaben  og  Ammunition  til  Russerne 
og  afvæbne  alle  Forter,  som  ikke  var  i Ruslands  Hænder,  hvor- 
efter de  civile  kinesiske  Autoriteter  vilde  blive  genindsatte  og  Pro- 
vinsen blive  helt  overgivet  til  den  kinesiske  Øvrighed,  saa  snart 
Rusland  var  paa  det  rene  med,  at  Orden  var  genoprettet  i Pro- 
vinsen. En  russisk  politisk  Resident  skulde  stationeres  i Mukden, 
medens  Tartargeneralen  skulde  opretholde  Ordenen  ved  Hjælp  af 
den  lokale  Politistyrke  og  i Nødstilfælde  henvende  sig  til  de  russiske 
militære  Autoriteter  om  Assistance. 

Denne  Overenskomst  aabnede  Øjnene  paa  de  forskellige  Traktat- 
magters  Repræsentanter  i Peking,  hvoraf  særlig  de  engelske,  ameri- 
kanske og  japanske  var  interesserede  som  repræsenterende  de  Lande, 
der  besad  de  vigtigste  og  største  kommercielle  Interesser  i Mant- 
schuriet,  og  det  varede  ikke  længe,  forinden  Spørgsmaal  blev  gjort 
og  besvaret  i Petersborg  af  den  russiske  Udenrigsminister,  Grev 
Lambsdorff,  som  d.  6te  Februar  1901  i en  Samtale  med  den  bri- 
tiske Ambassadør,  Sir  Charles  Scott,  forklarede  denne,  at  „Tseng- 
Alexieff  Overenskomsten  var  af  en  ganske  forbigaaende  Natur  og  at 
Kejseren  ikke  i mindste  Maade  havde  i Sinde  at  afvige  fra  de 
Forsikringer,  som  han  officielt  havde  afgivet  om,  at  Mantschuriet 
helt  og  holdent  vilde  blive  givet  tilbage  til  Kina,  saa  snart  som 
Omstændighederne  tillod  det*  — en  Erklæring,  hvormed  Sir 
Charles  lod  sig  nøje  som  „en  Forklaring  af  Sagens  sande  Sam- 
menhæng*. 

Faa  Uger  efter  kom  det  til  den  epgelske  Regerings  Kundskab, 
at  den  russiske  Gesandt  i Peking  stod  i Begreb  med  at  aftvinge 
Kineserne  en  ny  og  meget  videre  rækkende  Overenskomst,  hvori 
Rusland  som  Betingelse  for  Genindsættelse  af  Kinas  civile  Admini- 
stration forlangte,  at  Kina  skulde  anerkende  den  russiske  militære 
Besættelse  samt  indrømme  Russerne  en  Række  vigtige  Fordele  med 
Hensyn  til  Jernbaneanlæg  og  Minedrift,  ikke  alene  i Mantschuriet, 
men  ogsaa  i Mongoliet,  Kashgor,  Khotan  og  Turkestan.  Dette 
Dokument,  der  imidlertid  aldrig  blev  underskrevet,  den  saakaldte 
„Cassini-Convention* , blev  forhandlet  mellem  Grev  Cassini,  Rus- 
lands Gesandt,  og  Li  Hung  Chang.  Englands,  Amerikas  og  Japans 
Gesandter  protesterede  hos  den  kinesiske  Regering,  og  da  samtidig 
en  Række  af  Kinas  Vicekonger  og  højeste  Embedsmænd  memoriali- 


Digitized  by  t^ooQle 


206 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


serede  Tronen  i samme  Retning,  blev  „Cassini-Konventionen*,  der 
var  blevet  røbet  paa  et  for  tidligt  Standpunkt,  lagt  ad  acta  — 
foreløbig.  Som  i det  foregaaende  Tilfælde  bortforklarede  den  rus- 
siske Udenrigsminister  denne  Overenskomst  som  „rent  foreløbig* 
— hvad  den  utvivlsomt  ogsaa  var,  men  paa  en  anden  Maade  end 
Grev  Lambsdorff  vilde  have  det  forstaaet  — og  at  den  kun  havde 
til  Maal  at  lette  den  russiske  Rømning  af  Mantschuriet.  Faa  Dage 
efter  at  Kejseren  af  Kina,  der  endnu  opholdt  sig  i Si-Nau-Fu  efter 
sin  Flugt  fra  Peking,  havde  afslaaet  at  autorisere  „Gassini-Kon- 
ventionen*  — d.  3die  April  1901  — omsendte  det  russiske  Uden- 
rigsministerium et  nyt  Cirkulære  til  de  russiske  Repræsentanter  i 
Udlandet,  hvori  det  meddeltes  disse,  at  Rusland  havde  afbrudt 
Negociationeme  i Peking,  og  at  den  kejserlige  Regering  rolig  vilde 
afvente  Begivenhedernes  Gang  og  samtidig  „forblive  tro  imod  sit 
oprindelige  og  gentagne  Gange  offentliggjorte  Program*  (at  give 
Mantschuriet  tilbage  til  Kina). 

Negociationeme  med  den  kinesiske  Regering  i Peking  blev 
imidlertid  ikke  afbrudte,  men  fortsattes  med  største  Hemmelig- 
hedsfuldhed, indtil  d.  8de  April  1902,  da  den  „Mantschuriske  Kon- 
vention “ endelig  afsluttedes  mellem  Mr.  Lessar,  den  russiske  Ge- 
sandt, og  Prins  Ching  og  Storsekretæren  Wang-Wen-Shao,  repræ- 
senterende Kina,  og  ratificeredes  fra  begge  Sider.  Den  første  Artikel 
af  dette  vigtige  Dokument  lyder  saaledes: 

„Kejseren  af  Rusland,  der  ønsker  at  give  et  nyt  Bevis  paa 
sin  Kærlighed  til  Freden  og  sine  venskabelige  Følelser  for  Kej- 
seren af  Kina,  giver  sit  Samtykke  til  Re-Etableringen  af  kinesisk 
Myndighed  i Mantschuriet,  som  forbliver  en  integrerende  Del  af 
det  kinesiske  Kejserrige,  og  gengiver  Kina  Retten  til  at  udøve 
suveræn  og  administrativ  Magt  som  før  de  russiske  Troppers 
Okkupation  — tiltrods  for,  at  der  fra  forskellige  Punkter  i Mant- 
schuriet blev  gjort  Angreb  langs  Grænsen  paa  den  fredelige  rus- 
siske Befolkning.* 

I Artikel  II  bekræfter  den  kinesiske*  Regering  Overenkomsten 
af  27.  August  1896  med  den  Russisk-Kinesiske  Bank  angaaende 
den  mantschuriske  Jernbanes  Bygning,  medens  Rusland  til  Gen- 
gæld herfor  „s'il  n’y  aura  pas  de  trouble  quelconque*  og  dersom 
ikke  andre  Magter  lægger  Hindringer  i Vejen,  lover  at  trække  alle  de 
russiske  Tropper  gradvis  ud  af  Mantschuriet,  som  følger:  a)  inden 
for  seks  Maaneder  fra  Datoen  af  denne  Overenskomsts  Underskrift 
fra  den  sydvestlige  Del  af  Mukden  Provinsen  indtil  Liao  Floden, 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan,  Busland  og  Mantschuriet 


207 


b)  i Løbet  af  de  lølgende  seks  Maaneder  den  resterende  Del  af 
Mukden  Provinsen  og  Kirin  Provinsen  og  c)  i Løbet  af  de  efter- 
følgende 6 Maaneder  fra  den  resterende  Del  af  Provinsen  Heh- 
Lung-Kiang. 

Det  saa  i Begyndelsen  ud.  som  om  Rusland  havde  i Sinde  at 
overholde  denne  Overenskomst,  i alt  Fald  efter  Bogstaven.  Rus- 
serne trak  sig  tilbage  fra  den  sydvestlige  Del  af  Mukden  Provinsen 
i Overensstemmelse  med  den  første  Del  af  Artikel  II,  og  den  8de 
April  1903  blev  fastsat  som  den  Dato,  da  den  anden  Del  af 
Evakueringen  skulde  finde  Sted.  Den  8de  April  kom  og  gik,  og 
Russerne  forblev,  med  det  Resultat,  at  ny  diplomatiske  Fore- 
spørgsler fandt  Sted  i St.  Petersborg,  og  at  den  engelske  Udenrigs- 
minister, Lord  Cranborne,  kunde  erklære  i det  engelske  Parlament 
d.  30te  April,  ,at  den  russiske  Regering  fralagde  sig  enhver  Hen- 
sigt om  at  søge  at  opnaa  særlige  Privilegier  i Mantschuriet  (hvad 
man  havde  beskyldt  den  for  i Mellemtiden)  eller  om  paa  nogen 
Maade  at  afvige  fra  * de  Løfter,  som  den  har  afgivet  angaaende 
denne  Provins*,  og  igen  den  Ilte  Maj  .at  den  russiske  Regering 
havde  erklæret,  at  de  vedstod  deres  Forpligtelse  om  at  rømme 
Mantschuriet,  endskønt  Rømningen  var  blevet  foreløbig  udsat*. 

Den  næste  6 maanedlige  Termin  for  den  endelige  Rømning 
kom  med  den  8de  Oktober,  og  ikke  alene  rømmede  Russerne  ikke 
Mantschuriet,  men  de  Tropper,  som  tidligere  havde  forladt  Mukden, 
besatte  atter  denne  By,  tiltrods  for  Kinesernes  svage  Protest. 

Det  Omslag,  som  havde  gjort  sig  gældende  i Ruslands  Mant- 
schuri  Politik  siden  Afslutningen  af  1902  Overenskomsten,  var 
bleven  markeret  ved  Udnævnelsen  af  Admiral  Alexieff  til  Vicekonge 
over  de  østasiatiske  Provinser  med  vidtgaaende  Myndighed  og  kun 
under  Ansvar  til  .den  østasiatiske  Kommission*,  der,  under  Czarens 
Forsæde,  dannedes  af  Indenrigs-,  Udenrigs-,  Finans-,  Krigs-  og 
Marinemineministrene  samt  enkelte  andre  specielt  udnævnte  russiske 
Stormænd.  Endvidere  ved  flere  Forsøg  fra  den  ny  russiske  Ge- 
sandt, Mr.  Lessars  Side  paa  at  formaa  den  kinesiske  Regering  til 
at  indgaa  paa  Modifikationer  af  Overenskomsten,  hvilke  Forsøg 
kulminerede  kort  før  den  sidste  Frist  for  Evakuationen  den  8de 
Oktober  1903  udløb,  i et  Forslag  til  en  ny  Overenskomst,  der  som 
Betingelse  for  de  russiske  Troppers  Udrykning  af  Mantschuriet 
indeholdt  følgende  Hovedbetingelser: 

1)  De  kinesiske  administrative  civile  Embedsmænd  skulde  staa 
under  en  russisk  militær  .Resident*, 


Digitized  by  LjOOQle 


208 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


2)  ingen  fremmede  (andre  end  Russere)  maatte  ansættes  i den 
kinesiske  Regerings  Tjeneste  i Mantschuriet, 

3)  ingen  fremmede  Konsuler  maatte  residere  der, 

4)  ingen  Mine-  eller  Jernbane-Koncessioner  maatte  gives  til 
fremmede  (andre  end  Russere), 

5)  Toldintraderne  i den  aabne  Traktathavn  Newchwang  skulde 
oppebæres  af  den  russiske-kinesiske  Bank  og  anvendes  til  Dækning 
af  Administrations-Udgifterne. 

Med  andre  Ord  »det  samme  paa  en  anden  Maade*  som  fastsat 
i Cassini-Konventionen  og  et  Brud  paa  Kinas  Suverænetet  samt 
paa  de  mellem  Kina  og  »Traktatmagterne*  indgaaede  Traktater. 

Det  kinesiske  Udenrigsministerium  afslog  under  de  engelske, 
amerikanske  og  japanske  Gesandters  Indflydelse  i sidste  Øjeblik  at 
indgaa  paa  disse  Betingelser,  og  Rusland  gik,  i Stedet  for  at  iværk- 
sætte Evakuationen,  i Gang  med  yderligere  at  forstærke  og  befæste 
sit  Greb  paa  de  mantschuriske  Provinser.  Tartargeneralen  i Mukden 
blev  arresteret  af  Russerne  og  de  civile  kinesiske  Myndigheder  for 
anden  Gang  sat  paa  Porten  uden  videre  Ceremonier  og  uden 
anden  Forklaring  end  at  » Omstændighederne  “ nødvendiggjorde 
denne  Forholdsregel. 

Den  japanske  Regering,  som  havde  fundet  sig  i »Port  Arthur“s 
»Forpagtning*,  dens  Omdannelse  til  en  russisk  første  Rangs  Fæst- 
ning, Liaotung  Halvøens  Overgang  i russiske  Hænder,  Mantschuriets 
Besættelse  og  Ruslands  forskellige  Forsøg  paa  at  gøre  denne  Be- 
sættelse permanent,  begyndte  først  at  røre  sig  i Juni  Maaned  1903, 
efter  at  det  var  klargjort,  at  Evakuationen  under  1902  Arrange- 
mentet var  indstillet.  Forhandlinger  førtes  melllem  de  to  Landes 
Regeringer,  først  i Petersborg,  senere  i Tokio  — indtil  det  efter 
Udløbet  af  8de  Oktober  stod  Japanerne  klart,  at  Rusland  ikke 
havde  i Sinde  under  nogen  som  helst  Omstændighed  at  gaa  med 
det  gode;  den  13de  Oktober  afholdtes  der  i Tokio  et  vigtigt  Møde 
under  Mikadoens  Forsæde,  hvorved  var  til  Stede  hele  det  japanske 
Kabinet  og  »de  ældre  Statsmænds  Raad*  (bestaaende  af  det  ny 
Japans  Skabere  Markierne  Ito,  Oyama  og  Jamagata  samt  Greverne 
Inoye  og  Katsura).  Paa  dette  Møde,  hvorved  Japans  Politik  i 
det  mantschuriske  Spørgsmaal  blev  fastslaaet  én  Gang  for  alle, 
vedtoges  Indholdet  af  en  diplomatisk  Note,  som  d.  30te  Oktober 
blev  overrakt  Baron  Rosen,  Ruslands  Gesandt,  og  hvori  Japans 
Fordringer,  der  senere  ikke  er  fraveget,  blev  formuleret  saaledes, 
hvad  angaar  Mantschuriet: 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan.  Rusland  og  Mantschuriet 


209 


1)  Kinas  Suverænetet  opretholdes  og  anerkendes  af  Rusland, 

2)  Mantschuriet  (med  Undtagelse  af  den  „forpagtede*  Del  af 
Liaotung  Halvøen)  rømmes  indenfor  en  nærmere  aftalt  Tid, 

3)  Et  begrænset  rimeligt  Antal  Tropper  forbliver  for  at  be- 
skytte den  mantschuriske  Jernbane, 

4)  Administrationen  af  Provinserne  tilbagegives  de  civile  kine- 
siske Myndigheder, 

5)  Traktaterne  mellem  Kina  og  Japan  angaaende  „den  aabne 
Dørs*  Handelspolitik,  ogsaa  i Mantschuriet,  respekteres  af  Rusland. 

I samtlige  42  Dage  værdigede  den  russiske  Regering  ikke  den 
japanske  noget  Svar  herpaa,  medens  Uroen  steg  i Japan  i en  be- 
tænkelig Grad  og  begge  Magter  af  al  Kraft  rustede  sig  til  Lands  og 
tilVands.  Først  d.  Ilte  December  oplod  Rusland  sin  Røst.  Svaret 
til  Japan  gik  ud  paa,  at  det  mantschuriske  Spørgsmaal  kun  ved- 
kom Kina  og  Rusland,  og  at  man  ikke  vilde  tillade  nogen  anden 
Magt  at  blande  sig  deri.  Paa  et  nyt  Møde  i Tokio  d.  1 1te  Januar 
af  Statsraadet  og  „de  ældre  Statsmænd*  samt  de  Øverstbefalende 
for  Hær  og  Flaade,  blev  det  vedtaget  at  fastholde  Fordringerne  i 
Oktober  Noten,  hvorom  den  russiske  Regering  underrettedes  i en 
ny  Note,  der  overraktes  Baron  Rosen  d.  13de.  Atter  hengik  næsten 
5 Uger,  uden  at  det  trods  gentagne  Paamindelser  og  høflige,  men 
presserende  Anmodninger  var  Japan  muligt  at  vække  Rusland  af 
sin  hovmodige  og  fornærmelige  Tavshed. 

I Mellemtiden  var  der  indtraadt  en  Begivenhed  af  megen 
Betydning  og  af  stor  direkte  og  indirekte  Indflydelse  paa  det  mant- 
schuriske  Spørgsmaal.  Den  8de  Oktober  1903,  altsaa  samme  Dag, 
der  var  fastsat  i 1902  Overenskomsten  som  den  sidste  Frist  for 
Mantschuriets  Rømning  af  Russerne  og  deraf  følgende  Ikrafttræden 
af  Kinas  suveræne  Rettigheder  i deres  fulde  Udstrækning,  blev  der 
i Peking  paabegyndt  en  Forhandling  med  det  kinesiske  Udenrigs- 
ministerium om  ny  Handelstraktater,  en  mellem  Kina  og  de  for- 
enede Stater  af  Nordamerika,  en  mellem  Kina  og  Japan,  hvorved 
blandt  andet  Havnene  Mukden,  Anting  og  Taking-tao  i Mantschu- 
riet aabnedes  for  den  udenlandske  Handel.  Traktaterne  blev  under- 
skrevet i Peking  den  8de  Januar  1904.  Den  første  Traktat,  mellem 
Kina  og  Amerika,  blev  øjeblikkelig  ratificeret  pr.  Telegraf,  og 
amerikanske  Konsuler  udnævnt  til  alle  tre  Havne.  Den  russiske 
Gesandt,  Mr.  Lessar,  havde  med  Hænder  og  Fødder  modsat  sig 
disse  Traktaters  Underskrift  af  Kineserne,  og  det  skyldes  vistnok 
nærmest  den  japanske  Gesandt,  Mr.  Uchidas  voksende  Indflydelse 


Digitized  by  L^ooQle 


210 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


i Peking,  samt  Pression  fra  engelsk  og  amerikansk  Side,  at  Trak- 
taterne omsider  kom  i Stand.  Tre  Dage  efter  deres  Underskrift  i 
Peking,  altsaa  d.  Ilte  Januar,  indfandt  den  russiske  Ambassadør  i 
Washington,  Grev  Cassini,  sig  i det  amerikanske  Udenrigsministe- 
rium og  erklærede,  af  eget  Initiativ,  til  Mr.  Hay,  de  forenede 
Staters  Udenrigsminister,  at  „de  russiske  Autoriteter  ingen  Hin- 
dringer vilde  lægge  i Vejen  for  de  forenede  Staters  fulde  Udnytten 
af  den  nys  afsluttede  kinesisk- amerikanske  Handelstraktat-.  At  der 
ingen  lignende  Erklæring  afgaves  til  Japan,  er  en  Selvfølge. 

Japans  Ret  til  at  blande  sig  i Kinas  og  Ruslands  Mellem- 
værende angaaende  Mantschuriet  (hvis  der  i det  hele  taget  kan 
tales  om  „Ret*  i denne  Sag)  er  ubestridelig,  saavel  formelt  som  ma- 
terielt — formelt,  eftersom  Japan,  ifølge  sine  Traktater  med  Kina, 
hvoraf  Mantschuriet  danner  en  integrerende  Del,  saa  længe  den 
kinesiske  Regerings  Autoritet  anerkendes  og  Kejseren  af  Kinas 
Suverænetet  respekteres,  har  en  ubestridelig  Ret  til  Nydelsen  af 
visse  traktatmæssige  Rettigheder,  f.  Eks.  at  ind-  og  udføre  Varer 
til  og  fra  de  aabne  Havne  (Newchwang,  Mukden,  Anting  og  Ta- 
kingtao)  imod  at  betale  den  stipulerede  kinesiske  Ind-  og  Udførsels- 
told, der  er  ens  for  alle  kinesiske  aabne  Havne,  endvidere  at  lade  sine 
Undersaatter  berejse  og  bosætte  sig  i Provinserne  og  at  nyde  godt 
af  „Eksterritorialitetsretten*  (at  dømmes  efter  sit  eget  Lands 
Love  af  egne  Konsuler)  — materielt,  eftersom  Japans  Handels- 
interesser er  meget  betydelige  og  i stadig  Vækst,  og  eftersom  Mant- 
schuriets  kun  lidet  udnyttede  Muligheder  aabner  en  vid  Mark  for 
japansk  Foretagelsesaand  og  japansk  Energi,  saa  længe  Landet  er 
under  kinesisk  Herredømme.  Endelig  maa  det  ikke  overses,  at 
Mantschuriets  Naboskab  til  Korea  gør  det  til  en  Sag  af  allerstørste 
Betydning  for  Japan,  hvem  der  er  Herrer  i dette  første  Land: 
Kineserne,  som  de  staar  paa  en  god  Fod  med  og  intet  har  at 
frygte  af,  eller  Russerne,  om  hvem  det  modsatte  gælder,  og  af 
hvem  de  har  alt  at  frygte.  Saaledes  vil  man,  ifølge  den  ubestride- 
lige Ret  til  Selvopholdelse,  der  er  Nationernes  ikke  mindre  end  Indi- 
vidernes, ikke  kunne  frakende  Japan  Berettigelse  til  af  alle  Kræfter 
og  saa  langt  dets  Evne  rækker,  at  modsætte  sig  Russernes  For- 
trængen af  Kineserne,  enten  denne  kan  forsvares  fra  russisk  Side 
eller  ej.  Ikke  at  tale  om  den  letforstaaelige  og  ret  forsvarlige 
Bitterhed,  hvormed  Japanerne  erindrer  Begivenhederne  fra  1895, 
og  anser  det  for  lige  saa  fornærmeligt  som  uretfærdigt,  om  den 
selvsamme  Nation,  der  dengang  hindrede  dem  i at  nyde  Frugten 


Digitized  by 


Google 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


211 


af  deres  dyrtkøbte  Sejre  over  Kineserne,  nu  sætter  sig  i deres 
Sted  og  saaledes  lægger  Fornærmelse  til  Fortræd. 

Ser  man  imidlertid  Sagen  fra  et  russisk  Standpunkt,  faar  den 
unægtelig  et  andet  Syn,  og  det  er  lige  saa  forstaaeligt,  at  Russerne 
holder  paa  at  forblive  i Mantschuriet,  som  Japanerne  paa  at  faa 
dem  ud  derfra.  Hvad  der  gjaldt  om  Korea  til  Fordel  for  Japanerne, 
gælder  for  Mantschuriet  til  Fordel  for  Russerne,  om  end  maaske  kun  til 
Dels  og  i en  noget  mindre  Grad.  Medens  det  for  Japan  er  et  Livs- 
spørgsmaal,  at  ingen  fremmed  Magt  bemægtiger  sig  Korea,  og  kun 
et  Sides  pørgsm  aal,  om  end  af  stor  Betydning,  hvorvidt  Mantshhu- 
riet  forbliver  kinesisk  eller  russisk,  er  det  til  Gengæld  et  Livs- 
spørgsmaal  for  Rusland,  at  den  Adgang  til  Havet,  som  det  nu 
endelig  efter  Aarhundreders  Kamp  og  Stræben  bar  naaet,  ikke 
atter  berøves  det,  og  kun  et  Sidespørgsmaal , om  Korea  forbliver 
koreansk  eller  japansk,  i alt  Fald  saa  længe  der  ikke  anlægges 
japanske  Fæstninger  i Sydkorea  eller  Korea -Strædet  spærres. 
Ligesom  Japan  vilde  staa  vanæret  i egne  og  Verdens  Øjne.  og  dets 
Rolle  i Østasien  være  udspillet,  om  det  maatte  fortrække  fra  Korea 
paa  Ruslands  Bud,  saaledes  gælder  det  samme  for  Rusland,  om 
det  maatte  fortrække  fra  Mantschuriet  paa  Japans  Bud.  Ligesom 
Koreas  Bevaring  for  Japan  eller  for  japansk  Indflydelse  af  hele 
det  japanske  Folk  anses  som  en  national  Sag  af  allerhøjeste  Be- 
tydning, for  hvilken  Japanerne  er  rede  til  at  ofre  Ejendom,  Liv  og 
Blod,  og  Mantschuriets  Bevaring  for  Kina  betragtes  med  en  vis  under- 
ordnet Ligegyldighed,  saaledes  anses  paa  den  anden  Side  Mantschuriets 
Indlemmelse  i Rusland  af  det  russiske  Folk  som  uadskillelig  fra 
Czarrigets  Velfærd,  medens  man  næppe  uden  for  militære  Kredse 
kender  nok  til  Tvistemaalet  om  Korea  til  at  ofre  det  en  al- 
vorlig Tanke.  Hertil  kommer,  at  den  russiske  militære  Ære  vilde 
krænkes  i en  Grad.  som  ikke  kunde  taales  i en  Militærstat  som 
Rusland,  hvor  den  stolte  Sætning  gælder,  at  det  mørkeblaa  Sankt 
Andreas’  Kors  i den  hvide  Dug  aldrig  sænkes,  hvor  det  en  Gang 
er  hejst. 

Det  er  første  Gang,  at  Rusland  i sin  hidtil  ustandsede  Frem- 
gang imod  Øst  støder  paa  nogen  nævneværdig  Modstand.  Og  det 
er  en  besynderlig  Skæbnens  Ironi,  at  denne  første  Modstand  skal 
komme  fra  en  asiatisk  Nation,  der  saa  at  sige  er  sprunget  til 
Liv  inden  for  to  af  den  russiske  Kolos’  Aandedrag.  Men  det  er 
maaske  endnu  besynderligere,  at  denne  Nation  fra  i Gaar  spærrer 
Ruslands  Vej  som  Repræsentant  for  den  nye  Tids  vesteuropæiske 


Digitized  by  Ljooole 


Japau,  Rusland  og  Mantschuriet 


212 

Friheds-,  Fremskridts-  og  Udviklings-Principper,  medens  Rusland« 
europæisk  som  Landet  er,  repræsenterer  forbigangne  Aarhundreders 
Tvang,  Vold  og  Stilstands  Potitik.  Det  er  ogsaa  første  Gang,  at 
det  ny  Japan  staar  over  for  en  europæisk,  i Vaaben  jævnbyrdig 
Modstander,  og  det  vil  nu  vise  sig,  hvor  vidt  »den  opgaaende 
Sols*  Land  vil  kunne  hævde  sit  Navn  og  herefter  være  at  regne 
med  som  en  Stormagt,  der  med  Held  har  vovet  at  stille  sig  i 
Breschen  for  »den  aabne  Dørs*  Handelspolitiks  praktiske  Anven- 
delse paa  Verdens  største  Marked,  til  Fordel  ikke  alene  for  sig  selv, 
men  ogsaa  for  alle  andre  Nationer  — samt  om  man  i Fremtiden 
kommer  til  at  staa  over  for  et  russisk  eller  japansk  Kina. 

Sværdet  skal  nu  afgøre  Trætten  og  dele  Parterne  imellem.  Da 
Japan  indtil  den  6te  Februar  trods  gentagne  Paamindelser  og  An- 
modninger til  Rusland,  endnu  ikke  havde  modtaget  blot  den  rin- 
geste Antydning  af  et  Svar  paa  sin  Note  af  13de  Januar,  medens 
de  russiske  Rustninger  fortsattes  med  om  muligt  forstærket  Kraft 
og  Iver,  mente  den  japanske  Regering  ikke  at  kunne  forsvare  for 
den  utaalmodige  Nation  at  lade  det  vente  længer  med  Afgørelsen. 
Den  japanske  Gesandt  i Petersborg,  Mr.  Kurfho,  blev  kaldt  tilbage, 
og  det  diplomatiske  Samkvem  med  Rusland  afbrudt.  Natten  mellem 
d.  8de  og  9de  Februar  angreb  den  japanske  Torpedoflotille  den 
ved  Port  Arthur  opankrede  russiske  Flaade,  — og  Krigsfaklen  lyser 
nu  med  sin  ildevarslende  Giands  over  de  to  Lande  fra  Østersøens 
Kyst  til  Stillehavets  Bredder. 


J.  Henningsen 


Digitized  by  L^ooQle 


LIDT  OM,  HVORDAN  DET  G AAR  TIL 


I 

{et  var  i Efteraaret  1900,  nogen  Tid  efter  at  min 
Bog  „Vor  Frue  af  Danmark"  var  udkommen,  at 
) jeg  af  en  Julebladsredaktør  blev  spurgt,  om  jeg  ikke 
, vilde  skrive  noget  til  ham  om  „Julen  i Tyskland". 

Forundret  udbad  jeg  mig  Oplysning  om,  hvorfor 

han  mente  mig  i Stand  til  at  skrive  netop  om 
dette  Emne.  „Men  har  De  da  ikke  tilbragt  en  Jul  i Tyskland?" 
spurgte  han  lidt  usikkert.  Og  det  viste  sig  nu,  at  han  havde 

faaet  denne  Opfattelse  ved  at  læse  min  ovennævnte  Bog,  hvis 

Helt  unægtelig  oplever  en  højst  betydningsfuld  Jul  i Munchen. 

Jeg  fik  ved  denne  Lejlighed  en  Forstaaelse  af,  i hvor  høj 
Grad  selv  litterært  dannede  Mennesker  opfatter  Ens  Produktion 
som  uforandret  Aftryk  af  en  personlig  oplevet  Virkelighed.  Medens 
Sandheden  i hint  Tilfælde  var  den,  at  jeg,  trods  gentagne  Ophold 
i Tyskland,  aldrig  havde  været  der  nogen  Vinter  og  især  aldrig  nogen 
Jul.  En  Paaske,  jeg  tilbragte  i Beuron  1896  var,  trods  Kalenderens 
Foraar,  ganske  vist  nok  saa  vinterlig,  men  endda  har  jeg  intet  Ind- 
tryk benyttet  fra  den  til  hin  Juleskildring  i Bogen. 

Men,  vil  man  spørge,  hvorfra  kommer  da  hele  hin  saa  tro- 
værdigt virkende  Beskrivelse  af  Herman  Ronges  Jul  i Tyskland? 
Jeg  skal  forsøge  at  svare  derpaa  ved  at  give  en  Art  Analyse 
af  det  paagældende  Sted  i „Vor  Frue  af  Danmark"  (1ste  Bog, 
6te  og  7de  Kapitel). 

For  at  skaffe  min  Helt  den  fornødne  Ro  til  Eftertanke  over 
de  vigtige  Spørgsmaal,  der  beskæftiger  ham,  benyttede  jeg  et  i 


Digitized  by 


Google 


214 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


Litteraturen  unægtelig  forslidt,  men  i Livet  dog  stadig  forekom- 
mende Middel:  jeg  lod  ham  rejse  udenlands.  En  eller  anden  ond- 
skabsfuld Kritiker  har  om  Goldschmidt  sagt,  at  naar  han  ikke 
længer  vidste,  hvad  han  skulde  gøre  med  sine  Personer,  lod  han 
dem  rejse.  I Virkeligheden  er  Goldschmidt  ikke  at  dadle  herfor 

— den,  der  ikke  véd,  hvad  han  skal  gøre  med  sig  selv,  den, 
der  er  løbet  fast  og  ikke  kan  finde  Vej,  hverken  frem  eller  tilbage 

— han  gør  ganske  som  Goldschmidts  Helte:  han  rejser. 

Jeg  lod  ikke  Herman  Ronge  rejse  længere  end  til  Tyskland 

— dels,  fordi  det  ikke  laa  i min  Hensigt  at  drage  alt  det,  som  re- 
præsenteres ved  Navnet  Italien,  ind  i min  Helts  Udvikling,  dels 
fordi  en  Ven  af  mig  netop  dengang  paa  en  Tysklandsfærd  var 
gaaet  over  til  Katholicismen  og  efter  et  Ophold  i Benediktiner- 
abbediet Andechs  i Øvrebayem  havde  aflagt  den  tridentinske 
Trosbekendelse  i Benediktinerkirken  St.  Bonifaz  i Munchen.  Af 
disse  Grunde  valgte  jeg  al  lade  Herman  Ronge  rejse  til  Sydtysk- 
land, for  at  hans  Optagelse  i den  katholske  Kirke  — ligesom  min 
Vens  — kunde  foregaa  i Munchen. 

Til  første  Opholdssted  for  ham  kunde  jeg  imidlertid  ikke  vælge 
Andechs.  Dels  havde  jeg  aldrig  selv  set  dette  Kloster  — dog, 
herover  vilde  jeg  kunne  sætte  mig  ud  ved  Anvendelse  af  mine  Er- 
indringer fra  Benediktinerabbediet  i Beuron.  Men  dels  havde  jeg 
ogsaa  Brug  for  et  Klosterophold  til  Herman  Ronge  efter  hans 
Omvendelse  og  kunde  da  ikke  ogsaa  lade  et  gaa  forud.  Jeg  hen- 
satte ham  saa  til  „en  lille  sydtysk  Bys  Ensomhed",  og  til  den 
korte  Skildring,  jeg  gav  af  denne  By,  benyttede  jeg  Indtryk  fra  et 
Ophold  i Rothenburg  ob  der  Tauber  paa  min  første  Udenlands- 
rejse. Dengang  havde  det  ganske  vist  været  straalende  Sommer, 
og  Herman  Ronge  skulde  være  i Rothenburg  om  Efteraaret  og 
Vinteren.  Erindringer  fra  min  Fødeby  Svendborg,  saaledes  som 
jeg  ofte  i Juleferier  havde  set  Landskabet  om  den  i vinternøgen 
Fred  og  Stilhed,  hjalp  mig  imidlertid  med  Transpositionen;  „de 
brusende  Vandmøller  i Efteraarsdagens  Stilhed*  har  jeg  saaledes 
hørt,  ikke  i Tauberdalen,  men  en  klar  Tøvejrsdag  paa  Høje-Bøge- 
Vejen  ved  Svendborg. 

Efter  saaledes  at  have  installeret  Herman  Ronge  kunde  jeg 
lade  ham  tænke  og  læse  i Fred,  og  Schopenhauer  og  Ernest  Hello 
blev  for  ham  i Rothenburg,  hvad  de,  paa  Kastanievej  og  „Bag 
Søndermarken*,  havde  været  for  mig  i Aarene  1892 — 94. 

„Imens  led  Tiden.  Efteraaret  gik,  Vinteren  begyndte.  Den 


Digitized  by  L^ooQle 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


215 


første  Sne  faldt  over  den  lille  sydtyske  By  og  lagde  sin  skinnende 
Kaabe  om  de  gamle  Taarne  og  Spir  og  kantede  alle  Karnapper 
og  Madonnastatuer  med  en  Bræmme  af  hvidt.*  For  den,  der  har 
set  en  gammel,  gotisk  By  paa  andre  Aarstider,  er  det  ikke  vanske- 
ligt at  trække  Omridsene  op  med  lidt  Sne.  Og,  atter  med  Erin- 
dring fra  Svendborg-Landskabet  om  Sundets  flodagtige  Stribe, 
føjede  jeg  til:  .Den  dybe  Dal  laa  hvid  og  stille,  med  Flodens  graa 
Baand  midt  igennem.  Der  blev  endnu  mere  tyst  end  før  i Staden 
og  paa  Landet.  Julen  nærmede  sig.* 

Nu  følger,  i næste  Kapitel,  Herman  Ronges  Besøg  i Munchen 
.for  at  gøre  nogle  Indkøb  af  Bøger  og  Papir*  (en  rimelig  Grund 
til  at  lade  ham  foretage  denne  Udflugt).  Til  Munchen  maatte  han 
nemlig,  da  jeg  i den  lille  By  hverken  kunde  opdrive  den  Fristelse, 
jeg  agtede  at  udsætte  ham  for,  eller  den  Gudstjeneste,  hvis  Skøn- 
hed og  Stemningsmagt  et  Øjeblik  efter  griber  ham.  Jeg  vejlededes 
paa  dette  Punkt  tillige  af  Erindringen  om  en  Ven,  der  under  et 
Sommer-Ophold  i Assisi  nu  og  da  tog  op  til  det  større  Perugia 
for  dér  at  gøre  Indkøb  af  Nødvendighedsartikler. 

At  skildre  et  Første-Indtryk  af  Munchen  var  mig  let.  Jeg 
havde  selv  modtaget  det  i 1894,  da  jeg  netop  kom  fra  Rothenburg 
ob  der  Tauber.  Og  nu  videre  at  beskrive  den  bayerske  Hoved- 
stad .ind  under  Jul*  voldte  mig  heller  ingen  særlige  Vanskelig- 
heder, da  jeg  jo  ikke  havde  Brug  for  stort  andet  end  de  Enkelt- 
heder, der  gør  Indtryk  paa  Herman  Ronge.  At  han,  med  den 
Vej,  hans  Udvikling  i Ensomheden  havde  taget,  vilde  føle  sig  vakt 
til  Eftertanke  af  Udstillingerne  i de  Munchener  Devotionaliehandleres 
Vinduer,  var  let  at  forudse,  og  lige  saa  klart  stod  det  for  mig,  at 
Modsætningen  mellem  disse  grelle  Naiveteter  og  Ronges  rent  spe- 
kulative Kristendom  vilde  være  for  stor.  Han  vilde  ikke  ud  fra 
sin  spinkle,  teoretiske  Religiøsitet  kunne  anerkende  disse  plumpe 
Figurers  naive,  uforsonligt  realistiske  Religion.  Og  »Mysteriet*, 
som  han  med  Schopenhauer  havde  ment  at  kunne  bøje  sig  for, 
stod  nu  med  ét  for  ham  som  noget  absurd,  han  ikke  med  Sand- 
hed kunde  tvinge  sig  til  at  antage  — et  .uløseligt,  fødselsviden- 
skabeligt Problem*.  Med  Rationalismen  vender  ogsaa  Spotten  til- 
bage. Der  sker  en  Stemningsomvæltning  i Herman  Ronge,  og  han 
.retter  sit  Hoved  og  sin  Ryg*,  idet  han  med  Tilfredshed  aner- 
kender sig  selv  som  .ærligt  Menneske,  der  er  ved  sin  fulde  For- 
nuft*. Han  forsøger  ikke  længer  at  tvinge  sin  Tanke. 

Den  første  Virkning  af  denne  indre  Revolution  er  en  Foragt 


Digitized  by  LjOOQle 


216 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


for  det  Eneboer-  og  Grublerliv,  han  i de  sidste  Maaneder  har  ført, 
som  for  en  Daarskab.  (Man  sammenligne  hermed  visse  Partier  af 
Henrik  Pontoppidans  „Lykke-Per44,  hvor  de  samme  stærke  Omslag 
gør  sig  gældende,  og  de  samme  to  Magter  strides  om  Overtaget). 
Og  „ligesom  for  at  protestere41  gaar  han  ind  i en  af  de  mest  straa- 
lende  af  Munchens  store  Ølhaller. 

Her  kommer  kan  nu  under  to  Indflydelser.  Først — nødven- 
digvis — under  Øllets,  det  Tucherske  01.  Naar  jeg  valgte  netop 
denne  Ølsort,  der  som  bekendt  er  stærkt  berusende,  var  det 
under  Paavirkning  af,  hvad  Tegneren  Schlittgen  engang  havde 
fortalt  mig  om  en  norsk  Forfatter,  der  havde  levet  en  Vinter  i 
Munchen,  og  som  altid  vilde  hen  og  drikke  Tuchersk  01,  fordi  det 
berusede  saa  godt.  „Og  naar  vi  saa  sad  ved  Øllet, 44  havde  Schlittgen 
fortalt,  „saa  sagde  han  til  mig  med  sin  bløde,  langsomme  Stemme: 
Véd  De,  Schlittgen,  hvorfor  vi  drikker  saa  meget  hjemme  i Norge? 
Jo,  for  det  første  er  Nætterne  saa  frygtelig  lange.  Og  for  det 
andet,  saa  tror  vi  jo  heller  ikke  paa  Gud.44 

Den  norske  Forfatter  havde  her  givet  Kærligheden  til  det 
Tucherske  01  en  teologisk  — eller  anti-teologisk  — Begrundelse, 
som  jeg  mindedes,  og  som  bestemte  mit  Valg.  Herman  Ronge 
bliver  da  heller  ikke  mindre  irreligiøst  stemt  af  Øllet  — tværtimod 
vækker  det  „hans  gamle,  endnu  ikke  bisatte  Jeg44  til  nyt  Liv. 

Og  her  træder  den  anden  Paavirkning  til  — den  moderne 
Kunst,  saaledes  som  denne  har  formet  sig  i de  store  prærafaelitiske, 
symbolistiske  eller  secessionistiske  Skoler.  Der  hænger  i Ølstuen 
en  Plakat  fra  Secessionistudstillingen  i Munchen  — en  Udstilling, 
jeg  havde  set  i 1894,  uden  at  den  i øvrigt  havde  gjort  nogen  Art 
Indtryk  paa  mig  — og  denne  Plakat  bliver  nu  Anledningen  til,  at 
„hele  den  moderne  Kunst  i al  sin  sanselige  Fylde44  ligesom  med 
fylket  Falanx  rykker  frem  for  at  erobre  Herman  Ronge  tilbage 
fra  den  „tørre  Tænkning44  og  den  „golde  Askese44.  Ved  Kunstens 
Mellemkomst  faar  den  sjælelige  Revolte  en  Svingning  fra  det  teo- 
retiske over  i det  praktiske,  fra  Aanden  over  i Kødet.  „Graa,  kære 
Ven,  er  al  din  Teori,  men  grønt  staar  Livets  gyldne  Træ44.  Me- 
fisto,  der  ikke  blot  holder  til  i Vinkældere,  nærmer  sig  denne  sene 
Ætling  af  Doktor  Faust. 

Og  nu  begynder,  støttet  af  Ølrusen,  et  Fantasmagori,  ikke  mindre 
virkningsfuldt  end  Luftaandernes  Sang  fra  Faust.  Al  den  raffi- 
nerede og  sensuelle  Æstetik,  hvori  Herman  Ronge  indtil  for  kort 
Tid  siden  har  svælget,  stiger  op  af  Fortiden  — som  de  berusende 


Digitized  by  L^ooQle 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


217 


Dampe  om  Pythias  Trefod  i Delfi.  Alt  det  Dionysiske,  Orgiastiske 
i moderne  Kunst  og  Poesi  betager  og  benriver  ham  paa  ny;  han 
tænker  paa  „Swinb  urnes  Vers  og  Rossettis  Kvinder  med  det  tunge 
Haar  og  den  dunkle  Mund*.  Kunsten  øver  en  Koblers  Værk,  og 
Bevtegelsen  har  gennemløbet  sine  normale  Stadier:  „Anfang  geist- 
lich,  Mitte  leiblich,  fleischlich  End". 

Den  hele  Skildring  cr,  som  man  vil  se,  rent  logisk  i sin  Kon- 
struktion og  afsluttes  konsekvent  med  Scenen  mellem  Herman 
Ronge  og  hans  tilfældige  „Schatz*.  Pigebarnets  Udtryk  „das 
Engelamt*  om  Midnatsmessen  Julenat  tog  jeg  fra  Konrad  Kummeis 
Bog  .Adventsbilder*,  som  jeg  netop  dengang  læste. 

Og  her  har  man  da  hin  Julenat  i Munchen,  der  af  en  kyn- 
dig Mand  mentes  baseret  paa  ligefrem  Selvoplevelse,  opløst  i sine 
meget  forskelligartede  Elementer. 


II 

Der  er  vel  i det  hele  i min  Digtning  langt  mere  af  bevidst 
Komposition  og  Transposition,  end  de  fleste  Læsere  almindeligt 
antager.  Som  et  nyt  Eksempel  paa  min  Brug  af  den  sidste  Frem- 
gangsmaade  kan  jeg  nævne,  at  min  Hovedmodel  til  Else  Wiig  i 
den  forannævnte  Bog  „Vor  Frue  af  Danmark*  var  — en  ung  Mand, 
en  alvorlig  ung  Bonde,  med  blaa  Øjne  og  brunt,  tætstudset  Skæg, 
der  engang  søgte  mig  i religiøse  Anliggender.  Del  Indtryk,  denne 
Bonde  gjorde  paa  mig,  af  Alvor,  Ærlighed,  Kraft  og  Renhed  var 
ganske  det  samme  som  det,  jeg  i Bogen  lader  Herman  Ronge 
modtage  af  sin  Vens  unge  Søster.  Her  har  man  da  et  Eksempel 
paa  en  Kvindeskikkelse,  formet  over  en  Mandskarakter  som  Kærne. 

Der  gør  sig  jo  i det  hele  i alt  digterisk  Arbejde  en  Affini- 
tetens Lov  gældende.  Den  Idé  eller  Stemning,  hvormed  man  be- 
gynder, har  Tilbøjelighed  til  at  drage  andre,  ensartede  til  sig. 
.Was  passt,  das  muss  sich  Anden*,  som  Novalis  siger.  Men 
hvordan  de  Ting,  der  passer  sammen,  egentlig  Ander  hverandre, 
ja,  er  der  til  syvende  og  sidst  nogen,  som  kan  forklare  det?  De 
gamle  talte  om  Inspiration  — og  jeg  maa  tilstaa,  al  jeg  ikke  véd 
noget  bedre  Ord. 

Man  sidder  ved  sit  Skrivebord,  bøjet  over  det  blanke  Papir. 
Og  selve  dette  blanke,  tomme  Papir  synes  at  virke  inspirerende 
for  En.  Indfald  kommer  efter  Indfald,  Tanke  føjer  sig  til  Tanke, 
Stemning  skyder  frem  af  Stemning  som  de  stiliserede  Blomster  i 

TilikMrui  1004  15 


Digitized  by  L^ooQle 


218 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


et  Renaissance-Omament  udvikler  sig  af  hinanden.  Og  Billederne 
kommer  — de  dejlige,  hele,  fulde  Billeder,  der  i ét  eller  to  Ord 
indeholder  Substansen  af  hele  Sider!  Hvordan  det  gaar  til  — for- 
klare det,  hvo  som  kan ! Da  Goethe  var  ung,  skrev  han  et  dithy- 
rambisk  Stykke  derom,  med  Overskriften  yXoooq%  laXeiv  . . . Man 
„taler  i Tunger",  det  er  Sagen. 

Thi  andre  Dage  kan  man  saa  sidde  ved  ganske  det  samme 
Skrivebord,  over  et  ganske  lignende  Stykke  blankt  Papir.  Men 
Pennen  kryber  besværligt  hen  over  det,  man  streger  og  retter  i de 
faa  møjsommelig  frempinte  Linier,  og  ser  man  ned  over  Papirets 
store,  tomme  Flade,  er  det  med  samme  Følelse,  hvormed  en  Nord- 
polsfarer sidst  paa  Sommeren  betragter  den  Ismark  af  højt  op- 
taarnede  Torosser,  som  for  det  Aar  hindrer  al  videre  Fremtrængen. 
Der  er  intet  andet  for  — man  maa  gaa  i Vinterkvarter,  vente 
paa  Sol,  blid  Vind  og  aabent  Vande. 

Helt  uafhængigt  af  Viljen  kan  Talentet  dog  alligevel  ikke  siges 
at  være.  „Giebt  Ihr  euch  einmal  fur  Poeten,  dann  kommandirt 
die  Poesie",  siger  Teaterdirektøren  i første  Forspil  til  „Faust". 
Det  er  muligt  at  tvinge  Musen  — paa  samme  Maade,  som  man 
ved  kunstige  Aandedrætsbevægelser  kan  bringe  det  virkelige  Aande- 
dræt  tilbage  igen  hos  en  halvkvalt  eller  skindød.  Men  det  er  ikke 
altid,  at  Oplivningsforsøgene  lykkes.  Undertiden  er  Musen  faldet 
saa  dybt  i Slummer,  at  intet  formaar  at  vække  hende  — „før  hun 
selv  vil".  Og  da  er  det  bedste,  man  kan  gøre,  at  afstaa  fra  alle 
videre  Bestræbelser  og  lade  Damen  sove  ud  i Fred.  Naar  hun  siden 
vaagner,  vil  hun  være  des  friskere,  og  Sangen  vil  strømme  let  og 
fri  fra  hendes  Læber. 


III 

Der  gives  en  hel  lille  Række  af  mine  Bøger,  om  hvilke  jeg  véd, 
at  de  paa  et  af  Staden  Københavns  offentlige  Biblioteker  er  ru- 
bricerede som  „Rejsebeskrivelser".  Det  er  først  og  fremmest  „Rejse- 
bogen", saa  „Beuron",  de  to  Dele  af  „Bogen  om  Rom"  og  nu 
sidst  „Pilgrimsbogen". 

Der  gives  jo  ogsaa  i andre  Litteraturer  poetiske  Rejsebeskri- 
velser, f.  Eks.  Edmondo  de  Amicis  forskellige  Bøger  om  Spanien, 
Holland,  Konstantinopel.  Hvad  mig  angaar,  maa  jeg  dog  sige,  at 
mit  Hovedmotiv  til  at  skrive  en  af  de  ovennævnte  Bøger  aldrig 
har  været  det  rent  faktiske:  at  jeg  havde  gjort  en  Rejse  og  derfor, 
som  Hr.  Urian,  nu  kunde  „was  erzåhlen".  Et  Bevis  herpaa  er 


Digitized  by 


Google 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


219 


det,  at  andre  Rejser  end  de  i ovennævnte  af  mine’ Bøger  skildrede, 
ikke  har  stemt  mig  til  litterær  Produktion,  endda  de  i høj  Grad 
havde  været,  hvad  tyske  Turister  i deres  Fagsprog  kalder  .lohnend*. 
Jeg  tænker  her  især  paa  en  Rejse,  jeg  for  nogle  Aar  siden  gjorde 
til  Belgien,  og  paa  hvilken  jeg  besøgte  en  hel  Række  for  mig  sær- 
deles interessante  Steder  og  Stæder.  .Bogen  om  Rom“  var  den- 
gang netop  færdig,  hvad  havde  da  været  rimeligere  end  at  skrive 
en  .Bog  om  Flandern*?  Jeg  havde  besøgt  Brugge,  Ypern,  Ghent, 
Toumai,  alle  den  gamle  flamske  Kunsts  Arnesteder.  Jeg  havde 
opholdt  mig  en  Uge  igennem  i det  store  Benediktinerabbedi  Ma- 
redsous  ved  Namur.  Jeg  havde  i Liége  gjort  Bekendtskab  med 
den  udmærkede  Historiker  og  Démoerate  chrétien  Professor  Kurth 
og  i Antverpen  lært  en  af  Lederne  for  den  flamske  Bevægelse  at 
kende,  MileE.  Belpaire,  Udgiversken  af  Tidsskriftet  Dietsche  W ar  ånde 
en  Belfort.  Jeg  havde  i Ghent  hørt  „Klokke  Roland*  ringe  fra  le 
beffroi  ned  over  Arteveldes  Statue,  jeg  havde  i Brugge  besøgt  den 
vidunderlig  stemningsfulde  Beghinenhof,  jeg  havde  i Løven  staaet 
foran  Pater  Damiens  Broncebillede , udført  af  Meunier,  jeg  havde 
valfartet  til  en  af  Flanderns  mærkeligste  Helligdomme,  „Vor  Frue 
af  Oostacker*,  for  nogle  Aar  tilbage  Skuepladsen  for  en  opsigts- 
vækkende Helbredelse,  hvis  Historie  var  mig  bekendt.  Man  skulde 
saaledes  synes,  at  jeg  havde  fuldt  op  af  Stof,  afvekslende,  under- 
holdende og  lærerigt  Stof.  Og  dog  vilde  „Bogen  om  Flandern*, 
trods  gentagne  Forsøg,  ikke  blive  til.  Den  laa  som  en  død  Masse 
Kendsgerninger  i min  Bevidsthed.  Hvad  der  manglede,  var  en  cen- 
tral Tanke,  en  Idé  eller  en  Historie,  der  kunde  danne  ligesom  dens 
levende  Midtpunkt,  Livsgnisten,  der  kunde  besjæle  alt  det  øvrige 
og  sætte  Fart  og  Flugt  i det. 

Hvad  nu  en  saadan  prometheisk  Gnist  vil  sige,  derom  er  jeg, 
netop  med  Hensyn  til  dette  Emne,  tilfældigvis  i Stand  til  at  ud- 
trykke mig  med  stor  Bestemthed.  Den  Art  Processer,  hvorved  et 
hidtil  uinteressant  Stof  fuldstændig  skifter  Farve  og  bliver  inter- 
essant for  En,  gaar  jo  ellers  ganske  upaaagtet  hen,  idet  Processens 
Resultat  uvilkaarligt  tildrager  sig  hele  Opmærksomheden.  I dette 
Tilfælde  holdt  jeg  imidlertid  med  Vilje  fast  paa  Mohren,  just  som 
han  mente  at  have  gjort  sin  Skyldighed  og  at  kunne  gaa,  og  der 
viste  sig  da  følgende  Grunde  til,  at  „Bogen  om  Flandern*  en  skønne 
Dag  syntes  mig  værd  at  skrive: 

Jeg  overvejede  ved  mig  selv  et  Spørgsmaal,  jeg  gerne  vilde 
have  løst,  og  det  faldt  mig  da  ind,  at  herom  vilde  jeg  kunne  finde 

!"»• 


Digitized  by  L^ooQle 


220 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


noget  i Huysmans’  Roman  En  route.  Dette  skete  paa  en  Spad- 
seretur. Hjemkommen  fra  Turen,  tog  jeg  straks  En  route  frem, 
men  i Steden  for  at  lede  efter  det,  jeg  havde  Brug  for,  henfaldt 
jeg  til  at  læse  andensteds  i den.  Huysmans  skildrer,  som  be- 
kendt, i denne  Bog  sit  Ophold  i et  lille  Trappistkloster,  Notre 
Dame  de  l’Atre,  og  denne  Skildring,  der,  første  Gang  jeg  læste 
den  (i  1895),  havde  greben  mig  stærkt,  virkede  endnu  paa  mig 
med  stor  Stemningsmagt.  Hele  hin  ejendommelige  Klosterluft,  jeg 
dengang  havde  aandet  i Huysmans'  Bog,  var  paa  ny  om  mig  og 
betog  mig  atter  — og  jeg  mindedes  da  pludseligt  et  Besøg,  som 
jeg,  væsentlig  dreven  af  Erindringen  om  En  route , under  min 
Rejse  i Belgien  havde  aflagt  i et  stort  Trappistkloster  (Westmalle) 
ikke  langt  fra  Bryssel.  Jeg  havde  set  hint  Kloster  saa  at  sige 
gennem  Klosterskildringen  hos  Huysmans,  og  Stemningen  fra  Vir- 
keligheden i Westmalle  forenede  sig  nu  med  Stemningen  fra  Ro- 
manens Notre  Dame  de  PAtre,  begge  let  fortonede  og  svagt  sam- 
mensmeltede i det  svundnes  forskønnende  og  forædlende  Dis.  Jeg 
mærkede  da  pludselig,  at  her  var  et  Punkt,  som  levede  for  mig 
— at  der  ud  fra  hint  Ophold  hos  Trappisterne  vilde  kunne  væk- 
kes en  Interesse  i mig,  stor  nok  til  at  drive  mig  gennem  den  hele 
Bog  og  bevæge  mig  til  Skildringen  af  den  hele  Rejse.  Som  ved 
en  Bølgebevægelse  i Ringe  breder  en  saadan  Interesse  sig  nemlig 
ud  over  hele  det  med  det  væsentlige  Afsnit  sammenhængende 
Stof;  Biinteresser  vaagner;  Ting,  man  før  har  tænkt  paa  og  ønsket 
at  faa  sagt,  dukker  frem  i Arbejdets  Løb  og  finder  passende  deres 
Plads;  gammel  Læsning  kommer  En  til  gode  — kort  sagt  hele 
Ens  aandelige  Person  med  alt,  den  rummer,  drages  med  ind  i den 
stadig  voksende  Interessesfære,  saa  at  der  om  et  sligt  Arbejde  kan 
siges  det  samme  som  om  Stormen:  den  vokser,  idet  den  vandrer, 
vires  eundo  acqvirit. 

Om  den  vakte  Interesse  nu  vil  vise  sig  stærk  nok,  er  natur- 
ligvis en  anden  Ting.  Jeg  fortæller  jo  heller  ikke  denne  lille  Hæn- 
delse som  Reklame  for  en  ny  Bog,  jeg  agter  at  udgive,  men  som 
Eksempel  paa,  hvordan  man  kan  faa  Lyst  til  at  skrive  en  Bog. 

Ud  over  en  saadan  ledende  Interesse  kan  jeg  imidlertid  ikke 
gøre  mig  til  af  at  have  nogen  fast  Plan  for  mine  Bøger.  Jeg  be- 
gynder med  en  almindelig  Idé  om  Maaden,  hvorpaa  jeg  vil  sige 
det,  der  ligger  mig  paa  Hjerte,  men  det  er  ofte  hændet  mig,  at 
denne  Idé  under  Arbejdets  Gang  overraskede  mig  ved  den  Frugt- 
barhed, den  viste  sig  i Besiddelse  af.  Selve  det  at  skrive  gør  mig 


Digitized  by 


Google 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


221 


ligesom  mere  idérig,  og  hvad  jeg  ikke  forud  vilde  kunne  finde 
paa  i en  koldblodig  „ Disposition*  til  min  Bog.  det  kommer  frem 
ligesom  af  sig  selv  under  Arbejdets  Gang.  Udtryk  falder  mig  i 
Pennen,  Erindringer,  der  kan  bruges  til  et  Optrin  eller  et  Land- 
skab, dukker  op,  selve  Gangen  i Bogen  ligesom  ordner  sig,  uden 
at  jeg  véd  hvordan,  Kapitel  føjer  sig  naturligt  og  selvfølgeligt  til 
Kapitel  i den  virkningsfuldeste  Rækkefølge,  ja,  ofte  ligesom  afsnører 
Stoffet  sig  selv  kapitelvis.  Jo  længere  jeg  arbejder,  des  stærkere 
har  jeg  denne  Fornemmelse  af,  at  alt  bliver  gjort  for  mig  — at 
alt  falder  i Lave  af  sig  selv.  Saa  længe  denne  Tilstand  varer, 
kan  jeg  skrive,  saa  hurtigt  Pennen  formaar  at  løbe,  og  behøver 
næsten  aldrig  at  gøre  en  Rettelse  bagefter.  Ogsaa  i stilistisk  Hen- 
seende er  saadanne  Steder  de  bedste. 


IV 

Den  franske  Kritiker  Rémy  de  Gourmont  har  engang  forfattet 
et  Arbejde,  som  han  kaldte  La  formation  du  style  par  voie  d’ as- 
similation. Utvivlsomt  har  han  her  virkelig  udtrykt,  hvorledes  det, 
man  nu  om  Stunder  kalder  „Stil*,  dannes.  Det  er  ved  at  optage 
andres  Stil  i sig,  at  Ens  egen  bliver  til.  Gennem  en  Række  Efter- 
ligninger af  fremmed  Stil  naar  den  begyndende  Forfatter  til  sidst 
frem  til  sin  egen.  Saaledes  mener  jeg  i hvert  Fald  at  vide  det  om 
mig  selv,  og  jeg  tror  at  kunne  paavise  en  Række  Perioder  i min 
Stils  Udviklingshistorie,  hvor  jeg  har  været  under  overvejende  Ind- 
flydelse, først  af  Turgenjew,  saa  af  Heine,  af  J.  P.  Jacobsen,  af 
Karl  Gjellerup,  af  Stuckenberg,  af  Pierre  Loti,  Huysmans  og  — 
last,  not  least  — af  den  vidunderlige  Sprogkunstner  Léon  Bloy.  Og 
i min  Versekunst,  hvad  skylder  jeg  ikke  dér  først  Heine,  saa 
Swinbume,  Drachmann,  Stuckenberg.  Poe,  Baudelaire,  de  franske 
Symbolister,  Thor  Lange,  Verlaine?  Hvert  af  disse  Navne  betegner 
ligesom  et  nyt  Lag  Muld  over  den  oprindelige  Grund  i mig.  Jeg 
tør  heller  ikke  glemme  det  meget,  jeg  i senere  Aar  har  lært  af 
Middelalderens  Latin,  baade  i Vers  og  Prosa  — af  de  kirkelige 
Sekvenser  og  af  det  forunderlig  gribende  Sprog,  som  man  finder  i 
de  gamle  Legender,  der  er  os  opbevarede  i Acta  Sanctorum. 

Men  alt  dette  er  jo  kun  Udenværker  og  forklarer  endnu  ikke, 
hvordan  man  skriver  et  Digt.  Naar  man  er  atten  Aar  og  er 
ulykkelig  eller  tror  at  være  det,  lider  af  spleen,  Verdenssmerte 
eller  forsmaaet  Kærlighed,  saa  vandrer  man  sine  Sommerferier  bort 


Digitized  by 


Google 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


i Skovene  og  gaar  ene  gennem  sin  Fødebys  Gader  i Maaneskins- 
nætter.  Og  sidder  man  da  paa  en  Bænk  i Granskoven,  og  Som- 
merdagen brænder  og  tier  om  En,  og  man  sanser  Duften  af  Gra- 
nernes Harpiks,  og  der  er  ingen  anden  Lyd  i Stilheden  end  Fluernes 
ensformige  Summen  og  en  rullende  Vogn  paa  en  Vej  langt  borte 

— ja,  saa  bliver  alle  disse  Indtryk  og  Stemninger  i Ens  Hjerte  til 
Vers,  som  man  skriver  ned  med  et  Blyant  paa  den  første  den 
bedste  Konvolut,  man  har  i Tegnebogen  — Vers,  der  fortæller,  at 

ensformig  støvet-graa 
hænger  Himlen  foroven,  og  Grane-stammerne  staa 
brune  og  ranke  uden  en  Kvist  at  røre. 

En  sagte  Summen  kun  i den  hede  Luft. 

fløjtende  Fugle,  Granernes  krydrede  Duft, 

og  vidt  fra  det  fjerne  en  rullende  Vogn  kan  jeg  høre. 

Saadan  bliver  altsaa  et  Digt  til  — og  dermed  er  dog  slet 
intet  sagt  om,  hvordan  det  egentlig  bliver  til.  Men  hvor  ilde  gik 
det  ikke  — sans  comparaison  — Thorvaldsen,  da  han  engang 
skulde  forklare,  hvorledes  han  bar  sig  ad  med  at  lave  sine  Statuer? 
„Jo,  ser  De“,  forklarede  vor  store,  enfoldige  Landsmand,  „jeg  tager 
en  Klump  vaadt  Ler  — saadan  — og  saa  sætter  jeg  den  her  — “ 
(han  anbragte  Leret  paa  Kavaletten)  „og  saa  tager  jeg  denne  Pind 

— og  saa,  ja,  saa  gør  jeg  — saadan !“ 

Og  dermed  opgav  Thorvaldsen  Forklaringen  og  begyndte  — 
at  modellere  . . . 

Johannes  Jørgensen 


Digitized  by  L^ooQle 


BIDRAG  TIL  MONRADS  BIOGRAFI 


II.  POLITISKE  LÆREAAR 

\m  Morgenen  den  3dje  December  1839  var  Frederik 
den  6te  død  og  samme  Aften  afholdtes  et  alminde- 
ligt Studentermøde.  Monrad  havde  ikke  tænkt  paa 
at  deltage  deri,  men  hændelsesvis  mødte  han  Bar- 
fod  paa  Gaden  og  blev  af  denne  draget  med.  Leh- 
inann  forelagde  Udkast  til  en  politisk  Adresse  til 
den  nye  Konge,  men  mødte  stærk  Modstand,  og  længe  stod  han 
alene,  indtil  M.  tog  Ordet  og  det  lykkedes  ham  at  sætte  Forslaget 
igennem.  250  Studenter  undertegnede  Adressen,  og  den  følgende 
Dag  overraktes  den  Kristian  den  8de  ved  en  Deputation,  af  hvilken 
Monrad  var  Medlem.  Det  var  den  første  Gang,  at  M.  optraadte 
offentlig  og  det  var  ogsaa  den  første  Gang  han  traf  sammen  med 
Lehmann. 

Hvor  ubetydeligt  og  lidet  overlagt  af  ham  dette  Skridt  end  var. 
førte  det  dog  straks  til  Konsekvenser,  der  i Forbindelse  med  hans 
stridbare  Natur  drev  ham  videre  frem  paa  den  politiske  Bane. 
Adressens  Modstandere  paa  Studentermødet  fandt  sig  foranledigede 
til  at  indgive  en  Modadresse  til  Kongen,  og  som  Svar  paa  denne 
Demonstration  stiftedes  den  16de  Januar  Studentersamfundet,  i hvis 
Bestyrelse  Monrad  naturligvis  indvalgtes.  — Endnu  tydede  intet  paa. 
at  Hensigten  med  dette  Selskab  var  politisk.  I Møderne  diskute- 
redes almindelige  Spørgsmaal,  der  interesserede  Studenterne,  om 
hvorledes  Manuduktionsvæsenet  kunde  indskrænkes  og  hvorledes 
Professorernes  Ret  til  Honorar  for  private  Forelæsninger  kunde 


Digitized  by  L^ooQle 


224 


Bidrag  ti)  Monrads  Biografi 


sikres  lige  over  for  Studenter,  der  søgte  at  unddrage  sig  denne 
Forpligtelse  osv.  Men  Regeringen  havde  i altfor  frisk  Minde,  hvad 
Studenterselskaber  havde  vakt  for  en  Uro  i Tyskland,  til  ikke  at 
frygte  for,  hvad  denne  Forening  kunde  blive  til.  Snarere  for  at 
berolige  Regeringen  end  for  at  stille  Studenterne  under  en  yd- 
mygende Opsigt,  traadte  Konsistorium  imellem  og  anmodede  Be- 
styrelsen om  stadig  at  meddele  Konsistoriet,  hvad  der  skulde  for- 
handles paa  Generalforsamlingerne,  og  hvilke  Beslutninger  der  blev 
tagne.  Monrad  betragtede  dette  som  Indgreb  i Foreningsfriheden, 
hvortil  Konsistorium  ikke  var  berettiget,  og  bevirkede,  at  man  af- 
slog at  efterkomme  denne  „Anmodning".  Konsistorium  nødtes  da 
til  at  gaa  videre,  og  den  16.  Juni  erklærede  det  Samfundet  for 
opløst.  M.  gav  imidlertid  ikke  tabt,  Bestyrelsen  protesterede  mod 
Konsistoriums  Kompetence,  og  da  derpaa  Politidirektøren  forbød 
yderligere  Sammenkomster,  protesterede  den  mod  Forbudet;  og  da 
endelig  Kancelliet  stadfæstede  det,  indbragtes  Sagen  for  Roskilde 
Stænder,  der  dog  afviste  den.  — Det  var  kun  en  Skærmydsel,  men 
den  viste,  at  M.  var  beredt  til  at  føre  Kampen  med  den  yderste 
Energi  og  med  Benyttelse  af  alle  lovlige  Midler. 

Det  var  ikke  et  Lune,  der  bragte  Monrad  ind  paa  Politikken, 
og  end  mindre  skyldtes  det  den  Tilfældighed,  at  han  kom  til  at 
deltage  i Studentermødet.  Saa  snart  Omstændighederne  blev  gun- 
stige, maatte  han  paa  Grund  af  sit  Temperament  og  sine  Evner 
blive  Politiker.  „Hvad  det  kommer  an  paa,"  sagde  han  engang, 
„er,  at  bringe  et  positivt  Indhold  ind  i sit  Liv,"  han  vilde  have  en 
praktisk  Virksomhed,  der  førte  til  positive  Resultater;  hvad  han 
trængte  til,  var  „Kamp  og  Sejr."  Saa  længe  han  satte  gejstlig 
Virksomhed  som  sit  Livs  Maal,  forestillede  han  sig  den  derfor 
nærmest  som  en  Missionærs,  og  da  han  tænkte  paa  en  videnskabe- 
lig Virksomhed,  havde  denne  kun  været  Midlet  og  ikke  Maalet  for 
ham.  Men  ingen  af  dem  tilfredsstillede  ham,  og  netop  under  disse 
Omstændigheder  aabnede  der  sig  nu  for  ham  Udsigten  til  en  virke- 
lig Kamp  med  Haab  om  praktiske  Resultater  som  Sejrens  Pris, 
og  hvori  alle  hans  Anlæg  og  Evner  kunde  faa  rig  Lejlighed  til  at 
udfolde  sig. 

Han  tøvede  heller  ikke  med  at  begynde  denne  Kamp.  Faa 
Uger  efter  at  han  var  optraadt  paa  Studentermødet,  begyndte  han 
Udgivelsen  af  „flyvende  politiske  Blade*,  der  udkom  i tvangfri 
Hæfter.  Han  begyndte  straks  med  at  rette  et  stærkt  Angreb  mod 
det  „danske  Monarkis  Princip",  der  bestemtes  som  „Udvortes  Af- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


225 


hængighed,  Tendens  til  indvortes  Sønderlemmelse  og  uhyre  Svæk- 
kelse i financiel  Henseende*.  Frygt  for  Udlandet,  navnlig  for  den 
russiske  Regering  beherskede  ikke  alene  vor  Udenrigspolitik,  men 
betingede  ogsaa  vore  indre  Forhold.  Fortidens  Fejl  i Hertugdøm- 
merne havde  allerede  hidført  en  truende  Dualisme  i Monarkiet, 
og  ved  Adskillelsen  af  de  kongerigske  Stænder  var  en  Spire  lagt 
til  en  Sondring  mellem  Jylland  og  Øerne,  »thi  »det  falske  og  prin- 
cipstridige, som  indsniger  sig  i en  Stat,  medfører  nødvendige  Kon- 
sekvenser, og  ved  disse  vinder  det  saaledes  i Kraft  og  Styrke,  at 
det  i sin  videre  Udvikling  kan  have  Rigets  Undergang  til  Følge.* 
Den  finansielle  Svækkelse  endelig  viste  sig  tilstrækkelig  i den  yd- 
mygende Erklæring  af  Regeringen,  at  Statskassen  ikke  saa’  sig  i 
Stand  til  at  opgive  den  forholdsmæssig  ubetydelige  Indtægt  af  Tal- 
lotteriet, skønt  den  erkendte  denne  Institutions  demoraliserende 
Virkning  paa  Befolkningen.  — Men  efter  disse  kun  altfor  sande 
Præmisser  konkluderer  han  ikke  til  en  Anklage  imod  Regeringen, 
men,  karakteristisk  for  hans  hele  Betragtningsmaade,  mod  Folket: 
»Det  er  paa  Tide,  at  de  grantseende  Blikke  og  de  skarpe  Tunger  ikke 
som  hidtil  vender  sig  mod  Regeringen,  men  til  en  særdeles  nyttig 
Afveksling  til  Folket  selv,  det  er  paa  Tide,  at  Folket  mander  sig 
op,  at  det  genvinder  sin  Kraft  og  Dygtighed.* 

Denne  Artikel  gjorde  et  mægtigt  Indtryk,  men  endnu  langt 
større  blev  Virkningen  af  det  næste  Nummer,  der  udkom  et  Par 
Maaneder  efter.  Ogsaa  i dette  holder  han  sig  nærmest  til  Folket 

»Som  Folket,  saaledes  dets  Regering.  — Vi  ser,  at  Folket  har  ned- 
dvsset  sig  selv  ved  en  indbildt  Lykkes  Gøglebilleder,  at  Døsighed  og 
Dorskbed  har  været  udbredt  over  det  ganske  Land,  at  man  har  været 
skamløs  nok  til  at  sige  det  aabenbart:  hvortil  Soldater?  Danmark  er  saa 
lille,  Danmark  lever  ved  de  fremmede  Magters  Naade.  at  Folkets  Tro 
har  været  paa  --  Bestallinger,  — dets  Kærlighed  til  — Gratialer1,  dets 
Haab  — Pensioner  osv.  Det  eneste  Middel  til  at  raade  Bod  paa  Statens 
Brøst  er  en  Konstitution.  Ved  den  vil  der  kunne  bringes  Orden  og 
Økonomi  i Finanserne.  Ved  den  vil  Forholdet  til  Udlandet  sikres. 
Med  sin  nuværende  Forfatning  tinder  Monarkiet  intetsteds  Støtte  og 
Sympati.  Vesten  siger:  »Gensur  er  Tanketrældom,  raadgivende  Stænder 
er  en  Bamerangle  som  en  skræmmet  Konge  giver  et  taabeligt  Folk,  og 
Østen  siger:  Hvor  Pressen  tør  føre  et  saadant  Sprog  og  Stænderne  tør 
udfolde  en  saadan  Kraft,  dér  er  Anarki  vist  og  Oprør  uundgaaeligt.  Denne 
Halvhedstilstand  kan  ikke  blive  ved : enten  indfør  almindelig  Gensur  og 

* Gratiale-Uvæsenet  havde  taget  saaledes  Overliaand.  at  det  var  blevet  tryk- 
kende for  Finanserne  og  virkede  demoraliserende  paa  Befolkningen  og  navnlig 
Emltedsstanden.  — Det  indskrænkedes  væsentligt  ved  Rskr.  af  i.  Jan.  IK40. 


Digitized  by  L^ooQle 


226 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


afskaf  Stænderne,  eller  giv  en  Konstitution  og  almindelig  Trykkefrihed! 
Hidtil  har  Regeringen  nærmest  hældet  til  det  første  Alternativ,  og  til 
Gengæld  kun  vundet  Afhængighed  og  Mistro,  hvad  om  man  prøvede  det 
andet!  En  fri  Forfatning  i Danmark  er  ogsaa  den  nødvendige  Betingelse 
for  en  saadan  Sammenslutning  mellem  de  skandinaviske  Lande,  at  Nor- 
den kunde  staa  kæk,  ene,  stolende  kun  paa  sig  selv,  og  hvis  det  vendte 
sig  mod  Vesten,  da  var  det  kun  for  at  række  Haanden  til  Bundsfor  vante, 
og  ikke  for  at  knæle  ned  for  Beskyttere.  — Endelig  er  en  Konstitution 
det  eneste  Middel  til  at  bevare  Monarkiets  Enhed.  „Saaledes  som  det 
er,  kan  det  ikke  blive.  Et  af  to ! Enten  ophæv  Provinsialstænderne  og  indfør 
et  kraftigt  monarkisk  Regimente , der  ved  sin  Almagt  kan  udslette  alle 
Forskelligheder,  eller  giv  en  Konstitution!  Men  er  Valget  tvivlsomt?  — 
Skab  ikke  et  Provins-,  men  et  Folkeliv!  Lad  vor  Stændersal  omslutte 
Holstens,  Slesvigs,  Jyllands  og  Østifternes  folkekaarne  Mænd ! Inden  stakket 
Tid  vil  de  lære  at  forstaa  ikke  alene  hverandres  Ord,  men  ogsaa  hver- 
andres  Sind.  Mægtig  er  Provinsforskelligheden,  mægtig  er  Folkeejen- 
dommelighed,  men  mægtigere  end  alt  er  Friheden.  Den  vil  forvandle  de 
splittede  Provinser  til  ét  Rige,  dé  spredte  Menneskehobe  til  ét  Folk  og 
dette  Riges  og  dette  Folks  unge,  friske  Liv  vil  være  retfærdigt  nok  til  at 
godtgøre  tabte  Rettigheder,  men  ogsaa  stærkt  nok  til  at  knuse  stivsindet 
Uforstand.  “ 

Dette  energiske  Indlæg  for  vor  Forfatning  bragte  Regeringen 
til  at  sætte  Monrad  under  Tiltale.  Man  talte  om  Kristiansø,  men 
Hof-  og  Stadsretten  lod  sig  nøje  med  at  dømme  ham  d.  5.  Septbr. 
1840  for  „uforsvarlig  Tilsidesættelse  af  pligtskyldig  Opmærksomhed* 
til  en  Mulkt  af  200  Rbdr.  og  1 Aars  Censur1.  Men  allerede  fra 
1ste  April  havde  han  afløst  C.  N.  David  i Redaktionen  af  Fædre- 
landet, og  dette  Person-Ombytte  var  tillige  en  Systemforandring. 
Samme  Dag  skrev  M.  i Fædrel.:  „Nationen  er  skredet  mægtigt 
frem  i konstitutionel  Udvikling  — den,  der  for  4 Aar  siden  var  et 
tro  Udtryk  af  Folkebevidstheden,  der  var,  om  jeg  tør  sige,  Natio- 
nallivets Centrum,  vil  maaske  nu  ikke  være  langt  fra  Periferien." 
— Det  var  ganske  rigtigt.  David  og  Algreen-Ussing,  Førerne  for 
Frederik  d.  6tes  Opposition  var  ikke  længer  i Spidsen  for  Kristian 
d.  8des,  fra  nu  af  var  det  Monrad  og  Lehmann , der  udgjorde  det 

1 Under  Proceduren  rejste  M.  Spørgsmaal  om,  hvor  vidt  Rettens  Justiti- 
arius  havde  Ret  til  at  bestemme,  hvilke  5 af  Rettens  Medlemmer  der  skulde 
dømme  i Sagen,  idet  han  ved  sit  Kendskab  til  de  enkelte  Medlemmers  politiske 
Sympatier  kan  udøve  Indflydelse  paa  Dommen.  Han  paastod  derfor,  at  enten 
skulde  den  samlede  Ret  dømme  eller  at  i alt  Fald  Retten  selv  skulde  vælge  de  5 
Medlemmer.  Den  ansvarlige  Redaktør  for  Fædrelandet  optog  denne  Protest  i 
en  mod  Bladet  anlagt  Sag  (Fædrel.  1840  Nr.  147),  men  den  forkastedes  af 
Retten. 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


227 


drivende  Element  i Oppositionen,  medens  Schouw,  Clausen  og 
Hvidt  var  det  modererende. 

Forholdene  var  imidlertid  kun  lidet  opmuntrende.  Den  kon- 
stitutionelle Bevægelse,  der  med  saa  stor  Styrke  havde  gjort  sig 
gældende  ved  Tronskiftet,  hvilede  for  en  ikke  ringe  Del  paa  den 
Tro,  at  den  Konge,  der  havde  givet  Norge  dets  fri  Forfatning  og 
som  havde  haft  rig  Lejlighed  til  at  se  Manglerne  ved  den  afdøde 
Konges  Regering,  ikke  vilde  tøve  med  at  indføre  det  konstitutio- 
nelle System  i Danmark,  og  omgive  sig  med  nye  og  liberale  Mænd. 
Men  denne  Forventning  havde  ikke  stadfæstet  sig.  Der  var  ingen 
Forandring  sket  i Ministeriet,  Kongens  Svar  paa  Adresserne  lovede 
kun  Forbedringer  i Administrationen,  og  i øvrigt  henviste  han  til 
Stænderne. 

Saaledes  stod  Sagerne,  da  Monrad  indtraadte  i Fædrel.s  Redak- 
tion, og  straks  den  første  Dag  gav  han  Parolen  i en  ledende  Ar- 
tikel, der  lige  saa  ufortøvet  paadrog  Bladet  en  Aktion. 

„Kongen  vil  ikke  handle  med  Stænderne,  saa  maa  Stænderne  handle 
med  Kongen, * skriver  han.  „Man  endskønt  man  ikke  kan  dadle,  saa 
har  man  dog  Lov  til  at  beklage,  og  beklageligt  er  det,  at  Kongen  ikke 
vil  tage  Initiativet  i Forfatningsspørgsmaalet.  Thi  Kongernes  Kraft  er 
stor,  deres  Vilje  er  mægtig,  deres  Ord  udøver  en  fortryllende  Kraft  paa 
Samvittighederne,  saa  at  der  er  mange,  hvis  inderste  Overbevisning  siger 
Ja  og  Amen  til  det,  en  Konge  forkynder.  “ Kongen  havde  henvist  til 
Stænderne,  og  gribende  dette,  fortsætter  M. : „Kristian  d.  8de  vil  ikke  tage 
Initiativet,  han  tror  endnu  ikke,  at  der  er  udgaaet  en  guddommelig  Be- 
faling til  ham,  at  han  skal  udføre  Folket  fra  Ægyptens  Land.  Dog, 
hvem  véd  det,  maaske  har  lian  set  den  brøndende  Tjørnebusk,  maaske 
han  har  hørt  en  Stemme  sige:  Gak  hen!  Udfør  dit  Folk  til  Friheden! 
Og  maaske  har  han  svaret:  Herre,  mit  Folks  Hjerte  er  forhærdet,  det 
har  Øjne  og  ser  ikke,  det  har  Øren  og  hører  ikke.  Giv  mig  et  Tegn, 
at  jeg  kan  vide,  at  det  forstaar  mig.*  — Det  var  da  bedst,  at  Folket 
vendte  sig  til  Stænderne. 

Denne  Opfordring  fulgtes  og  talrige  Petitioner  om  Skattebe- 
villingsret og  en  fri  Forfatning  blev  indgivne  til  Stænderne.  Men  det 
viste  sig  snart,  at  Kongen  ikke  ventede  paa  „det  Tegn,  som  Folket 
skulde  give  ham*,  og  lige  over  for  hans  bestemte  og  gentagne  Ud- 
talelser indskrænkede  baade  de  roskildske  og  de  viborgske  Stæn- 
der sig  til  at  andrage  paa  Foreningen  af  de  kongerigske  Forsam- 
linger og  til,  vel  ikke  en  Inkorporation  af  Slesvig,  men  dog  til  en 
Forbindelse  mellem  de  slesvigske  og  de  kongerigske  Stænder  til 
Forhandling  af  almindelige  nationale  Sager,  navnlig  med  en  lovbe- 
stemt Medvirkning  i Henseende  til  Finansbesty reisen.  — Imod  dette 


Digitized  by  L^ooQle 


228 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Andragende  protesterede  M.  Stænderne  havde  ikke  betinget  Ind- 
førelsen af  en  saadan  Forbindelse  mellem  Kongerigets  og  Slesvigs 
Forsamlinger  af,  at  Slesvig  selv  ønskede  den,  men  intet  vilde  mere 
egne  sig  til  at  uddybe  Kløften  mellem  Hertugdømmet  og  Kongeriget 
end  hvis  Regeringen  ved  Resolution  indførte  en  saadan  Forbindelse, 
ja  endog  blot  Udtalelsen  af  et  saadant  Ønske  vilde  bruges  af 
Separatisterne  til  at  mistænkeliggøre  vore  Hensigter.  Enhver  For- 
bindelse maatte  kun  ske  med  Slesvigs  eget  Samtykke,  og  et 
saadant  kunde  ikke  ventes  saa  længe  Forbindelsen  kun  skulde  være 
begrænset  til  nogle,  lidet  bestemte  Anliggender  og  selv  for  dem 
alene  med  raadgivende  Myndighed.  Anderledes  vilde  Slesvigerne 
vel  stille  sig,  naar  det  var  Opgivelse  af  Absolutismen  og  en  virke- 
lig fri  demokratisk  Forfatning,  der  bødes  Hertugdømmet  i en  For- 
bindelse med  Kongeriget.  Og  naar  først  Slesvig  saaledes  havde 
opgivet  Drømmen  om  et  Slesvig-Holsten,  kunde  man  ogsaa  haabe, 
at  Folkepartiet  i Holsten  vilde  foretrække  at  følge  Slesvigs  Eks- 
empel i Stedet  for  at  leve  under  den  aristokratiske,  bureaukratiske 
Forfatning,  som  var  det  eneste,  det  kunde  vente,  saa  længe  det 
stod  alene  og  udelukkende  under  tysk  Paavirkning. 

Det  viste  sig  imidlertid  stedse  tydeligere,  at  det  kun  var  Kon- 
gen om  at  gøre  at  blive  af  med  den  hele  konstitutionelle  Bevægelse, 
og  han  rettede  et  afgørende  Slag  mod  den  ved  Rskr.  af  31.  Oktbr. 
1840,  der  forbød  Lensbesiddere  og  Embedsmænd,  under  Straf  af 
Embedsfortabelse,  at  være  med  til  at  andrage  paa  Skattebevillings- 
ret og  Forfatningsforandring.  I nogle  utrykte  Forelæsninger  over 
Danmarks  nyeste  Historie,  som  M.  holdt  i Vinteren  1843 — 44,  skildrer 
han  Virkningen  af  dette  Forbud  paa  det  liberale  Partis  Stilling. 

Dette  Parti,  siger  han,  bestaar  af  Borgerstanden  og  Embedsstanden. 
»Disse  to  Elementer  er  kastede  ind  i hinanden  og  sammenknyttes  ved 
utallige  Traade,  deres  Kaar,  deres  Stilling  er  omtrent  den  samme,  det 
borgerbge  Livs  mangehaande  Forhold  sætter  dem  i idelig  Berøring,  ved 
Omgang  og  Slægtskab  knyttes  de  sammen,  og  det  er  netop  denne  For- 
bindelse, der  gør  Middelstanden  saa  stor  og  mægtig."  Overladt  til  sig 
selv  har  Borgerstanden  hos  os  endnu  ikke  Selvstændighed  og  politisk 
Dannelse  nok  til  alene  at  kunne  bære  den  konstitutionelle  Bevægelse, 
, det  gaar  den,  som  det  gik  Moses,  naar  han  ikke  havde  sin  Broder  med 
sig,  den  mangler  sin  Aand  og  er  i Forlegenhed  med-  sine  Tanker*  — 
»den  bliver  alarmeret  og  iler  med,  den  ene  efter  den  anden,  at  træde 
tilbage  i Privatlivets  Dunkelhed,  naar  den  skræmmede  Embedsstand  trækker 
sig  ud  af  Bevægelsen.' 

Indtil  det  sidste  havde  Monrad  fastholdt  — eller  givet  sig  Mine 
af  at  nære  Troen  paa,  at  Kongen  i sit  Hjerte  var  konstitutionel- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


229 


sindet  og  at  Udviklingen  kunde  foregaa  ved  Initiativ  fra  oven. 
Men  nu  var  det  umuligt  længere  at  hengive  sig  til  denne  Illusion, 
den  „kongelig-konstitutionelle “ Bevægelse  var  endt,  skulde  Sagen 
paa  ny  fremmes,  maatte  Bevægelsen  gaa  over  til  at  blive  „folke- 
lig-konstitutionel*, den  maatte  gaa  fra  neden  af  opad  og,  støttende 
sig  alene  paa  Folket,  „erobre  alles  Sjæle,  ogsaa  Kongens*.  Den 
maatte  altsaa  føres  ud  over  det  højere  Bourgeoisis  snævre  Kreds, 
ned  i Folkets  brede  Lag,  og  navnlig  maatte  Bondebefolkningens 
Interesse  vækkes.  Den  Tale,  Lehmann  d.  31te  Januar  1841  holdt 
i Nykøbing,  fandt  rundt  om  i Landet  en  Genlyd,  der  varslede  godt, 
men  hans  Virksomhed  blev  brat  afbrudt  ved  Aktion  mod  ham  og 
hans  Domfældelse.  For  at  den  konstitutionelle  Idé  kunde  vinde  Indgang 
hos  de  mindre  oplyste  Klasser,  maatte  desuden  andre  Strenge  an- 
sla as  og  mere  umiddelbart  praktiske  Resultater  stilles  i Udsigt,  og 
dette  Arbejde  fordrede  Tid  og  andre  Kræfter.  Det  var  egentlig 
først  efter  Stiftelsen  af  Bondevennernes  Selskab  i 1845  at  man 
naaede  saa  vidt.  Men  allerede  forinden  var  der  en  Tanke,  der 
foruroligede  selv  de  mest  konservative  Ministre  og  til  sine  Tider 
Kongen  selv,  og  som  blev  en  stille,  men  mægtig  Faktor  i den  kon- 
stitutionelle Bevægelses  Udvikling.  Den  fandt  et  Udtryk  i de 
viborgske  Stænders  Petition  i 1840,  der  i sine  Præmisser  siger,  at 
„der  i Folket  bevæger  sig  en  Trang  til  at  se  vore  Forhold  ordnede 
saaledes,  at  Nationen  under  Tidens  Omvekslinger  kunde  være  be- 
trygget  mod  de  Uheld,  som  en  mindre  begavet  Fyrste  og  et  min- 
dre heldigt  Valg  af  de  Mænd,  hvormed  han  omgiver  sig,  maatte 
kunne  paaføre  Landet.* 

Imidlertid  var  der  foregaaet  en  gennemgribende  Forandring  i 
Monrads  Livsvilkaar.  Han  var  bleven  gift  d.  1ste  Mig  1840,  og 
han,  der  saa  længe  havde  savnet  eget  Hjem  og  egen  Familie, 
fandt,  nu  en  hidtil  ukendt  Lykke  i Samlivet  med  sin  Hustru.  Der 
kom  derved  større  Ro  og  Ligevægt  ind  i hans  Sind.  — Hans  Hustru 
havde  som  Medgift  bragt  ham  en  Ejendom  i København,  og  da 
han  herved  var  bleven  valgbar  til  Borger -Repræsentationen, 
valgtes  han  til  Repræsentant  d.  17de  Marts  1841.  Denne  nye  Stil- 
ling gav  ham  forøget  Arbejde,  da  han,  som  altid  med  Iver  tog  fat 
paa  at  sætte  sig  ind  i den  fremmede  Virksomhed,  og  dette  i For- 
bindelse med  hans  Mistillid  til,  at  der  for  Tiden  var  noget  synder- 
ligt at  udrette  i den  københavnske  Dagspresse,  bestemte  ham 
til  at  udtræde  af  Fædrelandets  Redaktion  fra  1ste  Juli  1841.  — 
Som  Grund  angav  han,  at  „hans  Deltagelse  i et  Dagblad  ikke 


Digitized  by  LjOOQle 


230 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


levnede  ham  tilstrækkelig  Tid  til  fortsatte  Studier  og  til  litterære 
Arbejder  af  større  Omfang",  og  det  viste  sig  snart,  at  dette  ikke 
var  et  tomt  Paaskud;  thi  i Løbet  af  det  næste  Aar  udkom  3 nye 
Numre  af  „flyvende  politiske  Breve"  af  den  største  Betydning. 

Først  og  fremmest  diskuterede  han  Principperne  for  en  For- 
fatning og  traadte  deri  i Modsætning  til  P.  Tutein,  der  i første 
Nummer  af  „Dansk  Ugeskrift"  havde  beskæftiget  sig  med  det 
samme  Spørgsmaal  og  havde  erklæret  sig  for  Bibeholdelse  af  den 
stænderske  Valglov  og  for  Oprettelsen  af  et  Førstekammer.  Af 
denne  grundige  Undersøgelse  skal  vi  kun  fremhæve  to  Hoved- 
punkter. 

M.  vil  ikke  søge  at  finde  en  Valglov,  der  bringer  de  for- 
skellige Interesser  til  at  balancere,  men  en  Valglov,  hvorved  Folkets 
politiske  Magt  overdrages  Folkets  Kerne  — og  der  bør  ikke  være  flere, 
forskellige  Interesser  repræsenterende  Valgklasser,  men  kun  én,  der  re- 
præsenterer de  oplyste  og  selvstændige  Borgere.  — At  man  bør  søge  at 
udfinde  denne  Klasse  ved  saadanne  ydre  Kriterier  som  direkte  Skatter 
eller  Husleje  o.  desl.,  omendskønt  de  maaske  ikke  ganske  burde  ude- 
lukke andre,  det  trænger  næppe  til  nogen  Udvikling  for  de  konstitutionel- 
sindede.  Men  i saa  Henseende  maa  Valgloven  undgaa  en  dobbelt  Yder- 
lighed. Hæver  man  Skattebeløbet  for  højt,  forbeholder  man  enkelte  Rig- 
mænd  den  Magt,  der  burde  tilfalde  Landets  oplyste  Borgere.  Sænker 
man  derimod  Skattebeløbet  for  dybt,  saa  kan  man  let  synke  ned  til  den 
raa,  uoplyste  Masse,  hvis  Liv  udelukkende  er  ofret  en  Kamp  for  Livets 
første  Fornødenheder  og  hvis  Aand  ei  faar  Hvile  til  at  beskæftige  sig 
med  Fædrelandets  Anliggender.  Selv  om  ikke  derved  Rigmændenes  Ind- 
flydelse forvandledes  fra  en  umiddelbar  som  Vælgere  til  en  middelbar 
p a a Vælgerne,  selv  om  man  ikke  aabnede  altfor  stort  Spillerum  for  dem, 
der  forstaar  at  gribe  Strengene  i det  menneskelige  Bryst,  saa  vilde  dog 
Vælgernes  aandelige  Kulturtrin,  til  liden  Baade  for  Fædrelandets  Vel  og 
sikre  fremadskridende  Udvikling,  afspejle  sig  i de  valgte." 

I Spørgsmaalet  om  der  bør  være  ét  eller  to  Kamre  foretrækker 
M.  Etkammersystemet  af  den  Grund,  at  naar  det  konservatoriske 
og  det  reformatoriske  Element  hvert  henvises  til  sit  eget  Kammer, 
føres  begge  let  til  ensidig  Overdrivelse,  og  der  opstaar  en  farlig 
Modsætning  mellem  dem  — det  er  derfor  sikrere  at  begge  de  to 
Faktorer  er  til  Stede  i samme  Kammer,  og  dette  kan  ske  „enten 
derved,  at  Kamret  konstitueres  ved  den  rene  Bevægelse,  men  saa- 
ledes  at  sammes  bevægende  Kraft  reguleres  ved  Indlæggelsen  af 
en  Regulator  i selve  Kamret,  eller  at  det  konstitueres  ikke  af  den 
rene  men  af  den  regulerede  Bevægelse."  M.  anbefaler,  at  begge 
Midler  anvendes.  Som  Regulator,  der  kunde  indlægges  i selve 
Kamret,  foreslaar  han,  i det  mindste  som  Overgang,  at  der  tillæg- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


231 


ges  Kronen  Ret  til  at  udnævne  et  vist  Antal  Medlemmer,  og  ved 
at  indføre  indirekte  Valg  organiseres  Enekamret  ikke  af  den  rene, 
men  af  den  regulerede  Bevægelse.  — Subsidiært  udtaler  han  sig 
om  Førstekamret,  dersom  man  bestemmer  sig  for  Tokammersy- 
stemet. 1 saa  Fald  maa  det  andet  Kammer  udgaa  af  direkte  Valg, 
da  der  ellers  vilde  fremkomme  en  altfor  liden  Bevægelighed. 
Førstekamrets  Formaal  er  at  regulere  Bevægelsen,  at  være  det 
faste  og  modererende  Element,  og  at  holde  igen,  hvad  enten  Folke- 
meningen  og  det  af  denne  direkte  udgaaede  Andetkammer  er  for 
stærkt  fremadskridende  eller  for  stærkt  tilbageskridende.  Ingen 
særegen  Interesse  bør  fortrinlig  repræsenteres  deri  og  der  bør  heller 
ikke  tillægges  nogen  Stand  eller  Stilling  Sæde  eller  Valgret  dertil. 
Medlemmerne  vælges  af  Kronen  indenfor  visse  Kategorier  og  er 
livsvarige. 

Hvad  der  gør  Aarene  1840—48  saa  interessante  i vor  indre 
Historie  er,  at  det  i alle  Retninger  gærede  i Sindene,  Samfundet 
var  paa  én  Gang  vaagnet  af  den  langvarige  Dvale,  og  det  nye 
Liv  kunde  ikke  finde  tilstrækkeligt  Rum  i de  gamle  Rammer,  saa 
at  det  truede  med  at  sprænge  dem.  Som  det  var  med  de  politi- 
ske Forhold,  saaledes  gik  det  ogsaa  med  de  kirkelige,  den  gamle 
Statskirke  ligesom  Kongeloven  passede  ikke  længere.  Det  var 
færre  Mennesker,  der  trykkedes  af  de  kirkelige  Baand,  men  disse 
føltes  saa  meget  tungere,  fordi  de  ramte  disse  Menneskers  Sam- 
vittighed. Monrads  stærke  religiøse  Følelse  fulgte  denne  Bevægelse 
lige  saa  opmærksomt  som  han  deltog  i den  politiske,  og  i 2 grun- 
dige Afhandlinger  tog  han  Ordet  for  Samvittighedsfrihed  i og  uden 
for  Statskirken.  Den  første  af  disse  Artikler  var  et  Indlæg  imod 
Forordning  af  13de  Januar  1741,  der  forbød  andre  gudelige  For- 
samlinger end  saadanne,  der  afholdtes  af  eller  i alt  Fald  kontrole- 
redes  af  Præsten.  Denne  Forordning  havde  Kancelliet  bragt  til 
Anvendelse  mod  de  .hellige8  eller  .opvakte*,  der  i en  vis  Forbindelse 
med  Haugianismen  i Norge  havde  udbredt  sig  i Fyen  og  Vest- 
sjælland. Som  Følge  af  de  Forestillinger,  Prins  Kristian  i sin 
Egenskab  af  Guvernør  paa  Fyen  havde  gjort,  var  man  vel  i nogen 
Tid  slaaet  ind  paa  en  lemfældigere  Vej,  men  den  Grundtvig-Lind- 
bergske  Bevægelse  havde  atter  vakt  Kancelliets  Mistænksomhed,  indtil 
Kristian  d.  8des  forstandige  Tolerance  bevirkede,  at  man  i Praksis  af- 
holdt sig  fra  at  aktionere  for  Deltagelse  i gudelige  Forsamlinger.  Formelt 
bestod  Forbudet  imidlertid  endnu,  og  det  var  for  at  forebygge,  at 
det  under  forandrede  Omstændigheder  atter  kunde  træde  i Virk- 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


232 

somhed,  at  M.  anbefalede  den  endelige  Ophævelse  af  dette  Forbud, 
der  stod  som  en  Rest  fra  „en  Tid,  da  Staten  med  Tvang  greb  ind 
i alle  Livssfærer,  da  Bonden  var  stavnsbunden,  da  Foraldre  uden 
Lov  og  Dom  kunde  sætte  deres  Børn  i Tugthuset,  da  Nedlæggelsen 
af  et  Dyr  paa  den  kongelige  Vildtbane  straffedes  paa  Livet,  da  en 
Embedsmand,  mistede  Embedet,  hvis  han  bar  en  Kjole,  der  var 
forfærdiget  af  udenlandsk  Klæde,  da  intet  teologisk  Stridsskrift 
maatte  trykkes  uden  Kirke-Inspektionens  Tilladelse,  selv  om  det 
var  approberet  af  Censor,  og  da  Bønderne  sattes  i Gabestokken, 
hvis  de  ikke  gik  tidt  nok  i Kirke®.  — I denne  Anledning  gør  M. 
saa  mange  fine  og  slaaende  Bemærkninger,  at  det  maaske  maa 
være  os  tilladt  at  citere  noget  fyldigere  af  denne  Artikel,  end  vi 
ellers  har  gjort  det. 

Monrad  lægger  ikke  Dølgsmaal  paa  Skyggesiderne  af  denne  religiøse 
Bevægelse.  „De  hellige  siger  om  sig  selv,  og  de  tror  det,  at  de  er 
ydmyge  af  Hjertet,  men  de  er  hovmodige  af  deres  egen  Ydmyghed,  dé 
betragter  sig  selv  som  Guds  udvalgte  og  de  anderledes  tænkende  som 
fordømte,  de  fremhæver,  og  det  med  Rette,  Forsoningslæren,  men  — 
ikke  at  tale  om,  at  deres  Tanke  ligesom  bader  sig  i Kristi  Blod  — lægger 
de  ikke  desto  mindre  særdeles  stor  Vægt  paa  visse  udvortes  Handlinger, 
at  sy  et  Sting  eller  strikke  en  Maske  om  Søndagen  anser  de  med  samme 
Afsky  som  Israelitternes  Dans  om  Guldkalven,  og  til  den  svenske  Meto- 
dists Ord,  at  den,  der  ser  paa  Brændevin  med  Lyst  til  at  nyde  det,  gør 
sig  skyldig  i Drukkenskab,  ligesom  den,  der  ser  paa  en  Kvinde  for  at 
begære  hende,  bedriver  Hor  med  hende  i sit  Hjerte,  vilde  de  „opvakte® 
sige  Ja  og  Amen.® 

Men  alt  dette  hindrer  ikke,  at  „de  gudelige  Forsamlinger  er  saa  dybt 
begrundede  i Tidens  kirkelige  Udvikling,  at  alle  Magtbud  kun  tjener  til  at 
vise  deres  egen  Afmagt.  Det  er  et  Spørgsmaal,  om  disse  Forsamlinger 
ikke  har  en  profetisk  Betydning,  om  de  maaske  ikke  staar  varslende  om 
en  snar  Fremtid,  da  vor  protestantiske  Kirke  vil  blive  reorganiseret  og 
Menigheden  da  vil  blive  kaldet  til  en  ganske  anden  Selvvirksomhed  end 
den,  der  hidtil  har  fundet  Sted.  Derimod  er  det  min  fulde  Overbevis- 
ning, at  Fordunklingen  af  den  kristelige  Bevidsthed  hos  de  beskikkede 
Lærere  har  fremkaldt  disse  Kraftytringer  af  den  kristelige  Tro  og  det 
kristelige  Liv  i Menigheden.  De  gudelige  Forsamlinger  peger  paa,  at 
den  foregaaende  Tids  videnskabelige  Dannelse  har  haft  en  destruerende 
Indflydelse  paa  Kirken  og  at  Kirkens  Lærere  paa  mange  Steder  i den 
Grad  har  fjernet  sig  fra  Menighedens  religiøse  Overbevisning,  at  denne  er 
bleven  nødt  til  at  bryde  sig  en  egen  Bane  uden  for  Kirken.  — „Der  er 
undertiden  grund-kristelige  Lærdomme,  der  af  de  saakaldte  dannede  be- 
tragtes som  Overtro,  hvorom  intet  Ord  lyder  paa  de  indviede  Steder,  og 
dog  forplanter  sig  stille  fort  hos  Menigheden  og  paa  én  Gang  bryder  frem, 
naar  man  troede,  at  endog  Mindet  om  dem  var  udslettet.  Det  er  en  af 
de  allervanskeligste  Opgaver  at  have  en  ret  klar  og  tydelig  Forestilling 


Digitized  by  LjOOQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


233 


om  et  Folks  religiøse  og  hele  aandelige  Tilstand  og  navnlig  ikke  at  mis- 
kende det,  der  paa  en  for  os  skjult  og  dunkel  Maade  forplanter  sig  fort 
hos  Menigmand.  Saadanne  Meninger  har  nemlig  sædvanligvis  formedelst 
deres  Modsætning  til  den  til  en  vis  Tid  almindelige  Dannelse  en  betyde- 
lig Tilsætning  af  Sværmeri;  stødte  bort  fra  alle  Sider,  søger  de,  der  hylder 
dem,  ofte  Erstatning  for  deres  Miskendelse  i religiøst  Hovmod,  der  atter 
fortørner  de  anderledes  tænkende.  Det  er  Regeringens  Pligt  paa  den  ene 
Side  at  lade  Videnskabens  friske  Aande  lufte  gennem  Kirken,  paa  den 
anden  Side  at  lade  Folkets  religiøse  Overbevisning  komme  til  sin  fulde 
Ret,  og  ved  Overensstemmelse  mellem  disse  to  Momenter  at  fremme  den 
religiøse  og  aandelige  Udvikling.* 

I Anledning  af  Baptistsagen,  da  baptistiske  Forældre  ved  Foged 
og  Politi  blev  tvungne  til  at  lade  deres  Børn  døbe  i Overensstem- 
melse med  Statskirkens  Bestemmelser,  gjorde  Monrad  den  bestaa- 
ende  religiøse  Lovgivning  til  Genstand  for  Undersøgelse,  og  ser 
man  nu  tilbage  paa  den  daværende  Tilstand,  maa  man  forbavses 
over  den  utaalelige  Tvang  og  Intolerance,  af  hvilken  den  var  præget 
Vel  var  der  intet  til  Hinder  for,  at  fremmede  Religionsbekendere, 
med  Undtagelse  af  katolske  gejstlige  Personer,  kunde  opholde  sig 
i Landet  og  det  formentes  dem  heller  ikke  inden  lukkede  Døre  at 
dyrke  Gud  paa  deres  Maade,  men  friere  Religionsøvelse  tiist  odes 
kun  reformerte  og  Jøder  og  det  endda  med  væsentlige  Indskrænk- 
ninger. Til  blandet  Ægteskab  mellem  Medlemmer  af  Statskirken  og 
et  andet  kirkeligt  Samfund  fordredes  kgl.  Bevilling,  og  Børnene  skulde 
som  Regel  opdrages  i den  lutherske  Religion.  — Paa  den  anden 
Side  var  det  forment  Medlemmer  af  Statskirken  at  udtræde  af  denne, 
og  fremmede  Trossamfund  turde  ikke  modtage  dem,  ligesom  ogsaa 
ethvert  Barn  af  Forældre,  der  hørte  til  Statskirken,  skulde  optages 
i denne.  Statskirken  var  saaledes  „et  i sig  afsluttet  Hele,  hvortil 
der  var  mange  Indgange,  men  hvorfra  der  ikke  var  nogen  lov- 
hjemlet  Udgang  uden  gennem  Dødens  Port*.  — Monrad  vilde  vel 
opretholde  en  Stats-  eller,  om  man  vil,  en  Folkekirke,  men  med 
fuld  Frihed  for  Individerne  til  at  udtræde  og  for  andre  Religions- 
samfund til  at  organisere  sig.  Kancelliet  var  ikke  villigt  til  at 
følge  saa  liberale  Principper  og  vedligeholdt  Daabstvangen  for 
Baptistbørn  i Plakat  27.  Decbr.  1842,  men  hele  denne  Udvikling  af 
M.  kan  betragtes  som  en  udførlig  Motivering  af  Grundlovens  senere 
Bestemmelser  om  Religionsfrihed. 

Med  sin  sædvanlige  Utrættelighed  førte  Monrad  derefter  sine 
politiske  Studier  ind  paa  et  Gebet,  der  hidtil  havde  ligget  ham 
fjernere,  det  finansielle,  og  efter  at  have  gjort  det  fuldkomment  af 

TfitkiMmi  1004  16 


Digitized  by  UjOOQle 


234 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


med  et  Forslag  til  Statsgældens  Betaling,  der  var  fremkommet  i 
en  Brochure  af  E.  C.  Marco  (Pseudonym,  bag  hvilken  F.  M.  Knuth 
skjulte  sig),  behandlede  han  i de  politiske  Breve  det  saakaldte 
Prægravationsspørgsmaal.  Han  paaviste,  at  langtfra  at  det,  som 
Slesvig-Holsteneme  stadig  paastod,  var  Hertugdømmerne,  der  var 
overbebyrdede,  var  det  tværtimod  Kongeriget,  som  bidrog  til  de 
fælles  Statsudgifter  i større  Forhold  end  hine.  — Det  er  forbav- 
sende at  se,  med  hvilken  Lethed  M.  bevæger  sig  ogsaa  paa  dette 
fremmede  Omraade,  hvorledes  han  klart  og  simpelt  løser  indviklede 
statsøkonomiske  Spørgsmaal  og  hvilket  nøje  Kendskab  han  viser 
til  vor  Finanshistorie.  Det  er  som  om  han  var  i Besiddelse  af  en 
naturlig  Intuition,  der  satte  ham  i Stand  til  straks  at  gribe  enhver 
Sags  Kerne. 

Samtidig  med  dette  store  litterære  Arbejde,  virkede  M.  i Borger- 
repræsentationen, som  havde  valgt  ham  til  Medlem  af  Skoledirek- 
tionen, og  da  Omordningen  af  Københavns  Skolevæsen,  der  fik  sin 
endelige  Form  ved  Fr.  26.  Jan.  1844,  allerede  forberedtes,  be- 
sluttede han  at  rejse  til  Nordtyskland,  Holland  og  England  for  at 
gøre  sig  bekendt  med  Skolevæsenet  i disse  protestantiske  Lande. 
Fra  denne  Rejse,  der  varede  fra  November  1842  til  det  følgende 
Foraar,  haves  en  Række  Breve  til  hans  Hustru,  der  ikke  frembyder 
nogen  offentlig  Interesse,  da  hans  hele  Tid  var  optaget  af  Skole- 
besøg og  Studium  af  Skolelitteratur.  Han  lever  kun  i Skolevæsen, 
ikke  et  Ord  om  Politik,  kun  hans  inderlige  Kærlighed  til  den  noget 
skrantende  Hustru  og  de  to  allerede  fødte  Børn  formaar  at  drage 
hans  Tanker  bort  derfra.  Men  disse  Breve  viser,  hvilken  Intensitet 
han  lagde  i sit  Arbejde,  hvorledes  han  formaaede  at  koncentrere 
alle  sine  Tanker  paa  det,  han  havde  med  at  gøre,  uden  at  lade 
sig  distrahere  ved  noget  andet,  med  hvor  levende  Interesse  han  end 
ellers  maatte  omfatte  det.  Hans  naturlige  Humor  faar  derfor  og- 
saa kun  glimtvis  Tid  til  at  bryde  frem  i disse  Breve.  Saaledes 
skriver  han  om  Rejsen  fra  Hamborg  til  Berlin:  .bliv  aldrig  juste- 
milieu,  dette  sagde  jeg  til  mig  selv,  thi  i Diligencen  havde  jeg 
ulykkeligvis  faaet  en  juste-milieu  Plads,  og  idet  jeg  træt  og  sovende 
slingrede  snart  til  den  ene,  snart  til  den  anden  Side,  modtog  jeg 
idelige  Puf  saa  fra  højre,  saa  fra  venstre*.  — Derimod  ser  man, 
hvorledes  den  mindste  ydre  Anledning  er  nok  til,  at  de  alvorlige 
Barndomsminder  vækkes  hos  ham.  I Holland  var  han  en  Aften  i 
Teatret  og  saa’  Korsfarerne  af  Kotzebue,  hvori  en  Nonne  bliver 
indemuret;  ved  at  se  det,  .blev  jeg*,  skriver  han,  .i  et  Nu  sat 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


235 


24—25  Aar  tilbage  i Tiden,  og  jeg  erindrede  mig,  at  jeg  fordum 
havde  set  dette  Stykke.  Det  var  i Trondhjem  paa  et  Privatteater, 
hvor  der  kun  var  Børn  til  Stede.  Hvor  dog  en  saadan  længe 
slumrende  og  pludselig  op vaagnende  Erindring  er  besynderlig!  Mon 
det  Øjeblik  engang  kommer,  da  alle  Livets  Erindringer  vaagnerl* 
— Frugten  af  Rejsen  blev  en  Bog  om  Skolevæsenet,  der  udkom 
1844.  Derimod  opnaaede  M.  ikke,  som  han  havde  ønsket,  senere 
at  blive  udnævnt  til  den  nye  Post  som  administrerende  Direktør. 
Ved  en  Audiens  hos  Kongen  bebrejdede  denne  ham,  at  han  havde 
holdt  de  ovenfor  omtalte  Forelæsninger  i Vinteren  1843 — 44,  og 
uagtet  M.  med  Rette  kunde  svare,  at  han  i disse  aldrig  havde 
overskredet  den  strengeste  Loyalitets  Grænser,  blev  dog  Borgen, 
hans  senere  Efterfølger  i det  Rottwitske  Ministerium,  ham  fore- 
trukket til  den  nævnte  Post.  Men  desuagtet  var  Rejsen  ikke  spildt, 
thi  det  var  til  Dels  ved  Hjælp  af  de  Kundskaber,  han  havde  er- 
hvervet paa  den,  at  han  senere  som  Direktør  og  Minister  kunde 
indlægge  sig  Fortjenester  af  vort  Skolevæsen,  som  varmt  paa- 
skønnedes  og  bevaredes  i trofast  Erindring  af  Skolelærerstanden. 

Efter  sin  Hjemkomst  overtog  han  fra  Maj  1843  Redaktionen 
af  Folkebladet,  der  udgaves  af  Trykkefriheds-Selskabet  og  som 
hidtil  havde  været  redigeret  af  hans  Ven  Allen.  Det  var  et 
vanskeligt  Hverv  at  skulle  vejlede  den  offentlige  Mening  under 
Forholdene,  som  de  var  bievne  i Løbet  af  det  skæbnesvangre  Aar 
1842.  Fra  nu  af  stod  paa  den  ene  Side  det  sies  vig-holstenske 
Program:  foreløbigt  Personel-Union,  efter  Mandsstammens  Ophør 
Adskillelse  og  Augustenborg,  paa  den  anden  Side  Eider-Program- 
met:  Slesvigs  Forening  med  Kongeriget,  Holstens  Udskillelse,  even- 
tuelt Opgivelse.  — Stænderforsamlingerne  var  traadt  i skarp  Oppo- 
sition til  hinanden  og  det  nationale  Spørgsmaal  var  blevet  bræn- 
dende, efter  at  Præsidenten  i den  slesvigske  Forsamling  d.  1 1te 
November  havde  nægtet  P.  H.  Lorenzen  at  tale  Dansk.  Den  dan- 
ske Regering  fastholdt  den  gamle  Politik  ved  Slesvig  at  ville  knytte 
Holsten  til  Kongeriget,  uden  at  betænke,  som  Monrad  skrev,  at 
,for  at  kunne  danne  Mellemledet  maa  Slesvig  lige  saavel  staa  i 
Forbindelse  med  Kongeriget  som  med  Holsten,  saa  sandt  som 
Knippelsbro,  for  at  være  Forbindelsesledet  mellem  Kristiansbavn 
og  København,  maa  staa  i Forbindelse  ikke  blot  med  Kristianshavn 
men  ogsaa  med  København*.  — Langtfra  at  gøre  noget  for  at 
løsne  det  ulykkessvangre  Baand,  som  Frederik  d.  6te  i 1834  havde 
knyttet  mellem  de  to  Hertugdømmer  ved  den  fælles  Regering  og 

16* 


Digitized  by  LjOOQle 


286 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


den  fælles  Overappellationsret  i Kiel,  havde  Kongen  betroet  Prins 
Frederik  af  Augustenborg  hele  den  civile  og  militære  Myndighed  i 
de  to  Hertugdømmer  og  udnævnt  de  to  Grever  Reventlow-Crimi- 
nil,  den  ene  til  Udenrigsminister,  den  anden,  der  snart  viste  sig 
som  fuldtro  Slesvig-Holstener,  til  Præsident  i det  tyske  Kancelli.  — 
Der  havde  længe  været  en  social  Adskillelse  mellem  de  danske  og 
de  tyske  Embedsmænd  i København,  men  fra  nu  af  sluttede  de 
sidste,  navnlig  de  yngre,  sig  sammen  til  en  Klike,  der  stadig  konfe- 
rerede indbyrdes  og  med  Trosfællerne  i Hertugdømmerne,  og  i Virke- 
ligheden udgjorde  de  en  permanent  slesvig-holstensk  Konspiration. 

Alt,  hvad  Regeringen  kunde  finde  paa  for  at  befæste  den 
truede  Statsenhed,  var  Tanken  om  Stænderkomitéer  efter  preus- 
sisk Mønster,  som  skulde  bestaa  af  Medlemmer,  valgte  af  de  for- 
skellige Stænderforsamlinger,  og  som  skulde  afgive  Betænkning 
over  vigtige  og  hele  Monarkiet  vedrørende  Anliggender.  Dette 
Forslag  mødte  vel  i Roskilde  og  til  Dels  i Viborg  nogen  Velvilje,  men 
Hertugdømmernes  Stænder  udtalte  sig  bestemt  imod  det.  Og  der- 
med var  Regeringens  Initiativ  udtømt,  men  desto  mere  beskæftigede 
den  sig  med  mistroisk  at  følge  de  skandinaviske  Tilnærmelser,  og 
udviklede  en  højst  uheldig  Energi  mod  den  kongerigske  Presse 
som  om  alt  blev  godt,  naar  blot  Pressen  ikke  kunde  gøre  opmærk- 
som paa  de  Farer,  der  truede  Staten. 

Saaledes  var  altsaa  Stillingen,  da  M.  overtog  Folkebladet  og 
med  rastløs  Iver  bestræbte  han  sig  for  at  bringe  Orden  i denne  For- 
virring. I en  Række  af  Artikler,  lige  interessante  ved  deres  Ind- 
hold og  ved  de  karakteristiske  Bidrag,  de  yder  til  Bestemmelsen 
af  hans  politiske  Fysiognomi,  behandlede  han  Spørgsmaalet  om, 
hvorledes  Stats-Enheden  kunde  bevares.  — I Modsætning  til  Leh- 
mann  og  andre  liberale  Førere,  forkastede  han  bestemt  Tanken 
om  Stænderkomiteer.  De  kunde  maaske  udjævne  provinsielle  For- 
skelligheder, men  sikkert  ikke  forene  nationale  Modsætninger.  Der- 
til kom,  at  Hertugdømmernes  Stænder  enten  ligeud  vilde  nægte  at 
vælge  delegerede,  eller  sende  de  mest  uforsonlige  Modstandere  af 
Statsenheden.  Ligeledes  maatte  Tanken  om  en  fri  Forfatning  op- 
sættes til  bedre  Tider.  Endnu  i 1840  havde  de  tyske  og  danske 
Elementer  i Monarkiet  efter  hans  Mening  kunnet  mødes  i en  saa- 
dan,  men  nu  var  det  for  silde. 

»Men  naar  Statsenheden  saaledes  ikke  kan  begrundes  paa  en  fælles 
fri  Folkerepræsentation,  maa  den  gennemføres  i Regeringsorganismen  og 
dernæst  gennem  dennes  Virksomhed  i det  borgerlige  Samfund.  Ved  Lov- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


237 


givningen  og  Administrationen  skal  Regeringen  væve  det  store  Net,  der 
med  sine  utallige  line  Traade  saa  nøje  og  uopløseligt  skal  sammenknytte 
de  forskellige  Statsdele,  deres  Samliv  og  deres  Interesser,  at  Nationali- 
teterne bøjer  sig  under  den  derved  tilvejebragte  Enhed  og  linder  sig  i at 
indtage  en  underordnet  Plads.  Først  naar  dette  var  sket,  kan  Enhed  i 
Folkerepræsentationen  blive  mulig.  Saaledes  som  Forholdene  er,  tjener 
de  to  adskilte  Kancellier  kun  til  at  skabe  en  forskellig  Retstilstand  i de 
dem  underlagte  Dele,  Forskellen  i Skattelovgivningen,  saavel  den  direkte 
og  den  indirekte,  Toldgrænsen,  alt  bidrager  til,  at  Beboerne  i den  ene 
Statsdel  efterhaanden  ganske  maa  føle  sig  fremmede  i den  anden.* 

Kongen  selv  syntes  at  have  følt  Nødvendigheden  af  at  tilveje- 
bringe Enhed  i Regeringsorganismen  og  havde  kort  efter  sin  Re- 
geringstiltrædelse nedsat  en  Kommission,  der  skulde  tilvejebringe 
Overensstemmelse  i Kriminallovgivningen  for  alle  Statens  Dele. 
Endnu  betydningsfuldere  var  det,  at  da  de  kongerigske  Stænder- 
forsamlinger havde  andraget  paa  Oprettelsen  af  en  egen  Bestyrelse 
for  Kirke-  og  Skolevæsenet,  optog  Regeringen  denne  Tanke  og 
udvidede  den  til,  at  den  fælles  Overbestyrelse  skulde  omfatte  baade 
Kongeriget  og  Hertugdømmerne.  Men  ulykkeligvis  gik  det  med 
denne  „Regeringens  lykkeligste  Inspiration  under  Kristian  d.  8des 
Styrelse*  som  med  saa  mange  andre,  der  ikke  passede  ind  i Se- 
paratisternes statsopløsende  Planer:  den  stilledes  i Bero. 

Monrads  Forslag  var  derfor,  at  den  slesvig-holstenske  Rege- 
ring skulde  ophæves,  saa  at  Monarkiet  kom  til  at  bestaa  af  3 
særskilte  Provinser,  den  ene  rent  dansk,  den  anden  blandet,  den 
trec|je  rent  tysk,  og  denne  nationale  Forskellighed  skulde  gøre  sig 
gældende  i de  rent  provinsielle  Anliggender,  saa  at  hver  af  disse 
Provinser  bevarede  indbyrdes  adskilte  lokale  Bestyrelser.  I de  al- 
mindelige Anliggender  og  i statsretlig  Henseende  vilde  Danmark- 
Slesvig  udgøre  en  af  fremmed  Indflydelse  uafhængig  Del  af  Monar- 
kiet, i Holsten  derimod  var  Suveræniteten  delt  mellem  Monarkiet 
og  det  tyske  Forbund.  Men  at  udsondre  Holsten  og  overhugge  dets 
administrative,  finansielle  og  militære  Forbindelse  med  Monarkiet 
vilde  være  en  Svækkelse  for  Riget,  og  selv  de  dansksindede  Sles- 
vigere vilde  højst  ugerne  se,  at  enhver  Forbindelse  med  Holsten 
blev  opgivet.  Holstens  statsretlige  Forbindelse  med  Danmark- 
Slesvig  i de  almindelige  Anliggender  maatte  saaledes  blive  elastisk, 
idet  den  indskrænkedes  eller  udvidedes  efter,  hvad  det  tyske  For- 
bund drager  ind  under  den  tyske  Enhed.  — Men  den  deraf  fly- 
dende Forskel  i de  materielle  Restbestemmelser  vilde  ikke  nød- 
vendigvis medføre  en  Adskillelse  i de  øverste  Regeringsmyndig- 


Digitized  by  LjOOQle 


238 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


heder:  altsaa  ét  Kancelli  for  hele  Monarkiet,  ligesom  ét  Rentekam- 
mer, Toldkammer,  Krigskollegium  osv.  eller  tilsvarende  Ministerier. 

Endnu  skarpere  fremtraadte  Monrads  Overbevisning  om,  at 
hvor  stor  en  Pris  han  end  satte  paa  Friheden,  saa  var  Bevarelsen 
af  Statsenheden  dog  endnu  vigtigere,  da  de  holstenske  Stænder  i 
August  1846  havde  opløst  sig  efter  at  have  appelleret  til  Forbunds- 
dagen i Anledning  af,  at  den  danske  Kommissarius  nægtede  at 
modtage  den  oprørske  Adresse.  M.  opfordrede  nu  det  danske  Folk, 
da  Regeringen  ved  det  aabne  Brev  af  8de  Juli  og  ved  Afskedigel- 
sen af  Prinsen  af  Augustenborg  og  af  Grev  J.  Criminil  havde  be- 
gyndt at  handle,  til  ikke  ved  Utaalmodighed  at  forstyrre  dens 
Aktion,  og  han  gaar  derefter  over  til  at  undersøge,  hvilken  Ind- 
flydelse Regeringens  fortsatte  resolute  Optræden  mod  Separatismen 
i Hertugdømmerne  kunde  faa  ogsaa  paa  Forholdene  i Kongeriget. 

„Vi  anser  det  aldeles  nødvendigt  for  ethvert  Fremskridt , * skriver 
han,  „at  den  slesvig-holstenske  Retning  i Hertugdømmernes  Bureaukrati 
og  Stænder  overvindes,  men  vi  kan  heller  ikke  overse,  at  dersom  dette 
giver  Anledning  til,  at  den  rene  Absolutisme  fremkaldes  i Hertugdøm- 
merne, saa  vil  det  samme  ogsaa  blive  Tilfældet  i Provinsen  Danmark. 
Det  er  ingenlunde  vor  Mening,  at  det  skulde  være  en  nødvendig  Følge 
af  Regeringens  Kamp  mod  Slesvig-Holsteinismen,  at  Absolutismen  skulde 
fremtræde  mere  raa  og  ublandet  end  hidtil,  men  hvis  det  var  en  nød- 
vendig Følge,  saa  maatte  man  finde  sig  deri  som  noget  nødvendigt.®  — 
„Ved  at  bøje  de  folkelige  Kræfter  under  sit  Scepter  vilde  den  rene 
Absolutisme  lære  disse  at  indse,  at  de  ved  tidligere  af  Skæbnen  at  være 
bleven  fordømte  til  at  fortære  hinanden  i frugtesløs  Kamp,  tillige  var 
bleven  uværdige  til  at  have  nogen  Betydning  i Staten,  og  at  de  kun  ved 
at  forene  sig  sammen  i en  fælles  Bestræbelse  kunde  opnaa  et  Maal,  som 
hidtil  har  været  forfejlet.® 

Som  man  ser,  er  M.  slet  ikke  bange  for  den  rene,  ikke  en- 
gang ved  raadgivende  Stænder  indskrænkede  Absolutisme,  og  han 
er  ikke  utilbøjelig  til  at  mene,  at  den  kunde  bruges  som  et  nyttigt 
Gennemgangsled  til  at  sikre  Statsenheden.  — 

Om  det  andet  nationale  Spørgsmaal,  der  saa  stærkt  beskæfti- 
gede Regeringen,  udtalte  han  sig  med  megen  Moderation,  men 
tillige  med  stor  Aabenhed.  Han  „forkaster  politiske  Bestræbelser 
men  haaber  politiske  Følger®.  Foreløbig  er  der  altsaa  kun  Spørgs- 
maal om  at  „fremme  den  videnskabelige  og  nationale  Enhed  ved 
litterært  og  socialt  Samkvem®,  men  naar  der  først  har  udviklet 
sig  en  skandinavisk  Nationalitet,  vil  en  dynastisk  Forskellighed 
ikke  udelukke  politisk  Forbindelse  og  endelig  „er  det  ikke  muligt, 
om  ej  i dette  saa  dog  i næste  Aarhundrede,  at  begge  Dynastier 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


239 


ved  en  ægteskabelig  Forbindelse  kunde  sammensmelte  og  blive  til 
ét?*  — M.s  Handlinger  svarede  til  hans  Ord,  men  til  Gengæld  vilde 
han  ogsaa  have  Lov  til  at  bevæge  sig  indenfor  de  af  ham  dragne 
Grænser.  Da  Kancelliet  havde  forbudt  det  „ skandinaviske  Sam- 
fund*, som  de  fra  Upsala-Toget  1843  tilbagevendte  Studenter 
havde  villet  stifte,  stillede  M.  med  33  andre  ansete  Mænd  sig  i 
Spidsen  for  en  Indbydelse  til  at  stifte  „det  skandinaviske  Selskab* 
med  væsentlig  det  samme  Formaal,  og  denne  Gang  vovede  Kan- 
celliet ikke  at  gentage  sit  Forbud.  — Senere  som  Minister  arbejdede 
M.  paa  en  dynastisk  Forbindelse,  som  skulde  gøre  Ret  og  Skel 
mellem  begge  Fyrstefamilier,  ligesom  ban  ogsaa  havde  en  ikke  ringe 
Del  i den  ægteskabelige  Forbindelse,  som  det  faldt  i Grev  Frys’ 
Lod  at  gennemføre. 

Foruden  disse  to  Hovedspørgsmaal  behandlede  M.  i Folkebla- 
det alle  de  andre  vigtige  Spørgsmaal,  som  rejstes  i disse  stærkt 
bevægede  Aar.  Ganske  særligt  førte  han  en  sejg  og  udholdende 
Kamp  for  Trykkefriheden  og  for  Associationsretten. 

Det  er  vanskeligt  for  den  nuværende  Generation  at  kunne 
sætte  sig  ind  i de  Farer  og  Vanskeligheder,  som  den  uafhængige 
Dagspresse  dengang  havde  at  kæmpe  med.  Intet  Eksemplar  af  et  Blad 
eller  overhovedet  af  noget  Skrift,  der  ikke  udgjorde  mere  end  24  Ark, 
maatte  uddeles  eller  sælges,  før  et  til  Politimesteren  indsendt 
Eksemplar  enten  af  denne  var  billiget  eller  der  var  forløbet  24 
Timer,  for  Skrifter  over  ét  Ark  4 Dage,  uden  at  noget  Forbud  var 
meddelt  fra  Politimesteren.  Hvis  det  indleverede  Eksemplar  af 
Politimesteren  og  Kancelliet  antoges  for  at  indeholde  noget  straf- 
bart, blev  det  Genstand  for  Aktion,  og  hvis  Domstolene  delte 
denne  Anskuelse,  blev  vedkommende  straffet,  uagtet  Udgivelsen 
ikke  havde  fundet  Sted  og  der  altsaa  i det  højeste  havde  kunnet 
være  Spørgsmaal  om  at  straffe  ham  for  Attentat.  Men  selv  om  der 
ikke  forefandtes  noget,  som  kunde  paadrage  Straf,  kunde  Politi- 
mesteren med  Kancelliets  Billigelse  beslaglægge  Bladet,  fordi  det 
indeholdt  „politiske  Nyheder  eller  Efterretninger*,  som  nemlig  kun 
maatte  meddeles  i de  særlig  dertil  privilegerede  og  under  egentlig 
Censur  staaende  Blade,  og  disse  ubestemte  Udtryk  var  efterhaan- 
den  af  Kancelliet  udvidede  saaledes,  at  under  „Nyheder  og  Efterret- 
ninger* ' ogsaa  indbefattedes  allerede  bekendte  Begivenheder,  som 
kun  gjordes  til  Genstand  for  Bemærkninger  og  Ræsonnementer,  og 
ved  „politiske*  forstodes  alt  vedrørende  fremmede  Regeringers  in- 
dre eller  ydre  Styrelse  og  deres  Forhold  indbyrdes  eller  til  den 


Digitized  by  L^ooQle 


240 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


danske  Regering.  Dersom  Politimesteren  og  Kancelliet  formente, 
at  en  Artikel  krænkede  dette  Forbud,  konfiskeredes  Nummeret  uden 
videre,  og  vedkommende  kunde  ikke  forlange,  at  dette  Spørgsmaal 
blev  underkastet  Domstolenes  Afgørelse.  Allerede  i Frederik  d.  6tes 
Tid  havde  Stænderne  opponeret  mod  den  Ret,  Kancelliet  saaledes 
havde  tiltaget  sig  ti)  uden  Lovmaal  og  Dom  at  undertrykke 
Nummeret,  og  Kancelliet  havde  stiltiende  ophørt  med  at  anvende 
denne  arbitrære  Forholdsregel.  Men  efterhaanden  som  Regeringen 
blev  mere  nervøs  og  raadvild,  forsøgte  den  paa  alle  Maader  at 
bringe  den  offentlige  Diskussion  til  Tavshed,  og  da  M.  i Maj  1843 
overtog  Folkebladets  Redaktion,  havde  der  siden  Kristian  d.  8des 
Tronbestigelse  været  anlagt  40  Trykkefrihedssager,  og  værre  blev 
det,  saa  at  der  næppe  hengik  nogen  Uge  uden  at  der  dekreteredes 
Aktion  eller  der  beslaglagdes  et  Par  Artikler  uden  paafølgende 
Aktion,  thi  Kancelliet  tiltog  sig  nu  igen  denne  betænkelige  Myn- 
dighed. M.s  Pen  var  for  fin  og  smidig  til  at  man  kunde  ramme 
ham  med  en  Aktion,  men  han  vilde  ikke  bøje  sig  for  Kancelliets 
arbitrære  Undertrykkelse,  og  han  førte  imod  den  en  uafbrudt  Kamp, 
der  i Sejghed  og  Udholdenhed  ikke  staar  tilbage  for  den,  som 
L.  Hjerta  lidt  tidligere  havde  ført  i Aftonbladet  mod  Carl  Johans 
Regering,  men  ikke  lidet  overgaar  denne  i Talent  og  Værdigheden 
af  de  anvendte  Midler.  Af  71  Numre  af  Folkebladet  blev  i 1843 
— 44  ikke  mindre  end  11  undertrykte  uden  Aktion.  Ved  den  første 
Beslaglæggelse  indberettede  han,  hvad  der  var  forefaldet,  til  Trykke- 
frihedsselskabets Skriftkomité  og  begærede  Forholdsordre,  og  da 
han  modtog  til  Svar,  at  man  ikke  kunde  anerkende,  at  Kancelliet 
havde  den  omhandlede  Myndighed,  erklærede  han,  „vi  vil  ikke 
vige  længer  tilbage,  vi  vil  blive  staaende,  hvor  vi  staar,  vi  fore- 
tager ingen  yderligere  Forandring  i den  en  Gang  lagte  Redaktions- 
plan, vi  lader  Artikler,  om  hvis  fuldkomne  Lovlighed  vi  er  over- 
beviste, løbe  af  Stabelen,  og  hvis  de  lider  Skibbrud,  inden  de  kom- 
mer ud  i Søen,  saa  faar  det  saa  være“,  og  han  fortsætter:  »Den 
Tid  vil  komme,  da  alt,  hvad  der  er  blevet  undertrykt  uden  Sags 
Anlæggelse  og  uden  Dom,  i en  særskilt  Pjece  vil  se  Dagens  Lys." 
Det  var  det,  der  skete.  De  undertrykte  Artikler  blev  tilligemed 
H.  Hages  Bearbejdelse  af  Tocquevilles  bekendte  Skrift  om  Demo- 
kratiet i Nord- Amerika  udgivet  som  en  særskilt  Bog  under  Titel 
af  »Gengangeren".  I talrige  Artikler  belyste  M.  nu  den  danske 
Trykkefriheds  Stilling  og  sammenlignede  den  med  den  franske 
Presselov  af  26de  Maj  1819,  der  senere  fik  Indflydelse  paa  vor 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


241 


Presselov  af  3dje  Januar  1831.  Trykkefrihedsselskabet  nedsatte  en 
Komité,  bestaaende  af  Hvidt,  Clausen,  J.  E.  Larsen  og  Bornemann, 
til  Undersøgelse  af  Trykkefriheds  Tilstand,  og  dens  Betænkning 
blev  indsendt  til  Stænderne,  der  indgav  Besværing  til  Kongen  over 
den  Myndighed,  Kancelliet  havde  tiltaget  sig,  hvad  der  endelig  be- 
virkede, at  denne  Myndighed  blev  hævet  ved  PI.  3dje  Juni  1846. 
Saaledes  havde  M.  tilsidst  sejret. 

Med  samme  Iver  optraadte  han  imod  de  gentagne  Indgreb, 
som  Kancelliet  gjorde  i Associationsfriheden.  Denne  var  egentlig 
kun  for  saa  vidt  ordnet  ved  Lovgivningen,  som  gudelige  Forsam- 
linger var  underkastede  ganske  særlige  indskrænkende  Bestemmel- 
ser ved  F.  13de  Januar  1741 , og  under  denne  Mangel  paa  al- 
mindelige Lovregler  om  Forenings-  og  Forsamlingsretten  tillagde 
Kancelliet  sig  en  diskretionær  Myndighed  til  at  forbyde  Selskaber, 
ikke  blot  naar  deres  Formaal  kunde  anses  for  stridende  mod 
Loven,  men  ogsaa  naar  det  antoges  at  kunne  være  farligt  for 
Statsordenen,  og  uden  at  dette  Spørgsmaal  kunde  blive  underkastet 
Domstolenes  Afgørelse.  Ligesom  M.  i sine  flyvende  politiske  Blade 
var  optraadt  til  Fordel  for  større  Frihed  paa  det  religiøse  Gebet, 
og  med  Styrke  havde  udtalt  sig  mod  Ophævelsen  af  Studenter- 
samfundet og  af  Skandinavisk  Samfund,  saaledes  optraadte  han 
ogsaa  senere  mod  Bondecirkulæret  af  8de  November  1845,  der 
forbød  Forsamlinger  paa  Landet  til  Forhandling  om  Bøndernes 
Retsforhold,  med  mindre  Politimesterens  Samtykke  var  indhentet; 
men  under  ingen  Omstændighed  maatte  nogen  deltage  i en  saadan 
Forsamling  uden  for  det  Sogn,  hvori  han  boede,  og  Afholdelsen  af 
saadanne  Forsamlinger  var  ubetinget  forbudt  i Købstæderne.  Dette 
Cirkulære  og  hans  Artikler  imod  det  bidrog  væsentlig  til  at  vække 
Bøndernes  Interesse  for  en  Konstitution  og  kom  saaledes  til  at 
give  Bestræbelserne  for  en  saadan  den  bredere  Basis,  som  de  hid- 
til havde  savnet.  — De  Grundsætninger,  som  M.  i Folkebladet  op- 
stillede forOrdningen  af  Forenings-  eg  Forsamlingsretten,  gennem- 
førtes senere  i det  væsentlige  i Grundloven. 

Endnu  var  ikke  7 Aar  forløbne  siden  Monrad  for  første  Gang 
optraadte  i Politikken.  Han , som  dengang  manglede  alle  de 
specielle  Kundskaber,  der  udfordres  til  at  spille  en  politisk  Rolle 
og  intet  kendte  til  Statsret  og  Retsvidenskab,  politisk  Historie  og 
Nationaløkonomi,  havde  med  sin  forbavsende  Arbejdsenergi  vidst 
at  sætte  sig  ind  i ethvert  politisk  Spørgsmaal,  juridisk,  historisk. 


Digitized  by  UjOOQle 


242 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


finansielt,  og  han  blev  aldrig  staaende  ved  en  halv  Kundskab; 
efter  at  have  gjort  sig  til  Herre  over  det  Stof,  vor  egen  Lovgiv- 
ning frembød,  søgte  han  Oplysning  om,  hvorledes  Spørgsmaalet 
var  løst  i andre  Lande  og  blev  ikke  træt  af  at  se  det  fra  alle 
Sider  og  i dets  nærmere  og  fjernere  Følger.  Det  var  saaledes 
et  kolossalt  Arbejde,  han  havde  udført.  Han  havde  fuldendt  sin 
egen  politiske  Uddannelse  og  mægtigt  bidraget  til  at  opdrage  den 
offentlige  Mening,  og  det  kan  vistnok  væsentlig  tilskrives  hans  publici- 
stiske  Virksomhed,  at  den  grundlovgivende  Forsamling  kunde  vise 
sig  i Besiddelse  af  saa  megen  politisk  Dannelse  som  den  gjorde. 

Efter  7 Aars  rastløse  Arbejde  var  det  ikke  underligt,  at  M. 
trængte  til  Hvile.  Han  kunde  sige  sig  selv,  at  han  havde  løst 
den  Opgave,  han  havde  stillet  sig,  og  da  Regeringen  nu  endelig 
var  vaagnet  af  sin  passive  Ro,  vilde  det  kun  værø  en  Hindring 
for  dens  Energi,  naar  den  kunde  faa  Udseende  af  at  handle  under 
Pressens  Tryk.  Men  det  kan  heller  ikke  nægtes,  at  M.  ligesom  de 
andre  liberale  Førere  ikke  var  fri  for  til  sine  Tider  at  betages  af 
en  vis  Modløshed.  Stedse  tættere  trak  Uvejrsskyerne  sammen  over 
Landet,  overalt  og  i alle  Samfundsklasser  herskede  der  Misfornøj- 
else og  Gæring,  saa  at  sige  alle  var  betagne  af  ængstelige  Anelser 
om  hvad,  der  vilde  komme.  Over  hele  Europa  hvilede  der  i øvrigt 
den  samme  lumre  Tordenluft.  Men  endelig  maatte  M.  ogsaa  tænke  paa 
at  sikre  sin  Familie  en  fastere  Subsistens  end  den,  hans  publicistiske 
Virksomhed  frembød,  og  hans  Haab  om  at  blive  udnævnt  til  ad- 
ministrerende Skoledirektør  var  som  ovenfor  berettet  blevet  skuffet. 
Den  gamle  Tanke  om  gejstlig  Virksomhed  var  allerede  oftere  dukket 
op  i ham  paa  ny,  og  han  modtog  da  1846  Grev  Knuths  tidligere  af- 
slaaede  Tilbud  om  at  indstilles  til  et  af  de  Kald,  hvortil  denne 
liberale  Godsejer,  med  hvem  M.  var  nær  forbunden  ved  politiske 
og  personlige  Sympatier,  havde  Kaldsret.  Han  udnævntes  saaledes 
til  Præst  i Vester-Ulslev  paa  Lolland.  D.  30te  Okt.  ordineredes  han 
i Maribo  Kirke,  og  efter  d.  7de  Nov.  at  have  taget  Afsked  med  sine 
Kollegaer  i Borgerrepræsentationen  og  sine  mange  politiske  Venner  ved 
ot  Gilde,  som  Hvidt  præsiderede,  forlod  M.  med  Familie  København. 

Det  er  karakteristisk  for  Monrads  Liv,  at  det  falder  i bestemte 
nøje  afgrænsede  Afsnit,  og  saaledes  ender  med  hans  Fratrædelse 
fra  Redaktionen  af  Folkebladet  og  hans  Udnævnelse  til  Præst, 
hvad  vi  har  troet  at  kunne  betegne  som  hans  politiske  Læreaar. 

P.  V. 


Digitized  by  Ljooole 


BETRAGTNINGENS  TIME 


en  Artikel,  Dr.  Vedel  har  skrevet  i Januar-Heftet 
om  Forholdet  mellem  Akademikerne  og  Folket,  har 
i Det  ny  Aarhundredes  Hefte  for  15de  Januar 
faaet  nogle  Knubs  af  Dr.  P.  Munch  og  er  derefter 
i Heftet  for  1ste  Februar  blevet  imødegaaet  af  Hr. 
Q uid  am.  Jeg  skal  ikke  komme  ind  paa  forskellige 
andre  Spørgsmaal,  Debatten  har  berørt,  og  som  maa  forbeholdes 
til  senere  Lejlighed,  f.  Eks.  den  alle  Quidammere  iboende  Forvisning 
om,  at  .fremskredne*  Anskuelser  paa  alle  Omraader  hænger  sam- 
men, saa  at  man  altsaa  ikke  kan  være  Venstremand  uden  ogsaa  at 
være  Symbolist,  Wagnerianer,  eller  hvad  der  for  Tiden  paa  andre 
Omraader  er  „at  være  i Spidsen  af  Bevægelsen*.  De  efterfølgende 
Betragtninger  holder  sig  til,  hvad  der  for  mig  er  Hovedsagen. 


Det  er  meget  naturligt,  at  Forholdet  mellem  Akademikerne  og 
Folket  paa  ny  gøres  til  Genstand  for  Drøftelse.  Dette  Forhold  har 
behersket  det  politiske  Liv  i Danmark  fra  Forfatningens  Indførelse 
og  til  vore  Dage.  Intet  andet  Forhold  har  saa  dyb  en  Rod  i For- 
tidens Politik  og  saa  gode  Anlæg  til  Vækst  i Fremtidens.  Det 
indeslutter  i sig  Forfatningspartiets  Spaltning  i Bondepartiet  og  det 
nationalliberale  Parti,  og  efter  dette  Partis  Undergang  det  sejrende 
Venstres  Spaltning  i et  veritabelt  Bonde-Demokrati  og  et  radikalt 
Intelligensparti.  Det  begynder  som  det  menige  Folks  Kamp  for 
Ligeberettigelse  med  Akademikerne,  og  er  endt  som  Akademikernes 
Hævden  af  Ligeberettigelse  for  deres  Krav  og  Interesser. 


Digitized  by  UjOOQle 


244 


Betragtningens  Time 


Dette  Formaal  kan  ikke  forfølges  uden  at  Akademikerne  sam- 
tidig træder  ud  af  den  aktive  demokratiske  Politik,  i hvert  Fald 
ikke  forfølges  med  Energi.  Thi  paa  denne  Basis  er  Akademikernes 
Sag  paa  Forhaand  tabt.  Man  kan  ikke  paa  én  Gang  være  Demo- 
krat og  høre  til  „Professor partiet",  for  at  bruge  en  fra  Fortiden 
kendt  Betegnelse.  Det  var  den  Misforstaaelse,  de  Nationalliberale 
gjorde  sig  skyldige  i,  den  staar  som  en  Advarsel  i Fortidens  Politik, 
som  Nutiden  altid  burde  huske. 

Det  var  naturligt,  at  dette  Mindretal  af  Ideologer  hjalp  Demo- 
kratiet med  at  komme  i Sadlen  — nu,  da  det  sidder  der  højt  og 
fast,  er  det  ligesaa  naturligt,  at  Selvopholdelsens  Instinkt  melder  sig 
hos  dette  Mindretal,  at  det  bygger  sig  sit  eget  Hus  og  gør  dette 
Hus  til  sin  Fæstning. 

Denne  Selvhævdelse  fra  Akademikernes  Side  er  ikke  fra  i Dag 
eller  i Gaar.  Det  er  heller  ikke  en  Opfindelse  af  ny  Dato,  at  denne 
Selvhævdelse,  naar  der  skal  rurnles  med  den  ude  i Landet,  kaldes 
„Indbildskhed".  Da  de  Moderate  og  de  Radikale  i Sammensmelt- 
ningens Dage  tog  Livtag  med  hinanden,  blev  der  slaaet  i Bordet 
fra  den  krænkede  Sagkundskabs  Side  med  en  anderledes  Heftighed 
og  Højrøstethed  end  den  Opfordring  til  i Tide  at  indtage  sin  Post, 
som  Dr.  Vedel  nu  har  udstedt.  Hr.  Q uid  am  behøver  blot  at 
erindre,  hvor  stor  Forargelse  det  f.  Eks.  fra  alle  Sider. i den  fri- 
sindede Verden  fremkaldte,  at  det  af  nuværende  Generaltolddirek- 
tør  Marcus  Rubin  med  stor  Sagkundskab  udarbejdede  Forslag  til 
Alderdomsunderstøttelse,  som  Berg  og  Hørup  forelagde  i Folketin- 
get, blev  modtaget  af  de  Moderate  med  aabenlys  Respektsløshed. 

Nogen  tilsvarende  Formastelse  har  det  nu  regerende  Demokrati 
ganske  vist  ikke  gjort  sig  skyldig  i.  Men  det  har,  som  Dr.  Vedel 
siger,  taget  ved  Lære,  det  har  gjort  Hævdelsen  af  det  umiddelbare 
Demokrati  til  det  første  og  vigtigste  Program,  og  det  ikke  blot  i 
Rigsdagen,  men  ogsaa  udenfor  Lovgi  ver  virksomheden.  I den  offent- 
lige Debat  har  det  fordret  det  folkelige  Selvstyre  gennemført,  og 
i Videnskab,  Kunst  og  Litteratur  ikke  villet  anerkende  Magter, 
der  var  ved  Siden  af  Demokratiet.  Det  er  ikke  Meningen,  at 
Demokratiet  skal  dyrke  disse  Magter  i et  saadant  Drivhus  af 
æstetisk  Forkælelse,  som  vore  Forfædre  fra  Guldalderen  gjorde, 
men  blot  at  de  skal  anerkende  dem  som  Magter  af  aristokratisk 
Natur.  Det  er  at  drive  Demokratismen  for  vidt  at  fordre  den  gen- 
nemført ogsaa  paa  disse  Omraader.  Saaledes  har  engang  Kultus- 
ministeren, da  han  var  til  Stede  ved  en  Kunstnersammenkomst, 


Digitized  by  L^ooQle 


Betragtningens  Time 


245 


demonstrativt  opstillet  Hus  tn  andskunst  som  det  Ideal,  han  vilde 
lægge  Landets  Kunstnere  paa  Sinde  at  stræbe  efter.  Saaledes  er 
en  litterær  Kritik  af  visse  Værker,  f.  Eks.  Skjoldborgs  Husmands- 
skildringer, en  Bedømmelse  efter  digteriske  Fortrin  og  Fejl,  fra 
demokratisk  Side  uden  Modsigelse  blevet  stemplet  som  et  Forræderi 
mod  Demokratiet.  Om  den  Plads,  Kunsten  kan  opnaa  i et  gen- 
nemført Demokrati,  faar  man  et  Vink,  naar  man  i Bladet  Social- 
demokraten i hvert  Nummer  træffer  denne  faste  Rubrik:  „Kunst, 
Varieté,  Møder  og  Sport*.  Og  naar  det  gaar  saadan  med  Kunsten, 
hvad  skal  det  saa  blive  til  med  Videnskab  og  Fagkundskab?  Un- 
der Retsreformens  Behandling  i Folketinget  forefaldt  en  Scene, 
der  viser,  hvor  mistænksomt  Demokratiet  er  paa  dette  Punkt.  I 
Forslaget  fandtes  en  Bestemmelse  om  Oprettelsen  af  et  juridisk 
Raad,  halvt  af  Sagførere,  halvt  af  Dommere.  Dette  Raad  skulde 
ikke  have  den  ringeste  Myndighed.  Det  skulde  blot  kunne  gøre 
Indstilling  til  Justitsministeren  om  saadanne  Mangler,  Reformen 
under  sin  Virken  aabenbarede.  At  der  i et  saadant  nyt  Ma- 
skineri paa  1061  Paragraffer  er  en  Mængde  tekniske  Enkelt- 
heder, som  kun  Fagmænd  forstaar,  og  som  først  viser  deres  Virk- 
ning i Praksis,  er  begribeligt  for  enhver.  Og  det  stod  jo  Folke- 
tinget frit  tor,  hvis  Ministeren  tog  disse  Henstillinger  til  Følge  og 
foreslog  Loven  ændret  i disse  Retninger,  da  at  forkaste  dem.  Ikke 
desto  mindre  rejste  der  sig  i Anledning  af  dette  ganske  uskyldige 
Forslag  en  Storm  i Folketinget.  Flertallets  Ordfører,  Dr.  Oskar 
Hansen,  erklærede  Forslaget  for  ganske  unødvendigt,  fordi  Be- 
folkningen gennem  sin  Presse  og  sine  Rigsdagsmænd  havde  til- 
strækkelig Adgang  til  selv  at  rette  mulige  Mangler.  Han  mindede 
om,  at  det  danske  Folk  i Aarhundreder  havde  maattet  undvære 
enhver  Indflydelse  paa  Bevillingsmagten,  Lovgivningsmagten,  Doms- 
magten, og  paastod,  at  Forslaget  sigtede  til  Bevarelsen  af  denne 
Trældomstid.  Og  med  overvældende  Flertal  blev  Forslaget  stemt  ud. 

Og  med  denne  stærke  demokratiske  Strøm  forener  sig  en  an- 
den, der  fører  mod  samme  Maal.  Efter  den  politiske  Retskamps 
Afslutning  er  det  ideelle  Sving,  der  bar  Politiken  oppe,  gaaet  i 
Staa.  Den  Blanding  af  Idealitet  og  Realitet,  der  bør  være  i al 
Politik,  staar  i Fare  for  at  afløses  af  en  ren  Realiteternes  Politik. 
Vi  ser  det  med  Retsreformen.  Dens  drivende  Kraft  skulde  netop 
være  en  Idé,  thi  Ret  er  Idealisme.  Men  saa  lidet  virker  denne 
Kraft,  at  Interessen  for  Retsreformen,  der  hele  Tiden  ikke  har 
været  stærk  i Folketinget,  nu  næsten  synes  i Færd  med  at  dø  ud. 


Digitized  by  L^ooQle 


246 


Betragtningens  Time 


Naar  Hr.  Quidam  siger,  at  det  er  „Sagerne",  der  efterhaanden  ud- 
vider Forskellen  i Anskuelserne,  er  dette  utvivlsomt  et  Fejlsyn. 
Det  er  Svinget  i den  Kraft,  der  driver  det  politiske  Maskineri, 
Løftestangen  i det  offenlige  Liv,  den  er  det,  der  virker  forskelligt 
paa  de  to  Bestanddele  af  det  gamle  Venstreparti. 

Under  denne  Sagernes  Tilstand  maa  en  politisk  Akademiker 
have  Lov  til  at  unde  sig  en  stille  „Betragtningens  Time",  i hvilken 
han  spørger  sig  selv,  om  ikke  den  Kraft,  han  betyder,  under  et 
demokratisk  Statsliv  bedre  kommer  til  sin  Ret  ved  at  staa  uden- 
for den  egentlige  Partikamp.  Kun  den,  der  raadspørger  de  politiske 
Strømninger  og  Vinde  med  det  samme  Øje,  hvormed  en  Skipper 
spejder  efter  den  Vind,  der  kan  give  hans  Skude  den  bedste  Bør 
for  Sejladsen,  har  ikke  Tid  til  at  standse  Manøvreringen. 

Hvis  ikke  Modsætningen  mellem  Folketing  og  Landsting  paa 
ny  standser  Udviklingen,  byder  Situationen  Akademikerne  en  Mulig- 
hed for  Indflydelse,  hvoraf  ingen  Fortrydelse  kan  komme.  De  kan 
stille  deres  Evner  til  Raadighed  for  Demokratiet  paa  samme  Maade 
som  mangen  en  Videnskabsmand  har  gjort  det  under  Absolutismen, 
som  A.  S.  Ørsted  f.  Eks.  gjorde  det  under  Frederik  VI.  Denne 
Medvirken  behøver  ingenlunde  at  indskrænke  sig  til  Udførelsen  af, 
hvad  Demokratiet  har  besluttet.  De  kan  give  Demokratiet  Ideer 
og  Inspirationer,  som  Professor  Gertz  gjorde  ved  Skoleloven  og  Pro- 
fessor Faber  i Tuberkulose-Sagen,  og  som  det  ogsaa  vil  blive  mu- 
ligt for  juridiske  Videnskabsmænd.  Men  de  maa  være  sig  bevidst, 
at  de  tjener  Demokratiet  som  dets  Embedsmænd  i samme  Aand 
som  Enevældens  Embedsmænd  gjorde.  De  maa  opgive  at  sige: 
Det  er  os!,  at  være  „Regering"  og  Ledere,  og  denne  Resignation 
falder  mange  magtsyge  og  reklamelystne  Mennesker  meget  vanske- 
lig. Man  kan  ikke  i denne  Stilling  svinge  til  og  fra  og  kigge  efter 
Vind  og  Vejr  som  de  store  Statsmænd  og  Taktikere  i Politik  en 
og  deres  mindre  Lærlinge  i Det  ny  Aarh. 

Hr.  Quidam  derimod  har  tiltænkt  Akademikerne  en  Rolle  i 
den  aktive  Politik.  Med  en  kraftig  Ed  i Bordet  kalder  han  Fan- 
den til  Vidne  paa,  at  de  skal  „tage  Del  i Striden",  „gaa  i skifte^ 
vis  Alliance  og  Livtag",  „give  deres  Ord  med  i Laget  saa  kraftigt 
de  formaar".  Hr.  Quidam  maa  enten  være  en  ung  og  meget  naiv 
Sjæl,  hvem  Talemaader  af  den  Slags  faar  til  at  vrinske  som  Strids- 
hesten ved  Trompetens  Klang,  eller  ogsaa  en  ældre  Rotte,  som  vil 
holde  sit  akademiske  Mandskab  i Beredskab  til  Fremtidens  Bataljer 


Digitized  by  L^ooQle 


Betragtningens  Time 


247 


ved  hjertevarme  Løfter  om  den  Borgerkrone,  Videnskabsmanden 
paa  den  politiske  Stridsmark  kan  føje  til  sin  Laurbærkrans.  Et 
saadant  Billede  virker  dragende  paa  Fantasien.  Kun  Skade,  at  de 
fra  vor  hjemlige  politiske  Mark  hentede  Eksempler  giver  et  ganske 
andet  og  mindre  tillokkende  Billede. 

Det  er  kun  et  Aar  siden,  at  der  sidst  tilbød  sig  den  Lejlighed 
for  Videnskabsmanden  til  at  .bevare  sig  frisk*  ved  at  .deltage  i 
det,  der  levende  bevæger  Folket*,  som  Hr.  Quidam  taler  om  i 
saa  bevægede  Ord.  Det  var  Adressen  om  Indførelse  af  Forholds- 
talsvalg ved  Borgerrepræsentantvalgene  i København.  Der  var  og- 
saa  adskillige  Akademikere,  der  benyttede  denne  Lejlighed  til  at 
tage  et  .frisk*  Bad  i det  offentlige  Liv,  — det  kan  være  nok  at 
nævne  et  enkelt  Navn,  Professor  Høffding.  Det  er  unødvendigt 
at  afgøre,  hvem  der  havde  Ret,  Tilhængerne  eller  Modstanderne  af 
denne  Bevægelse.  Kun  saa  meget  er  vist,  at  Enhver  kunde  under- 
skrive denne  Adresse  med  god  demokratisk  Samvittighed.  Her  var 
altsaa  en  Strid,  et  Livtag,  en  Diskussion.  Og  hvad  blev  det  saa 
til?  Til  en  Overdængen  med  Grovheder,  en  Række  Beskyldninger 
for  Dumhed  eller  Forræderi,  ikke  blot  fra  Socialdemokratens 
Side,  men  ogsaa  fra  Politikens,  som  dog  burde  være  det  nær- 
meste Tilflugtssted  for  Akademikernes  Kampe,  saa  at  det  formelig 
lød  som  en  Sagtmodighedens  Røst.  da  Hr.  P.  Munch  med  sin 
bedstefaderlige  Værdighed  nøjedes  med  at  stemple  dem  som  .helt 
umyndige  i Politik*. 

Eller  husker  Hr.  Quidam  ikke  mere,  hvordan  det  gik  de  ufor- 
knytte Mænd,  der  opfyldte  .Forpligtelsen  til  at  sige,  hvad  de  havde 
paa  Hjerte*  i den  vestindiske  Sag,  f.  Eks.  en  Videnskabsmand  som 
Overkirurg  Tscherning.  I en  saadan  Sag,  der  ligger  udenfor 
Partipolitikens  Ramme,  skulde  man  synes,  der  maatte  være  Raad 
til  en  Debat  i lidt  større  Stil  og  med  større  Højsind,  især  over  for 
Mænd,  der,  selv  om  de  havde  Uret,  kun  fulgte  en  oprigtig  Over- 
bevisnings Tilskyndelse.  Hr.  Quidam  vil  maaske  paastaa,  at  der 
ved  den  Lejlighed  blev  udfægtet  en  af  de  ridderlige  Turneringer, 
der  har  inspireret  hans  veltalende  Proklamationer  til  Videnskabens 
Mænd.  Vi  andre  husker  kun  en  ganske  ordinær  Lynch-Justits,  en 
Udlevering  af  disse  Mænd  som  Syndere,  der  skulde  straffes,  en  Dom 
uden  Forsvar  eller  Appel,  og  lige  i Hælene  paa  Dommen  en 
Eksekution  paa  det  dertil  indrettede  Skafot,  alt  efter  det  gamle  Af- 
skrækkelsessystems bedste  Forbilleder. 

Hr.  Quidam  nævner  Mommsen  og  Virchow  — han  behøvede 


Digitized  by  QjOOQle 


248 


Betragtningens  Time 


ikke  at  gaa  udenfor  Landets  Grænser,  han  kunde  nævne  en  inden- 
landsk Videnskabsmand  som  Professor  Georg  Brandes  blandt 
dem,  der  har  fundet  „Tid  og  Raad  til  at  tage  Del  i Striden".  F.  Eks. 
under  Valgkampen  1901,  ved  Valget  i Kallundborg.  „Det  er  ikke 
sagt,  de  trænger  igennem"  — siger  Quidam.  Nej,  det  er  vist  nok. 
Professor  Brandes  trængte  f.  Eks.  ikke  igennem.  Ved  et  journalistisk 
Tag,  probat  som  et  Næveslag  fra  oven  nedad,  blev  Usynlighe- 
dens Hat  smældet  ned  over  Øjnene  paa  ham  og  forvandlede  ham 
fra  nærværende  til  fraværende.  Og  dermed  var  Tvisten  afgjort. 
Thi  et  er  jo,  som  Quidam  siger,  sikker  Ret:  de  fraværendes  Uret. 

Sagen  er  den:  Den  aktive  Politik  kræver  i vore  Dage  af  sine 
Mænd  en  hel  anden  Udrustning  end  de  Aandens  blanke  Vaaben, 
som  Hr.  Quidam  i sit  Fantasteri  bilder  sig  ind.  Den  Videnskabs- 
mand, der  vil  følge  hans  Raad,  vil  komme  derfra  som  Don  Quichote. 
Den,  der  vil  gribe  aktivt  ind  i demokratisk  Politik,  maa  enten 
støtte  sig  til  et  Lag  af  Befolkningen,  en  Klasse  eller  en  Kreds 
af  Vælgernes  Tusinder,  som  han  repræsenterer,  hvis  Vilje  han 
udfører,  og  hvis  Sag  han  taler.  Eller  ogsaa  maa  han  til  sin 
Raadighed  have  en  stor  Avis.  Men  hertil  hører  mange  Penge,  et 
stort  Forretningstalertt  og  ikke  mindst  den  af  Bankchef  Christensen 
hos  Kjelland  saa  højt  anpriste  Næse,  der  som  en  paalidelig  Jagt- 
hund altid  er  paa  det  rigtige  Spor.  Men  over  ingen  af  disse  Be- 
tingelser disponerer  Videnskabens  Mænd. 

Det  er  til  dette,  det  politiske  Maskineris  Grovhed,  at  Dr.  Vedel 
har  sigtet,  naar  han  har  talt  om  „det  højeste  Brøl".  Ingen  vil 
kunne  benægte,  at  en  Avis  med  22,000  Abonnenter  har  kraftigere 
Lunger  end  et  helt  Fakultet  af  Videnskabsmænd.  Herbert  Spen- 
cer har  i en  Artikel  „Tilbagefald  til  Barbari"  skildret  denne  folke- 
lige Forkærlighed  for  de  brutale  Virkemidler.  Han  paastaar  i 
samme  Artikel,  at  den  fri  Stemmeret  i Nordamerikas  Fristater  kun 
er  en  Illusion,  og  at  den  i England  er  stærkt  indskrænket  af  Parti- 
tyranniet. Skade,  at  denne  Videnskabsmand  nu  er  død,  han  kunde 
have  fortjent  at  have  faaet  sin  Andel  af  den  Røffel,  Hr.  P.  Munch 
har  tildelt  Videnskabsmænd,  der  skriver  den  Slags  Artikler,  for 
ikke  at  iagttage  „den  Forsigtighed,  Videnskaben  kræver  af  sine 
Dyrkere",  saa  vilde  han  nok  ikke  en  anden  Gang  letsindigt  have 
stødt  Folket  ud  i Barbariet.  Skade  ogsaa,  at  Hørup  er  død,  han, 
der  har  brugt  Ordet  Bestialisering  om  den  Virkning,  det  poli- 
tiske Maskineri  udøver  paa  Mængden.  Han  kunde  nok  ogsaa  have 
trængt  til  en  Tilrettevisning  fra  samme  faderlige  Haand. 


Digitized  by 


Google 


Betragtningens  Time 


249 


Men  fordi  Akademikerne  erkender  deres  Magtesløshed  og  Evne- 
løshed  i den  aktive  Politiks  for  haardere  Hænder  anlagte  Værksted, 
er  de  ingenlunde  henviste  til  den  Kiggen  Stjerner  fra  Tankens  Slot, 
som  Quidam  med  en  af  de  grove  Overdrivelser,  han  maa  længere 
ud  i Landet  med  for  at  vinde  Bifald,  har  opstillet  som  sin  Modstanders 
Ideal.  Man  maa  virkelig  være  lidt  af  en  Hysteriker  for  at  mene,  at 
der  ikke  er  andet  Valg  end  et  Livtag  i den  aktive  Politiks  Brydekamp 
og  saa  Stjemekiggen.  For  dem  af  den  akademiske  Ungdom,  der 
ikke  vil  nøjes  med  den  Fortjeneste,  de  kan  indlægge  sig  af  at  være 
Demokratiets  Ombud,  naar  dets  Love  skal  føres  ud  i det  praktiske 
Liv,  dets  Institutioner  vokse  sig  stærke  indefter  ved  en  Strøm  af 
det  kraftige  Initiativs  Blod  — for  dem  aabner  Horisonten  sig  ude  i 
det  fjerne,  derude,  hvor  den  praktiske  Politiks  Partiverden  hører  op 
og  Fortidens  Partiparolers  Stikord  dør  i en  ny  Dag  med  nyt  Udsyn, 
med  ny  Luft  under  Fanerne,  og  hvis  første  Gærning  det  derfor  maa 
være  at  lufte  ud  efter  Fortidens  »Frisind*  og  føre  en  Uafhængig- 
hedskrig mod  dem,  der,  skønt  forstenede  i Fortidens  Nag  og  Had, 
dog  vil  vedblive  at  føre  Fornyelsens  Mærke  i deres  Skjold. 

Hvis  Hr.  Quidam  vil  have  et  beskedent  Eksempel  paa  en  saa- 
dan  Bestræbelse,  kan  man  uden  Undseelse  og  uden  Ubeskedenhed 
nævne  et  Tidsskrift  som  Tilskueren.  Det  er  saa  langt  fra,  at 
dette  Tidsskrift  har  været  den  stjærnekiggende  »Tilskuer*,  som 
Hr.  Quidam  søger  at  indbilde  sine  Læsere,  at  det  tværtimod  har 
været  et  gæstfrit  Hus  for  fri  Skribenter,  et  Fristed  for  mange  Ord, 
der  havde  Bud  til  Folkets  Frisind  og  Retfærdighed,  og  som  ellers  vilde 
have  været  husvilde.  Ord,  der  maaske  ikke  er  bleven  hørt  saa  viden 
om,  som  deres  Ærind  rakte,  men  hvorfor?  Fordi  de  ikke  gik  noget 
Partis  Ærinde,  fordi  de  meldte  sig  med  Uafhængighedens  Kokarde, 
fordi  de  ikke  var  blevet  afstemplede  i de  Kramboder,  hvorfra  Folket 
faar  udleveret  sine  daglige  Rationer  af  velassorterede  færdigsyede 
Varer,  og  hvor  derfor  enhver  Tanke,  der  har  sit  eget  Præg,  og 
enhver  Vilje,  der  vil  sin  egen  Vej,  er  Kontrabande. 

En  saadan  lys  Stribe,  som  Dr.  Vilh.  Andersen  har  talt  om 
i en  anden  Sammenhæng,  er  det  Akademikernes  Opgave  at  holde 
aaben  ogsaa  i det  politiske  Liv.  Det  er  en  saadan  Ventil,  hvor- 
igennem Spændingen,  naar  den  bliver  for  stærk,  faar  Luft.  Det 
er  en  saadan  Reserve  af  friske  Følelser  og  frie  Tanker,  ufordærvede 
af  den  daglige  Taktiks  Møl  og  Rust,  ubeklippede  af  Partihensyne- 
nes Tilskæren,  der  i Farens  Stund  rykker  til  Undsætning. 

Tikkuirra  ISO*  17 


Digitized  by  QjOOQle 


260 


Betragtningens  Time 


Det  har  den  nyeste  Historie  vist  et  Eksempel  paa,  der  burde 
ringe  for  Ørene  af  ethvert  politisk  Menneske  med  demokratisk 
Sindelag.  Det  er  Dreyfus-Sagen.  Med  Livets  og  Erfaringens 
Styrke  trænger  den  sig  ind  i denne  Strid  om  Akademikerne  og 
Folket  med  sit  Ansigt,  hvis  Blik  kaster  Lys  over  begge  Parter. 

Dreyfus-Sagen,  det  var  ikke  en  Prøve  paa,  hvad  Folkesjælen 
rummer  i sit  Dyb,  thi  et  er  Folket  selv,  et  andet  Demokratiet  som 
politisk  Begreb.  Dreyfus-Sagen,  det  var  derimod  en  Prøve  paa, 
hvor  farligt  Demokratiet,  naar  den  aktive  Politiks  Maskineri  med 
sin  Taktik  og  sin  Partitvang  har  drevet  sit  Spil  med  det,  kan 
blive  for  sig  selv,  for  de  Idealer,  hvoraf  det  er  skabt  og  igen  har 
skabt  i sit  Billede.  Og  denne  Prøve,  den  eneste  helt  til  Bunden 
gaaende,  Nutiden  har  kendt,  blev  foretaget  i det  Land,  der  har 
den  mest  udstrakte  Valgret  blandt  Europas  Lande,  hvor  de  folke- 
lige Magter  og  Institutioner,  den  offentlige  Mening,  Pressen,  det 
folkevalgte  Kammer,  Juryen,  ikke  er  skabte  i Gaar  eller  i Dag, 
men  fæstnede  ved  en  Tradition  og  Mønstre  for  andre  Nationer. 
Derfor  kan  ingen  Demokrat  fornægte  at  tage  Lære  af  denne  Prøve, 
selv  om  han,  naar  han  betragter  dens  Medusahoved,  føler  sit  de- 
mokratiske Hjerte  forstenes. 

Men  denne  Sag  var  ogsaa  en  Prøve  paa,  hvor  nødvendigt  det  er, 
at  der  er  en  Magt  ved  Siden  af  Demokratiet,  og  en  Belæring  om,  hvor 
denne  Magt  skal  skabes.  Thi  en  Betragtning  af  Dreyfus-Sagen 
giver  ikke  blot  et  forstenende  Indtryk.  Som  der  er  to  Sagn  om 
og  to  Fremstillinger  af  Medusa,  en,  hvorefter  hun  er  et  Uhyre, 
ingen  tør  se  paa,  en  anden,  hvorefter  hun  er  en  ung  og  skøn 
Kvinde,  vil  man  i Dreyfus-Sagen  finde  begge  Billeder.  I den 
ædelmodige,  af  Hjertets  Tilskyndelse  alene  dikterede,  for  al  Klogskab 
og  Beregning  befriede  Maade,  hvorpaa  en  hel  Kres  af  Akademikere, 
Forfattere,  Videnskabsmænd,  Embedsmænd  og  Dommere,  greb  ind  i 
denne  Sag  og  reddede  Frankrigs  Ære,  er  der  netop  et  Indtryk  af 
noget  kvindeligt.  Disse  Mænd  havde  ikke  givet  sig  af  med  Del- 
tagelse i det  politiske  Liv,  og  de  manglede  dog  tilsyneladende  ikke 
den  Friskhed,  Q uid  am  paastaar,  at  Akademikeren  alene  opnaar 
ved  at  træde  i nær  Forbindelse  med  Demokratiet.  Disse  Mænd 
havde  isoleret  sig  paa  en  Maade,  der  betænkeligt  nærmede  sig  til, 
hvad  Q uid  am  kalder  „at  gøre  sig  til  Kaste",  og  det  syntes  dog, 
som  om  de  ikke  var  befængte  med  den  „veritable  Raahed",  som 
Quidam  paastaar,  at  der  gaar  i den  Slags  Folk.  De  havde  været 
fraværende,  og  et  er  jo  efter  Quidam  „sikker  Ret",  at  de  fra- 


Digitized  by 


Google 


Betragtningens  Time 


251 


▼ærende  har  Uret.  Og  dog,  det  syntes  ikke  saaledes  her.  Det 
syntes  netop,  som  om  de  fraværende  fik  Ret  og  de  nærværende  Uret. 

Mon  det  var  en  Tilfældighed,  at  der  mellem  de  Mænd,  der 
antog  sig  denne  farlige  Sag  fra  dens  Begyndelse,  naar  undtages 
Jaurés,  ikke  var  en  eneste,  der  var  Medlem  af  det  Deputeretkam- 
mer, der  altsaa  var  det  franske  Demokratis  udtrykte  Billede,  og  at 
Jaurés,  Kammerets  eneste  retfærdige,  blev  styrtet  straks  ved  det 
første  Valg  derefter?  Eller  var  det  enTilfældighed,  at  Sagen,  hver 
Gang  den  kom  for  Juryen,  haabløst  gik  til  Bunds,  og  at  der  først, 
da  den  kom  for  Kassationsrettens  akademiske  Forum,  skete  Ret- 
færdigheden Fyldest?  Nej,  paa  Kammerets  Talerstol,  paa  de  Valg- 
tribuner, hvor  Kandidaterne  til  dette  Kammers  Sæder  bejlede  til 
Demokratiets  Stemmer,  i den  Presses  Spalter,  der  fabrikerede  den 
offentlige  Mening,  dér  vilde  Picquart,  Zola  og  den  lange  Række 
at  Navne,  der  gik  fra  Mund  til  Mund  over  hele  Verden,  været 
blevet  haabløst  overdøvede  af  .det  højeste  Brøl*,  og  først  da  de 
stod  i Ly  af  Vidneskrankens  Ukrænkelighed,  kunde  deres  Røst 
trænge  igennem. 

Det  kan  være  nyttigt  at  mindes  nogle  af  Demokratiets  Bedrifter 
i denne  Sag. 

Først  Deputeretkammeret!  Da  Sagen  kom  op  i Vinteren  1897 
— 98,  lød  det  gennem  Deputeretkammeret:  Tys!  Der  er  ingen 
Drey fus-Sag!  L’affaire  est  elosel  De  Herrer  Deputerede  skulde  nem- 
lig paa  Valg  i Foraaret,  og  deres  Genvalg  var  for  dem  og  efter 
deres  Opfattelse  ogsaa  for  Frankrig  en  Sag  af  ganske  anden  Vigtig- 
hed end  et  elendigt  Spørgsmaal  om  Retfærdighed.  Da  Strømmen 
gik  imod  Sagen,  gik  de  med  Strømmen  og  raabte  Forrædere 
efter  dem,  der  forlangte  Retfærdighed.  Eller  de,  som  ikke  tudede 
med  Ulvene,  de  tav.  De  deklamerede  mod  den  klerikale  Fare  og 
mod  det  militære  Diktatur  og  gav  samtidig  ved  deres  Tavshed 
disse  Magter  frit  Spil.  Og  da  Méline,  Ministerpræsidenten,  fra 
Kammerets  Talerstol  øvede  Pression  paa  Justitsen  med  sin  Erklæ- 
ring om,  at  han  havde  Tillid  til  de  12  franske  Borgere,  i hvis 
Hænder  han  betroede  Armeens  Forsvar,  jublede  de  som  gale  Men- 
nesker. 

Da  Affæren  saa  var  blevet  appelleret  til  Vælgerfolkets  Dom, 
og  Dommen  var  gaaet  den  overvældende  stærkt  imod,  fulgte  den 
næste  Bedrift.  Det  var  Deputeretkammerets  enstemmige  Beslut- 
ning om,  at  Gavaignacs  frække  Tale,  en  ren  Parade  over  falske 
Dokumenter,  skulde  hædres  med  offentligt  Opslag.  Den  hele  Verden 

17* 


Digitized  by  LjOOQle 


252 


Betragtningens  Time 


stirrede  med  forfærdede  Øjne  paa  denne  Enstemmighed,  og  man 
forstod  hvor  falsk  den  Opfattelse  var,  at  det  var  „Sablen  og  Vievands- 
kosten*,  der  tyranniserede  Frankrig.  Thi  alle  Partier  var  enige, 
Socialister  og  Radikale  ikke  mindre  end  Moderate  og  Monarkister. 

Og  for  at  Maalet  skulde  være  fuldt,  for  at  vise  Verden,  hvor- 
dan under  Demokratiet  Demoralisationen  kan  æde  ethvert  Rets- 
samfunds Rod,  den  offentlige  Retsfølelse,  over  i fuldt  saa  høj  en 
Grad  som  under  Despotiet,  vedtog  Folkets  Repræsentanter  den 
Lov,  hvorved  Dreyfus-Sagens  Revision  blev  taget  fra  sit  lovlige 
Værneting,  Kriminalkammeret,  fordi  denne  Domstol  havde  paadraget 
sig  Mistanke  om  Uafhængighed.  Det  samme  Demokrati,  af  hvis 
Retsfølelse  de  Garantier  for  Dommerstandens  Uafhængighed,  som 
alle  Forfatninger  opstiller,  er  fremgaaet,  aad  nu  som  Kronos  sit 
eget  Barn  og  udstedte  en  Lov,  der  skulde  sikre  Regeringen  lydige 
Dommere. 

At  rode  op  i Avisernes  Efterladenskaber  fra  den  Sag,  er 
uoverkommeligt.  Man  maatte  som  Herkules  have  to  Floder  til 
sin  Raadighed  for  at  paatage  sig  det  Arbejde.  Af  den  Skildring,  Zola 
i et  af  sine  aabne  Breve  fra  den  Tid  har  givet  af  dem,  er  der  kun 
Grund  til  at  nævne  en  enkelt  Ting.  „Jeg  vil  tro  paa  deres  gode 
Tro*  — siger  han.  Netop,  det  gør  vi  andre  ogsaa.  Den  Slags 
aldrende  Polemikere  med  forstenede  Hjerner,  som  Zola  kalder  Re- 
daktørerne af  de  store,  hæderlige  Blade,  dem  med  et  dagligt  Op- 
lag paa  22,000,  de  er  altid  i god  Tro  og  de  har  altid  Ret.  De 
véd,  at  deres  Venner  og  Partifæller  er  hæderlige,  ansete,  udmær- 
kede og  talentfulde,  og  dem  paa  det  modsatte  Parti  enten  Idioter 
eller  Forrædere.  Nej,  ikke  véd  det,  men  de  tror  det,  det  er 
gaaet  dem  i Blodet,  deres  Hjerne  har  den  Konstruktion,  der  gør 
denne  Opfattelse  naturnødvendig,  og  hvis  En  kom  til  dem  og 
sagde,  at  en  Mand  af  det  andet  Parti  havde  Ret  eller  var  hæder- 
lig, vilde  de  stirre  paa  ham  med  opspilede  Øjne  som  paa  En,  der 
vilde  binde  dem  et  Ammestueeventyr  paa  Ærmet. 

Endelig  Juryen!  Der  gives  i det  hele  Drama  næppe  en  Scene 
mere  gribende  end  da  Zola  træder  frem  for  de  Edsvorne.  Dér 
staar  han,  dette  Menneske,  hvis  Hjerte  bæver  af  Medlidenhed  med 
alle  Samfundets  ulykkelige,  hvis  Sjæl  er  en  eneste  stor  menneske- 
lig Sympati,  i hvis  Produktion  hvert  eneste  Værk  saa  at  sige  er 
en  Dreyfus-Sag  om  menneskelig  Forurettelse,  den  bedste  Demokrat, 
Verden  har  kendt,  — der  staar  han  for  den  Domstol,  der  skal  ud- 
trykke Demokratiets  juridiske  Samvittighed.  Hans  Motivers  Renhed 


Digitized  by  L^ooQle 


Betragtningens  Time 


253 


er  hævet  over  Tvivl.  Og  han  taler  Oprigtighedens  ukunstlede  Sprog, 
Ord,  som  enhver,  der  har  Øre  for  Rettens  Stemme,  maa  overbevises  af, 
han  taler  som  en  Profet  taler  til  sit  Folk  i et  stort  Øjeblik.  Og  han 
overhøres,  overdøves,  dømmes.  Af  hvem?  Ikke  af  Generalerne  og 
Munkene,  som  man  haardnakket  har  søgt  at  give  det  Udseende  af, 
thi  det  er  ikke  dem,  der  sidder  paa  de  Edsvornes  Bænke.  Heller 
ikke  af  de  12  skikkelige  Borgermænd,  der  sad  der.  Han  dømtes 
af  det  Vrængbillede  af  en  offentlig  Mening,  der  fremkommer,  naar 
den  til  det  yderste  ophidses  af  Partilidenskaben,  dette  vilde  ube- 
regnelige Dyr,  der  altid  holdes  rede  i den  politiske  Taktiks  Stald 
og  slippes  løs,  naar  det  gælder.  Og  det  gælder  næsten  hver  Dag. 
I Dag  gælder  det  at  dække  en  enkelt  kompromitteret,  i Morgen 
dem,  der  er  nødt  til  at  gøre  Vedkommendes  Sag  til  deres,  i Over- 
morgen Gruppen,  den  næste  Dag  Partiet,  der  skal  dække  sine 
Medlemmer,  den  næste  Dag  igen  det  med  dette  Parti  allierede  an- 
det Parti,  indtil  tilsidst  hele  Demokratiet  er  gledet  ud  i Moradset, 
ude  af  Stand  til  at  standse  de  Kræfter,  det  selv  har  sat  i Bevægelse. 

Vi  saa  dette  Maskineri  fungere  i Dreyfus-Sagen  og  fungere 
saadan.  at  Landet  naaede  den  offentlige  Fallits  Rand.  En  enkelt 
Uret  var  blevet  begaaet.  Det  er  en  ligefrem  Sag.  Men  grebet  af 
det  politiske  Maskineri  voksede  denne  Uret  som  en  Lavine.  Tak- 
tiken,  Partidisciplinen,  Gruppernes  Konkurrence,  Fraktionernes 
Tyranni  fordrede  Tavshed  af  en,  forsigtig  Diplomati  af  en  anden, 
beregnende  Udnytten  af  en  tredje,  en  fjerde  skulde  dække  en 
kompromitteret  Meningsfælfe  osv.  Og  saaledes  hobede  Uret  sig 
paa  Uret,  Usandhed  paa  Usandhed,  indtil  Pelion  var  stablet  paa  Ossa. 

Hvis  nu  den  franske  Videnskabs  Mænd  eller  rettere  hele  Kresen 
af  Ideologer  var  »bleven  i Uføret',  som  Quidam  forlanger  af  de 
danske,  og  havde  blandet  sig  i den  aktive  Politik,  saa  vilde  ogsaa 
deres  Samvittighed  og  Tunge  have  været  bundet.  Thi  ingen  kan 
vente,  at  Akademikere  skal  vise  sig  mere  staalsatte  i denne  Ka- 
rakterprøve end  Mænd  af  andre  Stillinger.  Tværtimod.  En  vilde 
have  siddet  som  Fange  i sin  Gruppe,  en  være  bundet  af  Hensyn 
til  det  Blad,  han  var  Medarbejder  ved,  en  ængstelig  for  at  blive 
taget  til  Indtægt  af  sine  politiske  Modstandere,  en  anden  ængstelig 
for  at  blive  stemplet  som  Forræder.  Og  selv  de,  der  havde  talt, 
vilde  Mistanken  for  at  gaa  deres  Partis  Ærinde  have  luret  paa, 
medens  de  nu  talte  ud  af  den  hensynsløse  og  umiddelbare  Til- 
skyndelse, der  dog  tilsidst  gør  Indtryk  og  overbeviser. 

Hvis  man  ikke  vil  opgive  Spillet  og  henvise  til  den  menneske- 


Digitized  by  L^ooQle 


254 


Betragtningens  Time 


lige  Nederdrægtighed  i Almindelighed,  skulde  man  synes,  at  det 
med  Dreyfus-Sagens  verdenshistoriske  Oplevelse  bag' sig  ikke  skulde 
være  muligt  at  fortsætte  med  den  politiske  Parti-Jargon,  der  er  i Brug 
herhjemme,  særlig  iblandt  de  københavnske  Radikale,  hvem  denne 
Sag  dog  burde  gaa  nærmest  paa  Klingen.  Men  vi  kender  vore 
Pappenheimere  for  godt  til  at  vide,  at  de  vil  gaa  den  modsatte 
Vej  og  bare  forlange  mere  og  mere  Partipolitik.  De  vil  blive  ved 
med,  som  Quidam,  at  tro,  at  den  „retsnedbrydende  Fortolkning* 
af  Loven  tilhører  Provisoriets  mørke  Fortid,  og  at  de  selv  straaler 
i et  Lys  af  skrupuløs  juridisk  Samvittighed.  Og  dog  har  vi  i det 
københavnske  Livorgan  læst  Opfordringer  til  at  tage  med  fast 
Ha  and  paa  en  Fortolkning  som  den  om  de  kongevalgte  Lands- 
tingsmænds  Opløsning,  en  Fortolkning,  der  virker  nedbrydende  paa 
den  umiddelbare  Retsfølelse  og  som  der  i hvert  Fald  burde  tages 
paa  med  meget  varsom  Haand.  „Den  faste  Haand*  derimod,  det 
var  netop  den,  hvormed  de  Herrer  Estrup,  Bahnson  og  Scavenius 
omgikkes  de  Paragraffer,  som  dengang  laa  for. 

Der  er  noget  i dette  folkepsykologiske  Skuespil,  der  er  Perver- 
sitet og  religiøst  Raseri,  noget  der  minder  om  Middelalderens  Fla- 
gellanter  og  Korstog.  Men  der  bundfælder  sig  en  Rest  af  politisk 
og  moralsk  Erfaring,  og  dette  Dreyfus-Sagens  bundfældte  Kraftud- 
drag ligger  i.  at  man  her  for  første  Gang  i al  sin  Grelhed  saa  en 
Modsætning,  som  man  ikke  skulde  have  ventet  og  som  derfor  er 
vel  egnet  til  at  skære  demokratiske  Mennesker  i Øjnene  og  ruske 
op  i deres  Samvittighed:  Paa  den  ene  Side  et  Ideal,  og  paa  den 
anden  Side  Demokratiet  med  hele  sin  Slagorden  af  Institutioner: 
Det  folkevalgte  Kammer,  Pressen,  de  Edsvornes  Dommerbænk. 


Der  er  lykkeligvis  noget  i denne  Sag,  og  det  en  Omstændighed 
af  stor  Betydning,  som  ikke  vedkommer  Danmark.  Det  danske 
Folketings  Bønder  er  af  en  anden  og  meget  bedre  demokratisk 
Race  end  de  Politikere,  der  sad  i det  franske  Deputeretkammer. 
I den  Henseende  staar  det  danske  Demokrati  meget  højt,  maaske 
højest  i hele  Europa,  at  dets  Race  er  ægte,  dets  Politikere  virkelig 
Demokratiets  egne  Mænd,  fødte  i Folket  eller  optagne  i dets  Midte 
ved  Samliv  med  Folket  eller  Arbejde  blandt  det  og  i det.  Og  det 
skal  nok  vise  sig  at  være  et  Styrkebælte  om  dets  Støthed  og 
Soliditet. 


Digitized  by  LjOOQle 


Betragtningens  Time 


255 


Men  ulykkeligvis  er  der  til  Gengæld  noget  andet,  som  En- 
hver, der  betragter  de  offenlige  Forhold  her  i Landet  siden  For- 
fatningens Indførelse,  maa  blive  slaaet  af,  og  som  rummer  en  stor 
Fare  for  Udviklingen. 

I Danmark  er  der  i de  to  sidste  Menneskealdre  blevet  arbejdet 
saa  at  sige  i en  eneste  Følelse,  Partifølelsen.  Hvis  den  gængse 
Skildring  af  de  Nationalliberale  ikke  er  overdreven,  har  de  lagt  tor 
og  allerede  drevet  denne  Følelse  op  til  en  Højde  over  det  normale. 
Og  Arven  er  blevet  løftet  af  den  Tid,  der  kom  efter,  fra  begge 
Sider,  mest  dog  fra  radikal  Side.  Med  den  jærnhaarde  Disciplins 
Løftestænger,  med  en  sand  Donkrafts  Styrke,  er  Partifølelsen  i de 
sidste  30  Aar  paa  alle  Omraader  blevet  skruet  op  til  en  ganske  ab- 
norm Højde,  indtil  vi  nu  befinder  os  paa  det  Højdepunkt,  hvor 
Partityranniet  har  de  bedste  Betingelser  for  at  vokse  Folket  over 
Hovedet  og  lægge  sit  Aag  paa  dets  Nakke. 

Vort  Land  er  i politisk  Henseende  ikke  langt  fra  at  være  en 
Slags  Frelsens  Hær.  Og  i den  Henseende  gaar  det  Parti,  hvortil 
.de  Intellektuelle1  vel  nærmest  skulde  høre,  i Spidsen.  Hvad  der 
for  30  eller  20  Aar  siden  i det  radikale  Parti  i København  var 
levende  Overbevisninger,  er  efterhaanden  styrknet  til  Partifromhed, 
Autoritetsfølelse,  Eftersnakkens  Tomhed.  Den  gaar  omkring  iblandt 
os  i Skikkelse  af  Kød  og  Blod,  denne  Partifromhed,  lyslevende,  med 
Hovedet  paa  Siden  og  Øjet  fuldt  af  Bekymring  for,  at  Hjorden 
ikke  skal  holde  sammen,  ganske  som  en  Pastor,  der  vaager  over 
sin  Menighed  og  altid  er  bekymret  for,  at  dens  Fasthed  skal  rok- 
kes. Dér,  hvorfra  for  30  eller  20  Aar  siden  Agitationen  sendte  sit 
.Lys  over  Landet",  Lys  over  Tanker,  Varme  over  Følelser,  dér 
staar  nu  en  Dør  og  over  Døren  et  Skilt,  der  betegner,  at  fra  Di- 
sken bag  denne  Dør  .føres*  der  visse  Sager  og  visse  Mærker,  som 
anbefales  og  opreklameres,  men  andre  Sager  og  Mærker,  der  .ikke 
føres",  de  betragtes  under  Konkurrencens  Synspunkt,  dem  nævner 
man  ikke  for  Publikum,  thi  for  enhver  Pris  gælder  det  jo  om  at 
hævde  sin  Plads  i Gaden. 

Hvilken  Gru  at  læse  Hørups  25  Aar  gamle  Artikler  om  Ploug 
og  Fædrelandet  og  opdage,  at  den  Metode,  Hørup  her  skildrer 
som  en  Art  mild  Forrykthed,  i endnu  grovere  Former  har  vundet 
Hævd  i Nutiden  i hans  eget  Partis  og  hans  eget  Blads  politiske 
Maskineri. 

Det  er  nu  kommet  dertil,  at.naar  en  kritisk  eller  dialektisk 
anlagt  Natur  i sin  Virksomhed  som  Kritiker  kommer  paa  tværs 


Digitized  by  LjOOQle 


256 


Betragtningens  Time 


snart  af  det  ene,  snart  af  det  andet  Parti,  saa  kan  Quidam  i sin 
Partihjæme  ikke  finde  nogen  naturlig  Forklaring  deraf,  i den  Grad 
strider  det  mod  Kritikens  Skik  herhjemme,  at  være  upartisk,  men 
han  opgiver  Fænomenet  som  et  mystisk  „Kogleri". 

Hvis  et  Land,  i hvilket  Partivæsenet  har  regeret  saa  voldsomt 
og  længe,  skulde  møde  sin  Skæbne  i en  lignende  Skikkelse  som 
Frankrig  i Dreyfus-Sagen,  kan  dets  Personligheder  og  Institutioner 
være  nok  saa  gode  — Ingen  kan  dog  vide,  hvor  dette  Maskineri 
kan  føre  hen.  Hvad  vi  har  Brug  for  her  i Landet  er  derfor  ikke 
flere  aktive  Politikere,  men  tværtimod  en  Aand,  der  er  den  aktive 
Politiks  Modsætning.  Hvor  saa  mange  Hænder  har  ageret,  maa 
der  ogsaa  være  nogle  til  at  reagere.  Lad  Demokratiet  styre,  som 
Forfatningen  vil,  at  det  skal,  lad  dets  ledende  Mænd  handle,  men 
lad  Tankens  Mænd  bevare  Tankens  og  Tvivlens  Uafhængighed. 
Vi  maa  rejse  Tvivlsaanden  igen,  Mistænksomhedens  og  Ironiens 
Aand,  rejse  den  i vor  egen  Lejr,  som  Partivæsenet  har  gjort  til  en 
dogmefast  Menighed.  Lad  os  høre  op  med  at  klumpe  os  sammen, 
vi  maa  have  Ensomhed  udenom  os  — den  Ensomhed,  som  Ge- 
neraltolddirektør  Rubin  engang  i en  Tale  til  Minde  om  Hørup  i 
udmærket  smukke  og  sande  Ord  nævnede  som  det,  der  havde  givet 
den  danske  Bonde  hans  Holdning,  da  han  første  Gang  stod  i 
Stænderforsamlingen. 

Det  er  netop  Holdning,  der  tiltrænges  blandt  akademiske 
Venstremænd  her  i København  som  Reaktion  mod  den  Hold- 
ningsløshed, der  efterhaanden  har  faaet  Overhaand  hos  dem,  der 
har  opkastet  sig  til  Førere.  Og  de,  hvem  ikke  en  indre  Til- 
skyndelse driver  til  at  staa  paa  deres  egne  Ben,  dem  maa  i 
hvert  Fald  en  ren  praktisk  Nødvendighed  føre  dertil.  Man  være 
saa  partitro,  man  vil,  man  sætte  sin  Ærgerrighed  i altid  at  følge 
sit  Parti  — naar  man  ikke  er  Indviet,  og  har  sin  Gang  dér,  hvor 
Dagsbefalingen  udstedes,  saa  render  man  jo  forvildet  om  som  et 
Faar,  hvis  Tøjr  er  revet  løs,  drevet  snart  den  ene  Vej,  snart  den 
modsatte,  saa  frem,  saa  tilbage,  — lykkelig  den,  der  har  saa  fin 
en  Næse,  at  han  kan  vejre,  hver  Gang  Vinden  vender,  men  det 
Instinkt  har  Naturen  nægtet  adskillige. 

Der  er  desuden  én  Ting  endnu.  Hvor  megen  Ret,  man  harr 
og  hvor  megen  Magt,  man  faar,  — for  at  citere  Quidam  s Slut- 
ningsord — det  beroer,  naar  man  ikke  derved  forstaar  den  bru- 
tale Ret  og  Magt,  Avismagten * Pengemagten,  Partimagten,  men 
den  aandelige  Ret  og  indre  Adkomst,  derpaa,  hvor  frit  man  staary 


Digitized  by  L^ooQle 


Betragtningens  Time 


257 


hvor  ensom  og  uafhængig  man  er.  I den  Henseende  er  der  ved  at 
ske  et  Omslag  herhjemme.  Der  kan  nævnes  mange  Partinavne  og 
agerende  Størrelser,  hvis  Betydning  er  i rivende  Tilbagegang.  For 
hver  en  Bog  eller  Artikel,  de  skriver,  skriver  de  sig  længere  ud  i 
Ligegyldigheden.  Den  aktive  Politik  hævner.  Naar  Tankens  og 
Kunstens  Mænd  vil  hamle  op  med  det  handlende  Livs  Mænd,  og 
gribe  til  de  samme  brutale  Midler,  som  er  nødvendige,  hvor  der 
kæmpes  om  Magten,  saa  er  der  Gengældelse  deri.  Og  omvendt! 
Se  en  Videnskabsmand  som  Jul.  Lange,  hvor  højt  hans  Stjæme 
staar.  Eller  endnu  bedre  en  Forfatter  som  Henrik  Pontoppi- 
dan.  Med  hvor  overlegen  en  Holdning  staar  han  ikke  i vor  Litte- 
ratur, en  Holdning,  der  hver  Gang  han  udgiver  en  Bog,  bringer 
alle  Partikritikerne  til  at  snurre  rundt  i en  Uvished  om,  hvem  han 
dennegang  .holder  med",  der  er  ligesaa  komisk  som  fortvivlet. 
Han  har  netop  bevaret  Ensomhed  uden  om  sig,  hvor  de  andre 
har  ageret,  har  han  reageret,  hans  Ironi  skaaner  ingen  Fordomme, 
mindst  de  radikale. 

Og  hvis  der  ved  en  saadan  Holdning  ikke  er  anden  Risiko 
end  den,  at  man  .forraader  Friheden8,  som  Quidam  siger,  saa  kan 
vi  vist  alle  være  uden  Frygt.  Friheden!  saadan  i al  Almindelig- 
hed, det  var  noget,  der  forekom  i Plougs  Studenterviser,  men  i den 
yngre  Generation  nutildags  er  der  ikke  et  tænkende  Væsen,  der 
forbinder  nogen  Forestilling  dermed.  Og  Forræder  — det  Ord 
vækker  heller  ikke  i vor  Generation  den  brødetunge  Alvor  i Sindet, 
som  vist  tilsigtes  dermed.  For  vort  Øre  lyder  uvilkaarligt  Melodien 
til  Figaros  Sang  i „Barberen8,  og  vore  Læber  begynder  at  nynne: 

Forræder  her,  Forræder  hist, 

Forræder  først,  Forræder  sidst! 


Erik  Hsnrichsbn 


Digitized  by  t^ooQle 


NEUTRALITET  OG  SØNDERJYLLAND 


en  storpolitiske  Situation  har  gjort  Spørgsmaalet  om 
Danmarks  permanente  Neutralitet  i højeste  Grad  ak- 
tuelt. Forholdene  i Østasien  har  ladet  os  forstaa,  hvor 
nærliggende  Muligheden  for  en  Krig  mellem  England 
og  Rusland  i Virkeligheden  er;  denne  Krig  kan  ud- 
bryde nu,  den  kan  komme  om  et  Aar,  maaske  om 
to;  den  hører  i alle  Fald  til  de  Eventualiteter,  som  Danmark  maa 
tage  nærmest  Hensyn  til  under  sine  militære  og  politiske  Bestræ- 
belser for  at  betrygge  sin  Fremtid. 

Den  stærke  Slagskygge,  en  engelsk-russisk  Krig  kaster  foran 
sig,  har  gjort  et  dybt  Indtryk  paa  Sindene  herhjemme.  Som  en 
Følge  deraf  har  den  rejste  Diskussion  om  Neutralitetens  Erklæring 
faaet  en  ret  ensidig  Karakter,  idet  man  paa  Forhaand  er  gaaet  ud 
fra,  at  den  permanente  Neutralitet  var  den  eneste  tænkelige 
Sikkerhed,  og  derfor  kun  har  debatteret  Formerne  for  denne  (er- 
klæret, anerkendt,  garanteret)  og  Mulighederne  for  hver  af  disse 
Former.  Under  det  optrækkende  Uvejr  har  man  ilsomt  villet 
bringe  sine  Ejendele  i Sikkerhed,  uden  at  give  sig  Tid  til  at  over- 
veje, om  ogsaa  alt,  hvad  Danmark  politisk  ejer,  er  tjent  med  saa- 
ledes  i Huj  og  Hast  at  blive  flyttet  for  at  komme  under  Neutra- 
litetens skærmende  Tag. 

Uden  paa  nogen  Maade  at  ville  foregribe  det  Valg,  som  skal 
gøres  i denne  vigtige  Sag,  skal  jeg  her  blot  fremdrage  et  af  de 
betydningsfulde  Punkter,  som  hidtil  ikke  er  kommet  frem  i Debatten 
om  Neutraliteten,  og  minde  om  en  af  de  Ting,  som  Danmark  ikke 
kan  tage  med  sig,  naar  det  flytter  ind  i den  anerkendte  Neutra- 
litets ildfaste  Kasematter. 


Digitized  by  L^ooQle 


Neutralitet  og  Sønderjylland 


259 


Danmarks  Stilling  er,  naar  Talen  er  om  at  opnaa  Neutralitet, 
principielt  forskellig  fra  de  Magters,  som  hidtil  er  bleven  begun- 
stigede med  denne  folkeretlige  Særstilling  og  ligeledes  fra  Sveriges, 
hvor  en  lignende  Neutralitetsdebat  for  Tiden  føres;  Danmark  bar 
i Modsætning  til  disse  et  udenrigspolitisk  Spørgsmaal  staaende  uløst. 

Opnaaelsen  af  en  anerkendt  eller  garanteret  Neutralitet  — 
hvilken  af  Delene  det  nu  kan  blive  — kan  kun  ske  paa  Grund- 
lag af  den  bestaaende  statsretlige  Ordning  og  Magtfordeling. 

Den  Agitation,  der  føres  af  de  Danske  i Sønderjylland,  og  som 
i Kongeriget  af  alle  omfattes  med  Sympati,  har  som  sit  sidste, 
endelige  Formaal  en  Omordning  af  den  bestaaende  Magtfordeling 
gennem  en  Tilbagegivelse  af  Sønderjylland  til  Danmark. 

Det  er  da  klart,  at  Danmark  ved  Opnaaelsen  af  anerkendt 
eller  garanteret  Neutralitet  firaskriver  sig  enhver  Adkomst  til  at 
deltage  i denne  Agitation;  i samme  (øjeblik,  som  Danmark  bliver 
neutralt,  tager  det  Afsked  med  hele  sin  nationale  Fortid  og  be- 
gynder en  hel  ny  Epoke  i sin  Historie. 

Jeg  mener  som  alt  anført  ikke,  at  Spørgsmaalet  om  Neutralitet 
eller  lkke-Neutralitet  udelukkende  skal  afgøres  ud  fra  det  ene  Hen- 
syn-; jeg  peger  blot  paa  visse  bestemte,  uundgaaelige  Konsekvenser 
af  en  Neutralitetserklæring. 

Man  vil  maaske  svare  mig  med  at  hævde,  at  den  kongerigske 
Deltagelse  i den  sønderjydske  Agitation  er  noget  rent  privat, 
og  at  Statens  officielle  Stilling  ingenlunde  berøres  heraf.  Men  dertil 
maa  siges,  at  det  rigtig  nok  er  meget  tvivlsomt,  om  den  anden 
Part,  Tyskland,  vil  gaa  ind  paa  denne  Opfattelse.  Saa  længe  Dan- 
mark ikke  er  bundet  ved  internationale  Aftaler,  kan  ingen  fremmed 
Magt  blande  sig  i vore  indre  Anliggender;  vi  kan  da  privat  stille 
os  til  Kampen,  der  føres  i Sønderjylland,  som  til  Kampen  paa 
hvilket  som  helst  andet  Sted  i Verden;  ingen  Magt,  end  ikke  Tysk- 
land, vil  forlange,  at  en  lille,  suveræn  Nabostat  skal  gøre  Ind- 
greb i sine  Borgeres  private  Handlefrihed.  Men  Forholdet  bliver 
et  ganske  andet,  i det  Øjeblik  vi  faar  garanteret  eller  anerkendt 
Neutralitet.  Dette  er  et  internationalt  Kontraktforhold,  hvor  Dan- 
mark er  den  ene  Part  og  hver  af  de  andre  Magter  den  anden; 
disse  har  da  en  vis  Ret  til  at  paatale  Misligheder  i Kontraktens 
Overholdelse,  og  vi  skulde  daarlig  kende  den  tyske  Nationalitets 
Forkæmpere  i Sesvig,  om  de  ikke  vel  skulde  vide  baade  selv  at 
drage  Fordel  af  dette  Moment  og  drive  deres  vel  paa  Forhaand 
ikke  helt  uvillige  Regering  til  det  samme. 


Digitized  by  LjOOQle 


260 


Neutralitet  og  Sønderjylland 


Man  vil  maaske  paa  den  anden  Side  redde  Foreningen  af 
Hensynet  til  Neutraliteten  og  Hensynet  til  Sønderjylland  ved  at 
hævde,  at  den  sønderjydske  Agitations  Formaal  ikke  er  en  stats- 
retslig Forandring,  men  kun  Bevarelsen  af  den  danske  Nationalitet 
og  dennes  særlige  Kulturværdier  i Sønderjylland.  Det  er  muligt, 
at  mange  paa  begge  Sider  af  Grænsen  har  denne  Opfattelse  og 
handler  her  udfra,  men  det  er  uomtvisteligt,  at  den  anden,  videre- 
rækkende  Forstaaelse  af  den  sønderjydske  Agitations  Betydning 
er  den  dominerende:  alene  den  stadige  Fremdragelse  af  Paragraf  5 
er  det  bedste  Bevis  herfor.  Og  ved  eventuelle  tyske  Beklagelser 
over  kongerigsk  Deltagelse  i Bevægelsen  vil  man  naturligvis  for- 
tolke alt  i den  mest  graverende  Retning.  Thi  man  maa  vel  huske 
paa,  at  det,  som  det  her  kommer  an  paa,  er  ikke,  hvad  man  fra 
dansk  Side  gør  eller  siger,  men  derimod,  hvorledes  disse  Ord  og 
Handlinger  fra  tysk  Side  vil  blive  opfattede. 

Der  vil  derfor  ingen  Smuthuller  blive  tilbage.  Man  maa,  naar 
Valget  skal  træffes  mellem  Neutralitet  eller  Bevarelse  af  Handle- 
friheden, gøre  sig  Konsekvenserne  klare  og  saa  bagefter  holde  fast 
ved  disse.  Thi  i et  politisk  Kontraktforhold  maa  den  svageste 
Part  altid  være  den  mest  nøjeseende  ved  sine  Forpligtelsers  Over- 
holdelse. 

Blandt  de  mange  Rygter,  som  Opdukkeisen  af  Neutralitets- 
spørgsmaalet  har  givet  Anledning  til,  er  der  ogsaa  bleven  ymtét 
om,  at  Tyskland  som  Betingelse  for  sin  Tiltrædelse  af  Anerken- 
delsen af  Danmarks  Neutralitet  skulde  forlange  en  bindende  Erklæ- 
ring af  Danmark  in  puncto  Sønderjylland.  Det  kunde  maaske  være 
heldigt,  om  Sagen  vilde  blive  formuleret  saa  klart,  naar  Danmark 
skal  til  at  tage  sin  Beslutning,  men  jeg  tror  ikke,  at  det  vil  ske. 
Det  er  principielt  i Tysklands  strategiske  Interesse,  at  Danmark 
bliver  anerkendt  neutralt,  og  man  vil  derfor  næppe  fra  tysk  Side 
gøre  nogen  som  helst  Vanskeligheder  eller  stille  nogen  som  helst 
Betingelser,  naar  Danmark  af  sig  selv  vil  foretage  dette  Skridt. 
Og  det  vil  endvidere  være  af  Betydning  for  Tyskland  bagefter, 
naar  Neutralitetsforpligtelsen  ér  indgaaet,  i Henvisningen  til  denne 
at  have  en  værdifuld  Faktor  til  Vanskeliggøreisen  af  den  danske 
Agitation  i Sønderjylland.  Fra  tysk  Side  vil  man  helt  tie  stille 
om  Sønderjylland,  naar  Danmarks  Neutralitet  anerkendes,  for  bag- 
efter med  saa  meget  større  Indignation  — paataget  eller  virkelig  — 
at  kunne  hævde,  at  al  Indblanding  fra  dansk  Side  i sønderjydske 
Sager  strider  mod  Neutralitetens  Princip. 


Digitized  by 


Google 


Neutralitet  og  Sønderjylland 


261 


Hvor  farligt  det  vil  være  at  have  én  Slags  Politik  overfor  Ud- 
landet — Paaberaabelse  af  Neutraliteten  — og  en  helt  anden  her- 
hjemme — Vedligeholdelsen  af  Forholdet  til  Sønderjylland  — , har 
vi  i vor  nyere  Historie  allerede  et  tilstrækkelig  advarende  Eksempel 
paa  i den  nationalliberale  Politik  under  Hall.  Over  for  Udlandet 
erklærede  man  ikke  at  ville  fravige  Aftalerne  i London  af  1852  og 
samtidig  støttede  man  herhjemme  de  ejderdanske  Bestræbelser  af 
al  Magt.  Denne  Dobbelthed  hævnede  sig  blodigt,  og  det  er  sikkert 
nok,  at  en  Gentagelse  heraf  vil  hævne  sig  paa  ny.  Indgaar  vi  en 
Kontrakt  med  Udlandet,  saa  maa  vi  holde  den  til  Punkt  og  Prikke. 
Anser  vi  den  anerkendte  Neutralitet  for  at  være  et  Gode,  saa  maa 
vi  ogsaa  være  belavede  paa  at  betale  derfor. 

Under  den  øjeblikkelige  Situation  vil  Danmarks  Neutralitet 
være  til  Fordel  fuldt  saa  meget  for  de  omgivende  Stormagter  som 
for  Danmark  selv.  Vor  Udenrigspolitik  og  vor  Forsvarspolitik  vil 
blive  den  samme  efter,  som  før  Neutralitetsforpligtelsens  Indgaaelse; 
vi  vil  i første  Omgang  egentlig  kun  opnaa  den  rent  indre,  politiske 
Fordel,  at  denne  Forpligtelse  vil  fremtvinge  en  hurtig  og  rationel 
Løsning  af  det  saa  længe  svævende  Forsvarsspørgsmaal.  For  de 
omgivende  Stormagter  er  Danmarks  Neutralitet  en  vis  Betryggelse, 
ikke  i Forholdet  til  Danmark,  thi  derfra  truer  dem  saasandt  ingen 
Fare,  men  for  hver  enkelt  i Forholdet  til  de  andre.  Et  anerkendt 
neutralt  Danmark,  som  i Henhold  til  de  indgaaede  Forpligtelser 
staar  stærkt  rustet  til  at  værne  denne  Neutralitet,  reducerer  for  de 
paagældende  Stormagter  til  en  vis  Grad  deres  strategiske  Front- 
linie; det  gør  de  militære  Kombinationer  simplere  og  en  større 
Koncentration  af  Styrken  mulig. 

Særlig  gærlig  dette  for  Tyskland.  Ikke  blot  den  Omstændig- 
hed, at  Muligheden  for  et  Angreb  Nord  fra  er  udelukket,  naar 
Danmark  er  neutralt,  men  ogsaa  den  Sikring  af  Tilførsel  af  Livs- 
fornødenheder,  som  den  landfaste  Forbindelse  med  Danmark  byder, 
vil  for  Tyskland  under  en  Krig  være  af  største  Betydning. 

Men  naar  dette  er  saaledes,  fødes  naturligt  det  Spørgsmaal, 
om  ikke  og  da  hvor  vidt  Danmarks  lndgaaen  paa  Neutralitetsfor- 
pligtelserne kan  udnyttes  i den  sønderjydske  Sags  Interesse.  Det 
vil  under  alle  Omstændigheder  være  rigtigere  til  en  Begyndelse  at 
føle  sig  for  paa  dette  Punkt  end  i utidig  Ivrighed  at  gribe  til,  for 
bagefter  at  opdage,  at  de  andre  fik  alle  Fordelene  og  vi  selv  kun 
opnaaede  at  blive  bundne  paa  Hænder  og  Fødder. 

Det  vil  af  det  ovenfor  udviklede  være  klart,  at  ved  en  ganske 


Digitized  by  LjOOQle 


Neutralitet  og  Sønderjylland 


betingelsesløs  Indgaaelse  af  Neutralitetsforpligtelserne  fra  danskSide 
vil  Tabet  være  nok  saa  stort  som,  hvad  der  vindes.  Muligheden 
for  et  direkte  Angreb  paa  Danmark  er  ogsaa  uden  Neutralitets- 
erklæring kun  ringe;  ved  denne  opnaas  i Virkeligheden  kun,  at 
Danmark  til  en  vis  Grad  sikres  mod  at  benyttes  som  Operations- 
basis mellem  Stormagterne  indbyrdes.  Men  ogsaa  uden  Neutrali- 
< tetserklæring  vil  en  Krænkelse  af  Landterritoriet  af  et  stærkt  rustet 
Danmark  altid  kunne  afværges  — naar  den  fjendtlige  Magt  da 
ikke  netop  er  Tyskland  — , og  Søterritoriet  vil  vi  altid  paa  For- 
haand  være  nødte  til  at  opgive  paa  Grund  af  dettes  Udstrækning 
og  den  Forskel  i Magtmidler,  som  netop  ved  de  maritime  Vaaben 
gør  sig  gældende  i langt  stærkere  Grad,  end  naar  det  drejer  sig 
om  at  modtage  et  fremmed  Landgangskorps  paa  vor  egen  Jord. 

Jeg  har  tidligere  her  i dette  Tidsskrift  fremhævet,  at  den  ende- 
lige Sikring  af  Danmarks  nationale,  militære  og  økonomiske 
Interesser  formentlig  bør  søges  ad  andre  Veje  og  med  andre 
Midler.  Det  er  ikke  Stedet  her  atter  at  komme  ind  paa  denne  Side 
af  Spørgsmaalet.  Jeg  har  med  ovenstaaende  Bemærkninger  kun  villet 
pege  paa  visse  vigtige  og  hidtil  ikke  ganske  paaagtede  Konsekvenser  af 
den  Handling  at  søge  Danmarks  Neutralitet  anerkendt.  Det  bliver 
Nationens  og  Regeringens  Opgave  at  afveje  disse  Konsekvenser 
mod  de  andre  Hensyn,  som  maa  kunne  gøres  gældende.  Men 
hvorledes  Valget  end  bliver,  — om  man  antager  den  betingelses- 
løse Indgaaen  paa  Neutraliteten  med  deraf  følgende  Opgivelse  af 
Forholdet  til  Sønderjylland,  eller  om  man  søger  at  udnytte  Neu- 
tralitetserklæringen som  et  Tuskmiddel  i nationale  Øjemed,  eller 
om  man  endelig  foretrækker  at  bevare  sin  Handlefrihed  med  for- 
nyet Tagen  Standpunkt  over  for  hver  ny  europæisk  Konflikt,  i alle 
Tilfælde  er  Hovedreglen  for  en  lille  Nation  fair  play.  Lad  os 
tage  Lære  af  det  foregaaende  Slægtleds  Historie  og  indse,  at  hvis 
vi  indgaar  et  internationalt  Kontraktforhold  for  at  opnaa  visse 
forventede  Goder,  maa  vi  ogsaa  yde  det  Vederlag,  som  den  anden 
kontraherende  Part  sikkert  kan  antages  at  ville  forlange  derfor. 

Fastholdes  dette  Synspunkt  i Spørgsmaalet  om  Neutraliteten 
og  dens  Konsekvenser  over  for  Tyskland,  vil  det  Valg,  der  nu  skal 
gøres,  for  mange  vistnok  falde  anderledes,  end  naar  man  blot  ser 
paa  de  ved  Neutralitetens  Anerkendelse  forventede  Fordele. 

J.  ØSTRUP 


Digitized  by  L^ooQle 


BRANDESIANISMENS  REVISION 


Jet  skulde  synes  en  fristende  Opgave  ogsaa  for  en  radikal 
' Skribent  at  skrive  om  Georg  Brandes.  Vi  er  jo  nu  efter- 
1 t ianden  kommet  ham  og  den  Bevægelse,  han  har  ledet, 
saa  langt  paa  Frastand,  at  en  Helhedsopfattelse  bliver 
mulig.'  Naar  det  ikke  er  blevet  gjort,  er  Grunden  for- 
modentlig den,  at  Opgaven  ikke  frister  saa  meget  som 
det  ser  ud  til.  Det  er  næppe  Frygten  for  „Politiken*, 
der  længer  skræmmer;  thi  ganske  vist  sidder  Intelligenssnobberiet  det 
radikale  Bourgeoisi  dybt  i Blodet,  men  Bladets  Indflydelse  er  dog  hurtigt 
og  jævnt  aftagende.  Politiken,  der  ikke  blot  gav  det  Navn,  men,  som 
var  det  sikre  Grundlag,  hvorfra  det  svang  Knaldpisken,  er  ved  Skæbnens 
Ironi  bleven  dets  Bane. 

Men  man  maa  indrømme,  at  det  ikke  har  svunget  Pisken  forgæves. 
Med  ubønhørlig  Strenghed  er  visse  Grundsætninger  blevet  indprentet,  først 
og  fremmest,  at  kun  Modstandere  kunde  finde  noget  at  udsætte  paa 
Brandesianismen  og  dens  Fører,  og  at  netop  dette  var  et  Bevis  for  deres 
(Modstandernes)  lave  Dannelsesniveau.  Overhovedet  maa  man  erindre, 
at  Brandesianismen  forlængst  er  gaaet  over  til  at  bestaa  af  en  Række 
Tvangsforestillinger,  i hvilke  Indtrykkene  — som  Kugler  i Riller  — 
uvægerligt  triller  ned.  Det  højtærede  Organ  kan  derfor  roligt  lægge  sig 
tO  at  dø.  Det  har,  medens  det  kunde,  sørget  for,  at  Brandesianismen  i 
samme  Grad  — eller  snarere  mere  end  — Højskolebevægelsen  har  levet 
uforstyrret  i en  ødelæggende  Selvbeundring,  fuldstændig  savnende  For- 
nyelse indenfra.  Og  det  efterlader  et  saakaldt  radikalt  tænkende  Publi- 
kum, der  er  saa  fuldt  af  Dogmer  som  en  flaaet  Hare  af  Spæk. 

Da  man  véd,  at  det  mindre  er  af  Ondskab  end  paa  Grund  af  Aands- 
fattigdom og  fast  indgroede  Vaner,  at  der  altid  forudsættes  religiøse  eller 
konservative  Bevæggrunde  bag  ethvert  Forsøg  paa  Kritik,  maa  man  med 
Ængstelse  se  denne  Opfattelse  styrket.  Og  alene  af  den  Grund  er  man 
paa  Forhaand  uvillig  stemt  overfor  en  Bog  som  Alfred  Ipsens  om 
Georg  Brandes. 


Digitized  by 


Google 


264 


Brandesianismens  Revision 


Og  man  bliver  det  ikke  mindre,  naar  hvert  nyt  Forsøg  synes  at 
bevise  Umuligheden  af,  ud  fra  religiøse  Forudsætninger  at  udøve  en  Kritik, 
der  virkelig  kan  faa  Betydning  for  andre  end  dem,  hvem  Spørgsmaalet  i 
en  vis  Forstand  kan  være  ganske  ligegyldigt,  nemlig  Bevægelsens  prin- 
cipielle Modstandere. 

Det  er  for  en  udenforstaaende  Iagttager  baade  til  at  le  og  græde 
over,  den  saare  beskedne  og  overordentlig  forstaaende  Stilling,  Modpartiets 
Kritikere  nu  indtager  overfor  Georg  Brandes.  Den  Tid  er  længst  forbi, 
hvor  de  angreb  med  krum  Hals  og  frejdig  Overbevisning.  Nu  vover  de 
ikke  at  tvivle  om  hans  Intelligens,  hans  Vid,  hans  Stil  o.  s.  v.  — hele  Tros- 
bekendelsen. Hvis  han  var  frelst,  vilde  de  være  stolte  af  ham.  De  tror 
paa  ham,  paa  Gud  og  paa  Djævelen  og  har  nok  at  gøre  med  at  stifte 
Fred  de  store  Herrer  imellem. 

Naar  Holger  Begtrup  skriver  om  Georg  Brandes,  er  han  næsten 
ikke  til  at  kende  igen.  Han  er  iført  Forstaaelsens  mest  „Gud  bevare 
os" -skaansomme  og  ulastelige  Diplomatfrakke.  Han  lægger  snart 
Haanden  paa  sit  eget  Bryst  og  siger:  „Naturligvis,  jeg  har  min  Overbe- 
visning", og  snart  bøjer  han  sig  frem,  ser  Georg  Brandes  dybt  i Øjnene 
og  lægger  Haanden  paa  hans  Skulder:  „Men  jeg  er  villig  til  at  forstaa 
— jeg  er  overmaade  tolerant." 

Det  virker  helt  befriende,  naar  pludselig  Højskoleforstanderen  faar 
Luft  i en  saadan  naiv  Ytring  som  den  angaaende  Venskabet  mellem  Chr. 
Richardt  og  Georg  Brandes  i Anledning  af  nogle  spøgefulde  og  elskvær- 
dige Ord  af  den  gamle  Præst:  „Og  hvem  tør  laste  den  kristne  Digter 
for  at  han  vedligeholdt  dette  Venskab?"  Ak  nej,  vi  bebrejder  ham  intet. 

Det  mærkes  i Alfred  Ipsens  Bog,  at  Forfatteren  har  gjort  personlig 
Bekendtskab  med  den  Bevægelse,  han  omtaler.  Desuden  kan  man  ikke 
undgaa  at  føle  Respekt  for  den  Bestræbelse,  han  tydelig  viser  for  at  være 
retfærdig  mod  dem,  der  har  sparket  og  haanet  ham  som  ingen  anden. 
Men  Ængsteligheden  for  at  være  det  klæder  ham  ikke.  Den  højere  Ret- 
færdighed er  det  dog  ikke  nu  Tidspunktet  til  at  varetage.  Hvis  han  skarpt 
og  uskaansomt  havde  peget  paa  Manglerne  og  var  gaaet  helt  til  Bunds  i 
dem,  vilde  han  have  vist  al  den  Retfærdighed,  vi  kunde  kræve  af  ham. 

Den  Slags  Retfærdighed,  der  giver  med  den  ene  Haand  og  tager 
med  den  anden,  bliver  desuden  saare  let  til  Vrøvl.  Rundt  om  i Alfred 
Ipsens  Bog  træffer  man  vage  Udtalelser,  snart  rosende,  snart  kritiserende, 
der  intet  siger  fordi  de  ikke  naar  ned  til  Sagens  Kærne,  og  som  end- 
ogsaa  binder  Forfatteren  selv  saa  lidt,  at  han  kort  efter  skriver  som  om 
de  ikke  var  til. 

Naar  han  som  Grund  til  at  Brandes  ikke  svarer  paa  Paludans  Kri- 
tik af  „Emigrantlitteraturen",  anfører  „at  han  den  Gang  (efter  sin  Flyt- 
ning til  Berlin)  havde  tabt  meget  af  Interessen  med  Hensyn  til  sin  Po- 
sition i Danmark;  thi  han  har  mange  Gange  taget  til  Genmæle  over- 
for Angreb  af  ringere  Kaliber,  hvor  han  udæskedes",  da  studser  man 
over  denne  Naivetet.  Og  ens  Forbavselse  og  Forvirring  bliver  ikke 
mindre,  naar  man  to  Sider  længere  fremme  læser:  „Thi  ingen  tror  paa 
den  Fabel,  at  han  skulde  have  revet  Danmark  ud  af  sit  Hjerte".  Hvilken 
Udtalelse  støttes  af  mange  og  gyldige  Grunde. 


Digitized  by  L^ooQle 


Brand  es  ian  ismens  Revision 


265 


Man  irriteres  ved  pludselig  i Anledning  af  Bogen  oro  Berlin,  at  faa 
serveret  en  uhyre  Begejstring,  som  Forfatteren  i en  Note  bag  i Bogen 
selv  antyder,  muligvis  er  noget  overdreven.  Hvad  Mening  er  der  i den, 
naar  Sandheden  er,  at  man  overalt  i Brandes  Rejseskildringer  har  For- 
nemmelsen af,  at  Hørelsen  er  den  eneste  Sans,  der  rigtig  har  været  i 
Virksomhed.  Let,  muntert  og  uden  Skrupler  som  en  Interviewer,  gen- 
giver han  alle  de  Rygter,  han  har  kunnet  opsnappe.  Er  det  fordi  Alfred 
Ipsen  selv  ikke  er  saa  begejstret  for  Bogen  om  Polen,  at  han  nøjes  med 
at  henvise  til  Brandes  egne  Udtalalser  og  Julius  Langes  Dom.  Hvorfor 
faar  vi  ikke  hans  egen  Mening  at  vide?  Er  det  gaaet  ham  som  andre, 
at  det  har  kvalmet  ham  ved  denne  Blanding  af  Frihedsbegejstring  og 
Forfængelighed.  Det  er  en  fuldkommen  ærlig  Sag  at  bebo  en  herskabelig 
Lejlighed  med  Tjenerskab  og  at  lade  sig  fetere  i det  bedste  Selskab. 
Man  kan  ogsaa,  hvis  man  vil,  fortælle  det.  Men  naar  man  selv  har 
bevist  hvor  ufarligt,  ja  endogsaa  behageligt  det  kan  være,  skal  man  ikke 
— tilmed  under  Skin  af  at  være  beskeden  samtidig  — rose  sig  af  at 
gøre  Ulykken  sin  Kur. 

Der  er  jo  ikke  Grund  — navnlig  ikke  for  Hr.  Ipsen  — til  at  smigre. 
Det  har  andre  gjort  tilstrækkeligt. 

Og  den  indirekte  forsigtige  Maade,  hvorpaa  han  ofte  siger  sin  Me- 
ning. føles  som  en  Art  Smiger. 

Hvorfor  siger  han  f.  Eks.  angaaende  Georg  Brandes’  Forhold  tfl  det  reli- 
giøse som  han  jo  ikke  blot  som  Troende  har  den  bedste  Opfordring  til,  men 
ogsaa  fra  et  Tænkerstandpunkt  utvivlsom  Ret  til  at  kritisere,  hvorfor 
siger  han  da  sin  Mening  i følgende  Ord : „Mærkeligt  er  det  dog,  at  en 

Forfatter,  der  er  saa  meget  Tænker  som  han,  helt  har  kunnet  gaa  udenom 

det  religiøse  Problem  i alle  dets  Former  og  Fa<;er;“,  naar  det  fornuft- 
mæssig  maatte  lyde  omvendt:  „Naturligt  er  det  dog,  at  en  Forfatter,  der 
er  saa  lidt  Tænker  o.  s.  v.“ 

Hvis  det  er  et  Forsøg  paa  blodig  Ironi,  er  det  mislykket;  thi  der  er 
endnu  dem,  der  vil  tage  den  første  Sætning  for  Alvor. 

Eller  skulde  det  virkelig  ikke  være  faldet  Hr.  Ipsen  ind,  medens  han 

skrev  en  saadan  Sætning,  at  den,  som  den  hele  gængse  Betragtning  af 

Georg  Brandes,  intet  forklarer,  men  tværtimod  gør  Forholdet  uforstaaeligt. 

Det  er  naturligvis  utroligt,  at  Samtiden  ikke  har  gennemskuet  en 
Tænker,  der  paa  alle  Punkter  er  saa  lidet  dybtgaaende  og  saa  ensidig  som 
Georg  Brandes.  Det  er  sært,  at  den  ikke  lader  sig  bevæge  ved  de  Af- 
sløringer, der  saa  ofte  stiller  hans  Videnskabelighed  i et  underligt  Lys. 

Ja  vist  er  det  utroligt,  men  det  forholder  sig  heller  ikke  saaledes, 
at  den  ene  Slægt  efter  den  anden  har  fundet  sig  i det  meningsløse. 
Strengen  mellem  dem  og  ham  gik  nemlig  slet  ikke  hverken  til  Viden- 
skabsmanden eller  til  Tænkeren.  Han  var  ikke  engang  Agitator  for 
dem;  thi  en  saadan  vilde  man  have  spurgt  om  Retning  og  Maal.  Der 
passer  paa  ham  intet  andet  Navn  end  Gennembrudsmand.  Han  brød 
igennem  den  Træghed,  der  laa  som  en  Skorpe  over  det  aandelige 
Liv.  Han  var  et  Temperament  med  hurtigere  Rytme,  og  han  paatog 
sig  det  kolossale  Arbejde  at  faa  de  andre  — alle  de  andre  — til  at 
følge  sin  Takt.  Han  har  ved  sin  stadige  Pirring  udrettet  et  stort 


Digitized  by  L^ooQle 


266 


Brandesianismens  Revision 


og  fortræffeligt  Arbejde,  men  det  skæbnesvangre  i hans  Fremgangs- 
maade  var,  at  han  ikke  tog  Hensyn  til.  at  en  Del  af  Tungheden  var 
naturlig  og  nødvendig  som  stammende  fra  selve  vore  Følelsers  tungt 
bevægelige  Masse.  For  ham  kom  det  an  paa  Hurtigheden,  og  han  hen- 
viste derfor  stadig  til  Tankerne  som  de  letbe vægelige,  og  i Stedet  for 
Følelseslivet  traadte  Stemningerne,  som  de,  der  let,  næsten  med  samme 
Hurtighed  som  Tankerne  lod  sig  udløse.  Han  har  været  Stemnings- 
mageren og  Stemningsforsyneren  for  sin  Samtid.  En  Slægt  daarlig  til 
at  føle  dybt  og  tænke  langt,  men  kløgtig  og  rig  paa  Stemninger  er  Re- 
sultatet af  hans  Virksomhed. 

Den  Skuffelse,  hans  Skrifter  har  beredt  Ungdommen,  nu  de  blev 
læst  i Sammenhæng,  er  jo  næsten  en  offentlig  Hemmelighed.  Og  tænker 
man  sig  Dommen  fældet  efter  hans  Død,  vil  det  kunne  komme  til  at  gaa  haardt 
ud  over  den  Slægt,  der  har  ladet  sig  bedaare  af  ham,  hvis  inan  ikke 
erindrer,  at  Georg  Brandes  var  noget  andet  og  mere  end  de  Bøger,  han 
skrev.  De  vilde  aldrig  have  faaet  den  Indflydelse,  de  fik,  hvis  de  ikke 
havde  laant  deres  Vægt  og  Myndighed  fra  Taleren,  Georg  Brandes.  Han 
selv  personlig,  naar  han  stod  paa  en  Talerstol,  var  Forklaringen  til  sin 
Indflydelse.  Perioden  havde  næppe  nogen  større  Skuespiller,  og  i Drach- 
mann  neppe  en  betydeligere  Lyriker.  Han  var  en  Kunstner,  der  som 
ingen  anden  ejede  Kunstens  Hemmelighed,  at  kunne  vække  Stemning. 
Hans  Veltalenhed  var  fuld  af  Vid  og  Sødme  som  Musiken  til  „Carmen4*. 
Havde  hans  Veltalenhed  været  uartikuleret  som  Musik,  vilde  denne  hurtige, 
fyrige  Stemningsbølge  have  bredt  sig  over  hele  Bevidsthedslivet  og  være 
kommet  det  menneskelige  harmonisk  til  Gode,  men  nu  var  det  Tanker, 
han  benyttede,  ikke  Toner,  og  deraf  fulgte,  at  han  fik  Betydning  ogsaa 
som  Videnskabsmand  og  Tænker. 

Men  det  er  klart  at  hans  Autoritet,  der  næredes  gennem  Stem- 
ninger. ikke  kunde  omstyrtes  ad  logisk  Vej. 

Havde  derfor  hans  Unøjagtigheder  ingen  Indflydelse  paa  hans  Sam- 
tid, har  de  for  os  slet  ingen  Interesse.  Nu  da  Stemningstaagerne  er  ved 
at  drive  bort,  staar  der  tilbage  at  erkende,  hvad  der  er  blevet  af  Tan- 
kerne. De  Tanker,  han  legede  med  som  en  Jonglør  med  Knive. 

Alfred  Ipsen  har  selv  et  Øjeblik  strejfet  det,  men  paa  sin  sædvan- 
lige selvmodsigende  Maade  og  uden  at  ane,  hvad  det  er,  han  har  fat  i. 
Efter  at  have  ofret  mange  Ord  paa  at  bevise,  at  Georg  Brandes  mangler 
sikker  metrisk  Sans,  bliver  han  ængstelig  for  at  have  været  uretfærdig,  og 
fortæller  saa,  at  Brandes  har  store  Fortjenester.  „Han  har  ved  sin  Kritik 
tvunget  Digterne  ind  paa  Livet  af  Virkeligheden- o.  s.  v.4*  Men  nederst 
paa  Siden  kommer  han  til  et  Resultat,  der  klinger  mere  nyt:  „Der  er 
ingen  nødvendig  Sammenhæng  mellem  denne  Fordring:  Kravet  paa  Sand- 
hed og  Virkelighedstroskab  i Digtning  og  alle  de  specielle,  brandeske 
Dogmer.  Ja,  det  lod  sig  maaske  endog  paavise,  at  disse  sidste  under 
deres  Udfoldning  har  ført  til  en  Tilsidesættelse  af  den  første,  til  Usand- 
hed eller  Mangel  paa  Forstaaelse  overfor  nogle  af  de  dybeste  og  væ- 
senligste Sider  af  de  menneskelige  Karakterer  og  det  menneskelige  Liv4*. 
Vi  faar  ikke  at  vide,  om  det  er  den  samme  Virkelighed,  der  tales  om  i 
begge  Tilfælde,  eller  hvorledes  det  gaar  til,  at  det  oprindelige  Krav  om 


Digitized  by  L^ooQle 


Brandesianismens  Revision 


207 

Realisme,  skulde  kunne  forfejle  sin  Hensigt  saa  sørgeligt.  Kort  sagt,  alle 
de  interessante  Spørgsmaal,  der  rejser  sig,  lades  ubesvarede.  Man  kan 
ikke  kritisere  Alfred  Ipsens  Bog  skarpere  end  ved,  at  Linier  som  disse  i 
deres  indholdsrige  Prægnans  staar  ganske  isolerede,  uden  Sammenhæng 
med  det  øvrige. 

Overhovedet  har  Alfred  Ipsen  begaaet  den  Fejl,  ikke  blot  ikke  at 
samle  sin  Bog  om  det,  der  i Øjeblikket  er  Sagens  Kærne,  men  han 
har  anlagt  den  saaledes,  som  den  først  vil  kunne  skrives  ora  30  —40  Aar. 
Man  kan  ikke  lade  være  at  trække  paa  Smilebaandet,  naar  han  beskæf- 
tiger sig  med  Georg  Brandes*  Ungdomsforelskelser.  Hvad  ved  vi  derom? 
Det  vil  sikkert  ikke  føre  til  heldigt  Resultat  foreløbig  at  anvende  Georg 
Brandes*  egen  Metode.  Eller  naar  Hr.  Ipsen  citerer  Breve.  Hvormange 
har  staaet  til  hans  Raadighed  af  de  Tusinder,  det  drejer  sig  om?  Ikke  paa 
et  eneste  Punkt  kan  han  være  sikker  paa  ikke  at  blive  desavoueret. 

Det  virker  ikke  mindre  komisk . naar  man  betænker , at  disse  paa 
Forhaand  dødsdømte  Anstrængelser , skyldes  en  rodfæstet  Tro  paa  den 
Taineske  Metodes  Fortræffelighed.  Georg  Brandes  har  saa  flittig  ind- 
skærpet Betydningen  af  at  faa  hele  Biografien  med  eller  i det  mindste 
Forelskelserne,  at  man  tror  intet  at  kunne  forstaa  uden  ad  den  Vej.  ,Men 
hvad  Interesse  har  vi  foreløbig  af  det?  Hvis  Georg  Brandes  har  Be- 
grænsninger og  den  af  ham  ledede  Bevægelse  Mangler,  da  gælder  det 
ora  at  paavise  dem  som  Brud  og  Spring  i selve  Tankegangen:  thi  det 
er  som  aandelig  Bevægelse,  den  har  haft  Betydning  for  os.  Altsaa 
Hr.  Ipsen  kunde  trolig  have  opgivet  at  karakterisere  den  mere  private 
Georg  Brandes.  Han  interesserer  os  ikke.  Det  er  hele  det  Billede  af 
sig.  han  giver  i sit  Værk  og  i sin  Virksomhed,  det  gælder  om  at  bedømme. 
Hvis  Alfred  Ipsen  havde  forstaaet  at  aflæse  Brandes  Værker  og  Samtidens 
Litteratur  deres  Hemmeligheder,  vilde  det  have  va*ret  tilstrækkeligt. 

Men  fordi  det  ikke  er  en  god  Bog,  er  den  langtfra  en  daarlig  Bog, 
eller  i hvert  Fald  ikke  saa  daarlig,  at  den  ikke  skulde  kunne  fortjene  et  venligt 
Ord.  Ja  man  kunde  endogsaa  tænke  sig,  at  Georg  Brandes,  hvis  han  var 
lidt  mere  uinteresseret  i Sagen,  kunde  tinde  i det  mindste  nogle  ligesaa 
venlige  Udtryk  som  dem,  han  i sin  Tid  spenderede  paa  Erik  Lies  Bog 
om  Balzac. 

Man  maa  jo  erindre,  at  det  er  et  stort  og  usigtet  Stof,  Hr.  Ipsen  har 
gennemgaaet,  og  at  han  har  arbejdet  under  Haabløshedens  knugende  Tryk. 
Sum  Værket  nu  foreligger,  vil  det  næppe  paa  et  eneste  Punkt  uddybe  vor 
Forstaaelse  af  Georg  Brandes,  men  ved  det  Stof,  der  er  draget  frem  og. 
saavidt  det  kan  skønnes,  gengivet  med  megen  Upartiskhed.  vil  Bogen  have 
Interesse  baade  for  dem.  der  længst  har  glemt  Begivenhedernes  Sammen- 
hæng og  for  de  yngre,  der  sikkert  er  uvidende  om  adskilligt,  af  hvad  der 
hor  fremdrages.  I saa  Henseende  frembyder  navnlig  2den  Del  Interesse. 

Og  det  er  ikke  udelukket,  at  de  tamkende  blandt  La*serne  vil  kunne 
faa  Indtryk  af,  at  Brandesianismen  ikke  er  saa  simpel  og  uimodsigelig, 
som  den  foreløbig  er  sejrrig.  De  Modstande,  den  har  mødt,  er  langtfra 
udsprunget  af  Dumhed  eller  Nederdrægtig! led  saaledes  som  Sagnet  nu  gaar. 

Det  har  Gang  efter  Gang  va*ret  det  sande  og  rigtige.  Bevægelsen 
har  vendt  det  døve  Øre  til,  og  dens  Vej  betegnes  af  en  Rakke  Ofre. 


Digitized  by  CjOOQle 


268 


Brandesianismens  Revision 


Naar  Virkelighedssansen  og  Retfærdighedssansen  atter  kommer  sig  efter 
det  Knæk,  Brandesianismen  har  givet  dem,  vil  der  blive  spurgt  efter  de 
forviste.  Dem,  som  Brandesianismen  sendte  til  Glemselens,  Stilhedens  eller 
Ringeagtens  Egne. 

Ogsaa  dem,  den  kastede  i Armene  paa  Religionen  og  bagefter  for- 
fulgte, vil  den  blive  krævet  til  Regnskab  for.  Vi  har  længe  nok  følt  os 
retfærdige  paa  Baggrund  af  Jeppes  Drukkenskab.  Man  vil  spørge  om  hvorfor 
han  drikker. 

Før  eller  senere  vil  Brandesianismens  Revision  blive  indledet  og  en 
lang  Række  af  Overgreb  og  Uretfærdigheder  afdækkede.  Kan  Alfred 
Ipsens  Bog  bidrage  blot  en  Brøkdel  dertil,  har  den  gjort  sin  Nytte,  men 
foreløbig  er  det  ganske  vist  sandsynligst,  at  den  kun  tjener  til  at  vanskelig- 
gøre Jordbunden  for  den  eneste  Kritik,  der  vil  faa  nogen  Værdi,  den,  der 
udgaar  fra  selve  de  radikale  Principper. 

Harald  Nielsen 


Digitized  by  L^ooQle 


FRA  GAMMEL-JAPAN 


BLOMSTERTAAGEN  I YOSHINO 

landt  alle  Japans  Undere  af  skønne  og  sælsomme 
Na  ti  irscenerier  nyder  intet  større  Berømmelse  blandt 
de  indfødte  end  Kirsebærtræerne  i Yoshino. 

Det  ældgamle  Kæmpekirsebærtræ  paa  Maruyama 
ved  Cyoto,  der  en  Uge  i April  Maaned  ligner  en 
Eg  med  rosenrødt  Løv  og  om  Aftenen,  naar  det  er 
elektrisk  oplyst,  tiltrækker  uhyre  Menneskemasser  — , Alléerne  ved 
Mukoshima  og  Ueno  i Tokyo,  der  ligner  Snebjerge  og  Rimskove, 
belyste  af  Morgensol  — , Wistaria'eme,  hvis  alenlange,  syrenblaa 
Klaser  spejler  sig  sammen  med  Buebroerne  i Kameidotemplets  Skild- 
paddedamme — , Momidji-Løvet , som  brænder  med  karmoisinrød 
og  okkergul  Farvepragt  i Kyotoegnens  Bjergkløfter  — , alt  dette  er 
forbavsende,  umiddelbart  overvældende,  dets  Skønhed  begribes  straks 
af  alle,  selv  af  fremmede  Barbarer  og  det  menige  Folk.  Men  Yo- 
shinokirsebærtræerne  er  noget,  Japans  Æsteter  betragter  som  deres 
utilgængelige  Ejendom,  ligesom  Laksagerne  og  Kanoskolens  Mester- 
værker og  den  kinesiske  Kalligrafi.  Det  var  derfor  med  ikke  ringe 
Tvivl  og  Forundring,  en  Shintopræst  i Yoshino,  i Anledning  af 
mit  Besøg  ved  Kirsebærblomsteme,  spurgte  min  indfødte  Ledsager: 
.Forstaar  han  det?“ 

Sagen  er,  at  disse  Kirsebærtræer,  der  i Midten  af  April  smykker 
Yoshinodalens  Bjergsider,  er  af  anden  og  sartere  Art  end  de  stor- 
blomstrede, rosenrøde,  der  skaber  Toky oalleernes  Skyformationer. 

l)  Forfatteren  af  ovenstaaende  er  for  Tiden  bosat  i den  japanske  By  Kv- 
ote og  vil  i dette  og  senere  Hæfter  skildre  forskellige  Sider  af  Livet  i Japan. 

TiUkaeren  1904  18 


Digitized  by  L.ooQle 


270 


Blomstertaagen  i Yoshino 


„Bjergkirsebærtræets®  Blomst  er  lille  og  næsten  helt  hvid;  i 
Modsætning  til  de  andre  japanske  Kirsebærarter  begynder  dets 
Blade  at  udfolde  sig  samtidig  med  Blomsterne;  disse  halvtudsprungne, 
brunrøde  Blade  i Forening  med  de  smaa,  hvide  Blomsterbundter 
skaber  en  samlet  Virkning  som  af  en  svagt  rødmende  Morgentaage, 
der  ligger  i Striber  hen  over  en  mørk  Efteraarsskov. 

Det  var  en  skyet,  blæsende  Eftermiddag,  da  jeg  og  min  Ledsager 
efter  en  tre  Timers  Vandring  over  Høj  og  Dal  og  efter  at  være 
bievne  færgede  over  Yoshinofloden  paa  en  Tømmerflaade , naaede 
Toppen  af  en  Højderyg,  hvorfra  et  storartet  Sceneri  af  skovklædte 
Bjerghøjder  og  flodgennemstrømmede  Dale  med  vidtstrakte  tegl-  og 
straatækte  Byer  udfoldede  sig  for  Øjet.  Langt  mod  Øst,  taarnende 
sig  op  over  lavere  Bjergkamme,  skimtedes  den  høje,  med  mørke, 
næsten  uudforskede  Skove  beklædte  Bjergryg,  hvis  højeste  Punkt 
er  Tempelbjerget  O-Minesan  — , og  lige  i Forgrunden  viste  sig  en 
lav  Kam,  over  hvilken  en  besynderlig,  sart  Taage  eller  Damp, 
som  af  „Mosekonens  Bryg®,  havde  lejret  sig. 

Det  var  først,  da  jeg  fandt  Sammenhængen  mellem  denne  Taage 
og  de  hvidt  blomstrende  Træer,  der  allerede  paa  den  Bjergryg, 
hvor  jeg  befandt  mig,  begyndte  at  kante  Kørestien,  at  det  gik  op 
for  mig,  at  denne  Taage  var  de  berømte  Kirsebærblomster,  og  at 
hvad  jeg  saa  dér  ovre,  var  Yoshino’s  Bjergkam. 

Det  første  Indtryk  var  en  Skuffelse.  Denne  svage  „fraise 
écrasée®  Farve  var  meget  nydelig,  meget  japansk,  — det  taagede 
Indtryk  højst  ejendommeligt;  men  til  at  gaa  langt  ud  af  sin  Vej 
for,  syntes  Virkningen  for  mat.  Man  maatte  sikkert,  ræsonnerede 
jeg,  først  have  gennemgaaet  en  grundig,  forberedende  Træning 
eller  aandelig  Diæt  i japansk  Stil,  i Lighed  med  den  Lugtediæt, 
som  Gæsterne  fordum  underkastede  sig  forud  for  Daimyoborgenes 
Parfumespil,  — en  Diæt  med  tomme  Værelser,  faa  Oplevelser,  faa 
Indtryk,  liden  Læsning,  faa  Tanker,  før  man  formaaede  med  ægte 
Andagt  at  nyde  denne  æstetiske  Lækkerbid.  Havde  Shintopræsten 
i dette  Øjeblik  spurgt  mig,  om  jeg  forstod  det,  havde  jeg  vist,  om 
det  ikke  havde  været  for  Høfligheds  Skyld,  svaret  benægtende. 

Det  var  derfor  ogsaa  med  en  vis  Forundring,  jeg  saa  paa  den 
uhyre  Færdsel  af  Turister,  der  tilfods  eller  i Bærestol,  stundom 
efterfulgt  af  en  Riksha,  arbejdede  sig  opad  Bjergstierne.  En  Strøm  af 
landligt  udseende  Mænd  med  de  blaa  eller  graa  Kimono'er  paa 
Turistvis  smøgede  op  fra  Benene  og  stukne  ind  under  Bælterne 
— , ældre  Borgere  og  Borgerkoner  i adstadige  mørke  Kimono’er 


Digitized  by  L^ooQle 


Blomstertaagen  i Yoshino 


271 


med  sort,  vaabenmærket  Overkappe,  — unge  Piger  og  Børn,  hvis 
Bæltesløjfer  og  Dragter  straalede  i alle  tænkelige  Pragtfarver,  — 
unge,  bebrillede  Mænd  i europæisk  Dragt,  navnlig  Cykelkostume 
og  med  Sportshue  eller  Straahat,  med  Fødderne  i Straasandaler, 
andre  i staalblaa  Silkekimono  med  Bælte  af  himmelblaat  Crepe 
eller  mørkt  Silke,  — Tog  af  gulskærfede  Skoledrenge  og  af  Små- 
piger i blomstrede  Dragter,  ledsagede  af  deres  Lærere. 

Denne  Færdsel  med  denne  lille  Taagestribe  som  Maal  syntes 
mig  en  Smule  overvældende.  Da  jeg  imidlertid,  efter  at  have  pas- 
seret den  mellemliggende  Dal,  var  naaet  op  ad  Yoshinokammens 
Skrænt  til  det  Sted,  hvor  Landsbyens  første  Pilgrimslogis’er  og 
Thehuse  begynder,  med  deres  lave  Vægge , deres  aabne  Maatte- 
haller,  hvor  Værtsfolk  og  Gæster  sidder  paa  Hug  om  Fyrfade  og 
Skakspil,  — med  deres  vældige,  høje  Rørtage,  der  rager  op  over 
Træerne,  — da  jeg  pludselig  saa  ned  i den  dybe,  af  Kirsebærtræer 
opfyldte  Kløft,  der  paa  den  anden  Side  af  Yoshinokammen  aabner 
sig  for  ens  Fødder,  — saa  forandrede  min  Opfattelse  sig.  Dette 
Landskab,  indhyllet  i Blomstertaage,  er  i Virkeligheden  et  enestaa- 
ende  Fænomen,  en  Caprice  af  Natur  og  Kunst,  man  andet  Steds 
vilde  søge  forgæves.  Byen  Yoshino  er  en  eneste,  meget  lang  sam- 
menhængende Gade  med  Huse  paa  den  ene  Side  — og  Kløften  paa 
den  anden.  Indhyllet  i sit  Blomsterflor  følger  den  uafbrudt  Skræn- 
ten, hvorfra  en  eksotisk  Mosekone  synes  at  brygge  sin  blegrøde 
Trylle-Em.  Midt  i Byen,  paa  en  høj  Stenterrasse,  rejser  Zos-Gon- 
gentemplet  sit  grønne  Bronzetaam  og  sin  vældige  toetages  Port 
med  de  svajede  Kæmpetage  op  over  den  myldrende  Gade.  Fra 
Terrassen  øjner  man  Enden  af  Kløften,  hvor  Taagen  synes  at 
samle  sig  om  nogle  Tempelbygninger,  lejre  sig  i røgagtige  Striber, 
næsten  fortætte  sig  til  en  Sky.  Men  Mørket  falder  paa,  og  Taagen 
og  Træerne  og  Kløften  bliver  til  et  Svælg,  langs  hvilket  Landsbyens 
Lys  tændes:  Hotellernes  og  Bodernes  Petroleumslamper,  Tempel- 
lygternes  matte  Spøgelselys  og  Haandlanternemes  myldrende  Lygte- 
mænd.  Fra  et  og  andet  Hus  lyder  en  Sakedrikkers  dybe,  truende, 
ligesom  overnaturlige  Strubesang.  Fra  hele  den  af  Gæster  over- 
fyldte By  klinger  en  sagte,  metallisk  Guitarklimpren , der  minder 
om  Insekters  ensformige,  natlige  Tonefantasier — , om  en  af  Lyderin- 
dringer opfyldt  Søvngængerbevidstheds  uartikulerede  Drømmesang. 

Det  var  tidlig  Morgen,  da  vi  sammen  med  en  Fører  fra  Her- 
berget, hvor  vi  var  tagne  ind,  drog  ud  for  at  bese  Byen  og  Eg- 
nen. Indtrykket  af  Taage  var  i den  friske  Morgenstund  endnu 

18* 


Digitized  by  L^ooQle 


272 


Blomstertaagen  i Toshino 


stærkere  end  i Gaar.  Som  Striber  af  Røg  fra  et  bortflygtet  Jærn- 
banetog  syntes  Rosenemmen  at  lejre  sig  op  ad  Bjergsiderne.  Som 
Taagehvirvler  i Færd  med  at  lette  sig  rugede  den  over  Daldybet, 
fra  hvilket  en  Høj  med  Tempeltage  og  Buksbomgrønt  ragede  i 
Vejret,  som  en  Bjergtop  over  Skyer. 

, Veje,  Stier,  Haver  og  Tempelgaarde  var  i Dag  i endnu  højere 
Grad  end  i Gaar  overfyldte  med  Mennesker.  Paa  Terrassen  foran 
Zrø-Gongentemplet  og  mellem  de  mangfoldige  Udsigtspladsers  The- 
boder  og  Telte  udfoldede  sig  al  en  japansk  Festdags  adstadige, 
men  farvestraalende  Kamevalsliv. 

Zdo-Gongentemplet,  der  er  buddhistisk,  ogYoshino’s  største,  er 
et  Tempel  for  vrede  Guder.  Zoo-Gongen,  — en  Inkarnation  af 
Buddha,  Templets  Hovedguddom  og  Tempelhallens  Midterfigur,  — 
er  skjult  af  et  Tæppe,  som  Præsterne  lejlighedsvis  trækker  til  Side. 
Det  er  en  kæmpestor,  kulsort,  rasende  Skikkelse,  med  lynende  Fugle- 
blik og  truende  Bevægelser.  Vridende  sit  muskuløse  Legeme  i Hof- 
terne som  en  Tempeldæmon,  med  Hoved,  Arme  og  Bryst  smykke- 
behængte  i indisk  Stil,  trampende  med  den  ene  Fod  paa  Jorden, 
den  anden  paa  Skyerne,  synes  denne  Inkarnation  af  Algodheden 
kun  opfyldt  af  straffende  Retfærdstanker.  Ja,  selv  Sidefigurerne: 
den  barmhjertige  Kvannon  og  Bodhisatva'en  Miroku,  — Buddhister- 
nes Paraklét,  — synes  grebne  af  dette  Sjæleuvejr.  Nedstegne  fra 
Nirvana  har  de  ombyttet  deres  salige  Smil  med  vilde  Vredesfagter. 

Tempelhallen,  i hvis  Baggrunds  Halvmørke  disse  Skikkelser 
knejser,  har  en  Søjlehal  af  Azaleastammer.  I Modsætning  til  den 
buskagtige  Azalea,  hvis  lyserøde  og  højrøde  Blomster  smykker  Ja- 
pans Haver  og  Bjergskove  i Juni,  og  som  vi  dyrker  i Urtepotter, 
er  denne  Azalea  et  Kæmpetræ;  just  i denne  Tid  smykker  den 
Yamato's  Skove  og  Yoshino's  Haver  med  sine  smaa,  karmoisinrøde 
Blomsterduske. 

Fra  Yoshino  gaar  der  en  Sti  ned  mod  Dalbunden  og  videre 
opad  den  modsatte  Bjergskraaning.  Her  ved  et  andet  Tempel,  Min- 
desmærket over  Go-Daigo's  Aske,  har  man  Udsigt  over  Dalen  til 
Yoshinosiden,  hvor  den  lange  Gade  hæver  sin  Strimmel  af  brune 
Tage  op  over  Blomstertaagen.  Lidt  efter  lidt,  som  man  stiger 
højere,  bliver  Udsigten  omfattende;  nye  Landskaber  dukker  op  og 
gamle  forsvinder;  Yoshinoflodens  lange,  blinkende  Slange  med  dens 
Byer  og  Broer  og  dens  grønne  Dalseng  bliver  synlig  for  Blikket. 
Man  skimter  Byen  Kameichi  med  dens  kuplede  Høje  ved  Tono- 
minebjergenes  Fod;  Bjergkæderne  over  ad  Nara  til  bliver  synlige 


Digitized  by 


Google 


Blomstertaagen  i Yoshino 


273 


bag  Yoshino’s  Højderyg,  der  med  sine  Dalskrænter  og  Tempeltage 
og  Blomsterdis  langsomt  synker  i Dybet,  udviskes  og  forsvinder; 
har  man  endelig  naaet  Bjergskræntens  Top,  viser  sig  foran  En  et 
nyt  Panorama:  Yamatobjergenes  af  sorte  Skove  dækkede  Hoved- 
kæde, over  hvis  Vildnisser  O-Minebjerget  løfter  sin  vældige,  endnu 
af  Vintersne  pudrede  Cedertykning. 

Paa  Højderyggens  Kam  er  der  endnu  et  Thehus,  hvor  man 
kan  forfriske  sig  med  The  og  sukkersøde  Smaakager,  til  Ære  for 
Festsæsonen  formede  som  Kirsebærblomster  og  indeholdende  en 
tørret  Blomst*.  Her  er  ogsaa  nogle  Templer;  men  lidt  efter  lidt 
ophører  al  Bebyggelse.  Kun  Stier  for  Pilgrimme  og  Skovhuggere 
borer  sig  gennem  Tykningen,  hist  og  her  spærrede  af  en  omstyr- 
tet Træstamme , hvori  man  for  Trafikkens  Skyld  har  hugget  Trin. 
Om  en  Maaned  eller  to  begynder  Pilgrimsfarterne  til  O-Mine;  — 
saa  fyldes  denne  Sti  med  Klangen  af  Pilgrimsstavenes  Metalringe 
og  af  Palankinbærernes  Raab.  Endnu  er  Vildnisserne  kun  Vild- 
svins, Abers  og  Fasaners  Bolig. 

Da  jeg  om  Eftermiddagen  naaede  tilbage  til  Yoshino,  havde 
en  almindelig  Vinlystighed  bredt  sig  i Byen.  Der  var  kommen  mere 
Bevægelse  i Farverne  under  Blomsterdisen.  Syngende,  vinglade 
Mænd  med  Kimono’erne  i Uorden  og  blussende  Ansigter  drog  i 
lange  Rækker,  med  hinanden  ved  Haanden,  gennem  Landsbygaden; 
nedad  de  stejle  Skrænter  legede  unge,  lysklædte  Piger  med  røde 
eller  violette  Bæltesløjfer  Tagfat;  under  Thebodemes  Telte,  inde 
under  Træerne,  paa  Forhøjningernes  Straamaatter  og  Tæpper, 
skænkede  magre  Matroner,  échaufferede  og  snaksomme  af  Vinen, 
The  for  deres  Mænd  og  mandlige  Slægtninge,  som  saligt  døsende 
viftede  deres  nøgne  Ben  eller  klappede  i Hænderne  og  sang  impro- 
viserede Viser;  hist  og  her  lyttede  et  Selskab  til  nogle  omvandrende 
Guitarspillersker,  hvis  Hoveder  var  skjulte  af  uformelige  Rør- 
hatte. 

Den  næste  Dag  var  det  Søndag.  Denne  kristne  Hvile- 
dag, som,  indført  af  Bankerne  og  Skolerne,  allerede  udøver  en  vis 
Indflydelse  paa  Folkelivet,  gav  Anledning  til  en  forøget  Trafik  af 
Skolebørn  og  af  unge,  blege,  bebrillede  Mænd  i europæisk  Dragt. 

Foran  Zoo-Gongentemplets  høje  Trapper,  ude  paa  den  aabne 

*)  Japaneserne  spiser  næsten  alt,  hvad  de  beundrer  æstetisk,  Menne- 
sker og  Kampesten  undtaget:  Kirsebærblomster,  Blommeblom  star,  Momidjiløv, 
Egeløv  o.  s.  men  kun  paa  de  konventionelle  Tider  og  Steder  — et  Slags 
Kryderi  paa  Naturbeundringen. 


Digitized  by  UjOOQle 


274 


Blomstertaagen  i Yoshino 


Plads  mellem  et  Par  storblomstrede,  røde  Kirsebærtræer  og  et  Par 
Bronzelanterner  er  Omegnens  Skoler  bievne  stævnede  til  en  stor 
Fællesuddeling  af  Flidsbelønninger.  Lige  neden  for  de  vrede  Gu- 
ders Trappe  er  der  anbragt  et  langt  Bord,  dækket  med  et  grønt 
Tæppe  — et  Eksamens-  eller  Dommerbord,  uhyggelig  Ihukommelse; 
midt  for  Bordet  staar  en  Række  svære,  grønt  betrukne  Lænestole, 
— ved  Siden  af  er  der  anbragt  et  Orgel  og  et  mindre  Bord,  der 
bugner  af  Gaver:  mest  Æsker  med  Skrivematerialer  og  smaa 
Pakker  Tøj  til  nye  Kimono’er;  Gaverne  er  ombundne  med  røde 
Snore  ogGuldtraad  og  udstyrede  med  de  sirlige  arabesk- og  skrift- 
prydede  Omslag,  der  gør  selv  den  ubetydeligste  japanske  Gave  festlig. 

Den  uundværlige  Karaffel  med  Glas  mangler  ikke;  men  Verdens- 
civilisationens vedtagne  Blækhus  er  afløst  af  Pensler,  Tush  og 
Gnidesten. 

Udenom  Bordet,  i en  mægtig  Halvkreds,  staar  Skolebørnene 
adstadigt  og  højtideligt  ventende.  Drengene  er  mest,  — som  ja- 
panske Skoledrenge  er  det  ved  festlige  Lejligheder  — klædte  paa  eu- 
ropæisk med  Knæbenklæder,  Guldknapper  og  Kasket;  nogle  har 
dog  holdt  fast  ved  Dagligdagens  nationale  Skørt;  enkelte  bærer 
Straahat.  Over  Skuldrene  har  nogle  af  Skolernes  Disciple  som 
Kendetegn  slynget  et  højrødt,  andre  et  gult  Skærf,  og  disse  Far- 
ver i Forbindelse  med  de  større  Pigers  rødbrune  Uniformskjoler  og 
Blomsterne  i Ibenholtshaaret  giver  Scenen  et  strå  alende  Præg  i 
det  klare  Formiddagssolskin. 

Ned  over  Gruppen,  med  et  Punkt  i en  over  Pladsens  Centrum 
udspændt  Snor  som  Midtpunkt,  hænger  en  Kreds  af  lange  mørke- 
røde Lantemeguirlander,  der  danner  ligesom  Omridsene  af  et  luf- 
tigt Telt.  Omkring  de  grønne  Borde,  ind  mellem  Skolebørnene  og 
opad  Tempeltrapperne,  hvor  foruden  den  buddhistiske  Gejstlighed 
en  Del  uvedkommende  Tilskuere  har  taget  Stade,  myldrer  en 
Mængde  magre,  europæisk  klædte  Mænd,  i sletsiddende , sorte 
Frakker,  ikke  ulig  visse  hjemlige  Seminarister.  Det  er  Lærerne  og 
den  høje  Øvrighed. 

Hele  dette  truende,  europæisk  officielle  Apparat,  i Forbindelse 
med  de  vrede  Guder,  som  skjuler  sig  i Scenens  Baggrund,  vilde 
nok  kunne  skræmme  mere  frygtsomme  Skolebørn  end  de  japanske; 
men  japanske  Skolebørn  er  ikke  frygtsomme;  de  ved,  at  naar  de 
høje  Guder  raser,  er  det  i Reglen  ikke  dem,  men  deres  Lærere, 
Slaget  rammer.  Det  er  en  bekendt  Sag,  at  i Japan  er  Drengene, 
og  ikke  deres  Lærere  Skolens  Herrer. 


Digitized  by  L^ooQle 


Blomstertaagen  i Yoshino 


275 


Saasnart  en  Dreng  er  en  12  å 14  Aar  gammel,  taler,  føler  og 
behandles  han  som  Voksen;  finder  han  en  Lærer  udygtig,  saa  føler 
han  sig  bedraget  for  sine  Skolepenge;  han  kommer  ikke  i Skole; 
han  gør  Strejke,  og  naar  et  tilstrækkeligt  Antal  Skoledrenge  strej- 
ker, fortømes  Guderne;  — Læreren  faar  sin  Afsked.  Til  alt  Held 
er  Skoledrenge  i Japan  i Reglen  for  voksne  og  læreivrige  til  at 
være  synderligt  „uartige*,  — for  velsindede  til  at  være  synderligt 
krakilske,  og  da  de  i deres  Lyst  til  at  faa  noget  for  Pengene 
i Reglen  har  et  skarpt  Blik  for,  hvem  der  forstaar  at  lære  dem, 
skal  disse  Drengedomfældelser  sjeldent  falde  altfor  uretfærdigt  ud. 

En  Time,  to  Timer  ventede  vi  for  at  se  paa  Præmie- 
uddelingens Skuespil;  men  da  et  Par  Sogneskoler  stadig  lod  bie 
paa  sig  og  vi  kort  efter  Middag  maatte  bryde  op  fra  Yoshino,  gav 
vi  Afkald  paa  Herligheden. 

Fra  Yoshino  er  der  et  Par  Timers  Vandring  ned  ad  Kløften 
under  de  blomstrende  Træer  til  Kameichi  i Yoshinoflodens  Dal- 
sænkning. Fra  Floddalen  har  man  endnu  et  sidste  Blik  op  over 
Kløften  med  dens  sælsomme  Blomstertaage,  der  om  et  Par  Dage 
vil  være  veget  for  Sommerløvet.  Som  en  sidste  Hilsen  fra  Yoshino- 
Sæsonen  bliver  der  paa  Hotellet  i Kameichi  budt  os  Kirsebær- 
blomster i Velkomst-Theen.  — 

KURTISANEDRONNINGERNES  MARSCH 

Der  er  i Dag  et  festligt  Røre  i alle  de  Gader,  som  grænser 
op  tH  Kvarteret  Shimobara,  et  af  de  Kvarterer  i Japans  gamle  Kej- 
serstad, hvor  de  Kvinder  bor,  der  som  Geisha’eme  lever  af:  at 
synge  — som  Maiko’erne af:  at  danse,  og  — som  „Tayuerne*, 
de  store  Kurtisaner,  af  — om  man  tør  bruge  et  lidt  nøgternt  og 
japansk  Udtryk  for  deres  elegante  Besnærervirksomhed  — at  sove. 

Paa  en  aaben  Toft  i Nærheden  af  den  Port,  gennem  hvilken 
man  betræder  Kurtisanernes  afgrænsede  Stad,  har  store  Skarer  af 
Rikshamænd  taget  Stade  med  deres  Haanddrosker;  deres  Passa- 
gerer er  stegne  af  her,  for  til  Fods  at  begive  sig  ind  i det  stilfær- 
dige og  højtidelige  Kvarter,  hvor  just  nu,  i et  Par  sene  Eftermid- 
dagstimer, paa  en  kølig  Aprilsdag,  en  ældgammel  og  ærværdig 
Ceremoni,  Kurtisanedronningemes  Marsch  skal  finde  Sted;  indhyl- 
lede i deres  højrøde  Vogntæpper  afventer  de  Ceremoniens  Afslut- 
ning og  deres  Kunders  Tilbagekomst. 

Det  er  ikke  en  Skare  frivole  og  hulkindede  „roué’“er,  der 


Digitized  by 


Google 


276 


Kartisanedronningernes  Marsch 


begiver  sig  til  denne  efter  europæiske  Begreber  saa  mistænkelige 
Fest ; alle  Aldre  og  alle  Professioner  er  repræsenterede,  og  den  Alder, 
som  er  fyldigst  repræsenteret,  er  den  rundkindede,  skiftevis  for- 
bavset-alvorlige  og  lystigt-leende,  japanske  Barndom. 

Bedstemodre  med  deres  Børnebørn  ved  Haanden . Mødre 
og  ældre  Søskende  med  de  alleryngste  Familieleramer  fastbundne 
paa  Ryggen,  trænges  fremad  gennem  Strømmen,  som  bevæger 
sig  sindigt  uden  Larm  og  uden  Skænderier.  Efter  at  være  komne 
gennem  Porten  tager  de  Stade  et  eller  andet  Sted  i den  Mur  af 
Mennesker,  mest  Børn  og  Kvinder,  som  afgrænser  den  smalle 
Gadestrimmel,  Politiet  holder  aaben.  I de  toetages  Huse  bagved  er  alle 
de  lange  Træskoddedøre  slaaede  til  Side,  og  paa  begge  Gadens 
Kanter  sidder  lange  Menneskerader  som  paa  et  Teaters  Balkoner; 
mest  er  det  Japanesere  i blaa  og  graa  Kimono’er,  nogle  medførende 
Hustruer  og  Døtre,  klædte  med  diskret,  ja  yderst  frygtsom  Smag. 
Nogle  Steder  sidder  et  Par  Rækker  europæiske  og  amerikanske 
Turister  med  Damer:  værdige,  gamle  Lady’er,  slanke  New-Yorker 
Skønheder  med  Stanglorgnetter  skotter  diskret  til  deres  mandlige 
Rejsefæller  og  smiler  til  de  indfødte  Førere,  som  medfører  Stabler 
af  Fotografiapparater  og  Kikkerter.  For  en  Snes  Yen  pro  persona 
har  Førerne  lejet  dem  Pladser  i disse  Huse,  der  til  daglig  er  viede 
»Sangen*  og  »Dansen*  og  »Søvnen*. 

Man  har  ventet  en  Times  Tid,  og  Japaneserne  langs  Husræk- 
kerne har  røget  mangt  et  Drag  af  deres  Smaapiber.  Da  farer 
pludselig  et  Par  af  de  smaa,  europæisk  klædte  Politibetjente  hen  ad 
Gaden,  stansende  hist  og  her  med  et  Par  høfligt  udtalte  Hehven- 
delser  til  Mængden  og  et  Par  varsomme  Armbevægelser,  der  an- 
tyder Hensigtsmæssigheden  af  en  Rykken  tilbage.  Mængden  adlyder 
høfligt  bukkende  og  elskværdigt  smilende.  Alle  Halse  strækkes,  og 
alle  Ansigter  vendes  pludselig  mod  Øst,  saa  der  gaar  som  et  . hvidt 
Lyn  gennem  Menneskerækkerne. 

Under  Portalen,  som  danner  Gadens  Begyndelse,  ses  en  uhyre, 
lys  Oliepapirsparasol  og  under  den  en  Glød  af  Pragtfarver,  der 
virker  som  en  Fanfare,  skønt  ingen  Fløjte  klager,  ingen  Tromme 
ruller.  Der  gaar  ti,  tyve,  tredive  Sekunder;  man  venter,  at  Para- 
sollen skal  komme  nærmere  og  Farverne  blive  tydeligere;  men 
Parasollen  og  Farverne  synes  at  staa  stille,  stadig  lige  fjerne  og 
uforstaaelige.  Endelig  begynder  man  at  opfatte,  at  der  er  Bevæ- 
gelse i Farvemasseme,  at  Farvebundtet  foran  Parasollen  strækker 
sig  ud  og  bliver  til  en  Procession,  der  nærmer  sig;  det  er  noget 


Digitized  by  LjOOQle 


Kurtisanedronninger  neg  Marsch 


277 


som  en  Begravelse,  men  uendeligt  langsommere  og  højtideligere, 
thi  Porten  er  ikke  langt  borte,  og  dog  synes  Processionens  Frem- 
skridt saa  umærkelig  som  Græssets  Voksen. 

Til  sidst  opdager  man,  at  Midtpunktet  i de  Farver,  man  ser, 
er  en  uhyre  Kurv;  opfyldt  med  kunstige  Blomster  og  sat  paa 
Hjul  rager  den  op  over  den  Række  Pigeskikkelser,  som  trækker 
den.  Man  faar  Øje  paa  disse  Piger  én  for  én;  deres  Kjoler,  Kap- 
per og  Bæltesløjfer  er  af  prægtigt  farvet  Silke,  deres  Haar  er 
smykket  med  Sølvdiademer  og  kunstige  Roser,  deres  Ansigter  er 
hvide  og  ubevægelige  som  Gibsmasker.  Man  begynder  at  faa  en 
Forestilling  om  en  rædselsfuld  Offerfest,  en  resigneret  Dødsmarsch 
af  indviede  Jomfruer,  der  sminkede  og  smykkede  vandrer  til  en 
grusom  Guddoms  Tempelhal. 

Men  saa  ser  man  pludselig  — omtrent  da  den  første  af  disse 
Jomfruer  er  lige  ud  for  En  — en  ny  Kæmpeparasol  i Portens 
fjerne  Baggrund,  og  man  opdager,  at  den  første  Parasol  er  kommet 
meget  nærmere  og  dækker  som  en  Baldakin  over  et  ypperstepræ- 
steligt-knejsende,  farvestraalende,  sært  ophøjet  og  langsomt  frem- 
skridende Noget,  i hvilket  man  aner  et  Mystikkens  og  Sanselystens 
Mesterstykke.  Jomfruerne  med  deres  Blomstervogn  og  en  Række 
pyntede  Smaapiger,  som  følger  efter,  synker  ned  til  at  være  en 
blot  Ouverture;  man  henvender  hele  sin  Opmærksomhed  paa  den 
dronninglignende  Pragtblomst,  som  nærmer  sig. 

Hun  er  iført  en  Dragt  af  uhyre  tung,  hvid  Silkebrokade; 
hendes  Hoved  er  omgivet  af  en  Straaleglorie  af  kæmpemæssige 
Haaroaale,  der  staar  ud  til  Siderne  og  danner  som  en  Krone  over 
en  Labyrint  af  Rosenkranse  og  Filigran-Diademer ; hendes  nøgne 
Fødder  hviler  paa  et  Par  Geta’er.  fæstnede  ved  en  Streng  mellem 
Tæerne;  men  ikke  almindelige  Geta’er;  de  er  alenhøje,  kotume- 
lignende,  der  hører  langvarigt  Studium,  stor  Langsomhed  og  For- 
sigtighed til  at  benytte  dem,  og  Tæerne  holdes  indad,  — en  Gang- 
art, som  efter  det  japanesiske  Ottetals  Form:  /\  benævnes: 
.Ottetalsgang*. 

Damens  Obi  eller  Bæltesløjfe  er  — efter  gammel  Kurtisaneskik 
— anbragt  foran  og  danner  som  en  uhyre  Pude  paa  hendes 
Legeme.  Den  gør  hende  uformelig,  som  var  hun  overnaturligt, 
uhyggeligt  svanger,  befrugtet  af  en  eller  anden  af  de  japanske 
Tempelportes  monstrøse  Dæmoner.  Over  hele  Dragten  har  en 
graciøs  og  springsk  Fantasi  indvævet  søhestlignende  Drager,  Skyer 
og  Bølgesprøjt;  men  paa  Obi’ens  svære  Brokade  synes  Skyforma- 


Digitized  by  L^ooQle 


278 


Kurtisanedronningernes  Uarsch 


tionerne  og  Bølgebruset  at  fortættes  til  mystiske  Symboler;  Mizu- 
domoé- Figuren,  Livshvirvlens  trespaltede  Hjulemblem,  viser  sig  i 
Brokadens  hvide  Skumtaager. 

Kurtisanens  Ansigt  er  stift  og  hvidt;  ud  over  det  brede,  nedre 
Øjelaag,  der  ikke  hos  Japaneserinderne,  som  hos  deres  vestlige 
Søstre,  irænger  til  en  Sværtestreg  for  at  blive  dybt,  skinner  Øjnene, 
ligesom  fra  et  andet  Ansigt,  der  var  dækket  af  en  Maske.  Ved 
hver  Side  af  Damen  gaar  to  tarveligt  klædte  Tjenestepiger;  hvert 
Øjeblik  griber  de  til  for  at  støtte,  at  ikke  Fænomenet  skal  styrte 
ned  fra  sine  to  vandrende  Pjedestaler.  Ved  Siden  af  dem  gaar  en 
ældre  Kone,  Pigehusets  Opsynskone  eller  maaske  Værtens  Moder, 
— den  i alle  japanske  Hjem  frygtede  „Obåsan“  — ; med  gennem- 
trængende Blik  mønstrer  hun  sin  fyrstindelignende  Pragtblomst 
og  giver  de  ledsagende  Terner  Vink  om  Ærmernes  Arrangement. 

Lige  bag  Damen  kommer  en  i mørkegrøn  Bluse  klædt  Tjener; 
i Hænderne  bærer  han  den  kolossale  Parasol,  hvis  matgule  Olie- 
papir, der  gennemskinnes  af  Solen,  i sorte  Kæmpebogstaver  bærer 
Damens  Navn;  paa  Ryggen  af  Blusen  er  indfarvet  en  medaillon- 
agtig  Figur,  som  bærer  Husets  eller  Damens  Blomstermærke.  Efter 
Tjeneren  følger  flere  Par  buttede  Smaapiger  i Alderen  mellem  seks 
og  tolv , pudsige  i deres  brogede,  japanske  Babydragter,  og  efter 
dem  parvis  nogle  lidt  større  Piger,  klædte  i højrødt  og  med  sorte, 
gyldent-navnemærkede  Bæltesløjfer  af  Silke,  vendte  bagud  paa  al- 
mindelig Vis.  Disse  Kamuro’er  er  Kurtisanens  opvartende  Pager; 
hvis  de  arter  sig  vel,  udvikler  sig  til  en  antagelig  Grad  af  Ynde, 
Elskværdighed  og  Intelligens,  vil  de  selv  maaske  engang,  naar 
Tayu’en  ved  30  Aars  Alderen  trækker  sig  tilbage  til  Privatlivet  og 
gifter  sig,  naa  at  blive  Husets  Stolthed,  komme  til  atgaai  „tayu-no 
dochu*  i Dronningeskrud.  Deres  hvide  Barneansigter  har  et  besynder- 
ligt Udseende,  thi  som  svarende  til  Dragtens  højrøde  Farve  har 
man  givet  deres  Øjenbryn  og  nedre  Øjelaag  et  høj rødt  Skær,  som 
sivede  der  Blod  gennem  deres  Gibshud. 

Det  første  Led  i Processionen  er  passeret  forbi;  det  næste 
nærmer  sig.  Det  er  denne  Gang  en  i en  søgrøn  Brokades  Robe 
klædt  Tayu.  Mægtige  japanske  Traner  med  lakrøde,  stillidsagtige 
Hovedpletter  er  Ledemotivet  i hendes  Dragt.  Paa  Obi’en  optræ- 
der en  buddhistisk  Helgen  eller  Shintoguddom,  ridende  paa  et  Æsel. 

Kurtisane  følger  nu  efter  Kurt  isane,  henved  en  Snes  i Tal, 
hver  ledsaget  af  sine  Værtsfolk  og  efterfulgt  af  sin  grønblusede 
Tjener  og  sine  straalende  Kamuro’er.  Hos  en  er  Grundfarven 


Digitized  by 


Google 


Kurtisanedronningernes  Marsch 


279 


smaragdgrøn,  hos  en  anden  himmelblaa  eller  crémegul  eller  hav- 
blaa,  hos  en  har  den  en  sart  Rosenlød;  hos  en  er  Fyrregrene 
Ledemotivet,  hos  en  anden  Bambus  eller  Kirsebærblomster,  Kry- 
santhemum  eller  Lyn  eller  søhestlignende,  skyagtig-flossede  Dra- 
ger; eller  sært  stiliserede  Bølger  skvulper  op  om  en  dykkende 
Svømmefugl,  eller  en  Flok  Vildgæs  flygter  og  bliver  fra  den 
nærmeste  Fugl  med  det  brede  Vingefang  til  nogle  smaa  Punkter 
langt  borte,  i det  himmelblaa.  Hos  en  er  Broderierne  i Guld,  hos  en 
anden  i Sølv,  hos  de  andre  i Farver;  men  overalt  er  der  i Kostumet 
den  samme  legende  Fantasi,  der  skifter  som  Skyer  og  Bølgeskum 
og  Drømmesyn,  medens  der  i Holdning,  Ansigtstræk  og  Gang  er 
den  samme  spøgelseagtige  Automatisme,  som  stod  man  over  for 

en  Procession  af  Dødninge. En  Time  er  forløben  fra  det 

Øjeblik,  Blomstervognen  passerede,  og  til  det  Øjeblik,  man  ser  den 
sidste  Kamuro’s  sorte  Rygsløjfer.  Med  et  sidste  Blik  til  de  bort- 
dragende Kæmpeparasoller,  hvis  fjernere  Repræsentanter  synes  at 
staa  stille,  saa  langsom  er  Togets  Marsch,  rejser  Folk  i Husene 
sig  fra  deres  Pladser  og  et  almindeligt  Opbrud  begynder. 

Alle  ser  oplivede  ud,  med  rolige,  veltilfredse  Smil,  som  man 
ser  dem  hos  Europæere  efter  en  god  Diner  og  hos  Japanesere 
efter  et  grundigt  Blomster-  og  Landskabsskue.  Hos  Japaneseme, 
hvis  Ganer  kun  har  faa  og  monotone,  for  Europæerne  oftest 
helt  ubegribelige  Glæder,  udfylder  Øjnene  som  Nydelsesredskab 
Ganens  Plads.  Man  maa  have  set  Japanesere  og  Japaneser- 
inder  paa  en  Blomsterudstilling,  hensunkne  i Ekstase  foran  hvert 
Miniaturtræ,  hver  Blomsterbuket,  hver  Vase,  ligesom  indsugende 
alle  Plantens  og  Arrangementets  Særegenheder  og  Finheder  gen- 
nem et  stirrende,  alt  andet  udelukkende,  cylinderrundt  Blik  — , 
for  ret  at  kunne  forestille  sig  deres  Bliks  Opfatte-  og  ligesom 
Fortæreevne.  Japaneseren  har  ikke  i samme  Grad  som  Euro- 
pæeren en  Trang  til  rent  legemligt  at  gribe,  gramse  og  erobre; 
Favntag  — som  Kærtegn  — er  sjældne,  Kys  saa  at  sige  ukendte; 
beherskede  og  høflige  Former  er  i Østen  til  en  vis  Grad  bievne 
til  Natur,  selv  hos  de  laveste  Kulier;  men  i deres  Øjne  synes  Ja- 
paneseme  af  have  en  Art  usynlige  kontemplative  Lemmer,  der  ind- 
suger Tingenes  indre  Substans  og  gør  den  til  sin. 

Idet  man  — langsomt  følgende  Strømmen  — er  kommet 
uden  for  Porten  til  Toften,  hvor  Riksha’erne  venter,  er  Mørket 
ved  at  falde  paa,  og  Smaavognenes  runde  Papirlanterner  er  tændte. 
Rikshamændene  stimier  sammen,  for  at  genfinde  deres  Kunder  fra 


Digitized  by  L^ooQle 


280 


Kurtisanedronningernes  Marsch 


før.  De  mindre  velhavende  mellem  Tilskuerne  tager  det  trætteste 
eller  mindste  Barn  paa  Ryggen  og  begiver  sig  paa  Hjemvejen  til 
et  eller  andet  ofte  fjernt  Punkt  i den  Kæmpelandsby.  som  er 
Japans  gamle  Kejserstad.  En  og  anden  af  de  smaa  opofrende 
Mødre,  som  bærer  et  stort,  sovende  Pigebarn  paa  Ryggen,  tænker 
maaske  paa,  om  dette  Barn,  naar  hun  engang  er  Enke  og  gam- 
mel og  savner  Ris  i sin  Kop,  vil  gengælde  hende  hendes  Ømhed 
og  følge  de  Leveregler,  der  er  nedlagte  i „de  fire  og  tyve  Møn- 
stre paa  barnlig  Lydighed*,  — om  hun  da,  bukkende  og 
uden  at  fortrække  Ansigtets  Maske  til  andet  end  et  Smil,  vil 
fange  Smaafisk  til  sin  Moders  Underhold  i det  „Hav  af  bitter 
Smerte*,  hvis  skuffende,  farvespillende  Skumtoppe  Tayu’erne  er. 

C.  G.  Rosenørn 


Digitized  by  LjOOQle 


V0LTA1RE  SOM  FILOSOF 


i Filosofiens  Historie  søger  Vidnesbyrd  om 
*e  Stræben  efter  Sandhed,  om  originale  For- 
at stille  og  løse  dybt  liggende  Problemer, 
særligt  dvæle  ved  det  18.  Aarhundredes 
Filosofifer.  Ved  Midten  af  det  18.  Aarhun- 
ræde  Problemerne  tilbage;  Tankens  frem- 
skridende Arbejde  afløses  af  en  Stræben  efter  at  benytte  alt,  hvad 
Renaissancens  og  det  17.  Århundredes  grundlæggende  Forsken 
havde  fundet,  i Reformarbejdets  Tjeneste.  Det  er  et  stort  Popu- 
lariseringsarbejde og  et  stort  Revolutioneringsarbejde,  det  gælder 
om.  Hvad  der  tilstræbes  er  korte,  slaaende  Udtryk  for  Tanken, 
Udtryk,  der  tillige  kan  tjene  som  Angrebsvaaben.  Polemik  og 
Hoveren  over  for  dem,  der  ikke  kunde  følge  med,  — de  klerikale 
og  den  store  Hob,  — spiller  en  fremragende  Rolle. 

Man  kan  under  Beskæftigelsen  med  denne  Retning  ofte  stødes 
af  Overfladiskheden  og  af  Spottelysten.  Men  bag  den  ofte  smaa- 
lige  Kritik  og  den  ikke  altid  af  virkelig  Overlegenhed  baame  Spot 
laa  der  en  flammende  Tro  paa  Menneskeaandens  Ret  og  en  sedel 
Harme  over  al  legemlig  og  aandelig  Undertrykkelse. 

Ved  Ludvig  XIV’s  Død  var  Frankrig  — som  Følge  af  hans 
Despoti  — ydmyget  i Krig,  forgældet,  fattigt  og  opfyldt  af  Elen- 
dighed. Og  dog  ansaa’  det  18.  Aarhundredes  store  Ordfører,  Vol- 
taire,  ikke  Mislighederne  og  Ulykkerne  for  nødvendigt  forbundne 
med  det  absolutte  Monarki,  saaledes  som  Ludvig  XIV  og  hans 
Mænd  havde  udformet  det.  Hans  Ideal  var  dette  samme  Monarki, 
kun  ledet  af  oplyste  Fyrster  og  Statsmænd.  I Frederik  II  af 


Digitized  by  L^ooQle 


282 


VoJtaire  som  Filosof 


Preussen  saa  han  en  saadan  Fyrste.  Det  oplyste  Despoti,  der 
havde  baade  Vilje  og  Magt  til  at  rydde  alle  Skranker  til  Side  for 
Oplysning  og  Humanitet,  var  for  ham  Grundlaget  for  Haabet  om 
en  bedre  Fremtid  for  Menneskeslægten.  En  oplyst  offentlig  Mening, 
herskende  i de  højere  Lag  i Samfundet,  skulde  støtte  Regeringen. 
Men  her  stødte  han  paa  en  vældig  Modstand  i den  franske  Gejst- 
lighed, Landets  uafhængigste  og  rigeste  Stand.  Dens  Interesse  var 
knyttet  til  Bevarelsen  af  Middelalderens  Fordomme,  og  den  maatte 
søge  at  hindre  Oplysningens  Udbredelse,  fordi  det  aandelige  For- 
mynderskabs Ophør  vilde  medføre  Ophøret  af  Kirkens  ydre  Magt. 
Det  er  er  mod  Kirken  som  aandelig  og  materiel  Tyran,  at  Voltaire 
og  hans  Venner  rette  deres  Vaaben.  Det  er  den,  han  i sine  Breve 
kalder  Vinfåme , og  som  han  vil  have  knust.  Hvor  dette  Ord 
forekommer  hos  Voltaire,  er  det  stedse  Hunkøn;  det  betyder  Kirken 
som  jordisk  Institution  med  tvingende  Autoritet  og  med  Myndig- 
hed til  at  bringe  Baal  og  Brand  over  de  Ulydige. 

* * 

* 

Hvad  der  gjorde  den  aandelige  Kamp  mulig,  var  en  ny  Paa- 
virkning,  det  franske  Aandsliv  fik,  en  ny  Verden  der  opdagedes. 

Ved  Begyndelsen  af  det  18.  Aarhundrede  havde  den  franske 
Tænkning  og  den  franske  Litteratur  afsluttet  en  stor  Periode.  Lud- 
vig XIV’s  Tidsalder  havde  formet  alt  tidligere  vundet  til  en  ejen- 
dommelig Helhed,  der  var  de  Franskes  Stolthed,  og  ud  over  hvil- 
ken de  havde  Vanskelighed  ved  at  tænke  sig  noget  nyt.  Den  store 
Nation  mente,  som  saa  ofte  siden,  at  have  nok  i sig  selv.  Den 
mente  ikke  at  kunne  lære  noget  af  andre.  Altid  have  de  franske 
jo  haft  Vanskelighed  ved  at  sætte  sig  ind  i andre  Folkeslags  Tan- 
ker og  Maade  at  tage  Livet  paa.  „Naar  en  Franskmand,"  siger 
Schweizeren  Muralt1),  „kommer  til  et  andet  Land,  overraskes 
han  ved  at  se  et  helt  Folk  være  saa  forskelligt  fra  ham  selv;  han 
bliver  ude  af  sig  selv  — og  han  tager  Flugten  ved  Synet  af  saa 
mange  forfærdelige  Ting."  — I Litteraturen  stod  stadig  Bossuet 
og  Descartes,  Moliére  og  Comeille  som  uovertrufne  Forbilleder; 
var  der  nogen  Grund  til  at  vente  Impulser  udefra? 


x)  I sine  1725  udgivne  Lettres  sur  les  Anglais  et  les  Francais.  Anført  hos 
Joseph  Texte:  J.  J.  Rousseau  et  les  origines  du  cosmopolitisme  littéraire. 
Paris  1895.  p.  46. 


Digitized  by  L^ooQle 


Voltaire  som  Filosof 


283 

Men  da  opdagedes  et  nyt  Land,  en  ny  Verden:  England  I 
Unge  Franskmænd  begyndte  at  besøge  England  og  sætte  sig  ind  i 
engelske  Forhold.  Blandt  de  første  var  den  nys  nævnte  franske 
Schweizer  Muralt  og  Journalisten  og  Romanforfatteren  Prevost;  af 
mere  epokegørende  Betydning  blev  noget  senere  Voltaires  og  Mon- 
tesquieu’s  Besøg.  Skønt  Voltaire  ikke  var  den,  der  kom  først,  saa 
betegner  dog  Udgivelsen  af  hans  Lettres  sur  les  Anglais  (1734)  et 
afgørende  Vendepunkt. 

Det  var  i Aaret  1726,  at  Voltaire  kom  til  England,  og  han 
opholdt  sig  der  i tre  Aar.  Dette  Ophold  blev  ikke  blot  af  stor 
Betydning  for  Udviklingen  i Frankrig,  men  derigennem  ogsaa  for 
hele  det  europæiske  Aandsliv.  Thi  fra  England  er  den  højeste 
Poesi,  Trosfriheden,  den  politiske  Frihed,  Erfaringsfilosofien  og  den 
nyere  Tids  største  naturvidenskabelige  Værk  udgaaede,  og  det  er 
især  gennem  Frankrig,  at  Opmærksomheden  er  bleven  vakt  for 
alle  disse  aandelige  Skatte. 

I „Lettres  sur  les  Anglais*  — der  straks  efter  deres  Udkomst 
paa  Fransk  dømtes  til  at  brændes  — skildrer  Voltaire  det  religi- 
øse, politiske,  videnskabelige  og  litterære  Liv  i Datidens  England. 
Det  er  maaske  det  af  hans  Værker,  som  har  vakt  allermest  Opsigt. 
Allerede  det,  at  man  kunde  tage  baade  de  himmelske  og  de  jor- 
diske Ting  paa  en  helt  anden  Maade,  end  man  var  vant  til  paa 
Fastlandet,  vakte  Opsigt  og  Forargelse. 

Voltaire  fandt  i England  foruden  den  herskende  Kirke  en 
Mængde  religiøse  Sekter,  blandt  dem  endog  en  (Kvækerne),  der 
hverken  hyldede  Treenighedslæren  eller  havde  nogen  egentlig  Kul- 
tus. Sligt  kunde  altsaa  gaa!  Og  det  viste  sig,  at  de  forskellige 
Religioners  Tilhængere  mødtes  fredeligt  i det  borgerlige  Liv.  Netop 
Religionernes  Mangfoldighed  sikrer  Friheden,  mener  Voltaire:  én 
Religion  alene  ville  føre  til  Undertrykkelse;  to  vilde  gensidigt  be- 
kæmpe hinanden;  — men  nu  er  der  tredive,  og  saa  lever  de  alle 
i Fred  og  Lykke!  — I Videnskaben  beundrede  Voltaire  især  John 
Lockes  Erfaringsfilosofi  og  Newtons  nye  Fysik,  ved  hvilken  Himmel- 
legemernes Bevægelser  første  Gang  førtes  tilbage  til  nøjagtigt  paa- 
viste Love.  Locke  og  Newton  afgav  hele  Voltaires  Liv  igennem 
Grundlaget  for  hans  Studier  og  Fremstillinger.  Det  er  Lockes  og 
Newtons  Lære,  han  forkynder  for  sine  Landsmænd,  som  havde 
slaaet  sig  til  Ro  ved  deres  Descartes.  Han  tager  Ordet  for  fuld 
filosofisk  Lærefrihed,  idet  han  hævder,  at  det  er  Teologerne,  ikke 
Filosofferne,  der  volde  Uro  i Samfundet.  — I Litteraturen  er  han 


Digitized  by  L^ooQle 


284 


Voltaire  som  Filosof 


imponeret  af  Shakespeare.  Han  kalder  ham  „une  génie  plein  de 
force  et  de  fécondité,  de  naturel  et  de  sublime.”  Men  han  mener, 
at  han  har  en  slet  Smag,  og  at  han  røber  Ukendskab  til  drama- 
tiske Regler:  derved  har  han  fordærvet  det  engelske  Teater!  Dig- 
teren Voltaire  havde  ikke  samme  Evne  til  at  lære  noget  nyt,  som 
Filosofen  Voltaire  havde  — i det  mindste  medens  han  var  ung. 

* * 

* 

Vi  maa  nu  høre  noget  om  Voltaires  Liv  forud  for  den  epoke- 
gørende engelske  Rejse. 

Framjois  Arouet — saaledes  var  hans  egentlige  Navn;  Voltaire 
var  et  selvlavet  Navn,  han  antog  som  ung  Mand.  Han  blev  født 
i Paris  den  21.  November  1694.  Hans  Fader  var  Notar  og  senere 
Assessor  ved  en  Domstol  i Paris.  Forældrene  var  fint  dan- 
nede og  intellektuelt  interesserede  Mennesker.  De  førte  et  sel- 
skabeligt Hus  og  omgikkes  Tidens  skønne  og  frie  Aander.  Den 
lille  Arouet  skrev  allerede  Vers,  da  han  var  elleve  Aar  gammel, 
og  dette  gav  Anledning  til,  at  han  blev  forestillet  for  den  bekendte 
Ninon  de  l’Enclcos.  Den  skønne  Dame,  som  da  var  80  Aar  gam- 
mel, udsatte  i sit  Testamente  en  Sum  til  den  opvakte  Dreng,  forat 
han  kunde  købe  sig  Bøger. 

Den  Livsanskuelse,  som  raadede  i de  Kredse,  til  hvilke  Vol- 
taires Forældre  hørte,  var  den  saakaldte  Deisme  eller,  hvad  man 
dengang  kaldte  »den  naturlige  Religion”.  Denne  naturlige  Religion 
stilledes  i mere  eller  mindre  bestemt  Modsætning  til  den  aaben- 
barede  Religion.  Dens  væsentlige  Indhold  var  Guds  Tilværelse  og 
Sjælens  Udødelighed.  Alt  hvad  der  gik  ud  derover,  betragtedes 
som  overflødigt  eller  forkasteligt.  Denne  Tro  har  Voltaire  tidligt 
levet  sig  ind  i,  og  den  holdt  han  fast  ved  hele  sit  lange  Liv  igen- 
nem. Hvad  han  lærte  gennem  sine  senere  Studier,  var  dels  at 
stille  denne  sin  Tro  i Forhold  til  Videnskaben,  dels  at  hævde  den 
under  Polemik  mod  Kirketroen.  Allerede  før  sin  engelske  Rejse  har 
han  (f.  Eks.  i Digtet  LePour  et  le  Con  tre  1722)  udtalt  sit  religiøse 
Standpunkt. 

Sin  Skoledannelse  fik  han  paa  et  Jesuiterkollegium,  hvor  navn- 
ligt hans  formelle  Evner  udvikledes.  Han  følte  stedse  Taknemme- 
lighed overfor  sine  jesuitiske  Lærere,  saa  skarp  en  Modsætning  han 
end  senere  kom  i til  dem. 

Hans  Fader  vilde  have  ham  til  at  være  Jurist,  men  han  selv 


Digitized  by 


Google 


Voltaire  som  Filosof 


285 


vilde  være  Digter.  Derved  udbrød  der  en  bitter  Strid  mellem 
Fader  og  Søn,  der  først  endtes,  da  dennes  Tragedie  „Oedipe*  gjorde 
Lykke  paa  Théåtre  Fran^ais.  Sin  digteriske  Virksomhed  fortsatte 
han  da  med  et  Heltedigt  over  den  iranske  Kong  Henrik  IV,  der 
forherligedes  som  Repræsentant  for  Tolerancen.  Dette  Digt  (La 
Henriade,  1724)  blev,  ligesom  saa  mange  af  Voltaires  Værker,  for- 
budt, saasnart  det  udkom. 

Voltaires  Stræben  gik  ud  paa  at  vinde  Digterry  og  derigennem 
bane  sig  Vej  til  de  højeste  Kredse,  for  saa  at  bruge  sin  Indflydelse 
og  Anseelse  i Oplysningens  Tjeneste.  Men  det  gik  ikke  saa  let. 
En  hel  Række  Sammenstød  med  Mænd  af  Adelens  og  Hoffets 
Kredse  viste  den  Modsætning,  han  stadig  stod  i til  dem.  22  Aar 
gammel  blev  han  forvist  fra  Paris  paa  Grund  af  et  Epigram  mod 
Prinsregenten,  og  Aaret  efter  blev  han  af  en  lignende  Grund  sat 
i Bastillen.  To  Gange  lod  Hofmænd,  der  mente  sig  fornærmede 
af  ham,  deres  Lakajer  gennemprygle  ham.  Anden  Gang,  dette 
skete,  svarede  Voltaire  med  en  Udfordring  — men  den  havde  kun 
til  Følge,  at  han  blev  sat  i Bastillen.  Og  da  han  efter  nogle  Maa- 
neders  Forløb  igen  blev  sat  paa  fri  Fod,  fik  han  Befaling  til  at 
forlade  Paris  og  foreløbig  opholde  sig  i England.  Dette  blev  da 
Anledningen  til,  at  han  opdagede  det  Land,  der  dengang  stod  som 
Frihedens  og  de  nye  Tankers  forjættede  Land.  Det  er  derfor 
blevet  sagt  om  ham,  at  han  først  kun  var  Digter,  men  at  Ulykken 
og  Landflygtigheden  gjorde  ham  til  Filosof. 

* * 

♦ 

Efter  sin  Tilbagekomst  fra  England  var  han  i lang  Tid  op- 
tagen af  naturvidenskabelige  Studier.  Det  var  især  hans  Opgave 
at  gøre  Newtons  Naturlære  bekendt  i Frankrig,  og  han  satte  et 
stort  Arbejde  ind  herpaa.  Da  „ Lettres  sur  les  Angl  ais'  blev  dømte 
til  at  brændes,  maatte  han  forlade  Paris,  og  han  opholdt  sig  nu  i 
en  Række  Aar  paa  sin  Veninde  Marquise  de  Chåtelet’s  Slot  hvor 
han  i Ro  kunde  dyrke  sine  Studier.  Marquisen  var  en  lærd  Dame, 
der  selv  med  Held  dyrkede  Videnskaben.  Hun  fik  ham  ogsaa  ind 
paa  andre  Studier  end  de  naturvidenskabelige  og  filosofiske.  Hans 
Essai  sur  les  moeurs  og  hans  Sihele  de  Louis  XIV  hører  til  de 
første  Forsøg  i Retning  af,  hvad  vi  nu  kalde  Kulturhistorie. 

Voltaire  var  hele  sit  Liv  igennem  en  meget  flittig  Mand. 
Dagen  igennem  arbejdede  han  i Studerekammeret.  Men  om 

Tilskueren  1904  J9 


Digitized  by  L^ooQle 


286 


Voltaire  som  Filosof 


Aftenen  vilde  han  gerne  sidde  ved  et  festligt  Bord  mellem  aand- 
rige  Mennesker,  hvis  Vid  ingen  Hensyn  tog.  Kun  lod  han  helst 
Lakajerne  gaa  ud,  naar  Bladet  helt  skulde  tages  fra  Munden. 

I Frederik  II  af  Preussen  havde  han  en  stor  Beundrer,  der 
søgte  at  drage  ham  til  sit  Hof.  Først  efter  Marquise  de  Chåtelet’s 
Død  gav  Voltaire  efter  og  boede  nu  i tre  Aar  i Berlin  (1750 — 1753). 
Kongen  vilde  gerne  have  aandrige  Mænd  omkring  sig,  og  han 
ringeagtede  den  tyske  Litteratur.  Dog  havde  han  ogsaa  en  Bag- 
tanke: han  vilde  gerne  lære  godt  Fransk,  og  han  vilde  have  sine 
franske  Værker  korrigerede.  En  Tid  gik  det  godt  mellem  de  to 
Venner:  men  de  opdagede  snart  hinandens  svage  Sider.  Hvad  der 
stødte  Kongen,  var  dels  Voltaires  mislige  og  uværdige  Pengespe- 
kulationer, dels  hans  ondskabsfulde  Udfald  mod  andre  af  Kongens 
franske  Venner.  Og  dertil  kom  endnu  spottende  Ytringer  om  ham 
selv,  som  forebragtes  ham.  Voltaire  skal  blandt  andet  i Anled- 
ning af  det  Arbejde,  han  havde  med  at  korrigere  Kongens  Vers, 
have  beklaget  sig  over,  at  han  maatte  vaske  Kongens  smudsige 
Linned.  Til  Gengæld  blev  det  forebragt  Voltaire,  at  Kongen  havde 
sagt:  J’aurai  besoin  de  lui  encore  un  an  tout  at  plus;  on  presse 
r orange  et  on  jette  l’écorce!  — Det  kom  til  et  Brud.  Voltaire 
drog  tilbage  til  Frankrig;  men  paa  Vejen  lod  Frederik  II  ham 
arrestere  i Frankfurt  for  at  tvinge  ham  til  at  udlevere  Papirer, 
han  havde  betroet  ham.  — Frederik  II  udtaler  sig  i sine  Breve 
lige  saa  nedsættende  om  Voltaires  Karakter,  som  beundrende  om 
hans  Aand.  Han  bruger  i begge  Henseender  Udtryk,  der  paa 
interessant  Maade  minder  om  de  Udtryk,  Rousseau  bruger,  naar 
han  kalder  Voltaire  en  stor  Aand,  men  en  lav  Sjæl  (ce  beau  gé- 
nie  et  cette  åme  basse)1). 

Naar  denne  Periode  i Voltaires  Liv  ikke  stiller  ham  i noget 
heldigt  Lys,  idet  de  smaalige  Elementer  i hans  Natur  komme  saa 
stærkt  frem,  saa  gav  den  sidste  Del  af  hans  Liv  ham  Lejlighed  til 
at  vise  sin  Karakters  bedste  Egenskaber.  En  af  hans  nyeste 
Biografer  (Dr.  Kate  Schumacher:  Voltaire.  Eine  Biographie. 
Leipzig  1898)  giver  denne  sidste  Periode  af  hans  Levned  Over- 
skriften * Menneskevennen  “.  Og  med  fuld  Ret.  Sin  Anseelse  og 
sin  Rigdom  benyttede  han  nu  til  at  hjælpe  de  Fortrykte  og  skaffe 
Oprejsning  for  dem,  der  havde  lidt  Uret. 

l)  Smign.  E.  Z eller:  Friedrich  als  Philosoph.  Berlin  1886.  p.  22  f.  og  min 
Bog  Jean  Jacques  Rousseau  og  hans  Filosofi.  København  1896.  p.  71. 


Digitized  by 


Google 


Voltaire  som  Filosof 


287 


Han  købte  sig  et  Gods  i Nærheden  af  Genéve  (Les  Délices)t 
og  senere  et  Gods  i Frankrig  (Femey)  — lige  indenfor  Grænsen, 
forat  han  hurtigt  kunde  slippe  bort.  Her  boede  han  nu  i de  sidst  25 
Aar  af  sit  Liv  som  grand  seigneur  og  Patriark.  Han  virkede,  hvor 
han  kunde,  til  Bedste  for  Godsernes  Beboere  og  for  hele  Omegnen, 
talte  deres  Sag  og  udvirkede  Lettelser  for  dem.  Han  optraadte 
med  Energi  og  Udholdenhed  til  Bedste  for  den  religiøse  Fanatismes 
Ofre,  og  gentagne  Gange  lykkedes  det  ham  at  faa  uretfærdige  Domme 
omstødte,  saa  at  i det  mindste  Ofrenes  Familie  kunde  faa  Oprejs- 
ning. Den  mest  bekendte  af  disse  Sager  er  den  Calas’ske.  En  Protestant 
i Toulouse  havde  en  Søn,  der  til  Familiens  Sorg  hældede  til  Ka- 
tolicismen. Da  nu  denne  Søn  forulykkede  i en  Brønd,  paastod 
den  ophidsede  Befolkning,  at  han  var  bleven  druknet  af  sin  Fader, 
og  Retten  dømte  denne  til  at  radbrækkes.  Til  det  sidste  hævdede 
Calas  sin  Uskyldighed.  Voltaire  fik  efter  tre  Aars  Arbejde  godt- 
gjort, at  han  var  dømt  med  Urette.  — Disse  Sager  optog  dog  ikke 
Voltaires  hele  Tid  og  Kraft  Medens  han  førte  dem,  udsendte  han 
fra  Femey  en  Mængde  Smaaskrifter  mod  Kirkens  Lære  og  Praksis, 
stadigt  ud  fra  den  naturlige  Religions  Standpunkt.  Det  er  ogsaa 
paa  denne  Tid,  at  han  forfatter  sine  vigtigste  filosofiske  Skrifter: 
Dietionnaire  philosophtque  portatif  (1764)  og  Le  philosophe  igno- 
rant (1766).  Heller  ikke  Digtekunsten  forsømte  han  paa  sine 
gamle  Dage,  og  han  skylder  den  en  stor  Triumf  lige  ved  sit  Livs 
Afslutning.  Da  hans  Tragedie  „Iréne*  skulde  opføres  i Foraaret 
1778,  indbød  man  ham  til  at  overvære  Førsteforestillingen,  og  han 
drog  nu  efter  28  Aars  Forløb  atter  ind  i Paris.  Det  var  i mange 
Henseender  en  ny  Tid,  han  nu  stod  overfor  i sit  Lands  Hoved- 
stad. Hans  Paryk  vakte  Opsigt  paa  Gaden,  thi  Parykkernes  Tid 
var  ved  at  være  forbi.  Det  var  heller  ikke  blot  Digteren  og  For- 
fatteren, man  hyldede;  det  var  ogsaa,  og  nok  saa  meget,  Men- 
neskevennen, de  forfulgtes  Ven.  Drengene  paa  Gaden  raabte:  Vive 
1’homme  aux  Calas!  Det  var  hans  Kamp  mod  Uretten,  man  især 
hyldede.  Ved  en  Fest  paa  Théatre  Francais  modtog  han  en  stor- 
artet Ovation  af  Skuespillerne  og  af  Publikum.  Kun  de  strengt 
kirkelige  holdt  sig  tilbage;  de  frygtede,  at  en  Straffedom  skulde 
ramme  den  By,  der  saaledes  fejrede  Ugudeligheden.  — Kort  efter 
Festlighederne  døde  han  (d.  31.  Maj  1778),  efterat  han  ved  en 
Skinindrømmelse  til  Kirken  havde  sikret  sig  en  ordentlig  Begravelse. 

* * 

* 

19* 


Digitized  by  LjOOQle 


288 


Voltaire  som  Filosof 


Det  var  Erfaringens  Ret,  den  nye  Videnskab  havde  indskærpet 
siden  Renaissancens  Dage.  Det  er  ogsaa  denne  Ret,  Voltaire 
hævder  paa  Grundlag  af  Lockes  Filosofi  og  Newtons  Naturlære. 
Naar  vi  forfølge  vore  Tanker  tilbage  til  deres  første  Oprindelse, 
kommer  vi  til  Sansningen.  Kun  hvad  denne  giver  os,  kan  blive 
til  Erkendelse.  Men  det  er  nu  for  Voltaire  ikke  Opgaven  at  under- 
søge, hvorledes  vore  Forestillinger  Skridt  for  Skridt  udvikler  sig, 
og  at  følge  dem  gennem  deres  forskellige  Former  og  Kombinationer. 
Denne  rent  psykologiske  Interesse  er  ham  fremmed.  Derimod 
bruger  han  straks  Teorien  om  Tankernes  Afstamning  fra  Sans- 
ningen som  Angrebsvaaben  mod  Dogmer  og  Spekulationer.  Naar 
vore  Tanker  skriver  sig  fra  Sansning,  hvad  kan  vi  da  vide  om 
det  Evige  og  Uendelige  og  om  Sjælens  Natur?  Svaret  bliver:  saa 
godt  som  intet!  — og  dog  har  Teologer  og  spekulative  Filosoffer 
talt  saa  meget  derom!  — Nej,  Gud  har  givet  os  Forstanden,  for 
at  vi  skal  kunne  finde  os  til  Rette  i Verden,  ikke  for  at  vi  skal 
trænge  ind  i Tingenes  Indre. 

For  Voltaire  stod  det,  som  det  nu  var  Tiden  til  en  stor  Op- 
gørelse. Fornuftens  Tidsalder  var  ved  at  bryde  frem.  Og  nu  — 
dans  ce  siécle  qui  est  l’aurore  de  la  raison  — skal  der  gøres 
Regnskab  for  alle  Dogmer  og  alle  Antagelser!  Hvad  der  ikke  kan 
begrundes  ad  Fornuftens  Vej  og  føres  tilbage  til  Erfaring,  det  vil 
— efter  Voltaires  Overbevisning  — vise  sig  at  være  uden  Nytte 
og  at  angaa  noget,  om  hvilket  Mennesket  efter  sin  Natur  intet  kan 
vide.  Det  var  ingenlunde  hans  Mening,  at  Fornuften  kunde  løse 
alle  Gaader.  Men  han  mente,  at  de  Gaader,  der  blev  tilbage,  ikke 
behøvede  at  løses.  Han  betoner  stærkt  den  praktiske  Interesse, 
og  han  søger  at  vise,  at  hvad  vi  behøver  at  vide,  det  kan  vi  og- 
saa vide.  Naar  han  bekæmper  saa  mange  Dogmer,  er  det  ikke 
blot,  fordi  han  mener,  at  de  ikke  kan  bevises,  eller  fordi  de  strider 
mod  Fornuften,  men  ogsaa  fordi  han  anser  dem  for  unødvendige. 

* * 

* 

Men  Voltaire  bygger  alligevel  selv  paa  betydningsfulde  Sæt- 
ninger, hvis  Udspring  fra  Sansningen  han  ikke  godtgør.  Saaledes 
bygger  han  især  paa  den  Sætning,  at  intet  opstaar  af  intet  (rien 
ne  se  fait  de  rien).  Ligesaa  lidt  som  han  forfølger  det  psykologiske 
Problem,  hvorledes  de  højere  Tankeformer  Skridt  for  Skridt  ud- 
vikler sig  af  de  elementære  Sanseakter,  ligesaa  lidt  har  han  Inter- 


Digitized  by  L^ooQle 


Voltaire  som  Filosof 


289 


esse  for  det  Problem,  der  netop  paa  hans  Tid  optog  Tænkere 
som  Hume  og  Kant,  — nemlig,  hvorpaa  Gyldigheden  af  vor  Er- 
kendelses første  Forudsætninger  grunder  sig.  Brodden  i dette 
Spørgsmaal  føler  han  slet  ikke,  optagen  som  han  er  af  at  smede 
Vaaben  til  sin  religiøse  Polemik.  Herved  bliver  han  selv  Dogma- 
tiker. Han  føler  aldeles  ingen  Tvivl  om  den  anførte  Sætnings 
Gyldighed.  Den  er  ikke  blot  en  almindelig  antagen  Sætning;  men 
dens  Modsætning  vilde,  mener  han,  være  ubegribelig.  Og  derfor 
kan  han  ikke  antage  en  Skabelse.  Materien  maa  være  evig,  maa 
stedse  havde  været  til.  Der  staar  jo  heller  ikke  i 1.  Mosebog  noget 
om,  at  Himmel  og  Jord  skabtes  af  intet.  Hvad  Materien  er  i sig 
selv,  ved  vi  ligesaa  lidt,  som  vi  ved,  hvad  Sjælen  er  i sig  selv. 
Men  vi  ved,  at  den  er  evig.  — Som  vi  senere  skal  se,  bliver 
denne  Antagelse  af  væsentlig  Betydning  for  Voltaires  religiøse  Op- 
fattelse. 

Et  andet  Princip,  der  ogsaa  spiller  en  stor  Rolle  baade  i 
hans  Tænkning  og  i hans  religiøse  Opfattelse,  er  Simpelhedens 
Lov.  Han  gaar  ud  fra,  at  den  simpleste  Forklaring  maa  være 
den  bedste.  Men  heller  ikke  denne  Forudsætning  kan  han  be- 
grunde ved  Erfaring.  Hos  Renaissancetidens  Forskere  havde  den 
været  et  nyttigt  Redskab  til  at  skaffe  Plads  for  nye  Forklaringer 
ved  at  skyde  de  overleverede  kunstige  Tydninger  til  Side;  men 
fordi  den  saaledes  under  disse  Forhold  kan  afgive  et  gavnligt 
Synspunkt  for  Forskningen,  følger  ikke,  at  den  er  en  almengyldig 
Lov.  For  Voltaire  var  den  et  Angrebsvaaben,  han  i sine  popu- 
lære Fremstillinger  anvendte  med  Virkning.  Han  anvendte  den 
særligt  paa  Religionen:  den  simpleste  Religion  maa  være  den 
bedste,  og  den  simpleste  er  den,  der  lærer  faa  Dogmer,  men  megen 
Moral.  Alt,  hvad  der  gaar  ud  over  Troen  paa  et  højeste  Væsen, 
er  Overtro. 

For  Voltaire  med  hans  Evne  og  Lyst  til  korte,  vittige  og 
slaaende  Sætninger  laa  Simpelhedens  Princip  fortræffeligt.  Naar 
Oplysningen  skulde  bringes  ud  i større  Kredse,  maatte  den  iklædes 
saa  simpel  en  Form  som  muligt.  Titelen  paa  et  af  hans  vigtigste 
filosofiske  Skrifter:  Dictionnaire  philosophique  portatif  er  her  be- 
tegnende. Det  gjaldt  om  at  udforme  Tankerne  saaledes,  at  de 
blev  transportable!  Voltaires  ejendommelige  Genialitet  ligger  netop 
paa  dette  Punkt.  Den  er  en  Forening  af  Sprog-  og  Tankegeni- 
alitet,  baaren  og  næret  af  den  Indignation  overfor  Fordomme  og 
overfor  Uretfærdighed,  som  er  Sjælen  i det  bedste  hos  ham.  Men 


Digitized  by  L^ooQle 


290 


Voltaire  som  Filosof 


— ofte  maatte  han  gøre  det  store  smaat  for  at  kunne  gøre  det 
„portativt*,  og  dybe  Tanker  og  store  Problemer  er  han  ved  sin 
herskende  Interesse  for  „Simpelheden*  kommen  til  at  behandle 
overfladisk. 


* * 

* 

Voltaire  har  fra  sin  Barndom  af  troet  paa  en  Gud.  Naar 
han  senere  hen  søger  Grunde  for  denne  Tro,  henviser  han  til  to 
Motiver. 

Det  ene  ligger  i den  praktiske,  moralske  Nødvendighed  af  at 
antage  et  Væsen,  der  hævder  Moralen.  Voltaire  anser  Ateismen 
for  at  være  farlig  for  Dyden,  selv  om  den  ikke  er  saa  skadelig 
som  Fanatismen.  „ Mennesker,  der  ikke  kender  nogen  Tøjle,  kan 
ikke  leve  sammen;  overfor  de  hemmelige  Forbrydelser  formaar 
Loven  intet;  der  maa  være  en  hævnende  Gud  (dieu  vengeur),  som 
— i denne  eller  i en  anden  Verden  — kan  straffe  de  onde,  der 
undgaar  den  menneskelige  Retfærdighed/  „Hvis  Gud  ikke 
var  til,  maatte  man  opfinde  ham*  — siger  Voltaire  i et  af  sine 
Digte. 

Det  andet  Motiv  finder  han  i Hensigtsmæssigheden  i Naturen. 
Han  holder  bestemt  paa,  at  der  gives  Hensigtsaarsager  (causes 
finales),  ikke  blot  virkende  Aarsager.  Ligesom  Newton  mener  han, 
at  Verdensbygningens  Harmoni  forudsætter  en  Verdensbygmester. 
Livets  Opstaaen  og  Livsformernes  Formaalstjenlighed  peger  i 
samme  Retning. 


* * 

* 

Men  en  stor  Vanskelighed  frembyder  sig:  hvorledes  kan  det 
onde  i Verden,  Lidelsen,  Ulykken,  forenes  med  Troen  paa  en  god 
Gud?  — Det  var  især  Lissabons  Ødelæggelse  ved  Jordskælv 
i Aaret  1755,  der  greb  Voltaire  dybt  og  førte  ham  til  at  give 
sin  Tvivl  Luft.  (Poéme  sur  le  désastre  de  Lisbonne).  Filosoffen 
Leibniz  og  Digteren  Pope  havde  villet  vise,  at  alt  er  godt,  naar 
man  blot  ser  paa  Helheden;  Ulykken  og  Smerten  i det  enkelte 
kan  være  nødvendig,  for  at  der  kan  være  Harmoni  i det  Hele. 
Denne  Lære  oprører  Voltaire.  Hvorledes,  spørger  han,  kan  der 
være  Harmoni  i Helheden,  naar  de  enkelte  lider?  Og  har  de 
enkelte  da  ikke  Lov  til  at  udtrykke  deres  Lidelse,  at  skrige?  Hvor- 


Digitized  by  L^ooQle 


Voltaire  som  Filosof 


291 


ledes  er  saadanne  Ulykker  som  Lissabons  Ødelæggelse  at  forklare? 
Som  Straf  for  Synd?  Lissabon  var  en  gudelig  By;  Paris  derimod 
er  en  ugudelig  By;  men  medens  Lissabon  ligger  i Ruiner,  danser 
man  lystigt  i Paris!  Fra  et  Væsen,  der  baade  er  godt  og  almæg- 
tigt, kan  sligt  ikke  stamme!  — I sin  Roman  Candide  har  Voltaire 
senere  behandlet  det  samme  Emne.  Candide  er  af  en  af  Leibniz’s 
Disciple  bleven  belært  om,  at  alt  er  saa  godt,  som  det  overhove- 
det kan  være.  Gud  har  valgt  den  bedste  af  alle  de  Verdener,  der 
var  mulige.  Alle  mulige  Ulykker  og  Genvordigheder  hagle  ned 
over  Candide.  Han  er  saaledes  ogsaa  til  Stede  ved  Lissabons 
Ødelæggelse,  og  da  man  for  at  sone  Guds  Vrede  afholder  en  Au- 
todafé,  bliver  Candide  et  af  Ofrene;  han  dømmes  til  Pisk,  fordi  man 
har  hørt  ham  filosofere  over  de  mulige  Verdener.  Medens  nu 
Piskeslagene  hagler  ned  over  ham,  spørger  han  sig  selv:  Hvis 
dette  er  den  bedste  af  alle  mulige  Verdener,  hvorledes  mon  saa  de 
andre  maa  være?  — Medens  .Candide*  vistnok  ofte  bliver  over- 
vurderet i Forhold  til  Voltaires  andre  Romaner  (f.  Eks.  den  koste- 
lige L’ingenu),  saa  er  denne  Scene  af  en  storartet  Komik,  og 
Satiren  rammer  her  paa  en  Prik. 

Voltaires  egen  Løsning  af  det  store  Problem  hang  sammen 
med  hans  Lære  om  Materiens  Evighed.  Det  onde  finder  da  sin 
Forklaring  i den  Modstand,  det  givne  Stof  stedse  mere  eller  mindre 
gør  mod  den  guddommelige  Kunstner,  der  vil  forme  det.  Gud  er 
god,  men  ikke  almægtig.  — Dette  var  ogsaa  Rousseaus  Løsning, 
saa  forarget  han  ellers  var  over  Tonen  i Voltaires  Digt  om  Lissa- 
bons Undergang. 

Der  bliver  for  Voltaire  Gaader  nok  tilbage  i det  hele  og  i det 
enkelte.  Men  det  gælder  om  ikke  at  spilde  Tiden  med  at  gruble 
over,  hvad  der  er  uudgrundeligt,  men  om  at  søgt  sig  praktiske 
Opgaver  og  bruge  sine  Kræfter  til  at  løse  dem.  Candide  lærer 
tilsidst,  efter  alle  sine  Ulykker  og  Skuffelser,  at  afvæbne  alle  Ind- 
vendinger og  stanse  al  Grublen  med  det  Ord:  Man  skal  dyrke  sin 
Have!  Lad  os  arbejde  uden  at  spekulere:  det  er  det  eneste  Mid- 
del til  at  gøre  Livet  taaleligt!  (Il  faut  cultiver  son  jardinl  Tra- 
vaillons  sans  raisonner!).  — Og  Voltaire  havde  en  stor  Have  at 
dyrke,  et  stort  Arbejde  at  gøre  med  at  udrydde  Uretfærdighedens 
og  Undertrykkelsens  Ukrudt. 

* * 

* 


Digitized  by  LjOOQle 


292 


Voltaire  som  Filosof 


Alt  i Religionen,  der  gik  ud  over  Troen  paa  en  Gud,  var  for 
Voltaire  Overtro,  og  for  det  havde  han  kun  Haan  og  Spot  til 
Rede.  Her  viser  hans  Begrænsning  sig  især.  Han  manglede  Sans 
for  Sjælens  indre  Liv,  for  alt  det  Halvbevidste  og  Ubevidste  i 
Følelseslivet,  som  søger  Udtryk  og  Form.  Kun  det,  der  fremtraadte 
i det  klare  Dagslys,  kunde  han  forstaa.  Deraf  opstod  hans  Teori 
om  Religionens  Væsen  og  Udvikling,  en  Teori,  der  unægteligt  i 
høj  Grad  fyldestgør  Simpelhedens  Princip.  Kilden  til  al  den  Re- 
ligion, eller  til  alt  det  i Religionen,  der  ikke  stemmede  med  hans 
egen  Religion,  fandt  han  i Dumhed  eller  Galskab  (imbécilité  — 
folie).  Og  naar  de  havde  øvet  deres  Værk,  kom  Slyngelagtigheden 
og  benyttede  sig  af  de  saaledes  opstaaede  Troslærdomme  og  Kul- 
turskikke: ce  sont  d’ordinaire  les  fripons  qui  conduisent  les  fana- 
tiques!  Derved  forklares  de  religiøse  Forbrydelser. 

Naar  Voltaire  staar  overfor  et  aandeligt  Fænomen,  han  ikke 
forstaar,  stiller  han  os  gerne  Valget  mellem  Galskab  og  Slyngel- 
agtighed. Fou  eller  fripon!  Det  gælder  ikke  blot  overfor  reli- 
giøse Fænomener  og  Skikkelser,  men  ogsaa  overfor  Skikkelser  som 
Sokrates  og  Spinoza  eller  Naturforskere  som  Maillet.  Denne  sidste 
havde  opstillet  den  Hypotese,  at  Bjergene  engang  havde  staaet 
under  Vand,  hvilket  han  begrundede  ved  de  Forsteninger  af  Hav- 
dyr der  fandtes  højt  over  Havets  nuværende  Overflade.  For  Vol- 
taire var  denne  Hypotese  ubekvem,  da  Teologerne  syntes  at  kunne 
beraabe  sig  paa  den  til  Gunst  for  den  bibelske  Fortælling  om 
Syndefaldet,  og  han  overøste  den  nævnte  Naturforsker  med  Spot, 
medens  han  forklarede  de  Fænomener,  paa  hvilke  denne  havde 
grundet  sin  Antagelse,  paa  den  barnagtigste  Maade.  Paa  den  unge 
Goethe  gjorde  dette  et  frastødende  Indtryk.  „Voltaire  havde," 
siger  Goethe  i sit  Levned,  „aldrig  nok  kunnet  nedsætte  Religionen 
og  de  hellige  Bøger,  paa  hvilken  den  er  grundet,  i den  Hensigt  at 
skade  Præsterne,  og  han  havde  derved  ofte  gjort  et  ubehageligt 
Indtryk  paa  mig.  Men  da  jeg  nu  hørte,  at  han  for  at  svække 
Beretningen  om  Syndfloden  nægtede,  at  der  gaves  forstenede  Mus- 
linger, og  kun  vilde  lade  dem  gælde  som  Tilfældigheder  i Naturen, 
saa  tabte  han  ganske  min  Tiliid.8  — Det  er  en  Nemesis,  der  lader 
Voltaire,  som  saa  gerne  vilde  optræde  i Videnskabens  Navn,  for- 
synde sig  mod  en  dybere  og  grundigere  videnskabelig  Forsken  end 
den,  han  selv  byggede  paa.  Havde  han  haft  større  Sans  for  det 
oprindelige  og  for  de  store  Begyndelser,  vilde  han  ikke  have  ligget 
under  for  dette  Hang  til,  hvad  Goethe  kaldte  „partisk  Uredelighed41. 


Digitized  by 


Google 


Voltaire  som  Filosof 


293 


Rousssau  staar  højt  over  Voltaire  Ted  sin  store  Forstaaelse 
af  og  Interesse  for  det  Inderste,  Dæmrende,  Begyndende  og  Spi- 
rende i Sjælelivet,  — for  det,  der  aldrig  fuldt  udtømmes  og  kom- 
mer til  sin  Ret  i den  klare  Bevidstheds  Former,  hverken  i Dog- 
mer eller  i videnskabelige  Sætninger,  men  som  kun  kommer  til 
sin  Ret  i høj  og  stor  Poesi,  en  Poesi,  man  paa  den  Tid  havde 
mistet  Sans  for  og  Evne  til,  men  til  hvis  Udvikling  netop  Rous- 
seau  gav  et  mægtigt  Stød. 

* * 

* 

Voltaire  mente,  at  nu  var  Overtroens  Tid  forbi,  og  Oplysnin- 
gen skulde  holde  sit  Indtog.  Men  han  troede  ikke,  at  Oplysningen 
vilde  brede  sig  til  alle  Lag  i Samfundet.  Han  skelner  mellem 
„ ordentlige  Folk"  (les  honnétes  gens)  og  „Pøbelen*  (la  canaille). 
„Vi  maa  være  tilfredse,*  siger,  han,  „med  den  Foragt,  hvori  den 
Infame  (o:  den  tyranniske  Kirke]  er  kommen  hos  alle  anstændige 
Folk  i Europa.  Det  var  alt,  hvad  man  vilde  opnaa,  og  hvad  der 
var  nødvendigt.  Man  har  aldrig  villet  oplyse  Skomagere  og 
Tjenestepiger.*  „Det  drejer  sig  ikke  om  at  forhindre  vore  Lakajer 
i at  gaa  til  Messe  eller  Prædiken;  men  det  drejer  sig  om  at  ud- 
rive Familiefædrene  af  Bedragernes  Kløer  og  at  udbrede  Tole- 
rancens Aand.*  „Folket  vil  stedse  være  dumt  og  barbarisk.*  — 
Voltaire  ventede  Fremskridtet  fra  oplyste  Regenter,  og  det  havde 
været  hans  Ærgerrighed  selv  at  komme  til  at  høre  til  Jordens 
Herrer.  Det  var  til  Dels  lykkedes  ham,  og  det  maa  siges,  at 
han  brugte  sin  Rigdom  og  sin  Indflydelse  bedre,  end  man  kunde 
vente  efter  de  anførte  Udtalelser.  Han  var  en  Aandsaristokrat; 
men  han  følte  Forpligtelsen  til  at  arbejde  for  den  store  Mængde. 
Han  ansaa  ingenlunde  Mængden  for  at  være  blot  Middel  eller  Folie 
for  enkelte  Udvalgte.  Alligevel  fremtræder  der  ogsaa  her  en  skarp 
Modsætning  mellem  Rousseau  og  Voltaire.  Rousseau  vilde  gaa 
dybere  ned;  han  fandt  ogsaa  hos  Mængden  Spirer  til  fri  og  sund 
Menneskelighed,  og  ved  sin  Betoning  af  Følelseslivets  Betydning  og 
Ret  og  af  dets  Selvstændighed  overfor  Erkendelsen  fandt  han  en 
Vej,  ad  hvilken  Modsætningen  mellem  „Dannede*  og  „Udannede* 
kunde  overvindes.  Han  peger  ogsaa  her  ud  imod  det  nye,  imod 
Fremtiden.  Han  saa',  hvad  Voltaire  ikke  saa’,  at  Bevægelsen  ikke 
kunde  stanse  paa  et  bestemt  Punkt.  Og  han  var  ikke  saa  blændet 
af,  hvad  Voltaire  kaldte  Oplysningen,  at  han  ikke  skulde  have  Øje 


Digitized  by  LjOOQle 


291 


Voltaire  som  Filosof 


for  de  Lysstriber,  der  varsler  om  en  helt  ny  Dag.  Saa  enig  han 
var  med  Voltaire  i Kampen  mod  den  gamle  Tingenes  Orden  i 
Kirke  og  Stat,  saa  var  han  dog  klar  over,  at  alt  ikke  var  gjort 
med  Kritik  og  Oplysning.  Han  stillede  større  Fordringer  til  det, 
som  skulde  komme,  og  han  bebudede  en  rigere  og  dybere  Udvik- 
ling af  det  menneskelige,  end  hans  Tidsalder  havde  Mulighed  for 
at  fatte. 

Men  enhver  Aand  har  sin  Gerning.  Det  gælder  baade  om  at 
virke  i det  nærværende  Øjeblik  med  alle  Midler,  der  staar  til  Raa- 
dighed,  og  at  berede  Vejen,  den  ofte  skjulte  Vej,  som  fører  til  nye 
Livsformer  og  til  nye  Livsvilkaar.  Derfor  kan  Voltaire  og  Rous- 
seau,  der  i deres  Tid  stod  saa  skarpt  over  for  hinanden,  staa  Side 
om  Side  i Historiens  taknemmelige  Erindring. 

Harald  Høffding 


Digitized  by 


Google 


EDVARD  BRANDES 


om  Edvard  Brandes  selv  er  en  god  Hader,  er  han 
bleven  meget  og  grundig  hadet.  Det  tør  end  ikke 
anses  for  fastslaaet.  at  hans  Tilhængere  — jeg 
taler  ikke  om  hans  Venne-Kreds,  thi  han  hæves 
højt  som  Ven  — ret  egentlig  elsker  ham.  Og  dog 
har  han  raadet  over  ivrig  og  redebon  Støtte  i sit 
Livs  vanskelige  Øjeblikke.  Hans  Magt  har  været  myndig  i hans 
stærke  Tider,  og  den  er  betydende  selv  nu,  hvor  de  Ideer,  han 
kunstnerisk  og  socialt  repræsenterer,  er  godt  forbi  Solhøjde.  Hans 
Personlighed  frister  til  nærmere  Paasyn. 

En  Tvivler  og  Fornægter  med  saa  fast  en  Overbevisning  om 
sin  egen  Menings  utvivlsomme  Ret.  En  fanatisk  Frihedsmand, 
som  har  kørt  sit  Partis  Viljer  i de  strammeste  Tøjler.  En  nøgtern 
og  reel  Tænker  med  den  ringest  mulige  Tillid  til  Livet  og  dets 
Lykke  og  dog  med  dette  Liv  som  allereneste  Maal.  En  Kender 
og  Anerkender  af  Livets  haandgribelige  og  forfinede  Nydelser,  som 
Hjernemennesket  i ham  uvilkaarlig  agter  ringe.  Og  med  alt  dette, 
der  dog  kunde  synes  klækkelige  Modsigelser,  en  udprseget  og  enkel 
Profil,  som  netop  derved  har  sin  Værd. 

En  stærk  og  skarp,  næsten  grov  Profil,  der  rankt  rejser  sin 
sorte  Silhuet  til  et  Modsigelsens.  Følgagtighedens  eller  Forar- 
gelsens Tegn  i vort  lyse  Hjemlands  blide  Sol  og  blonde  Taage. 


Hans  Væsen  viser  fra  sin  Begyndelse  en  paafaldende  Mangel 
paa  udprægede  Anlæg  eller  fast  Plan.  Skuespiller-Emne,  øster- 


Digitized  by  LjOOQle 


296 


Edvard  Brandes 


landsk  Filolog,  dramatisk  Kritiker,  Journalist  og  Bladudgiver,  Skue- 
spil-Forfatter, Roman-Skribent.  Der  er  noget  fremmedartet,  uro- 
lig energisk  i denne  Søgen.  Man  faar  Indtrykket  af  en  Mand  med 
nervøs  Higen  udad  mod  Livet  og  utaalmodig  Ulyst  til  helt  at 
sætte  sin  Personlighed  ind. 

Der  er,  efter  de  første  Skuespiller-Anfægtelser,  i alt  dette  ikke 
udadtil  nogen  Famlen.  Selv  det  mislykkede  staar  klart  og  færdigt, 
haardt  udkrystalliseret.  Og  det  er  ikke  for  at  bære  en  Livssag, 
han  saaledes  mangfoldiggør  sin  Virksomhed.  Han  er  ikke  For- 
kynder, skyer  tværtimod  de  almene  Ideer.  Hans  Ideer  er  faa, 
praktiske,  haandgribelige  — Begejstring  for  Frihedens  absolutte 
Ret  (hvad  der  er  en  Floskel),  Had  til  Dumheden,  hvorved  for- 
staas  den  bristende  Logik,  Tro  paa  Forstanden  som  inappellabel 
Højesteret;  saadanne  kløgtige  og  snævre  Ideer,  der  passer  hans 
Naturel,  slaas  fast  som  Dogmer. 

Med  sine  spredte  Anlæg  vil  han,  den  yngste  af  den  Gen- 
nembrudsmændenes  Kreds,  som  han  kommer  til  at  tilhøre,  have 
vanskeligt  ved  at  hævde  sig.  og  han  vil  hævde  sig.  Overfor  disse 
Lyrikere  og  Troende  gør  han  sig  skarp  og  skeptisk;  — men  hvem 
driver  Skepticismen  saa  vidt  som  til  at  tvivle  om  sig  selv?  Hans 
Stemme  er  oprindelig  ikke  stærk,  og  han  vil  høres.  Saa  taler 
han  sjældnere,  men  klart  og  haardt,  gerne  med  en  haanende  Bi- 
klang. Og  da  han  ret  faar  Ørenlyd,  fastslaar  han  det  fornemt 
diskrete  som  Kunstens  Højdemaal. 

Et  race-medfødt  Drag  af  Fanatisme  og  et  Hang  til  at  knibe 
Øjnene  sammen  og  se  enkelt  — og  snævert  — for  at  se  skarpt, 
trækker  Fysiognomiets  haarde  Linjer  op.  Hvilken  firkantet  For- 
udindtagenhed  er  der  ikke  i de  Bemærkninger,  hvor  han  i „Nyt 
dansk  Maanedsskrift*  skildrer  Indtryk  fra  Paris: 

...  thi  det  er  min  Skæbne  hver  Gang  jeg  seer  en  katholsk  Præst,  at 
Tartuffetypen  i en  eller  anden  Afskygning  strax  dukker  op  for  mit  indre 
Øje,  ligesom  min  Tanke,  hver  Gang  jeg  i en  katholsk  Kirke  betragter 
Præsten  og  den  omgivende  Skare  knælende  Kvinder,  øjeblikkelig  ledes  hen 
paa  Giottos  Billede  i Louvresamlingen,  hvor  den  hellige  Franciscus  fra 
Assisi  fremstilles  prædikende  for  Gæssene,  der  svare  ham  i Kor  . . . 

En  overlegen  Intelligens,  forenet  med  denne  fødte  Uforstaaen, 
der  i sig  selv  kan  give  stærk  Overbevisning,  og  saa  en  stejl  Oprig- 
tighed, som  i sit  Princip  ikke  kender  Hensyn  og  derfor  dobbelt 
hader  Hykleri,  ja  jævnlig  søger  det  udæskende  Paradoks  — det 


Digitized  by  L^ooQle 


Edvard  Brand« 


297 


giver  en  Personlighed,  som  hurtigt  skal  træde  frem  i forreste 
Række.  Den  vil  ikke  uvilkaarligt  vække  Venskab,  men  vel  en 
firygtblandet  Respekt  og  en  irriteret  Modstand,  der  atter  og  atter 
tirret  kan  blive  til  Had. 

Den,  der  saa  hastigt  og  stærkt  henleder  Opmærksomheden 
paa  sig,  vil  skabe  et  udpræget  Genbillede  i den  offentlige  Mening. 
Da  Edvard  Brandes  først  ret  var  bleven  udskilt  fra  sin  Broder,  stod 
han  som  den  kolde  Hader  og  ufølsomme  Bespotter.  Men  dette 
Billed,  der  jævnlig  holdtes  op  for  ham  til  Beskuelse,  virkede  vel 
igen  æggende  tilbage  paa  ham,  drivende  ham  yderligere  ud,  hid- 
sende ham  trodsigere  frem.  I det  Hele  kunde  det  være  interessant 
at  undersøge,  hvilket  Produkt  de  fremtrædende  Personligheder  er 
af  egen  Virken  og  dens  Aftryk  i den  offentlige  Mening,  i Publi- 
kums- Forventningen. 

Nu  blev  den  offentlige  Mening  unægtelig  af  særlig  Magt  under 
Modstanden  mod  den  ny  Tids  Mænd.  Om  deres  Eneberettigelse 
kunde  Edv.  Brandes  efter  sin  Natur  ikke  nære  Tvivl.  Allerede 
den  loyale,  prøvende  og  vejende  Holden-igen  forekommer  ham 
som  stædig  Forstokkethed.  Men  da  Modstanden  organiseredes  af 
Aandens  smaa  Bestillingsmænd  og  Misundeme  og  de  ganske  Ufor- 
staaendes  Hob,  gik  Harmen  ham  over  i Blodet  med  bitre  Vædsker. 
Især  da  Venne-Frafaldene  kom.  De  frafaldne  blev  for  ham  til  fejge  og 
Hyklere  og  Madstræbere  alle  til  Hobe,  ogsaa  de,  hvem  deres  Ud- 
vikling naturnødvendigt  førte  ad  egne  Veje  — eller  der  blot  ikke 
egnede  sig  til  stram  Eksercits.  Og  med  sin  praktiske  Sans  udvik- 
lede Dr.  E.  B.  sig  til  en  ivrig  Partifører,  som  ud  fra  sin  ikke  alt 
for  store  Ærbødighed  for  Medmenneskers  Særmeninger  — et 
Regnestykke  kan  jo  dog  kun  have  ét  Facit  — forlangte  Retningen 
holdt  og  Feltraabet  præcist. 

Men  stærkt  væbnet  som  han  stod,  og  stiv  i sin  Rustning,  er 
man  undertiden,  gennem  en  krampagtig  Voldsomhed,  der  ikke  er 
Usikkerhed  fremmed,  bleven  mindet  om  den  anstrengte  Tagen- 
Stilling  ved  hans  første  Fremtræden. 

„Du  tror  mig  saa  kold  og  klog,  Marie,  og  jeg  er  blot  som 
den,  der  for  ikke  at  blive  forlegen  gør  mig  overmodig*  — siger 
en  af  Dr.  Brandes’  Heltinder,  som  næsten  alle  i paafaldende  Grad 
taler  med  deres  Forfatters  Tunge. 


/ 


Digitized  by  L^ooQle 


Edvard  Brandes 


Da  Gennembrudsmændene  delte  det  aandelige  Danmark  imel- 
lem sig,  tilkendtes  Teatret  Edvard  Brandes.  Han  havde  i Til- 
slutning til  sine  Sanskritstudiers  Doktordisputats  skrevet  magert 
forstandige,  religionsfilosofiske  Artikler  i „Nyt  dansk  Maanedsskrift*, 
men  Skuespilkunsten  var  Midtpunktet  for  hans  Interesse.  I Brevene 
fra  den  Gang  udnævnes  han  som  den  selvfølgelige  til  Direktør  for 
det  kongelige  Teater.  Han  overtog  sin  Broders  Kritikerpost  ved 
„Illustreret  Tidende*  og  skrev  dramaturgiske  Tidsskrifts-Artikler. 

Edv.  Brandes’  dramatiske  Kritik,  hvis  danske  Afstamning  er 
at  søge  hos  Baggesen  og  Goldschmidt,  betegner  en  uomtvistelig 
Udvikling.  Indenfor  det  nye  System  kanoniseres  han  som  den, 
der  har  overført  de  moderne  æstetiske  Principper  paa  Teaterkritik- 
ken. Det  lyder  stateligt  og  er  til  en  vis  Grad  rigtigt.  Den  natur- 
lige Aarsagssammenhæng  mellem  Liv  og  Kunst,  vi  nu  betragter 
som  selvfølgelig  Forudsætning,  var  da  ikke  almindelig  bevidst.  Sik- 
kert har  han  ogsaa  i sine  Skuespiller-Karakteristikker  skrevet  fine 
og  dygtigt  formede  Skildringer  med  Livets  og  Kunstens  uvilkaar- 
lige  Samvækst  til  Baggrund.  Men  hans  Systematisering  bliver 
jævnlig  stram  og  anstrengt,  hans  Sammenstilling  undertiden  for- 
bløffende, som  naar  han  jævnfører  Emil  Poulsens  Kunstnerperson- 
lighed med  Vilhelm  Bergsøes.  Ja,  hans  æstetiske  Udgangspunkter 
faar  vi  mellemstunder  virkelig  i den  gale  Hals.  Husk  f.  Eks.  fra 
„Det  nittende  Aarhundrede*  hans  Udtalelse  om  Skuespilkunsten: 

Den  store  Mængde  er  som  et  Barn,  der  ikke  lormaar  at  læse  et 
poetisk  Arbejde  paa  egen  Haand  og  enten  trænger  til  en  Forelæser,  der 
forstaar  at  foredrage  med  den  rette  Betoning,  eller  til  en  Kommentator,  der 
ved  at  forklare  Meningen  oversat  i andre  Ord  lærer  den  at  læse  selv: 
den  behøver  snart  en  Skuespiller,  snart  en  litterær  Kritiker.  Thi  disse 
Tvendes  Opgaver  ere  ens,  deres  Virkemidler  alene  for- 
skellige. 

Og  han  fortsætter  med  den  selvfølgelige  eller  besynderlige 
Forsikring,  at  Skuespilleren  kun  hæver  sig  til  sand  Kunstner,  naar 
hans  Fremstilling  er  en  individuel  Gengivelse  af  Digterens  Værk. 
Da  bliver  han  en  Kunstner  som  Portrætmaleren,  ellers  er  hans 
Virksomhed  at  ligne  ved  Fotografens.  Et  Øjeblik  efter  betegner 
han  Skuespillerne  som  „talende  Dramaturger*  1 

Edv.  Brandes’  Styrke  er  ikke  det  almindelige  Udsyn,  men 
Gennemførelsen  af  den  uangribelige  Enkelthed,  som  hans  Kund- 
skab beriger,  hans  skarpt  samlende  Blik  fæstner,  hans  dybe  Inter- 


Digitized  by 


Google 


Edvard  Brande« 


299 


esse  bærer  og  beaander.  Hans  udenvælts  Slægtskab  er  til  sy- 
vende og  sidst  mindre  Ste.  Beuve  og  Taine  end  Sarcey,  hvem  han 
ærligt  beundrer  og  kendeligt  paavirkes  af.  Han  benytter  ham 
jævnlig  — paa  ingen  Maade  ud  over  det  forsvarlige  — til  sine 
Studier  over  fransk  Skuespilkunst,  der  i personlig  Iagttagelsesværdi 
staar  langt  under  hans  Portrætmalerier  af  danske  Scenekunstnere. 
Han  har  Berøringspunkter  med  Sarcey  i den  nøgterne  Grundighed, 
i det  solidt  praktiske  Syn.  den  sagligt  forfarne  Optagethed  og  en 
vis  Borgerlighed,  som  jeg  nærmere  skal  paapege,  med  dens  Mis- 
tro til  Lyrik  og  Udenoms-Aandrighed.  Han  mangler  den  brede 
Franskmands  joviale  Sundhed,  men  hæver  sig  over  ham  i nervøs 
Energi  og  knap  artistisk  Fasthed. 

Brandes’  store  og  afgørende  Betydning  for  dansk  Skuespil- 
kunst ligger  da  i hans  næsten  en  Menneskealder  gennem  førte 
Virksomhed  som  Dagblads-Kritiker.  Her  skyder  han  simpelthen 
Systemet  tilbage  og  tager  daglig  og  praktisk  fat  med  en  over- 
legen Kyndighed  og  støt  Ihærdighed.  der  udvider  og  skærper 
Blikket  for  Teatrets  Gerning  og  unægtelig  højner  Synet  paa  den 
ofte  saa  spøgefuldt  behandlede  „ Recensents*  Rolle.  De  bedste 
af  E.  B.’s  Teater-Artikler  er  ikke  blot  myndige  Døgn-Indlæg  men 
Kunst.  En  Skildring  som  den  af  Olaf  Poulsens  Harlekin  i „De 
Usynlige*  rødmer  ikke  for  stærk  Ros  — jeg  kender  intet  Enkelt- 
billede hos  bvem  som  helst  af  Udlandets  første  Dramaturger, 
der  staar  over  den  i fængslende  og  rammende  Livfuldhed;  faa 
naar  den. 

Han  fanger  ikke  sovende  denne  Sprogets  særtegnende  Fynd. 
Han  er  ikke  født  Stilist.  I Begyndelsen  skriver  han  tungt  og  be- 
sværligt, selv  langt  senere  kan  hans  Dansk  lyde  som  slet  oversat 
Fransk.  Den  Sprogets  uvilkaarlige  Vellyd,  den  milde  Ranke-Vækst, 
som  hjertetager  hos  Julius  Lange  eller  Henrik  Pontoppidan,  er  ham 
fremmed.  Han  bliver  Skribent  i Kraft  af  sin  Intelligens  og  Vilje. 
Han  sammentrænger,  svejser,  hamrer  og  skærper  sit  Dansk,  til 
det  hastigt  faar  Greb  i Opmærksomheden,  tvinger  og  fastholder 
ved  sin  rolige  Logik  eller  sit  sikre  Smil,  overbeviser  — uden  for- 
trolig at  vinde  og  end  mindre  fortrylle.  Derfor  kan  hans  Sprog 
irritere  ved  et  vist  villet  Snit,  der  virker  udansk  (eksempelvis  hans 
Misbrug  af  Imperfektum  en  Tid  lang  — hans  evindelige  og  tit 
urigtige  Anvendelse  af  endda),  og  det  kan  gaa  i Stykker  for  ham, 
saa  der  skal  god  Vilje  til  for  at  følge  dets  forskaarne  Logik. 


Digitized  by  LjOOQle 


300 


Edvard  Brandes 


I den  daglige  Journalistik  overtog  Edv.  Brandes  efterhaanden 
den  nye  Litteraturs  Petersnøgler.  Som  Parti-Organisator  maatte 
han  have  Magt  til  at  lukke  og  løse.  Han  har  brugt  den  med 
Myndighed,  oftest  med  Klogskab.  Dette  reelle,  undertiden  gnavne, 
tiere  køligt  vittige  Klarblik  har  set  gennem  megen  Dunst  og  blæret 
Hulhed.  Han  har  kløgtigt  set  og  sagt  mange  Rigtigheder,  jævn- 
lig med  Fare  for  at  overse  det  Rigtige.  Overfor  Modstanderne 
var  han  i Reglen  oprigtig  hadsk.  Vennerne  hjalp  han  villig  med 
sin  gode  og  stærke  Pen.  Den  unge  Litteratur,  som  kunde  hverves, 
støttede  han  stedse,  selv  hvor  han  ikke  forstod  den. 

Han  er  ofte  bleven  kaldt  partisk  forfalskende.  Selv  erklærede 
han  ved  den  eneste  Lejlighed,  hvor  han,  udæsket  af  Dr.  Vilh. 
Andersen,  har  udtalt  sig  om  sin  egen  Virksomhed,  at  han  »selv- 
følgelig mangen  en  Gang,  naar  Bogen  eller  Forfatteren  behagede 
mig,  har  trukket  Rosens  Linjer  skarpere  og  holdt  Dadlen  i Skyg- 
gen*, dog  »aldrig  for  Gunst  eller  Gave*.  Nu,  Gunst  er  et  elastisk 
Begreb.  De  Forfattere,  der  behagede  ham,  har  han  gærne  villet 
behage,  hvad  der  for  Partiets  Skyld  kunde  være  hensigtsmæssigt. 
De  Bøger  og  Forfattere,  der  mishagede  ham,  er  det  gaaet  om- 
vendt. Et  og  andet  tiedes  saa  vidt  muligt  ihjel.  Det  var  hans 
praktiske  Natur  imod  at  holde  Kunst  og  Politik  ude  fra  hinanden. 
Kunsten  var  jo  med  i Politik.  »Politik  er  for  mig  Kultur,  Frem- 
skridt, Idebevægelse,  hvad  De  vil.  Jeg  samler  i det  ene  Ord  den 
aandelige  Brydning,  Samfundet  til  enhver  Tid  rummer,*  siger 
Redaktør  Aaløv  i »Gyngende  Grund*. 

Hans  medfødte  Oprigtighed  har  i denne  Udviklingstid  holdt 
ham  fra  at  rose,  hvad  han  inderst  inde  mente  Dadel  værd,  og 
slaa  det  ned,  han  fandt  talentfuldt.  Syntes  det  til  Tider  saa,  skal 
det  huskes,  at  hans  Kunst-Modtagelighed  har  sin  bestemte  Be- 
grænsning. Enfoldets  Renhed,  det  mildt  nynnende  og  barnligt 
smilende,  vort  særligt  danske  Lune  har  han  vanskeligt  ved  at  op- 
fatte, — de  blide  Bølgelinjer  gaar  hans  retlinjede  og  lidt  kantede 
Sans  forbi.  Men  man  kan  ikke  sige.  at  den  lyver  om  Farverne, 
som  svigtes  af  Farvernes  Sans. 

Men  er  der  til  Tider  bleven  taget  haardt  paa  ham  og  hans 
Venner,  skal  det  dog  understreges,  at  han  noget  ved  sin  Kritik, 
men  mere  ved  sine  Følgesvendes  smaa  Notitser  og  Forbigaael- 
ser  i det  Blad,  der  stod  til  hans  Tjeneste,  har  udviklet  og  opret- 
holdt den  Krigs-Moral,  der  i det  kulturelle  Arbejde  forgrover  og 


Digitized  by 


Google 


Edvard  Brandes 


301 


forgifter,  — han  har  herhjemme  været  typisk  Repræsentant  for  og 
Bærer  af  den  stiveste  Aands-Militarisme. 


Kritik  og  Kampstyrke,  som  hærdes  og  skærpes  saa  stærkt 
frem,  skaffer  ikke  hans  Personlighed  det  fulde  Udtryk.  I hans 
Skuespil  fra  disse  Aar  tegner  sig  en  anden  Brandes  end  Parti- 
føreren og  Kritikeren.  De  udgives  mellem  1881  og  91,  fra  For- 
fatterens 34.  til  44.  Aar,  altsaa  i det  Ti-Aar  omtrent,  hvor  i Reg- 
len den  bedste  Manddomsgerning  gøres.  Først  gennem  dem  faar 
vi  hans  Billede  helt  og  levende. 

Straks  vinder  de  dog  ikke  Fuldprægning.  „ Lægemidler*  har 
Homøopatens  Omvendelse  til  Afslutning  efter  de  indregistrerede 
Teatermønstre,  flere  af  Personerne  er  rigtig  gode  Vaudeville-Be- 
kendte; hvert  Øjeblik  taler  de  marschfast  Bogstil.  „Gyngende 
Grund*  er  allerede  kraftigere  personlig  farvet,  men  staar  usikkert  i 
Stil,  slingrende  i Replikskiftet,  spækket  med  politiske  Diskussioner,  der 
ikke  angaar  de  personlige  Sammenstød  (Forfatteren  mærker  mellem 
Stjerner,  hvad  der  kan  udelades  ved  Opførelsen)  og  Skuespillet  byder 
tilsidst  paa  en  mildt  sukret  Udgang,  hvor  den  radikale  Redaktør  faar 
Haab  om  Datteren,  da  det  slaar  fejl  med  Moderen.  Først  i „Et  Besøg* 
slutter  Formen  sig  fast  om  det  udviklede  Livstilfælde.  „Et  Brud* 
og  .Udenfor  Loven*  betegner  Dybdevæksten  af  den  Stemning,  som 
i ringere  eller  rigere  Grud  farver  disse  Skuespil. 

Stemningen  er  Resignation.  Livets  lette  Sejre  tilfalder  Hum- 
bugsdyrkerne,  som  honnette  Folk  besmittes  ved  at  have  Forhold  til 
og  ikke  magter  at  besejre.  En  Stund  kan  Tilværelsen  ligge  sol- 
lys og  aaben,  saa  bryder  Ulykken  ind  som  Gengældelse  for  en 
Overtrædelse,  der  var  Blodets  og  Omstændighedernes  Værk,  eller 
blot  som  et  Tilfælde,  vi  Mennesker  ikke  har  Styrke  til  at  bære. 
Altid  er  det  de  fornemste  og  bedste,  der  sidder  tilbage,  triste, 
med  Livets  vanskelige  Værk  brudt  sønder  mellem  deres  Hænder. 
Pengenes  Overmagt,  Samfundshykleriets  Forbund,  Følelseslivets 
faste  Baand  og  sejge  Fordomme  gør  selv  det  frit  villende  Men- 
neske ufrit.  Det- er  Livets  Lov,  og  Loven  er  stærkest.  Men  Livet 
er  graat  under  Loven. 

Denne  Livets  Lov  har  tydelig  nok  intet  Slægtskab  med  den 
dybe  og  blodige  Tilværelsens  Nemesis,  som  hos  Goethe  klinger  i 
den  gamle  Harpespillers  Sang.  Den  har  ikke  Fællesmaal  med 

Tilskueren  MOi  20 


Digitized  by  L^ooQle 


302 


Edvard  Brandea 


Livsbeskheden  hos  „Prædikeren"  saa  lidt  som  de  store  Tragikeres. 
Den  er  i sit  Væsen  nærmere  beset  det  hverdagslige  Samfund  og 
Borgerskabets  lille  Lov.  Men  kun  den  Lov  har  i sidste  Instans 
Magt,  som  vi  selv  bærer  i vore  Hjerter.  Er  da  Dr.  Edvard  Bran- 
des oprindelig  nogen  ret  borgerlig  Natur?  Flygtig  betragtet,  ikke. 

Dog  lad  os  se  — 

Rent  iagttagelsesmæssigt  er  det  københavnske  Borgerskab 
hans  Milieu,  det  eneste  hvor  han  føler  sig  hjemme.  Det  velstaa- 
ende  Grossererbus,  Strandvejs-Landstedet,  det  halvfattige  Embeds- 
mands-Hjem ...  det  er  den  Luft,  han  kender.  Til  Tider  kan 
hans  Skildrings-Kreds  synes  saa  uforanderlig  som  et  Teaters  evin- 
delige Stuedekoration,  hvor  der  kun  flyttes  lidt  om  paa  Møblerne. 
I „Et  Besøg",  der  foregaar  paa  Landet,  vejres  ikke  en  Luftning  fra 
Avlsbygning  eller  Marker  — i Virkeligheden  en  lidt  Ijemere 
Strandvejsvilla.  Hvor  han,  hvad  yderst  sjældent  sker,  skildrer 
Figurer  hentede  andetsteds  fra,  som  nu  i „Vera"  eller  „Haardt  imod 
Haardt",  aner  han  aabenbart  ikke,  hvordan  Ordene  falder  dem  i 
Munden. 

Hans  Idealer  — Ordet  lyder  for  stort  og  bruges  ikke  gærne 
i det  borgerlige  Livs  Forstandighed.  Men  hans  fornuftigt  tilsigtede 
Normal-Maal  er  en  økonomisk  betrygget,  uafhængig  Tilværelse 
med  personligt  Alburum  og  rigelig  Adgang  til  de  haandgribelige 
Samfunds-Nydelser  — med  alle  moderne  Bekvemmeligheder.  Hans 
Ulykkes-Billede  er  modsat  at  skulle  leve  i Usikkerhed  med  Pin- 
agtighederne, Kniberiet  og  al  den  forpligtende  Smaalighed,  som  en 
velhavende  Bourgeois  mest  af  alt  afskyer,  fordi  hans  Higen  ikke 
kender  højere  Maal,  og  fordi  han  har  set,  maaske  oplevet  den 
Slags.  Dette  Livssyn  gaar  igen  hos  hans  Personer,  ogsaa  hos  dem, 
der  øjensynlig  staar  Forfatterens  egne  Fornemmelser  nærmest. 
Visse  af  deres  Ytringer  — eksempelvis  om  det  ønskelige  i at  bo  i 
eget  Hus  — genfinder  man  i Avisartikler  af  ham.  Den  ømskindede 
Frygt  for  Udkommet  og  Hverdags-Vrøvlet  er  det  uangrebne  Lede- 
motiv i flere  af  Skuespillene. 

Selv  den  Udlængsel,  der  mærkes  i et  Par  af  Skuespillene,  er 
paa  ingen  Maade  uborgerlig:  den  drager  Folk  til  Rivieraen,  naar 
Eftervinteren  bliver  for  kedsommelig  herhjemme.  Sandt  nok,  Kap- 
tajn Gerhard  agter  sig  til  Afrika,  men  han  kommer  der  jo  heller 
ikke.  Og  mon  det  teoretiske  Afrika,  han  agter  sig  til  paa  Udforsk- 
ning sammen  med  Helene,  ikke  skulde  ligge  lidt  mere  i Nær- 
heden? 


Digitized  by  L^ooQle 


Edvard  Brandes 


303 


Dr.  Brandes  er  netop  nøgtern  som  selve  Borgerligheden. 
Hans  Ros  lyder  forstandig  og  brav.  Hans  Udtryk  for  Kær- 
lighed bliver  Behaget  ved  at  tale  med  en,  som  er  god  og  smuk, 
ved  at  stryge  med  Haand  over  Haand  eller  se  den  andens  veder- 
kvægende Smil.  Kim  en  enkelt  Gang  stiger  Udtrykket  til  det 
ekstatiske  .uden  dig  maa  jeg  dø",  men  inderst  nærer  han  selv- 
følgelig ingen  Tvivl  om,  at  hans  Kærlighed  ej  er  dræbende.  Den 
er  i sit  Væsen  epikuræisk,  mest  legemlig,  aldrig  sjælfuldt  beruset 
eller  lyrisk  stormende;  dens  Udtryk  kan  lyde  receptmæssig,  men 
ogsaa  fint  og  kønt  i sin  dæmpede  Ro.  Han  er  mistænksom  over- 
for de  luflige  som  overfor  de  store  Ord,  forsigtig.  I sit  Hjemlivs- 
Begreb  maaske  endda  ikke  usnærpet  — den  forstandige  Højeste- 
retssagfører Gerner  i „Kærlighed*  finder  det  paa  en  særdeles  ind- 
trængende Maade  upassende  for  unge  Piger  saavel  at  løbe  paa 
Skøjter  som  at  gaa  paa  Karneval. 

Selvfølgelig  er  Dr.  Brandes  ingen  Bedsteborger,  næppe  en 
Gang  en  god  Borger.  Men  de  borgerlige  Instinkter  præger  ham. 
Sammenstil  ham  forsøgsvis  med  Bohemen,  den  ideelt  optagne  Vi- 
denskabsmand, Natur-Dyrkeren,  Folke-Idealisten  — en  Række  af 
Aandsformer,  han  paa  en  eller  anden  Maade  kunde  strejfe,  og 
man  vil  stadig  se  Grænsen  dragen  gennem  hans  praktiske,  køligt 
afvejende,  individuelt  reserverede  Borgerlighed,  som  saa  ofte  hører 
til  hans  Races  stærkeste  og  paalideligste  Egenskaber.  Han  er  ganske 
vist  den  yderste  Individualisme,  længst  til  venstre,  i denne  juste- 
milieu  Københavner-Prægning.  Han  tegner  den,  kæmper  med  den, 
irriteres  af  den,  skælder  den  undertiden,  — netop  fordi  han  selv 
har  den  i Kroppen,  selv  er  Kød  af  dens  Kød,  Blod  af  dens  Blod. 


Hvilken  kunstnerisk  Livskraft  ejer  nu  disse  Skuespil?  Hvor 
længe  vil  de  leve?  Spørgsmaalet  er  altid  vanskeligt  — og  paa  en 
vis  Maade  lige  saa  nyttigt  som  det  ligelydende  Spørgsmaal,  Børn 
stiller  Kukkeren  ved  Sommertide.  Hvor  længe  lever  Litteratur  vel 
overhovedet?  Men  han  er  af  Venne-Ros  bleven  hævet  saa  højt, 
og  af  Modstander-Kritik  hudflettet  saa  overlegent,  at  vi  ikke  kan 
komme  uden  om  denne  Side  af  Sagen. 

Kunde  vi  regne  med  Udlandets  Dom,  vilde  det  Hele  være  lige 
til.  Hans  Skuespil  har  vakt  ringe  Interesse  udenfor  Landets 
Grænser,  — hvor  de  ikke  netop  er  bleven  tagne  under  Armene  af 
Reassurancens  Nabo-Storheder.  I Frankrig  skrev  Kritikkens  Bed- 

20* 


Digitized  by  LjOOQle 


304 


Edvard  Brandes 


stemænd,  at  det  dog  virkelig  ikke  kom  dem  ved.  Det  kunde  de 
i Forvejen.  Det  var  jo  bare  Dumas  med  en  Tilsætning  af  George 
Sands  snarere  end  af  Ibsens  Individualisme.  Hvilket  er  skarpsin- 
digt iagttaget.  Det  er  Dumas  og  George  Sand  — men  paa  en 
anden  Maade. 

Scenen  er  paa  anden  Vis  „Udland*  — som  den  daarlige 
Leder  for  fastslaaede  Domme  den  er.  Den  viser  os  reelt  og 
paatageligt,  hvad  der  er  i et  Skuespil,  hvor  megen  selvstændig 
Holdning  det  ejer,  hvor  dybt  det  skildrer  og  personligt  det  griber. 
Uheldigvis  opførte  Nationalscenen  af  disse  Skuespil  kun  de  to 
første  og  svageste,  „Lægemidler*  og  „GyngendeGrund*,  med 
fem  og  ti  ikke  særdeles  remarkable  Spilleaftener,  og  saa  „Kærlig- 
hed* (otte  Opførelser),  som  er  skrevet  med  en  vis  haandfast  Sik- 
kerhed og  vittigt,  men  ikke  stærkt  personligt  og  den  Gang  vistnok 
var  det  kongelige  Teater-Publikum  for  krydret  en  Kost.  Ellers 
hed  det:  Hus  forbi.  „Overmagt*,  der  almindelig  regnedes  for  det 
kraftigste  Teaterstykke,  spilledes  først  i denne  Sæson  paa  Folke- 
teatret — under  haandgribelig  Kedsomhed  hos  det  velsindede 
Publikum.  Just  dets  meget  Teater  kom  en  Snes  Aar  for  sent. 
Tilbage  blev  Fornøjelsen  over  det  rappe,  lidt  simpelt  rare  Pige- 
barn Josefine,  der  ikke  nænner  at  sige  nej,  naar  saadan  et  Mand- 
folk staar  og  ftier  til  hende  — hun  er  i det  mindste  en  vel  tegnet 
Teaterfigur  — og  saa  Konnis  ejendommelige  Kulturtype  med 
hendes  illusionsløse,  hedt  krævende  Forelskelse. 

Men  dernæst  har  Dagmarteatret  vist  os  „En  Forlovelse*  og 
„Udenfor  Loven*.  Virkningen  var  her  betydeligere.  Saa  enkel 
Handlingen  er  i „En  Forlovelse*  og  saa  lidet  betydende  den  unge 
Mand,  der  har  Hovedpladsen  i det,  stod  Skuespillet  dog  med  fin 
og  fast  Tegning,  en  egen  graa,  vederhæftig  Virkelighedens  Magt. 
„Under  Loven*  fængslede  ogsaa  paa  Scenen  som  det  personligt 
grebne  Skuespil  det  er,  — men  den  tunge  Resignations  Tone,  det 
virker  med,  fik  her  ikke  rigtig  Klang.  Forfatteren  spilder  for 
megen  Kraft  paa  de  spodske  Skildringer  af  Side-Figurerne,  saa  han 
ikke  faar  Tid  til  at  vise  os  Mandens  Kærlighed  til  sin  Datter.  Maa- 
ske  har  han  ikke  magtet  det,  maaske  har  han  betragtet  det  som 
overflødigt.  Virkelig  er  Kærlighed  til  Barnet  en  elementær  og 
oftest  virksom  Følelse;  men  den  behøver  ikke  at  være  afgørende. 
Og  ser  vi  ham  ikke  sjælsbunden  i dette  Forhold,  føler  vi  ikke,  at 
han  maatte  handle  som  han  gør,  saa  bliver  hans  Opgiven  af  He- 
lene, der  har  ofret  ham  alt,  kun  et  fejgt  Forræderi.  Han  bliver 


Digitized  by 


Google 


Edvard  Brandes 


305 


en  Pjalt.  Ti  nægtes  kan  det  jo  ikke,  at  Scenen  i Hovedsagen  gav 
Hustruen  Ret.  Hun  har  skænket  ham  sin  Kærlighed,  og  hun 
byder  ham  den  stadig  lige  god  og  trofast.  Nu,  Følelsernes  Ret 
og  Pligt  lader  sig  ikke  saadan  gøre  op  efter  justeret  Maal  og 
Vægt  Men  han  agerer  stadig  den  kærlige  Ægtemand,  samtidig 
med  at  han  staar  i Forhold  til  hendes  bedste  Veninde.  Det  ser 
ikke  rigtig  renligt  ud;  man  fortænker  ikke  Konen  i,  at  hun  ikke 
viser  den  elskværdigste  Blidhed. 

Først  Opførelsen  viser  dette.  En  dramatisk  Forfatter  skal 
selvfølgelig  se  sine  Arbejder  opførte;  kun  derved  vinder  han  fuld 
Frihed  og  Naturlighedens  uvilkaarlige  Styrke.  Teatret  lukkede  sig 
for  hurtigt  for  Brandes;  da  hans  Autoritet  siden  slog  Porten  paa 
Gab,  var  han  ikke  i Lære- Alder  længer.  Nu  maa  man  for  hver 
Opførelse  af  disse  første  Skuespil  bittert  beklage  det  Snæversyn  og 
den  skyklappede  Uforstand,  der  lukkede  ham  ude  fra  den  Skue- 
plads, hvor  han  først  og  fremmest  af  Realismens  Gennembruds- 
Mænd  havde  Hjemsteds-Ret. 

Sikkert  var  han  ikke  ene  om  Teatret.  Der  er  endda  ved 
samme  Tid  herhjemme  skrevet  bedre  Teaterstykker,  muntrere  og 
anderledes  træfsikre.  Men  den  aandelige  Indsats  i Dr.  Brandes’ 
Skuespil  er  større,  Mandssindet  dybere,  Luften  ligesom  stærkere. 
Det  er  ikke  det,  at  han  sætter  Problemerne  under  Debat.  Disse 
intellektuelle  Problemer  og  Debatter  kan  være  fortryllende  i en 
Avis  eller  Rigsdag  — mere  end  i Kunsten.  Her  er  det  Livstil- 
fældet, Menneskefølelsen,  der  kommer  os  ved. 

Tag  ,Et  Besøg*.  Det  er  bleven  os  sagt,  at  det  behandler 
Spørgsmaalet  om  Mandens  Ret  til  paa  Kønssædelighedens  Om- 
raade  at  stille  de  strengeste  Fordringer  til  Kvinden  og  de  lempe- 
ligste til  sig  selv.  Og  der  tilføjedes,  at  Skuespillet  forkaster  denne 
Ret.  Det  vilde  ikke  være  ringe  i et  Skuespil  paa  to  smaa  Akter. 
I Virkeligheden  griber  det  ikke  stærkt  ned  i dette  omfattende  Pro- 
blem, saa  sandt  som  Florizel  kun  søger  at  undskylde  sig,  og  han 
hurtig  gør  Spørgsmaalet  til  en  Følelsessag,  som  det  ikke  nytter  at 
ræsonnere  over.  .Et  Besøg*  fængsler  just  som  Livstilfælde,  samlet 
og  fortættet  med  gnistrende  dramatisk  Spændkraft.  Derved  bliver 
Skuespillet  saa  livfuldt,  skønt  Florizel,  der  er  nydelig  tegnet,  fuld 
af  perlende  Livsmod,  kun  ses  i en  enkelt  Belysning,  og  han  i sin 
dovne  Nyden  ikke  vedkommer  os  stort,  hvad  der  giver  betænkelig 
fladt  Perspektiv. 

Problemet  betyder  i Brandes’  Skuespil  netop  saa  meget,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


306 


Edvard  Brandes 


det  fører  os  ind  i Tidens  Luft,  med  dens  særlige  Liv  og  urolige 
Aandedræt.  Hvad  er  det,  der  bliver  Betydningen  af  „Et  Besøg*? 
Næppe  Spørgsmaalet  om  den  verdenskloge  Faders  Ret  til  og 
Kamp  for  sin  Datter,  som  drages  fra  ham  af  en  ulden  og  ube- 
kymret Teolog.  Der  føres  egentlig  ingen  Kamp,  skønt  den  vel 
ikke  var  uden  Haab,  og  Retten  kan  være  tvivlsom,  al  den  Stund 
han  aldrig  har  søgt  at  knytte  hende  nær  til  sig.  Men  saa  lav- 
mælt det  falder  i sin  Tone,  saa  ægte  er  det  i sin  Følelse,  saa 
livspaalideligt  i sin  korte  Brydning  og  trætte  Opgiven.  Disse  Men- 
nesker staar  saa  vederhæftigt  til  hverandre,  ikke  meget  frit  og 
levende  belyst,  men  stemningsfint  og  alvorligt  — i Hjemkomstens 
Smil  og  Mødets  Uro,  den  voksende  Spænding  og  Forbitrelse,  saa 
Resignationen  og  den  afgørende  Gliden  fra  hinanden,  der  er  det 
endelige  Brud. 

Netop  dette  er  det  blivende  værdifulde  i disse  Skuespil.  De 
vil  give  os  Livets  Problemer;  de  giver  os  Livets  Tone  og  Alvor, 
saadan  som  Edv.  Brandes  har  følt  den.  De  fører  deres  Tids  Tale, 
saadan  som  Forf.  har  hørt  den,  med  halvt  udsagte  Ord  og  megen 
underforstaaet  Stemning,  lydeligere  og  vittigere  vel  end  alminde- 
ligt i det  Borgerskab,  de  skildrer,  men  med  dets  Nervøsitet  og 
Utilfredshed,  dets  Livsbegær  og  Resignation  — uforbeholdent  gen- 
givet af  en  stift  oprigtig  Iagttager. 


Lad  ogsaa  den  bitre,  halvt  smertelige,  halvt  spodske  Resigna- 
tion en  Tid  være  kunstnerisk  frugtbar,  i Længden  leves  der  vel 
ikke  ærligt  paa  den.  Enten  vokser  man  positivt  ind  i de  Livsfor- 
hold, man  strider  med,  eller  man  skærer  Forviklingerne  over.  Dr. 
Brandes  brød  ud,  opgav  sit  Sæde  i Rigsdagen,  rejste  bort. 

Ogsaa  kunstnerisk  forlod  han  den  By  og  det  Land,  hvor  han 
hørte  hjemme.  Den  fødte  Realist  og  Nutidsskildrer  giver  sig  i 
„Daa rernes  Formynder*,  „Asgerd*,  „Muhammed*  og  „Hos  Sigbrit* 
i Lag  med  det  pastiche-farvede  eller  historiske  Skuespil.  „Daa- 
rernes  Formynder*  er  mest  i Slægt  med  de  foregaaende  Ar- 
bejder. Men  det  lille  Rokoko-Spil  paa  Cytheres  0,  hvor  Bedrag 
og  Selvskuffelse  kaster  dem  i Armene  paa  hinanden,  som  daarligst 
hører  sammen,  kendes  bedskere  i Tonen.  Den  erfarne  Greve,  der 
taler  som  en  formummet  Dr.  Brandes,  siger:  „Naar  man  bliver 
ældre  og  har  set  mange  Tings  Forgængelighed,  falder  det  vanske- 


Digitized  by  LjOOQle 


Edvard  Brandes 


307 


ligt  at  bevare  Troen  og  Illusionen:  nyttige  er  faa,  hæderlige  terre, 
uselviske  færrest;  og  da  Begreberne  ikke  eksisterer  udenfor  Menne- 
skene, tror  man  til  Slutning  hverken  paa  Nytte,  Hæderlighed  dier 
Godhed."  Og  da  Beatrice,  der  med  de  samme  Ord  som  Datteren 
i »Et  Brud"  mener  at  »tro  paa  noget,  maa  man",  spørger  ham, 
hvor  man  da  kan  leve  i al  den  Usselhed,  lyder  Svaret:  Maaske  er 
det  Grund  nok,  at  man  overhovedet  eksisterer,  og  at  man  har  Vis- 
hed om  denne  Tilværelses  Ophør.  Man  behøver  ikke  at  haste, 
naar  man  er  sikker  paa  at  naa  Maalet. 

Saa  søger  Brandes  fremmed  Luft  i »Asgerd's  Skildringer  fra 
Island  ved  Kristnings-Tiden,  der  byder  ham  Berøringspunkter  gen- 
nem den  kantet  fyndige  Knaphed.  De  historiske  Studier,  der  danner 
Baggrunden,  er  tilforladelige,  den  gammelislandske  Karakter  sikkert 
efterlignet,  det  Hele  uden  dybere  Interesse.  Asgerd  selv,  der  styrer 
Handlingen,  som  man  flytter  Brikker  i et  Skakspil,  bliver  os  løjer- 
tens led  ved  sin  desperate  Uvilje  mod  det  Hjem,  der  er  hendes. 
Der  er  noget  mandig-smukt  i Venskabet  mellem  den  vise  Flose  og 
den  vege  Sæmund.  Men  til  syvende  og  sidst  er  Brandes'  Livsmis- 
tro væsensforskellig  fra  Sagaernes  Livs-Alvor,  der  kan  hæve  sig  til 
saa  høj  og  streng  en  Renhed. 

Og  hvilket  sælsomt  Indfald  af  saa  ortodoks  en  Tvivler-lejerne 
at  ville  skildre  disse  religiøse  Gærings-Tider.  Hvorledes  skulde  han 
kunne  male  os  netop  det,  der  er  Kærnen  i al  Religion  — Begejstringen, 
den  sværmerske  Higen,  Mystikken?  I det  islandske  Drama  karikeres 
den  grove  og  plumpe  Kristendomshandel  med  tydelig  Hensigt.  Mu- 
hammed  i det  følgende  Skuespil  er  en  lysten  og  narret  Hanrej, 
hvad  der  maaske  lod  sig  tænke,  og  lille ...  for  lille  til  at  være  Mu- 
hammed. 

Troværdigere  magter  Brandes  et  lille  Historiebillede  som  »Hos 
Sigbrit",  hvor  han  kan  forlene  den  kloge  Hollænderinde  med  sin 
egen  rolige  Logik,  mens  hun  fast  og  snildt  smedder  sin  Datters 
Skæbne  til  Prinsens.  Livskimen  i Skuespillet  er  dog  vel  den  dril- 
lende Idé  at  vise  den  blide  og  skræmte  Due  som  et  muntert  Pige- 
barn, hvis  Livslyst  med  Glæde  tager  imod  den  prinselige  Elskov. 

»Asgerd*  var  bleven  opført  paa  det  kgl.  Teater  uden  Held. 
Nu  søgte  Brandes  tilbage  til  den  Samtid,  som  i sin  Haandgribe- 
lighed  ret  egentlig  laa  ham  paa  Sinde,  og  da  Scenen  ikke  stod 
ham  aaben,  valgte  han  Romanens  Ramme.  Helt  ny  var  Formen 
ham  ikke.  Han  havde  i 1889  udgivet  »En  Politiker*  med  saa 
uforstaaende  en  Berg-Karikatur,  at  den  belyste  Forfatteren  mere 


Digitized  by  LjOOQle 


308 


Edvard  Brandes 


end  Folkeføreren  og  med  mildest  talt  kraftige  Billeder  af  Borgerskabets 
Liv  i vor  By.  Det  var  en  forgrovet  Brandesk  Journalistik,  som 
Vennerne  rystede  paa  Hovedet  af  og  erklærede  for  en  Succes. 
Han  forfulgte  først  nu  Succes’en  med  „Lykkens  Blændværk*  og 
„Det  unge  Blod*. 

Kunstnerisk  set  vil  det  være  nok  at  betegne  dem  som  den  be- 
synderlige Fejltagelse,  de  er.  Saa  klog  og  vittig  en  Ræsonnør  og 
Debattør,  saa  stram  og  benet  bliver  Brandes  som  Fortæller,  uden 
ny  Iagttagelse,  uden  Friskhed  og  uden  Ynde.  De  er  ridsede  op 
med  plump  Tydelighed,  med  knyttet  Haand.  Men  man  glemmer 
dem  ikke.  „Lykkens  Blændværk*,  det  er  Historien  om  Men- 
neskene, der  i forblindet  Jagen  efter  Lykken,  oftest  i utøjlet  Brunst, 
lyver,  nedværdiges,  ødelægger  og  ødelægges.  Saa  med  ét  faar  Sam- 
fundet Skylden  for  det  Hele,  og  en  Gadebetjent  erholder  en  afskye- 
lig Roman-Dolk  i Ryggen. 

Der  er  i disse  Bøger  ikke  Blomst  eller  Sang,  ikke  et  Livets 
Solglimt,  ikke  Mindevemod  eller  Kunstglæde.  En  livsvarig  Tugt- 
husfange kunde  ikke  have  skrevet  dem  mere  trøstesløs  falske.  I 
„Det  unge  Blod*  findes  ikke  en  Gang  den  Harme,  som  giver 
„Lykkens  Blændværk*  en  vis  Rejsning.  Den  unge  Mand,  der  ven- 
der hjem  og  ser  Livet  herhjemme,  omtrent  som  Dr.  Brandes  ellers, 
tegnes  uden  Ironi  og  uden  Skuldertræk,  nærmest  med  rolig  Vel- 
vilje. Han  gaar  fra  hidsigere  til  flygtigere  Forelskelse,  som  ud- 
males dvælende,  indtil  han  med  tilfreds  Mæthed  slaar  sig  til  Ro 
med  Stuepigen  hjemme,  som  hans  Moder  udleverer  til  ham.  Li- 
vet leve! 

Et  Straffelovs-Sagsanlæg  friede  Dr.  Edvard  Brandes  fra  den 
Protest,  som  forberedtes  med  Fejdebrevs-Fynd  fra  frisindede  Mænd, 
der  paa  dette  Tidspunkt  saa’  ham  som  en  Aandsfrihed  truende  Fare. 


Edv.  Brandes  skriver  omtrent  ved  denne  Tid  et  lille  Skuespil, 
som  ikke  vækker  synderlig  Opmærksomhed,  skønt  det  giver  et 
interessant  Indblik  i hans  Sjælstilstand.  Det  er  „Peter  og  Poul* 
(1898),  offentliggjort  i Samlingen  „Smaa Skuespil*.  Her  taler  en 
gammel  Mand,  der  nu  i den  kummerlige  Alderdom  sidder  som 
Livets  kloge  Tilskuer,  med  en  Yngling,  der  i luerødt  Begær  higer 
frem  mod  Livet:  det  lyder  som  en  ikke  længer  ung  Mand,  der 
søger  Livets  Resultat  i Samtale  med  sin  egen  Ungdom. 


Digitized  by 


Google 


Edvard  Brandes 


309 


Ungdommen  siger:  Jeg  hidses  op  af  Lyset,  Musikken,  Parfumen, 
Kvinderne!  Nede  fra  Gulvet  (han  kommer  fra  Teatret)  stiger  der 
en  sød  Em  op  imod  mig  — jeg  vil  blændes  og  beruses.  Jeg  vil 
eje  det  kosteligste  — jeg  vil  nyde  alt  det'. . . Men  jeg  plages  af  en 
anden  Lyst,  en,  der  sidder  i mit  Hjerte  og  min  Forstand:  den 
at  skabe  gode  Ting  for  andre  Mennesker,  Frihed,  Lykke,  Varme, 
Sundhed! 

Og  den  Gamle  svarer  omtrent  saaledes:  Jeg  kender  det.  Jeg 
troede  paa  det  alt  sammen:  Frihed,  Lighed  og  Broderskab  — 
hele  den  tyrkiske  Musik.  Jo  jo,  jeg  sparede  mig  ikke.  — Saa 
snød  Brødrene  mig:  jeg  ene  troede  paa  Broderskabet.  De  tog 
mine  Penge,  min  Indflydelse,  mit  Arbejde  — og  brugte  det  alt 
sammen  til  at  skaffe  sig  en  god  Plads  paa  Flæsket  midt  i Sol- 
skinnet . . . 

Der  gives  paa  Jorden  ikke  et  Menneske,  hvem  du  skylder  en 
Times  Hjælp  — hvis  du  ikke  føler  dig  pligtig  . . . Grib  da  til  — 
tag  de  Verdens  Goder,  du  kan  faa!  Frisk  op!  Nyd  alle  Jordens 
Frugter,  hersk  over  alt  Jordens  Fæ! 

Der  er  langt  fra  de  første  Skuespils  dæmpet  rolige  Resignation 
til  Beskheden  her  og  i „Daaremes  Formynder*.  Brandes  er  brudt 
ud  fra  den  Borgerlighed,  som  var  hans  Væsens  Kæme  og  Værn. 
Men  han  har  den  jo  i Blodet,  hæver  sig  ikke  til  de  store  og  en- 
somme Aanders  uselviske  Smerte.  Han  bliver  uden  Ligevægt.  Han 
føler  sig  tom  og  narret  De  andre  skaffede  sig  Plads  paa  Flæsket 
midt  i Solskinnet.  Hvorfor  tro  paa  Nytte,  Hæderlighed  eller  God- 
hed? Men  Skylden  er  dette  ormstukne  og  hykleriske  Samfunds. 
En  Kniv  i Ryggen  paa  Betjenten! 

Men  naar  det  Hele  saaledes  taber  Mening,  bliver  Lyst  og  Last, 
Overmagt  og  Raahed  altsammen,  uden  Fremskridt  og  uden  Haab, 
frister  det  uvilkaarlig  at  skyde  Genvej  til  Herredømmet  over  alt 
Jordens  Fæ.  Havde  Edv.  Brandes,  som  forlængst  var  vendt  til- 
bage til  sin  Førerstilling,  tidligere  haft  Vanskelighed  ved  i sin  Kri- 
tik at  holde  Kunst  og  Politik  ude  fra  hinanden,  saa  blev  det  nu 
Politik  alt  til  Hobe  — jævnlig  paa  Trods  af  Kunst.  Han,  der 
havde  været  Teatrets  kyndige  og  strenge  Vogter,  optraadte  nu 
som  den  velvillige  Beskytter  af  saa  hult  Komediant- Væsen,  som 
dansk  Teater  nogen  Tid  har  kendt.  Han,  der  havde  viet  Holbergs 
Scene  den  inderligste  Interesse,  blev  nu  dens  uforsonlige  Modstander 
— og  foretrak  »Ambrosius*  andetsteds.  Da  der  viste  sig  Mulighed 
for  at  skabe  Nationalteatret  en  Talescene,  som  han  i sin  Tid  selv 


Digitized  by  L^ooQle 


310 


Edvard  Brandes 


havde  arbejdet  for,  satte  han  al  sin  Autoritet  ind  paa  at  slaa  den 
Sag  overende.  De  Folk  skulde  ikke  have  et  Teater  til! 

Det  er  i frisk  Minde,  hvilken  burlesk  og  pinlig  Afslutning 
dette  bedrøvelige  Kapitel  af  den  Edv.  Brandes’ke  Førerkrønike  tog. 
Da  denne  kloge  og  køligt  nøgterne  Mand  i Desperation  havde  ladet 
sig  drive  til  Duel  med  en  ung  Skuespiller,  som  han  først  havde 
erklæret  for  ude  af  Stand  til  at  fornærme  sig,  forlod  han  dermed 
den  Teaterkritik,  som  længe  havde  været  ham  til  saa  stor  en 
Ære  . . . Vilde  Goldschmidt  ikke  her  have  anet  en  hævnende  Ne- 
mesis, der  rev  ham  Fører-Distinktionerne  af  Skulderen? 


Med  .Primadonna*  genoptager  Brandes  sin  Virksomhed  som 
dramatisk  Forfatter.  Komedien  er  et  nydelig  tænkt  og  magert  ud- 
ført Stykke  Teater  omkring  en  Primadonna,  der  er  udrustet  med 
saa  vittige  og  kløgtige  Replikker  og  en  Overlegenhed,  som  Dr. 
Brandes  sikkert  selv  vilde  have  brilleret  med  i disse  Situationer, 
hvis  han  havde  været  den  skønne  Frøken  Lili  . . . Men  han  er  jo 
ikke  hende. 

Det  følgende  Skuespil,  .Udenfor  Loven*  er  anderledes  per- 
sonlig værdifuldt.  Her  byder  Forfatteren  os  den  karakterfulde  og 
tørre  Type  paa  den  graa  Romantik,  der  krystalliserer  sig  som 
Resultatet  af  Stemningerne  efter  Bruddet  og  Rejsen.  Udenvær- 
kerne er  det  velhavende  borgerlige  Hjem  (Teatrets  fine  Stue), 
Faderen,  Moderen,  den  familiesnobbede  Svoger,  den  eddike- 
søde Tante  osv.  med  eller  uden  Navne,  men  uden  Antydning  af, 
hvem  disse  Folk  er,  hvorledes  Livet  har  præget  dem  og  bestemt 
deres  Samliv.  Det  er  Teater-Rekvisitter,  som  stilles  op  om  de 
ideelle  Hovedfigurer,  den  frigjorte  unge  Kvinde  og  Kunstneren, 
der  kaldes  Komponist.  Alt  det  udenoms,  som  er  den  unge  Piges 
Oprør  mod  Familien,  da  den  vil  tvinge  hende  til  at  opgive  sin 
kompromitterende  Ven,  og  tilsidst  hendes  Opgør  med  den  — i 
skematiske  to  og  to-Samtaler  — er  Regissør-Arbejde  med  tydelige 
Mindelser  om  Sudermanns  .Hjemmet*.  Alene  de  tos  Samtaler 
fængsler. 

Jeg  ødelægger  dit  Rygte,  siger  han.  Vi  kan  ikke  ses  mere. 
Jeg  kan  nu  svinde  bort  fra  din  Synskreds.  Hvis  du  rejser  med 
mig,  har  du  kun  mig  og  — uden  mig  vil  du  være  fuldkommen 
alene  — midt  i Menneskevrimlen,  hvor  tusind  Forholds-  og  Sam- 


Digitized  by  t^ooQle 


Edvard  Brandes 


311 


holds-Traade  slynger  sig  mellem  Mænd  og  Kvinder:  ganske  ene  og 
forholdsløs. 

Uden  dig?  spørger  hun  forfærdet  — forladt  af  dig!  — Du 
ril  skræmme  mig? 

Og  han  svarer:  Jeg  er  svagere  med  dig  end  uden  dig.  Hvad 
tror  du,  jeg  tager  Hensyn  til  her  i Verden  uden  min  Vilje  og  min 
Forstand?  Jeg  er  gift  og  har  et  Barn,  som  jeg  holder  af,  men  min 
Skæbne  vil  jeg  raade  selv.  Den  gyldne,  skønne  Frihed,  uden  hvil- 
ken alt  Menneskeliv  er  Skam  og  Pine  og  Usseldom,  opgiver  jeg 
ikke.  Hvorfor  skulde  jeg  lade  mig  binde  af  ét  Baand,  naar  jeg 
forlængst  har  sprængt  alle  de  andre.  Jeg  kunde  lige  saa  gerne 
leve  af  raadden  Føde  som  leve  paa  en  død  Følelse.  Leve  paa  Lig! 

Vi]  du  nu  forlade  alt  og  alle  for  at  drage  alene  ud  med  mig? 
Hvorlænge?  spørger  hun  . . . Saalænge  vi  elsker  hinanden  . . . Men 
der  har  været  andre  før  mig? . . . Ja  — men  jeg  husker  det  ikke. 
Jeg  véd  det  som  mit  Livs  Historie  — men  jeg  husker  ikke  de 
Kvinder,  der  færdedes  i mit  Liv.  Jeg  har  glemt  dem,  som  om  de 
aldrig  havde  eksisteret  ...  Og  du  vil  glemme  mig?  spørger  hun 
videre.  — Jeg  vil  være  lykkelig  sammen  med  dig,  saa  længe  du 
skænker  mig  de  to  Ting,  jeg  kræver  af  den  Kvinde,  der  holder  af 
mig:  Vederkvægelse  og  Forstaaelse. 

Saa  fuldkomment  trøsterig  er  hans  Tale.  Pompøs  er  hans 
Pascha-Rolle.  Til  Hjemmets  Afhængighed  vil  hun  nu  ikke  tilbage 
. . . „Giv  mig  saa  de  Maaneder,  de  Uger,  du  kan  ofre  paa  mig  — 
og  kast  mig  saa  bort,  naar  min  Tid  er  omme.11  For  at  fuldkomme 
Broddet,  inden  hun  drager  til  Elskovsland,  gaar  hun  tyem  — med 
Hjertet  pint  af  Tanken  om,  hvorledes  de  ulykkelige  Forældre  vil 
sidde  alene  derhjemme  ved  Kortene  de  lange  Aftener  og  se  hin- 
anden ældes,  tvingende  sig  til  Smil  og  Passiar,  indtil  Kortene  fal- 
der dem  ud  af  Hænderne  og  Smilet  svinder  og  Talen  standser,  og 
de  sidder  aldeles  ubevægeligt,  som  var  de  døde. 

Dette  er  da  den  graa  Romantiks  Formel.  Under  Loren  er 
Livet  snævert  og  trist.  Men  med  Broddets  Nag  og  Tvivlens  Døds- 
kulde gribes  Lykken  udenfor  Loven.  I sig  selv  synes  den  saa  hjer- 
tens haabløs,  at  den  ligesom  forsvarer  Lovens  Værd. 

Med  samme  urolige,  tørt  overhedede  Grundstemning  virker 
„Vera*.  Som  Skuespil  er  det  stærkere  farvet,  mere  endnu  ro- 
managtigt  end  romantisk.  Desværre  er  selve  den  dejlige  Fru  Vera, 
der  træt  og  forpint  vanker  rundt  i sit  Selskabsburs  gyldne  Lykke, 
indtil  hun  foretager  en  overraskende  Saltomortale  ned  i Favnen 


Digitized  by  LjOOQle 


312 


Edvard  Brandes 


paa  en  Berider  og  ti]  en  lige  saa  pirrende  Afslutning  kaster  sig 
foran  et  frembrusende  Tog,  os  saa  inderligt  uvedkommende.  Hun 
hører  til  Skuldertrækkets  haabløse  Slægter.  Sammenlign  hende 
med  den  ligeledes  livsfornægtende  Hedda  Gabler,  og  man  vil  blive 
slaaet  af,  hvor  anderledes  rig  denne  er  i sin  Styrke,  sin  Livstrang, 
sit  Racemod.  Og  — hvad  der  er  det  afgørende  — Vera  er  lige 
saa  lidt  levende  i sit  eget  Kvindeliv  som  Primadonnaen  Lili  eller 
hvem  ellers  af  de  fritstaaendé  Kvindeskikkelser,  Dr.  Brandes  har 
skabt  i sit  Billede.  Hør  blot,  hvorledes  hun  taler  i sit  Livs  af- 
gørende Øjeblik.  Hendes  Mand  véd,  hvad  der  er  sket.  Hun  for- 
klarer ham  nu  hvorfor  i et  ordrigt  Foredrag,  hvor  det  blandt 
andet  hedder: 

Og  saa  — i Vildskab  og  Fortvivlelse  — da  jeg  havde  set  den  Mand 
derinde  i Gøglet,  mens  Musiken  larmede,  Pisken  knaldede  og  Hestene 
galoperede;  og  Pailletterne  skinnede  paa  hans  silkeklædte  Krop  og  der  var 
en  Os  af  Stald  og  Parfume,  af  Mennesker  og  Dyr  i det  kvalme  Rum  osv. 

Ikke  sandt,  her  hvor  det  er  Alvor,  hvor  det  gaar  paa  Livet 
løs,  vil  Fru  Vera  stille  sig  op  og  prædike  (dette  maleriske  Stykke 
Cirkus- Anmeldelse ! 

Med  „Det  unge  Blod*s  Stuepige  naaede  vi  den  Brandes’ke 
Realisme  i en  Stunds  tilfredse  Mæthed.  Med  „Vera*  er  den  graa 
Romantik,  det  golde  Livsbegærs  Nihilisme  kommen  til  sit  Yder- 
punkt . . . 

Efter  den  trøstesløse  Selskabs-Skildring  giver  Edv.  Brandes  os 
nu  til  aller  sidst  sit  Folkelivsbillede  „Haardt  mod  haardt*,  det 
eneste  i hans  hele  Forfatterskab.  Imidlertid  vilde  det  være  ubilligt 
at  tro,  at  han  selv  lægger  nogensomhelst  Vægt  paa  dette  flygtigt 
sammenstykkede  Pensionats-Interiør.  Ellers  kunde  der,  for  helt  at 
se  bort  fra  de  psykologiske  Kortslutninger  og  de  folkesproglige 
Fund  være  Anledning  til  økonomisk  Undersøgelse  af,  hvorledes  en 
Familie  med  Pensionærer,  som  ikke  betaler,  lever  af  Sønnens 
40  Kroner  om  Ugen,  saa  der  endda  bliver  Raad  til  kronisk 
Værtshus-Fuldskab  for  Faderen,  Aftenselskab  med  Vin  og  kontante 
Penge  tilovers  baade  hist  og  her  . . . Nu,  det  er  et  Folkeskuespil, 
et  Succes-Stykke  med  Tagkammer-Erotik  og  Næveslag  og  Mid- 
sommervise og  Brændevinsfusel  til  et  rivkrast  Allehaande. 

Man  kan  med  nogen  Undren  spørge  sig  selv,  hvor  det  kan 
være,  at  en  Forfatter  af  Dr.  Edvard  Brandes’  Intelligens  og  Klarsyn 
aldrig  har  naaet  at  forme  et  uvilkaarligt  levende  og  virkende 


Digitized  by  LjOOQle 


Edvard  Brandes 


313 


Skuespil  — aldrig  kan  naa  den  Succes,  han  dog  adskillige  Gange 
har  sat  meget  eller  alt  ind  paa..  Han  er  dog  Dramatiker,  saa 
sandt  som  han  sikrest  skildrer  i Replikker,  bedst  og  øjensynlig  let* 
test  former  gennem  Scenernes  Sammenknytning  og  Brydning.  Har 
han  dog  ikke  Kærlighed  til  Teatret,  Kyndighed,  Vid,  alt  hvad 
man  vil?  . . . 

Maaske  vil  man  svare,  at  han  ikke  er  Digter,  maaske,  men 
det  afgør  kun  ikke  Sagen.  Udmærkede  Digtere  har  tit  netop  ikke 
fundet  Fodfæste  paa  Scenen,  — og  mon  Gustav  Esmann  er  Digter? 
Han  har  dog  lettelig  vundet,  hvad  Dr.  Brandes  en  Menneskealder 
kæmpede  hen  imod  — forgæves.  Sagen  er  vel  den  simple,  at 
denne  Forfatters  Evne  er  ræsonnerende,  logisk  tænkende  og  døm- 
mende, ikke  mangfoldigt  anende  og  erindrende  — at  hans  Fantasi 
ikke  er  plastisk  formende  og  genskabende. 

Han  tegner  skarpt  og  fast  og  farvelægger  sikkert,  men  skema- 
tisk; hans  Skuespil  er,  under  ét  sete,  dramatiseret  og  illustreret 
Ræsonnement  uden  dybere  Opfattelse  af  Livets  bølgende  drama- 
tiske Vekselspil  . . . Den  Grundsynets  Modsætning  og  Brydning, 
som  kan  give  os  et  saa  gennemgribende  forskelligt  Blik  paa  en 
Sag,  efter  som  vi  taler  med  to  lige  sandfærdige  Mænd,  der  hver 
er  midt  i deres  Luflkreds  af  Ideer,  Sympatier,  Motiver.  Den  Ret- 
tens Forskydning  — efter  Rettens  Hævden  eller  Misbrug  — der 
næsten  umærkeligt  kan  flytte  den  moralske  Overlegenhed,  ligesom 
Luftens  Højtryk  skifter.  Og  Personlighedens  skiftende  Værdi,  der 
er  afhængig  af  sit  Sammenspil  med  Omgivelserne,  afhængig  af  de 
ydre  Forhold.  Hvilket  evigt  Drama  bliver  Livet  ikke,  medens  det 
skyller  Mænd  til  Magt  og  Mænd  fra  Gerning,  uafladelig  forandrende 
deres  Samfunds-Værdi  og  Samfunds-Interesse,  uden  at  deres  egen 
Bevidsthed  rigtig  kan  følge  med  i,  at  .jeg  er  ikke  jeg".  Edv.  Brandes, 
hvis  Personligheds  Særpræg  og  Vilje  netop  bygger  paa,  al  jeg  er 
jeg,  vil  have  vanskeligt  ved  at  føle  denne  Relativitet,  som  gør 
Livet  vanskeligere  og  rigere. 

Grundsynet  paa  hans  dramatiske  Evne  er  da  koncist  sammen- 
fattet i det  Udtryk  af  ham  selv  (Fortalen  til  .Holberg  og  hans 
Scene*),  at  Komedie  er  levende  Logik,  kun  at  det  undertiden 
har  knebet  med  Adjektivet.  Saa  fast  er  denne  Hjerne , at  den 
ikke  vil  og  ikke  kan  slippe  sit  ubetingede  Herredømme.  Men 
Kunstens  Jordbund  er  en  anden,  hvor  Erindringerne  og  Iagttagel- 
serne lever  videre,  forenende  sig  og  skabende  en  egen  Fantasiens 
Verden,  et  frugtbart  Kaos,  hvoraf  Kunstværket  fødes  til  Live. 


Digitized  by  L^ooQle 


314 


Edvard  Brandes 


En  Brandes-Premiere  er  noget  af  en  københavnsk  Begivenhed. 
1 Parket  og  Loger  ses  det  radikale  Borgerskabs  kendte  Ansigter, 
Kredsens  Berømtheder,  forfarne  Mænd  og  smykkede  Damer  . . . 
Folk  med  Magt  og  afhængige  Folk.  Stemningen  føles  straks  sik- 
ker. Anslaget  er  fast,  Udviklingen  klar.  Det  er,  som  man  hører 
en  Taler,  der  véd,  hvad  han  vil  sige.  Og  Tilhørerne  véd  det. 
Man  modtager  de  sikkert  beregnede  Ord,  smiler  af  Vittighederne. 
Ingen  urolig  Forventning,  ingen  uvilkaarlig  Lytten-til  eller  Over- 
raskelsens Befrielse.  Maaske  kølner  det  efterhaanden , de  unge 
Mennesker  ser  langt  til  hinanden.  Saa  er  der  et  og  andet,  som 
skurrer.  Der  hysses  lidt,  men  Bifaldet  følger  taktfast.  I Mellem- 
akten konverseres  der:  Synes  De  om  det?  — Naa,  — jeg  klapper; 
det  maa  man  jo.  Tilsidst  fremkaldes,  under  spredt  men  energisk 
Applaus,  det  store  Blads  endnu  mægtige  Redaktør. 

Har  han  sejret?  Der  blev  jo  klappet  . . . Men  har  han  sejret 
i sit  Livs  store  Drama,  fra  den  Tid,  da  han  sky  og  livstørstende, 
skeptisk  og  overbevist,  med  de  mange  Muligheder  i sig  paatog  sig 
sin  Rolle,  til  han  her,  under  taktfast  Bifald,  viser  sig  i sin  for- 
nemme Fremmedloge. 

Det  er  i hvert  Tilfælde  et  Ansigt  anderledes  end  de  andres, 
med  sit  kloge  Blik  og  sin  bitre  Mund.  De  unge  Mennesker  ser 
derop,  imponerede  — halvt  beundrende,  halvt  frastødte.  Han  har 
kæmpet  for  Frihed  ...  og  jævnlig  i sin  benede  Begrænsning  været 
et  mere  højthvælvet  Frisind  den  største  Fare.  For  flere  end  dem, 
der  fulgte  ham,  har  han  gjort  Horisonten  lav  og  Sindet  koldt. 
Men  hans  brydske  Mandsmod  og  trodsige  Oprigtighed  har  lyst  op. 
Blev  det  Lykke-Resultat,  han  forespejler  os,  saa  kummerligt  et 
Blændværk,  vil  vel  de  bedste  føle,  at  Livets  sunde  Virkelighed 
maa  søges  ad  anden  Vej.  Denne  endte  blindt,  uden  Mening  og 
Maal. 

Saaledes  bliver  han  dog  en  Opdrager,  som  han  altid  var  en 
Uro.  Han  tilfører  vort  Aandsliv  mørke  Farver  i sin  Viljes  Vold- 
somhed, sin  udfordrende  Rankhed,  sin  stejle  Styrke.  I vort  jævnlig 
vege  og  forbeholdne  Samfundsliv  bliver  han  den  ramme  Negation, 
den  modstandæggende  Modsigelse.  Deraf  hans  Personligheds  sti- 
mulerende Interesse.  Den  skarpt  skaame,  sorte  Silhouet  i vort 
lyse  Hjemlands  blide  Sol  og  blonde  Taage. 


Christian  Gulhann 


Digitized  by  L^ooQle 


HISTORIESKRIVNINGEN  I REFORMATIONS- 
AARHUNDREDET 

MED  HENBLIK  TIL  NUTIDENS 


ed  den  Universitetsfest,  som  holdes  til  Minde  om 
den  Fornyelse  og  Udrenselse  af  vor  kristne  Tro, 
som  fandt  Sted  her  i Landet  for  tre  A århundreder 
og  en  Del  Aartier  siden,  bringes  vi  hvert  Aar  til 
at  overveje,  hvad  det  var,  der  da  skete,  og  vi 
har  den  Tid  at  takke  for,  hvorledes  hine  Tiders 
Standpunkt  var  i Sammenligning  med  vor  egen  Tid  — i Aar 
derfor  særlig  med  hvad  der  har  været  karakteristisk  for  det  Tids- 
afsnit af  vor  Konges  Regering,  som  i disse  Dage  er  rundet  til 
Ende.  For  en  Historiker  ligger  endvidere  det  Spørgsmaal  nær: 
Kunde  alt  det  store  og  mærkelige,  der  skete  paa  Troslivets  og 
paa  Kulturens  almindelige  Omraade  ogsaa  faa  nogen  Betydning 
for  Studiet  af  Folkenes  Fortid  og  særlig  for  vort  Lands  Historie? 
Dette  Spørgsmaal  kommer  atter  til  at  berøre  et  almindeligere: 
Under  hvilke  Forhold  vil  en  Tidsalder,  et  Folk  eller  en  menneske- 
lig Personlighed  være  bedst  egnet  til  at  skrive  Historie? 

Nu  kan  man  vel  sige,  at  der  til  al  litterær  Virksomhed  maa 
høre  en  vis  ydre  Ro,  og  at  naar  Vaabnene  klirre,  bliver  ogsaa  Klio 
tavs.  Derfor  skete  der  i Frankrig  intet  paa  Historieskrivningens 
Omraade  paa  den  franske  Revolutions  og  paa  Kejserrigets  Tid,  da 


l)  Artiklen  gengiver  Forf.s  Tale  ved  Universitetets  Reformationsfest  den  19.  No- 
vember 1903,  faa  Dage  efter  40-Aarsdagen  for  Kristian  lX's  Tronbestigelse. 


Digitized  by  LjOOQle 


316 


Historieskrivningen  i Reform  ationsa århundredet 


Begivenhederne  rullede  saa  ustandseligt  med  deres  støjende  Hjul. 
Men  selv  naar  Værget  er  hængt  i Krogen,  kan  der  i Sindene 
endnu  være  en  saadan  Lidenskabernes  Bølgen,  at  i hvert  Fald 
Fremstillingen  af  den  Tid,  som  nylig  var,  ikke  vil  ske  med  den 
Ro  og  Retfærdighed,  som  tilkommer  et  historisk  Arbejde.  Gælder 
Studiet  Tider,  der  ligger  længere  tilbage,  vil  Faren  være  mindre, 
naar  da  ikke  netop  hine  Krigens  og  Tummelens  Aar  har  sat 
Sindene  saaledes  i Bevægelse,  at  bestemte  Tanker  og  Synsmaader 
maa  faa  Overvægt  og  farve  Betragtningen.  Der  kan  Jo  være 
Tider,  da  Følelser  og  Lidenskaber  i Sjælen  har  saa  bestemt  Over- 
herredømme hos  de  enkelte  Individer,  det  enkelte  Folk  eller  alle 
Folkeslag,  at  de  vil  præge  alt  Aandsliv  og  saaledes  ogsaa  Hi- 
storieskrivningen. I det  hele  kan  det  vel  siges,  at  hos  enhver 
Tidsalders  Mennesker  er  bestemte  Følelser  og  Tilbøjeligheder  stær- 
kere fremme  end  andre  og  giver  dem  ligesom  et  Hovedpræg,  og 
denne  Tilbøjelighed  vil  kunne  være  af  en  saadan  Art,  at  den  nød- 
vendig vil  sætte  et  særligt  Mærke  paa  den  Opfattelse  og  Frem- 
stilling af  Historien,  som  da  kommer  til  Orde. 


I 

Jeg  vil  tage  Udgangspunkt  fra  den  hedenske  Side,  fra  den 
Bevægelse,  som  gik  umiddelbart  foran  Reformationen  og  samtidig 
med  denne,  den  Frigørelse,  som  lod  Personligheden  bryde  ud  gen- 
nem Skranker  og  Skemaer,  gennem  Lav  og  Korporationer,  og  som 
hævdede  Jegets  Ret  til  i hvert  Fald  at  kunne  udvikle  sig  frit 
Det  var  bleven  Menneskene  aabenbaret,  at  vort  Jeg  var  af  gud- 
dommelig Herkomst  og  et  Genbillede  af  Gud,  udviklingsdygtigt  i 
det  uendelige  og  med  alle  Muligheder  nedlagte  i sig;  det  havde 
Krav  paa  at  røre  sig  frit  og  at  studeres.  Det  var  derfor  Uret,  at 
der  var  fortalt  og  skrevet  saa  lidt  om  de  enkelte  Menneskers  Ud- 
vikling i Middelalderen,  afset  fra,  hvad  der  var  kommet  frem  om 
Konger  og  hellige  Mænd.  Jeget  havde  desuden  Ret  til  at  lade  sit 
eget  Navn  runge.  De  Viser,  som  Folket  sang,  skulde  ikke  længer 
være  navnløse  Sange,  der  gik  fra  Mund  til  Mund,  uden  at  man 
vidste,  fra  hvem  de  skrev  sig,  og  Kunstneren  tegnede  stolt  og 
frejdigt  sit  Navn  i Maleriets  eller  Kunstværkets  Hjørne.  Jeget 
maatte  derfor  ogsaa  have  Lov  og  Trang  til  selv  at  fortælle  sit 
Livs  Skæbne,  hvad  det  havde  oplevet  og  udrettet. 

I Tyskland  var  det  saa  at  sige  den  sidste  Skikkelse  fra  Middel- 


Digitized  by  L^ooQle 


Historieskrivningen  i Reforma tionsaarhundredet 


317 


alderens  Riddertid,  der  gjorde  Begyndelsen  med  at  give  en  Selv- 
skildring,  den  gæve  Gotz  von  Berlichingen ; hans  højre  Haand  var 
af  Jern,  men  svang  dog  kraftigt  Sværdet,  Pennen  førte  han  vel 
ikke  med  den,  men  ikke  desmindre  skrev  han  paa  sin  naive  og 
oprigtige  Maade  sine  Oplevelsers  Historie  fra  Barndommen  af; 
samtidig  med  ham  gav  lærde,  Skolemænd  og  praktiske  Folk  deres 
Autobiografier.  Her  i Danmark  var,  saa  vidt  jeg  kan  se,  Frederik  U’s 
Rigsraad  Jørgen  Rosenkranda,  den  lærde  Holger  Rosenkrands’  Fa- 
der, den,  som  først  gav  en  Selvskildring,  andre  fulgte  snart  efter, 
om  end  denne  Litteraturgren  først  i den  nyeste  Tid  ret  er  naaet 
til  Blomstring  i Danmark. 

Men  endvidere  har  ikke  blot  Mennesket  selv,  ogsaa  dets  Om- 
givelser, den  Egn  og  Landsdel,  hvori  det  lever,  sin  selvstændige, 
ejendommelige  Karakter,  som  er  værd  at  kende  og  at  studere,  og 
vel  er  man  stolt  af  den  større  Nationalitet,  som  man  tilhører,  men 
man  ser  dog,  at  den  rummer  Forskelligheder,  forbundne  ved  fælles 
Træk.  Man  elsker  den  Provins,  hvori  man  bor,  den  Egn,  hvori 
man  har  sit  Hjem.  Derfor  slipper  man  Verdensbegivenhederne  af 
Syne  for  at  fortabe  sig  i sin  Landsdels  Historie  og  skildrer  den 
med  rørende  Pietet.  Man  har  Interesse  for  alle  disse  Omgivelser, 
for  Naturens  Udseende  og  Mindesmærkerne,  man  opmaaler,  be- 
skriver og  lader  aftegne  alt,  hvad  der  giver  Landsdelen  sin  Ejen- 
dommelighed. Og  ligesom  hos  vore  sydlige  Naboer  Historieskriv- 
ningen især  udfolder  sig  i en  rig  Flor  af  Landshistorier  eller  Pro- 
vinsbistorier,  saaledes  kommer  i Danmark  de  første  Spor  til  en 
rigere  Udfoldelse  af  den  historiske  Forfattervirksomhed  til  at  vise 
sig  i Arbejder  over  lokal  Historie,  især  de  enkelte  Bispedømmers 
Skæbne.  Hieronymus  Kobbersmed  eller  Cypræus  og  hans  Broder 
Poul  skriver  en  Slesvigs  Bispehistorie,  Jon  Turson  fortalte  Lunde 
og  Roskilde  Stifts  Kirkehistorie  lige  til  da  „den  store  Herredag 
udi  Kjøbenhavn  besluttede,  at  der  ikke  længer  skulde  være  eller 
blive  saadanne  vældige  og  mægtige  Bisper  nogensteds  udi  Dan- 
mark*. Cornelius  Hamsfort  forfatter  Ditmarskens  og  Holstens 
Historie  og  ligeledes  de  enkelte  Bispedømmers  Historie. 

Men  ogsaa  hele  Landet  bliver  skildret  i sin  Ejendommelighed, 
Præsten  Jon  Jensen  Kolding  er  den  første,  som  giver  en  Beskri- 
velse af  vort  hele  Fædreland. 

Her  er  vi  naaede  frem  til  selve  den  store  Personlighed  Na- 
tionen og  Folket,  som  ogsaa  maatte  have  Krav  paa  at  se  sig 
skildret  og  sin  Fortid  afmalet.  Med  dobbelt  Kærlighed  holdt  man 

Tilskueren  I OM  -21 


Digitized  by  L^ooQle 


318 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredet 


fast  ved  egen  Nationalitet,  efter  at  man  havde  sluppet  de  universale 
Idéer  som  altfor  fjerntliggende,  Kejserdømmet,  som  strakte  sig  ud 
over  alle  Riger  og  Lande,  og  den  internationale  Kirke  med  det 
fælles  Overhoved.  Anders  Sørensen  Vedel  siger:  »Det  har  angret 
mig,  at  vi  Danske,  som  udi  Dyd,  mandig  Daad  og  ellers  i andre 
Henseender  kunde  vel  hæves  og  lignes  med  andre  de  fornemmeste 
Nationer,  skulde  i dette  Vilkaar  findes  ulige  nogenlunde  ringere,* 
derfor  agter  han  at  skrive  sit  Fædrelands  Historie.  Sit  Forsæt  fik 
han  ikké  fuldført,  hvad  der  derimod  lykkedes  Huitfeldt , som  skrev 
„mit  Fædreland  til  Ære  og  Lov,  som  haver  givet  mig  Liv,  Levned 
Stand,  Ophold,  Gods  og  Biering.* 

Man  kan  ikke  noksom  være  opmærksom  paa,  hvordan  den 
nævnte  Hævdelse  af  Personligheden  havde  kaldt  en  anden  baade 
god  og  farlig  Følelse  frem:  Æresfølelsen.  Der  var  vel  næst  efter 
den  religiøse  ingen  menneskelig  Følelse,  scan  saa  stærkt  var  raa- 
dende  i Reformationsaarhundredet.  Og  den  viser  sig  paa  mange 
Maader.  Den  viser  sig  i en  umaadelig  Trang  til  at  hævde  egen 
Ære  og  til  at  modtage  Ære,  og  Æren  skal  ikke  blot  gives  os, 
indtil  vi  lægges  i Jorden,  den  skal  tilkomme  os  længe  efter  vor 
Død.  De  italienske  Humanister  var  gaaede  i Spidsen,  de  havde 
krævet  Ære  for  sig  selv  og  Laurbærkroning,  de  vidste  ogsaa,  at 
de  sad  inde  med  hvad  der  kunde  skabe  Ry  og  Ros  i Eftertiden 
og  følte  sig  raadige  over,  hvordan  Fremtidens  Æresbevisninger 
vilde  blive. 

Men  Æresfølelsen  kan  blive  en  farlig  Følelse;  den  kan  indgyde 
Personen  en  Vagtsomhed  og  en  Kælenhed  over  for  eget  Jeg,  saa  at 
man  bliver  uretfærdig  over  for  andre  og  deres  Fortrin.  Der  var 
indenfor  alle  Samfund  opstaaet  noget,  som  man  havde  den  største 
Følsomhed  overfor  og  som  man  ængstelig  saa’  hen  til,  den  offent- 
lige Mening.  Man  gør  sig  vanskelig  en  Forestilling  om,  hvilken 
Forandring  i denne  Henseende  Bogtrykkerkunsten  havde  frembragt. 
Tidligere  havde  man  vel  paatalt  enkelte  Udsagn,  som  var  komne 
En  for  Øre,  eller  havde  hævnet  sig  for  spottende  Viser,  nu  bragtes 
ved  Bogtrykkets  Hjælp  Udsagn  og  Domme  til  Hvermand.  Det 
talte  Ord  havde  jo  dog  Lydens  Flygtighed,  men  her  stod  det 
prentet  til  evig  Tid  og  med  frisk  besudlende  Kraft  for  hver  ny 
Mand,  som  læste  det.  Det  er  i disse  den  overspændte  Æres- 
følelses Tider,  at  Duelvæsenet  kommer  frem,  Tanken  om  at  vove 
Liv  og  kræve  Blod  for  krænket  Ære.  Duel  bliver  en  almindelig 
Skik  i alle  Lande,  og  Lovgivning  og  Domstole  kan  ikke  holde 


Digitized  by  L^ooQle 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredet 


319 


igen.  Carl  V’s  berømte  Straffelov  henførte  Forsvar  for  Ære  og 
godt  Rygte  til  Nødværge;  fra  Frankrig  haves  der  Efterretning  om, 
at  der  under  Henrik  IV.’s  Regering  alene  i ti  Aar  blev  dræbt  ikke 
mindre  end  4000  Adelsmænd  i Duel. 

Men  denne  Finfølelse  paa  Ærens  Omraade  mærkes  nu  ogsaa 
overfor  Fremstillingen  af  Historien.  Gustav  Vasa  blev  yderst 
forbitret  over,  at  den  danske  Rimkrønike  var  udkommen  i Tryk- 
ken, og  han  fandt  baade  Skildringen  af  Dronning  Margretes  Re- 
gering, hendes  varme  Ord  om  Unionen,  ligesom  ogsaa  Fortællingen 
om  Kong  Hans  og  Sten  Sture  fornærmelig  for  de  Svenske.  Det 
hjalp  ikke,  at  man  gjorde  ham  opmærksom  paa,  at  Krøniken  var 
skreven  for  en  Menneskealder  eller  to  siden,  og  at  den  allerede 
tidligere  flere  Gange  var  bleven  trykt.  Kong  Gustaf  vilde  ikke 
lade  de  Danske  blive  uden  Svar  og  lod  Biskop  i Vesteraas  Peder 
Swart  sammensætte  Rim  — de  blev  rigtignok  kummerlige  — 
.mod  nogle  af  de  foragteligste  Artikler,  som  findes  i den  danske 
Krønike  mod  os  Svenske*,  og  Kongen  laante  hos  Ærkebisp  Lau- 
rentius Petri  Saxo  grammaticus,  som  havde  udmalet  „de  Danskes 
indfodte  og  indplantede  Art  og  onde  Natur*,  thi  han  vilde  lade 
.skrive  om  de  Danskes  Dyder*. 

Og  her  staar  vi  ved  et  Træk  af  almindeligere  Karakter,  som 
gentager  sig  igennem  Tiderne.  Det  er  langt  lettere  at  være 
den  overvundne,  den  tabende  end  at  være  Sejrherre  og 
frigjort;  der  vil  komme  en  retfærdigere  og  billigere  Betragtning 
af  den  nærmest  forudgaaende  Fortid  frem  hos  de  besejrede  end 
hos  dem,  som  fik  deres  Ønsker  opfyldte.  Det  kommer  saa  karak- 
teristisk frem  i Norges  nyeste  Tid.  Efter  at  Nordmændene  i 1814 
var  bleven  skilte  fra  Danmark  og  havde  vundet  den  store  Frihed, 
laa  Landets  Historie  i de  første  Aartier  udyrket  hen,  og  om  For- 
eningstiden  med  Danmark  kom  saa  godt  som  kun  Had  eller  vrang 
Fortolkning  til  Orde.  Endnu  en  Menneskealder  efter  Norges  Ad- 
skillelse fra  Danmark  udtalte  en  af  de  betydeligste  af  Norges  Hi- 
storikere: .Til  mit  Lands  Historie  efter  1537  kender  jeg  saare 
lidet;  den  har  for  mig  tabt  sin  Interesse  fra  den  Stund  af,  da 
Nordmændene  var  jammerlige  nok  til  at  underkaste  sig  et 
Magtsprog  af  det  danske  Rigsraad,  et  Magtsprog,  der  efter  min 
Opfatning  vel  var  en  i Historien  til  Lykke  sjælden  Uretfærdighed 
fra  danskSide,  men  en  Skændsel  for  Nordmændene,  der  taalte  det.* 

Efter  at  Kong  Kristians  Tronbestigelse  i disse  Novemberdage 
for  40  Aar  siden  havde  givet  Tyskland  den  søgte  Anledning  til  at 

♦ 21* 


Digitized  by  L^ooQle 


320 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredet 


fremsætte  Krav  paa  danske  Landsdele  og  efter  at  det  ved  Magt 
havde  tvunget  Konge  og  Folk  til  at  .afstaa  dem,  er  det  hændt,  at 
Tysklands  Historikere,  selv  de  ypperste  og  berømteste  blandt  dem, 
ikke  har  kimnet  give  en  blot  nogenlunde  retfærdig  Skildring  af 
de  Tidsrum,  der  gik  forud  for  Krigen,  eller  overhovedet  af  Dan- 
marks Forhold  til  Hertugdømmerne  eller  Tyskland.  I det  hele 
har  der  efter  de  store  Sejre  i Nutiden  i den  tyske  Opfattelse  af  alle 
Folkeslags  Skæbner  været  mærket  en  Lovprisning  af  den  stærkeres 
Eet;  Sejrene  og  de  fuldbyrdede  Kendsgerninger  har  altfor  meget 
været  ansete  for  den  rette  Maalestok  for  Bedømmelsen ; der  har 
visselig  ikke  været  noget  Haab  for  Cæsars  Modstandere.  Selv  den 
berømte  tyske  Filolog  og  Historiker,  som  nylig  lagdes  i Jorden, 
har  haardt  og  umedlidende  betonet,  hvordan  Historien  i sin  ufor- 
styrrelige Gang  uden  Medlidenhed  opsluger  de  Folk,  som  ikke  har 
Staalets  Haardhed  saavel  som  dets  Smidighed. 

I Modsætning  hertil  kan  det  sikkert  siges,  at  under  den  rige 
Udvikling  af  Historieskrivningen,  som  har  fundet  Sted  i Danmark 
i Kong  Kristian  IX.s  Tidsalder,  er  vort  Forhold  til  Tyskland  gen- 
nem Tiderne  bleven  ransaget  saa  nøgternt  og  med  saa  stor  For- 
sagelse af  alt,  hvad  der  kan  kaldes  fædrelandsk  Overmod,  at 
maaske  endog  Angsten  for  at  staa  paa  et  altfor  nationalt  Stade 
kunde  synes  for  stærk.  Ingen  tør  vel  nægte,  at  den  højsindede 
Maade,  hvorpaa  vor  Konge  — den  Danske,  som  havde  lidt  haar- 
dest  og  for  hvem  Opgaven  maatte  falde  vanskeligere  end  for  no- 
gen anden  Dansk  — har  vist,  at  man  kunde  se  med  Ro  i Sind 
paa  det  tilbagelagte,  naar  man  saa’  trøstig  fremad,  og  at  man 
skulde  betragte  det  svundne  ikke  som  det,  der  skal  glemmes,  men 
hvoraf  der  skal  læres,  har  været  et  lysende  Eksempel  for  alle. 

Vender  vi  nu  Blikket  til  Reformationsaarhundredet,  er  det 
værdt  at  iagttage,  hvorledes  man  i Frankrig,  om  man  end  ikke 
havde  oplevet  en  Befrielse  fra  en  fremmed  Magt,  dog  havde  gen- 
nemgaaet  en  saa  stor  Forandring  af  Kultur  og  statsretligt  Liv,  at 
man  saa’  paa  de  lensretlige  og  andre  middelalderlige  Institutioner 
som  en  svunden  Tids  Barbari;  man  vendte  sig  derfor  en  god 
Stund  bort  fra  Studiet  af  Middelalderen,  og  denne  Følelse  forblev 
delvis  i den  følgende  Tid,  den  steg  i Styrke  i det  17de  og  18de 
Aarhundrede  og  bidrog  sit  til  at  bane  Vej  for  Revolutionen. 

Og  nu  Sverige  — det  var  bleven  befriet  fra  Unionstidens 
Byrder  og  Kong  Kristian  ITs  Tyranni,  man  skulde  synes,  at  Sven- 
skerne kunde  se  med  Ro  paa  Fortidens  Historie,  og  dog  lurede 


Digitized  by  L^ooQle 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredet 


321 


der  hos  Nationen  en  saadan  Angst  for,  at  dens  Ære  skulde  gaas 
for  nær  i Skildringer  af  Fortiden,  som  langt  overgik,  hvad  der 
fandtes  af  tilsvarende  Følelse  hos  de  Danske.  Denne  Tilspidsning 
af  Æresfølelsen,  hvorpaa  allerede  er  nævnt  Eksempler,  bidrog  i 
høj  Grad  til  Syvaarskrigen,  og  ved  dens  Slutning  blev  det  da  ogsaa 
i Stettinerfreden  vedtaget,  at  da  en  Mængde  Nidskrifler  til  begge 
Kongers  og  Folks  Vanære  var  bleven  spredte  omkring  og  havde 
givet  den  kraftigste  Næring  til  Splid,  skulde  begge  Konger  sørge 
for,  at  saadanne  Skandskrifter  ikke  tryktes  og  at  de,  som  over- 
traadte  Forbudet,  blev  straffede  paa  Kroppen.  Denne  Bestemmelse 
førte  tilmed  til  den  første  Pressesag  i Danmark.  Thi  den  før 
nævnte  Præst  Jon  Jensen  Kolding  havde  i sin  Danmarksbeskrivelse 
udregnet,  at  i Fortiden  22  danske  Konger  havde  overvundet  Sven- 
skerne og  tvunget  dem  til  at  hylde  sig,  og  han  havde  tillige  tilladt 
sig  at  sige,  at  der  i Svarteraakampen  var  faldet  6000  Svenske, 
hvad  der  overskred  det  virkelige  Tal  med  1000.  Herover  klagede 
Kong  Carl  IX,  og  der  blev  rejst  Tiltale  mod  Kolding;  han  blev  af 
Konsistorium  dømt  til  at  afbede  det  hos  Øvrigheden,  og  i et  Aar 
blev  han  suspenderet  fra  sit  Embede.  Selv  da  Huitfeldt  havde 
skrevet  Kristian  II.s  Historie  og  i denne  paa  en  mærkelig  fordoms- 
fri og  smuk  Maade  havde  omtalt  Gustav  Vasa,  blev  Carl  EX  meget 
ilde  berørt  deraf,  han  fandt  ikke  sin  Faders  Gerninger  ret  indførte 
deri,  det  fortalte  forekom  ham  for  en  Del  ikke  stemmende  med  Sand- 
heden, hvorfor  han  befalede  Erik  Jorensson  Tegel  at  skrive  en 
anden  Fremstilling,  som  Kongen  selv  hjalp  ham  med  og  gennemsaa. 

Saa  langt  kan  dernæst  Æresfølelsen  og  Nationalfølelsen  ud- 
arte, at  den  kun  bryder  sig  lidet  om  Sandheden.  Det  er  en  Op- 
fattelse, som  især  har  faaet  Raaderum  hos  de  keltiske  Folk,  hvor 
det  er  bleven  sagt,  at  det  var  en  daarlig  Patriot,  som  ikke  elskede 
sit  Fædreland  højere  end  Sandheden.  Værst  kom  her  i Norden 
i Reformationsaarhundredet  denne  Forsyndelse  frem  i den  sidste 
svenske  katholske  Ærkebisp  Johannes  Magnus'  .Historie  om  alle 
GOters  og  Sveers  Konger* ; her  er  Tallet  paa  Sveriges  Carl’er  og 
Erik’er  blevet  saa  stort,  at  det  har  sat  Mærke  den  Dag  i Dag  i 
de  svenske  Kongers  Titel,  og  Forfatteren  har  ingen  Frygt  for  at 
skabe  Konger  og  deres  Historie  efter  fri  Opfindelse.  Ogsaa  i 
denne  Henseende  overgik  Svenskerne  de  Danske.  Skulde  noget 
tilsvarende  nævnes  for  Danmark,  maatte  det  være  Præsten  Niels 
Pedersens  fabelagtige  Gullandske  Krønike,  der  aabenbart  var  skre- 
vet med  den  Tendens  at  bestride  Sveriges  Ret  til  Øen. 


Digitized  by  LjOOQle 


322 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredel 


II 

Renaissancen  havde  bragt  det  glade  Budskab  om,  hvordan 
alle  sanselige  og  aandelige  Kræfter  besad  Mulighed  for  Fuld- 
kommengørelse, den  havde  fremsat  sin  Lære  om  den  store  Har- 
moni, der  bor  i Mennesket,  og  saa  kunde  Længslen  efter  den 
skønne  Enhed  dog  ikke  opfyldes  under  Trykket  af  den  gamle 
Troslære,  der  saa  ubarmhjertigt  stillede  Menneskets  sanselige  Side 
som  en  Fjende  over  for  dets  aandelige  Halvdel  og  skilte  de  over- 
sanselige Tanker  og  Form  aal  fra  andre  Evner  og  Drifter  i den 
menneskelige  Natur.  Saa  kom  Reformationen,  som  lærte,  at 
Gud  stod  midt  i den  jordiske  Verden,  og  at  alle  Fag  kunde  tjene 
Gud  til  Ære.  Videnskaberne  fik  som  en  ny-  Indvielse,  og  det  er 
Reformatorernes  store  Ære,  at  de  ogsaa  har  hævdet  Historiens 
Betydning  for  Folket.  Luther  siger  saaledes,  at  „Historien  er  en 
saare  kostelig  Ting,  thi  hvad  Filosofi,  vise  Mænd  og  al  Fornuft 
kan  lære  og  udtænke  om,  hvad  der  er  nyttigt  til  et  ærligt  Liv, 
giver  Historien  med  Eksempel  og  Begivenhed  i vældig  Grad,  stiller 
det  ligesom  for  Øjnene,  som  om  man  var  til  Stede  derved  og  saa’ 
det  ske  paa  den  Maade.*  „Derfor  er  Historieskriverne  de  aller- 
nyttigste  Folk  og  bedste  Lærere,  saa  at  man  aldrig  nok  kan  ære 
og  prise  dem  og  sige  dem  Tak.“  Melanchton,  der  selv  flittig  dyr- 
kede Historien,  hævder  ved  alle  Lejligheder  Historiens  store  mo- 
ralske Betydning.  Ved  Studenternes  Aftenbord  her  paa  Kommuni- 
tetet skulde  der  læses  op  af  Melanchtons  Verdenskrønike  eller  af 
et  andet  historisk  Værk.  Men  Luther  taler  dog  ogsaa  om  dem, 
som  udsmykker  eller  forvansker  Historien  til  Gunst  for  deres 
Fædreland  og  Ugunst  mod  de  fremmede,  saa  at  Guds  Værk  bliver 
skammelig  fordunklet , saaledes  som  Pavens  Hyklere  hidtil  har  gjort 
og  endnu  gør  det  og  man  til  sidst  ikke  véd,  hvad  man  skal  tro. 

Det  var  nu  ingenlunde  tilfældigt,  at  Reformationstiden  ogsaa 
bragte  Historieskrivningen  den  store  Vinding  at  skabe  den  hi- 
storiske Kritik.  Det  var  jo  hin  Tids  Tanke,  at  alting  skulde 
man  selvstændig  undersøge,  og  saaledes  gik  man  da  ogsaa  til  en 
Prøvelse  af,  hvad  der  var  fortalt  om  Kirkens  Historie.  Af  det  store 
kirkehistoriske  Værk,  der  gerne  kaldes  „de  Magdeburgske  Genbi- 
ller* og  som  blev  saa  betydningsfuldt  som  Mærkepæl  i Viden- 
skabens Historie,  er  det  første  Bind  tilegnet  Kong  Kristian  III  og 
Kong  Frederik  II,  og  man  hører  her  straks  i Indledningen  som  en 
Domsbasun  over  den  katolske  Kirke  og  dens  Historieskrivning: 
„Gentagne  Gange  har  Djævelen  opvakt  nogle  fanatiske  og  for- 


Digitized  by  L^ooQle 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredet 


323 


blindede  Mennesker,  som  skammelig  har  besudlet  og  formørket  de 
største  Ting  i den  kristne  Religion  med  afskyelige  Opdigtelser  og 
filosofisk  Gøgl,  opspunden  i blinde  og  vanvittige  Menneskers 
Hjerne."  Det  var  Matthias  Flacius,  som  var  Værkets  Hovedleder, 
en  lidenskabelig  Mand,  hvis  brændende  Aand  drev  barn  til  skarp 
Optræden  mod  Melanchtons  vaklende  Svaghed,  men  ogsaa  førte 
ham  til  disse  ihærdige  og  skarpsindige  Studier,  der  lod  ham  og 
de  andre  Magdeburgske  Centuriatorer  bringe  Kirkens  Historie  et 
saa  langt  Skridt  fremad  og  skabe  en  virkelig  historisk  Kritik.  En 
af  Magdeburgemes  Hjælpere  havde  rejst  i Danmark  for  at  gennem- 
søge Arkiverne  og  var  med  Kong  Kristians  Anbefalingsskrivelse 
draget  videre  til  Skotland.  De  magdeburgske  lærde  skrev  til 
Kong  Frederik  om,  hvordan  den  arme  Lazarus  Kristus  overalt 
lider  Nød,  og  bad  ham  opfylde  det  af  hans  Fader  givne  Tilsagn 
om  Understøttelse,  hvad  ogsaa  skete. 

Det  er  jo  imidlertid  ikke  nok,  at  Reformatorerne  hævdede 
Historiens  Betydning  — og  vort  Universitet  fik  1589  en  Professor 
i dette  Fag  — man  maa  ogsaa  spørge  om,  hvilken  Plads  mellem 
Fagene  Historien  indtog,  om  den  fik  en  selvstændig  Stilling  eller 
kun  var  Tjenerinde  for  de  andre  Videnskaber.  Ja,  det  lader  sig 
ikke  nægte,  at  Historien  overalt  maatte  gøre  en  Tjeners  Gerning. 
Da  Professor  Jens  Andersen  Sinning  paa  Kristian  IlI’s  Tid  skal 
bestemme  dens  Plads,  henfører  han  Historie  og  Kronologi  sammen 
med  Geografi  og  Regnekunst  til  Fysikken.  Peder  Palladius  dømte 
dog  rettere,  da  han  satte  Historien  hen  til  Etikken  og  særlig 
dens  praktiske  Del  om  hvordan  enhver  skal  opføre  sig  offentlig 
og  privat  og  kan  undgaa  Vanære,  Skændsel  og  Uretfærdighed.  I 
Sverige  vilde  man  have  Historien  betroet  til  Professoren  i latinsk 
Poesi,  altsaa  som  et  Fag  under  Veltalenheden.  At  Historien  skal 
være  en  Tjenerinde  og  Hjælperske,  fremhæves  idelig  af  Melanchton, 
som  særlig  betoner  dens  Værd  for  Fyrsterne  og  dem,  som  styrer. 
Den  skal  ogsaa  være  et  Værn  og  et  Skjold  for  Landet,  og  Fyr- 
sterne — siger  Luther  — skulde  have  Optegnelser  om  hele  deres 
Regimentes  Historie  og  efterlade  det  til  Efterkommerne.  Nutidens 
Frygt  for  at  skrive  netop  Samtidens  Historie  kendtes  ikke;  allerede 
1542  opfordrer  Melanchton  Kristian  III  til  at  lade  Peter  Svave 
eller  Hans  Svanning  skrive  Landets  Reformations  Historie.  Som 
ingen  Sinde  tidligere  var  det  ogsaa  gaaet  ind  i vore  Statsmænds 
Bevidsthed,  at  man  maatte  have  historisk  Viden.  Om  Kansleren 
Johan  Friis  hedder  det,  at  han  var  udmærket  forfaren  i „de  gamle 


Digitized  by  L^ooQle 


324 


Historieskrivningen  i Reform ationsaarh undredet 


Historier  baade  af  vore  danske  og  udlændiske  Krøniker  og  havde 
heraf  det  rige  Liggendefæ  til  vise  Raad  at  give".  Hans  Eftermand 
Niels  Kaas  havde  „en  usigelig  Lyst  til  Historien"  og  Indsigt  deri 
som  kun  faa;  han  mente,  at  de,  der  havde  Rigens  Styrelse  i 
deres  Haand,  ikke  noksom  kunde  sætte  Pris  paa  den  og  drage 
Lærdom  af  den.  Og  Rigens  Kansler  Arild  Huitfeldt,  der  har  de 
uforglemmelige  Fortjenester  af  vor  Historie,  holder  for  hver  Bog, 
han  udgiver,  Historiens  Lære  frem  for  den  unge  Kong  Kristian. 


III 

Den  nye  Tid,  som  oprandt  for  Historieskrivningen  i det  16de 
Aarhundrede,  har  saa  mange  Sider,  at  kun  enkelte  af  disse  her  har 
kunnet  fremdrages.  Og  kaster  vi  nu  Blikket  paa  vor  egen  Tid, 
vil  det  ikke  være  vanskeligt  at  drage  Traade,  som  fører  fra  Kong 
Kristian  IITs  Regering  til  vor  Tid,  heller  ikke  vanskeligt  at  vise 
store  Modsætninger.  Historien  er  ikke  længer  en  saadan  Tjener- 
inde, som  den  gjordes  til  i det  16de  Aarhundrede.  Man  har  jo 
ganske  vist  ogsaa  i vor  Tid  forsøgt  paa  at  gøre  den  til  Led  af 
Fysikken,  man  har  sagt:  vend  Eders  Øje  bort  fra  alle  de  enkelte 
Skikkelser,  som  I hidtil  har  betragtet,  se  hen  til  den  store  Mængde, 
Folket,  hvor  de#  høje  Tal  er  raadende,  og  I skal  se,  at  alt  be- 
væger sig  rent  efter  naturvidenskabelige  Love,  og  at  der  findes  en 
Samfundsfysik.  Dette  Angreb  er  dog  fuldt  blevet  slaaet  tilbage, 
Historien  har  hævdet  en  uafhængig  Stilling,  og  i det  Søsterfælles- 
skab, som  er  opstaaet  mellem  Videnskaberne,  indrømmes  der  den 
en  betydningsfuld  Plads.  Jurisprudens,  Økonomi,  Religionsviden- 
skab og  mange  andre  Videnskaber  har  lært  at  se  deres  eget  Fags 
Indhold  fra  historisk  Standpunkt  og  derved  vundet  nye  og  store 
Resultater.  Allerede  Auguste  Comte  udtaler,  at  det  karakteristiske 
for  hans  Tid  var  Historiens  Overvægt  over  Filosofien.  Jo  mere 
Erfaringsvidenskaberne  fik  Overhaand,  desto  stærkere  maatte  jo 
ogsaa  Historien,  som  er  Læren  om  Menneskehedens  Erfaringer,  faa 
Overvægt.  Forberedende  Evolutionslæren,  men  ogsaa  paavirket  af 
den,  har  Historien  endvidere  stadig  stærkere  betonet  Studiet  ikke 
blot  af  Fortidens  Væren,  men  af  hver  Tids  og  vor  Tids  Vorden. 

Den  vaagnende  Sans  for  alt  nationalt  Liv,  som  gav  sig  Ud- 
tryk i det  16de  Aarhundrede,  Interessen  for  det  danske  Sprog, 
saa  at  atter  „Ordet  toned  fra  den  danske  Læbe",  alt  dette  var 


Digitized  by  L^ooQle 


Historieskrivningen  i Refomnationsaarhundredet 


325 


Bevægelser,  som  skulde  fortsættes,  afbrydes  og  atter  tage  fat, 
indtil  den  store  Bevægelse  opstod  i det  19de  Aarhundrede,  Na- 
tionalitetsbevægelsen, som  støttende  sig  paa  det  fælles  Sprog  og 
den  fælles  Litteratur  brød  med  de  gamle  politiske  Grænselinier 
og  forvoldte  Forviklinger  som  dem,  der  førte  til  den  Katastrofe, 
hvis  Begyndelse  vi  gennemlevede  i disse  Dage  for  40  Aar  siden. 
Ulykken  kaldte  en  Række  af  Historikere  til  Granskning  af  For- 
tiden; allerede  i Krigsaaret  havde  en  afdød  Videnskabsmand  fattet 
Tanken  om  at  skrive  Valdemar  Atterdags  Historie,  hvad  ban  se- 
nere udførte,  og  mange  bortgaaede  og  nulevende  Historikere  tog 
fat  paa  Studiet  af  vor  Historie  gennem  alle.  Tider  for  at  komme 
til  en  dybere  Selverkendelse. 

Historien  har  ikke  længer  det  særlige  Hverv  i Kongens  og 
Regeringens  Haand,  som  den  havde  i det  16de  Aarhundrede.  De 
.Historiografer*,  som  Datidens  danske  Konger  mente  det  nødven- 
digt at  have  i deres  Tjeneste,  var  i Virkeligheden  en  Slags  Rigs- 
Advokater  paa  historisk  Omraade,  der  skulde  tage  Danmarks  Hi- 
storie i Forsvar  mod  fremmede  Angribere.  Saadanne  er  nu  ufor- 
nødne i den  Forstand,  hvis  de  fandtes  tidligere,  nu  er  der  talrige, 
som  frivilligt  vil  gaa  under  Vaaben  for  at  forsvare  det  mod  uret- 
færdige Angreb. 

Den  Sans  for  den  enkelte  Landsdels  Historie,  som  var  op- 
staaet  paa  Kristian  lll’s  Tid  og  som  senere  har  sat  gode  Frugter, 
bar  aldrig  udfoldet  sig  rigere  end  i det  Tidsrum,  som  indlededes  med 
Kong  Kristian  IX’s  Tronbestigelse.  Talrige  Arbejder  over  Landets 
enkelte  Dele  er  udkomne,  tre  Selskaber  er  bleven  stiftede  med 
det  Formaal  at  virke  for  enkelte  Landsdeles  Historie,  i hver  eneste 
Egn  findes  der  Bfænd,  Bønder  og  Skolelærere,  Præster  og  Herre- 
mænd,  som  virker  for  Belysning  af  det  Steds  Historie,  hvor  de 
lever.  Fra  Regeringens  Side  er  der  sket  vigtige  Skridt  for  at 
komme  denne  Trang  i Møde  ved  at  give  Provinserne  egne  Ar- 
kiver og  ved  Oprettelsen  af  et  stort  Provinsbibliotek. 

Med  stor  Beredvillighed-  er  endelig  paa  Kong  Kristian  lX’s  Tid 
Aktstykker  og  Brevsamlinger  bleven  stillede  til  fri  Benyttelse  af  Hi- 
storikerne, hvad  disse  ikke  noksom  kan  være  erkendtlige  for,  og 
hertil  har  svaret  en  priselig  Frihed  til  at  udtale  sig  om  Fortiden 
— selv  om  den  laa  tæt  ved  vore  Dage  — uden  hvilken  heller 
ikke . Forskningen  kan  trives. 


Johannes  Steen  strop 


Digitized  by  LjOOQle 


SKØNLITTERÆR  KUNSTUNDERVISNING 


unstbegejstringen  flammer  over  det  ganske  Land. 
Mange  er  de,  der  søger  Belæring  om  Kunstens  Frem- 
bringelser, og  stort  Tallet  paa  dem,  der  føler  sig 
kaldede  til  at  være  de  manges  Lærere.  Det  har 
længe  været  mig  tvivlsomt,  hvor  vidt  disse  Lærere 
ydede  deres  Elever  nogen  virkelig  Vejledning  i Til- 
egnelsen af  Kunstværkerne,  og  denne  Tvivl  er  nu  steget  til  en  saa- 
dan  Højde,  at  jeg  vil  prøve  at  fremsætte  og  begrunde  den.  At 
underkaste  alle,  der  for  Tiden  i Danmark  skriver  og  taler  om  Kunst, 
en  Kritik,  er  naturligvis  ugørligt,  og  jeg  vil  derfor  som  Undersøgelses- 
objekt vælge  en  Undervisning  i „Kunsthistorie*,  der  fra  alle  Sider 
anerkendes  som  den  mest  fremragende,  der  i de  sidste  Generationer 
er  ydet  herhjemme,  en  Undervisning,  der  for  alle  senere  Lærere 
har  været  det  beundrede  og  efterlignede  Forbillede.  Der  er  nemlig 
Grund  til  at  antage,  at  de  eventuelle  Fortrin  og  Fejl  ved  en  saa- 
dan  Undervisning  vil  genfindes  hos  Efterfølgerne,  de  første  rimelig- 
vis i svækket  Form,  de  sidste  sikkert  i større  Maalestok.  Ingen  vil 
vist  benægte,  at  Julius  Lange  fremfor  nogen  anden  har  stemplet 
„Kunsthistorien*  i Danmark  med  sin  Personligheds  Særpræg,  og 
jeg  vil  derfor  gennem  et  Par  fremragende  Prøver  forsøge  at  karak- 
terisere den  Maade,  hvorpaa  han  i sine  populære  Skrifter  taler  om 
Kunst;  enhver,  der  har  hørt  hans  Forelæsninger,  véd,  at  han  i disse 
anvendte  ganske  den  samme  Undervisningsmetode. 

For  at  undgaa  Misforstaaelse  vil  jeg  udtrykkelig  fremhæve,  at 
Ordet  „Kunsthistorie*  bruges  i to  vidt  forskellige  Betydninger,  for 
det  første  om  en  Udforskning  af  Kunstens  Udvikling,  der  ved  Hjælp 


Digitized  by  L^ooQle 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


327 


af  den  strenge  Metode,  som  man  med  et  yderst  uheldigt  og  gan- 
ske uhistorisk  Navn  kalder  den  naturvidenskabelige,  bestræber  sig 
for  paa  alle  Punkter  at  udvide  vor  Viden  om  Kunstværkerne,  og 
for  det  andet  om  en  Undervisning,  hvis  Maal  er  at  lette  Tilegnelsen 
af  Kunstens  Frembringelser  for  Lægfolk.  At  Lange  som  eksakt 
Kunstforsker  har  ydet  de  vægtigste  Bidrag  til  sin  Videnskab,  er  be- 
kendt, men  dette  ligger  uden  for  nærværende  Tema,  og  naar  jeg  i 
det  følgende  taler  om  Lange  som  .Kunsthistoriker* , sigter  jeg  ude- 
lukkende til  hans  Virksomhed  som  populær  Foredragsholder  og 
Skribent;  thi  kun  som  saadan  havde  og  har  han  herhjemme  Be- 
tydning for  videre  Kredse. 

De  Grene  af  Kunsten,  der  er  Genstand  for  .kunsthistorisk*  Be- 
handling, henvender  sig  udelukkende  til  Synets  Sans,  og  man  maa 
derfor  af  den,  der  skal  være  Lærer  i .Kunsthistorie*  forlange,  at 
han  skal  kunne  skærpe  sin  Elevs  Synsevne  over  for  Kunstværker. 
For  at  kaste  Lys  over  den  Maade,  hvorpaa  Lange  opfylder  denne 
Fordring,  vil  jeg  vælge  et  Eksempel  fra  Malerkunsten,  da  denne  er 
lettest  tilgængelig  for  den  uindviede  og  derfor  bereder  Undervis- 
ningen færrest  Vanskeligheder.  Et  Maleris  Virkning  beror  dels  paa 
maleriske,  dels  paa  formale  Egenskaber,  og  jeg  vil  i min  Under- 
søgelse saa  vidt  muligt  fastholde  denne  naturlige  Tvedeling. 

Det  træffer  sig  saa  heldigt,  at  Lange  har  skrevet  en  meget  ud- 
førlig Karakteristik  af  Correggio,  der  baade  som  Maler  og  som 
Tegner  er  en  af  Kunsthistoriens  interessanteste  og  indflydelsesrige- 
ste Personligheder.  Denne  Afhandling  (Tilskueren  1885:  Udvalgte 
Skrifter  Q,  p.  304  f.),  der  paa  Grund  af  sin  blændende  kunstneriske 
Form  og  sit  rigt  vekslende,  tankedybe  Indhold  hører  til  det  ypper- 
ste, Lange  har  skrevet,  er,  som  han  selv  siger  (p.  328),  et  Led  i 
hans  Studier  over  Menneskeskikkelsen,  og  den  bør  snarest  muligt, 
ligesom  mange  andre  tidligere  trykte  Brudstykker  af  Langes  Stor- 
værk, føjes  ind  i den  Sammenhæng,  hvor  den  alene  hører  hjemme. 
Lange  begynder  med  at  fremstille  Correggios  Udvikling  og  vælger 
naturligvis  som  Udgangspunkt  Kunstnerens  Behandling  af  Men- 
neskeskikkelsen. Correggio  er  — efter  Langes  Mening  (1.  c.  p.  328) 
— .Verdens  største  Kolorist  og  Farvetekniker*,  og  man  venter 
derfor,  at  han  vil  fortælle  sine  Læsere,  hvordan  Maleren  i stedse 
stigende  Grad  bestræber  sig  for  at  lade  sine  Figurer  og  disses  en- 
kelte Legemsdele  bevæge  sig  i saa  mange  Planer  og  i saa  afveks- 
lende Belysninger  som  muligt,  for  derigennem  at  opnaa  den  længste 
og  indholdsrigeste  Skala  af  Farver  mellem  det  højeste  Lys  og  det 


Digitized  by  L^ooQle 


828 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


dybeste  Mørke.  Man  venter  at  faa  at  høre,  hvordan  Menneske* 
legemet  oprindelig  hos  denne  Kunstner  som  hos  den  øvrige  Høj- 
renæssance væsentlig  blev  betragtet  fra  sin  formale  Side,  men  efter- 
haanden  for  hans  Blik  udviklede  sig  til  at  blive  en  Bærer  for  den 
største  Tonerigdom,  nogen  Farvekunstner  har  raadet  over.  Man 
venter  en  Paavisning  af,  hvordan  Draperiet  hos  Samtidens  andre 
Malere  behandles  enten  som  et  nødvendigt  Onde  eller  som  et 
Middel  til  at  opnaa  en  lineær  Velklang,  der  var  Legemet  nægtet, 
medens  Correggio,  for  hvem  selv  det  uanseligste  var  forlenet  med 
Farvens  og  Lysets  Majestæt,  giver  det  en  Særeksistens,  der  stiller 
det  lige  med  Legemet,  saa  at  de  mødes  og  skilles  efter  Love,  der 
udelukkende  er  Farvens  og  Lysets.  Man  venter  at  høre,  hvordan 
Correggios  Liv  var  en  uafbrudt  Kamp  mod  genstridige  Lokalfarver, 
hvoraf  flere,  som  Hudfarven  og  det  røde  og  blaa  i Madonnas  Dragt, 
paa  Forbaand  var  givne.  Man  venter  en  Vurdering  af  hans  hurtige 
og  fuldstændige  Sejr  og  af  den  dybe  Samvittighedsfuldhed,  hvormed 
han  i Stedet  for  at  hvile  paa  sine  Laurbær  i Tillid  til  sine  stigende 
Evner  stadig  satte  sig  højere  Maal:  Snart  giver  han  helt  slip  paa 
de  prangende  Lokalfarver  og  frembringer  dog  et  Billede,  der  netop 
for  sin  Farverigdom  gælder  for  et  af  Kunstens  ypperste  (Danae), 
snart  opgiver  han  den  forsigtige  Isolering  af  de  stærke  Lokalfarver 
(Madonna  di  S.  Sebastiano)  og  lader  selv  de  stærkest  kontrasterende 
Farver  komme  i den  intimeste  Berøring,  saa  at  den  ene  i store 
Flammer  slaar  op  i den  andens  Gebet  (Madonna  di  S.  Giorgio). 
Kort  sagt,  man  venter  en  omhyggelig  dokumenteret  Fremstilling 
af  den  maleriske  Udvikling  i Correggios  Menneskeskildring,  som  den 
fremtræder  i en  lang  Række  sikkert  eller  tilnærmelsesvis  daterede 
Arbejder,  og  vel  at  mærke  en  Fremstilling,  der  ikke  holder  sig  for 
god  til  at  undersøge  og  sammenligne  Tæers  og  Fingres  Form  og 
Stilling : Hos  Correggio  kan  man  bedre  end  hos  nogen  anden  lære, 
at  hver  Plet  paa  et  Billedes  Overflade  har  Krav  paa  den  største 
Ærbødighed  og  den  inderligste  Fordybelse,  baade  hos  den  Kunst- 
ner, der  skal  male  det,  og  hos  den  Betragter,  der  vil  lære  det 
at  kende. 

Langes  Fremstilling  af  Correggio  som  Menneskeskildrer  indtager 
24  Sider.  Hvis  man  intet  vidste  om  Maleren,  og  man  ikke  nu  og 
da  traf  paa  Ord  som  »Maleri*  og  »malet*,  kunde  man  godt  tro, 
det  hele  drejede  sig  om  Reliefer:  Om  det,  der  for  Kunstneren  har 
været  det  alle  andre  Hensyn  overvejende  Maal,  som  han  har  for- 
fulgt fra  sin  tidligste  Ungdom  med  en  Maalbevidsthed , der  turde 


Digitized  by  L^OOQle 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


329 


være  eksempelløs,  mæler  Kunsthistorikeren  ikke  et  Ord.  Kun  et 
enkelt  Sted  (p.  318)  strejfes  ganske  en  passant  en  malerisk  Ejen- 
dommelighed hos  Correggio,  og  det  er  betegnende  for  Lange,  at 
han  kun  omtaler  den  som  en  Betingelse  for  Løsningen  af  et  for- 
malt Problem.  Efter  denne  Undersøgelse,  der  som  sagt  behandler 
Maleren,  som  var  han  Billedhugger,  fastslaar  Lange,  at  Correggio 
.overhovedet  opgav  Respekten  for  det  menneskelige  i hele  dets 
Omfang*  (p.  320),  og  siger  herom:  .Et  Hovede,  som  man  vil  betragte 
med  Hensyn  til  dets  aandelige  Indhold  og  Udtryk,  ynder  man  ikke 
at  se  saaledes,  at  Næsens  Underflade  kommer  til  at  spille  en  Hoved- 
rolle i Trækkene,  at  man  ser  uhindret  ind  i Næseborene,  at  Pan- 
dens Flade  bliver  usynlig  osv.,  og  en  hel  Figur,  som  man  vil  se 
for  dens  Skønheds  og  Karakters  Skyld,  foretrækker  man  at  se  i 
dens  fulde  Udfoldning.*  Man  ser,  at  Lange  her,  ganske  uberettiget, 
paa  Forhaand  foreskriver,  ud  fra  hvilke  Synspunkter  Correggio 
burde  have  malet  sine  Figurer.  Prøv  at  vende  Sætningen  om:  ,Et 
Hovede,  som  man  vil  betragte  med  Hensyn  til  dets  Farve-  og  Be- 
lysningsrigdom, ynder  man  at  se  i Forkortning,  og  en  Figur,  som 
man  vil  se  paa  Grund  af  dens  Stilling  i Lyset  og  dens  illuderende 
karakteristiske  Bevægelse,  foretrækker  man  at  se  saa  lidt  parallel 
med  Billedfladen  som  muligt.*  Den  første  Sætning  eksemplificerer 
Lange  selv  med  Michelangelo,  den  anden  kan  — med  skyldig 
Hensyntagen  til  Malerens  Evne  til  at  give  Ansigt  og  Stilling  Ud- 
tryksfuldhed — anvendes  paa  Correggio.  De  to  Malere  har  ganske 
samme  Respekt  for  det  menneskelige.  En  Underarm  f.  Eks.  er  for 
Michelangelo  væsentlig  et  formalt  Problem;  derfor  fremstiller  ban 
den  saa  vidt  muligt  i dens  fuldeste  Udfoldning  (f.  Eks.  Sibylla 
Delphica).  For  Correggio  er  den  samme  Underarm  væsentlig  et 
malerisk  Problem;  derfor  maler  han  den  i den  Forkortning,  der 
byder  den  rigeste  Farveskala  (f.  Eks.  Madonna  di  S.  Giorgio).  For- 
øvrigt  er  Lange  ikke  heldig  i sit  Valg,  naar  han  paa  Correggios 
Bekostning  fremhæver  netop  Michelangelo.  Thi  hos  denne  finder 
man  Forkortninger,  der  er  mindst  lige  saa  voldsomme  (o:  respekt- 
stridige), ja  han  gyser  end  ikke  tilbage  for  at  lade  os  se  selve  Gud 
Fader  lige  op  i hans  aabne  Næsebor.  Lange  forarges  over,  at 
Correggio  forkorter  et  Ansigt  til  hen  mod  det  usynlige,  men  han 
glemmer,  at  hos  ham  er  denne  Forkortelse  Undtagelsen,  og  han 
glemmer  navnlig  at  minde  om,  at  alle  de  mest  fremtrædende  Eks- 
empler derpaa  af  ham  selv  hyldes  i de  varmeste  Udtryk  og  netop 
for  deres  aandelige  Indhold.  Om  Johannes  i Apostelvisionen  hedder 


Digitized  by  LjOOQle 


330 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


det:  „Aldrig  bar  han  skildret  Følelsen  af  Afstanden  mellem  jor- 
disk og  himmelsk  saa  alvorlig,  saa  gribende  * (p.  312),  og  om 
Apostlene  i Domkirken:  „Der  er  næppe  nogen  Sinde  skildret  en 
mere  voldsomt  hvirvlende  Sjælsbevægelse,  et  stærkere  Sving  i Fø- 
lelsen — de  udbrede  Armene  med  sønderrivende  Længsel 

og  med  Angest  for  Adskillelsen  — — alt  dette  er  storstilet  og  be- 
tydeligt — — paa  sin  Vis  noget  uforligneligt  i Renæssancens 
Kunst"  (p.  314  f.),  og  i Madonna  samme  Sted  finder  han  et  beta- 
gende Udtryk  for  „den  rene  lyriske  Følelse".  Hermed  er  Listen 
over  de  forkortede  Ansigter  hos  Correggio  omtrent  udtømt,  og  jeg 
vil  blot  tilføje,  at  den,  der  vil  belære  andre  om  Figurkunst,  saa 
vidt  muligt  bør  undgaa  at  eksemplificere  med  et  Billedes  Hoveder, 
da  Eleven  paa  Forhaand  vil  være  tilbøjelig  til  kun  eller  næsten 
kun  at  betragte  disse,  en  Vane,  der  umuliggør  enhver  dybere  Ind- 
trængen i Billedet.  Men,  som  sagt,  Correggios  Hoveder  er  næsten 
alle  fuldt  udfoldede  eller  umærkelig  forkortede.  Den  berygtede 
„Frøragout"  lader  ganske  vist  langtfra  alle  Legemets  Dele  træde 
frem,  men  dette  beror  kun  i de  allerfærreste  Tilfælde  paa  Forkort- 
ning, men  paa  at  vedkommende  Figur  delvis  er  skjult  i Skyerne,  og 
det,  man  overhovedet  ser,  er  alt  andet  end  voldsomt  forkortet; 
man  maa  nemlig  huske,  at  kun  en  forholdsvis  mild  Forkortning 
er  formaalstjenlig  for  Correggios  Kolorit  Da  Langes  Kritik  af 
Maleren  kun  er  baseret  paa  hans  formale  Egenskaber,  men  dens 
Uretfærdighed  beror  paa,  at  han  ikke  har  kunnet  se,  at  det  cen- 
trale i denne  Kunst  er  og  bliver  Farven,  var  det  umuligt  at  holde 
Farve  og  Form  helt  ude  fra  hinanden,  naar  det  var  Opgaven  at 
antyde,  hvor  blodig  en  Uret  Lange  har  gjort,  ikke  blot  mod 
Kunstneren,  men  mod  alle  dem,  han  har  paataget  sig  at  indføre  i 
hans  Kunst.  Og  det  gør  næsten  ondt  værre,  naar  han  efter  Gen- 
nemførelsen af  denne  formale  Karakteristik  af  en  Farvekunstner 
til  sidst  skriver:  „Men  vi  skylde  blot  med  et  Ord  (! !)  at  minde 
om  (!!),  hvor  ubetinget  beundringsværdig  han  er  i hvert  eneste 
af  sine  Værker  i den  maleriske  Gennemførelse  af  det,  der  nu 
engang  var  hans  Program*  (p:  328).  Thi  Correggios  Program 
og  hans  maleriske  Gennemførelse  deraf  er  ikke  to  forskellige  Ting, 
men  hans  Program  var  netop  den  maleriske  Gennemførelse.  At 
Lange,  efter  at  have  gjort  det  utrolige  Kunststykke  at  bortelimi- 
nere Farve  og  Lys  fra  Correggios  Figurkunst,  dog  Gang  paa  Gang 
finder  Anledning  til  de  højeste  Lovprisninger,  turde  være  den  højeste 
Anerkendelse,  der  nogen  Sinde  er  ydet  Kunstnerens  formale  Evner. 


Digitized  by 


Google 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


331 


Hvad  kan  nu  være  Grunden  til,  at  Lange  ved  Betragtningen 
af  „Verdens  største  Kolorist"  tager  sit  Udgangspunkt  et  helt  andet 
Sted  end  i Farven  ? Han  havde,  som  det  synes,  meget  ringe  Sans 
for  det  maleriske  i Malerierne.  Naar  han  f.  Eks.  p.  328  stiller 
Correggios  Kolorit  over  Rembrandts  og  Tizians,  er  dette  dog  en 
Sammenligning  mellem  aldeles  inkommensurable  Ting.  Skal  en 
Kolorist  fra  Norden  sammenlignes  med  Correggio,  kan  der  natur- 
ligvis kun  være  Tale  om  Vermeer  fra  Delft , hvis  koloristiske  Evner 
ofte  finder  Udtryk,  der  forbløffende  minder  om  Correggios,  og 
danner  en  Parallel,  der  er  saa  meget  interessantere,  fordi  Vermeers 
Evner  til  at  fremstille  Menneskelegemet  er  meget  ringe.  Og  i Italien 
selv  har  vi  en  Maalestok  for  Correggios  Kolorit  i den  samtidige  og 
nære  Lotto,  hvis  koloristiske  Temperament  ofte  frembyder  de  mest 
forbavsende  Berøringspunkter  med  hans.  Først  p.  347  (o:  lige  før 
Slutningen)  naar  Lange  til  at  ofre  et  Par  Ord  paa  Correggios  Ko- 
lorit. Om  hans  eventuelle  Forbilleder  véd  han  intet  andet  at  sige 
end  et  Par  ganske  vage  Bemærkninger  om  Lionardo.  Hvis  Lange 
havde  stillet  sig  mindre  fornemt  over  for  Morellis  „enøjede  Paa- 
staaelighed"  (p.  348),  var  Resultatet  maaske  blevet  mindre  mageri. 
Her  stiller  han  Venezianernes  Kolorit  i Modsætning  til  Lionardos 
og  overlader  det  til  Læseren  heraf  at  slutte,  at  Tizian  og  Cor- 
reggio i Koloritten  repræsenterer  to  diametralt  modsatte  Principper. 
Drøne  Sammenligning  burde  imidlertid  ikke  være  indført  ad  en 
Bagtrappe  paa  den  sidste  Side,  men  stillet  i Spidsen  og  forfulgt 
til  sine  yderste  Grænser.  Intet  kan  kaste  klarere  Lys  over  Cor- 
reggio end  Sammenligningen  med  Tizian:  Hvorfor  behandler  de  det 
blanke  Staalharnisk  saa  totalt  forskelligt,  hvorfor  bærer  Correggios 
Kvinder  aldrig  Smykker,  medens  Tizians  funkler  af  Guld  og  Juveler 
osv.  osv.?  For  den  Slags  Spørgsmaal  havde  Lange  liden  Interesse. 
Meget  lærerig  er  saaledes  hans  Behandling  af  Udviklingen  i 
Assunta-Motivet  (Et  Udtryks  Historie  1895 : Udv.  Skrifter  II,  p.  89  f.). 
Lange  mener,  at  Udviklingen  i Tizians  Assunta  i Venezia  har  naaet 
sit  Højdepunkt  og  derefter  bevæger  sig  nedefter  (p.  107,  124  r 
126).  Om  dette  er  rigtigt  med  Hensyn  til  Formen,  er  mere  end 
tvivlsomt.  Farve  og  Lys  synes  heller  ikke  her  at  eksistere  for 
Lange.  Han  omtaler  Tizian,  Rubens  og  Murillo,  som  om  deres 
Billeder  var  farveløse.  Men  hvis  man  gaar  ud  fra  det  maleriske, 
kommer  Udviklingen  i hvert  Fald  til  at  se  helt  anderledes  ud.  Tizians 
Billede,  der  i Kunstnerens  forholdsvis  langsomme  Udvikling  maa 
kaldes  et  Ungdomsværk,  beherskes  fra  nederst  til  øverst  af  stærke 


Digitized  by  L^ooQle 


332 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


Lokalfarver,  især  rødt  og  grønt,  og  disse  har  i Madonnas  Figur 
ganske  samme  svære,  jordbundne  Vægt  som  hos  Apostlene.  Hos 
Rubens  er  det  helt  anderledes  (det  af  Lange  særlig  fremhævede 
Billede  i Antwerpen  kender  jeg  ikke).  Allerede  paa  det  store 
Billede  i Wien  er  Madonna  iført  hvidt  Atlask,  noget,  der  vel  ikke 
er  uhørt,  men  dog  hører  til  Sjældenhederne,  og  paa  Billedet  i den 
Lichtensteinske  Samling,  hvor  de  lavere  Partier  beherskes  af  mørke 
Farver  (sort  Silke!),  er  den  mørkeste  Farve  i Billedets  øverste  Del 
det  lysest  tænkelige  lilla-hvide  i Madonnas  Kappe:  Hele  dette 
Parti  er  et  Lyshav,  sammensat  af  det  sølvhvide  Atlask  i Madon- 
nas Dragt  og  af  lysende,  graahvide  Skyer;  Englenes  Hudfarve  er 
ikke  den  blodstænkede  blaahvide,  som  man  ellers  finder  hos  Rubens, 
men  den  er  ligesom  tilsløret  af  det  køligt  graalige  Lys;  deres  Haar 
har  ikke  den  smeldende  guldgule  Farve  med  skarpe  Glanslys,  der 
er  Rubens’  Fryd,  men  er  askeblondt.  Denne  Atmosfære  af  Lys, 
hvori  Madonna  bevæger  sig,  og  hvori  Figurerne  ligesom  forflyg- 
tiges, skilles  naturligvis  ikke  ved  en  skarp  Grænse  fra  den  jordiske, 
men  forberedes  allerede  i Billedets  nederste  Del  og,  efter  Barok- 
Kunstens  Love,  ikke  i Midten,  men  til  den  ene  Side.  Hvad  nytter 
det,  at  Lange  gør  sin  skyldige  Reverens  for  Rubens’  „himmelske 
Roser11,  naar  han  ikke  med  en  tyk  Streg  slaar  fast,  at  vi  i Rubens’ 
Assuntaer  Ander  en  opadgaaende  Bevægelse  i Farve  og  Lys,  som 
Tizian  aldrig  havde  drømt  om.  Her  var  der  Anledning  til  at 
mindes  et  bekendt  Ord  af  Bøcklin,  at  i Sammenligning  med 
Rubens  var  selv  Tizian  kun  en  Natvægter.  Jeg  har  ikke  haft 
den  Lykke  i Originalen  at  se  noget  af  Murillos  Konceptionsbilleder, 
men  jeg  skulde  kende  Maleren  daarlig,  om  der  ikke  kunde  siges 
noget  interessantere  om  dem  end  den  mildest  talt  ganske  over- 
flødige Diskussion  om,  hvorvidt  den  berømte  Madonna  i Louvre 
ligner  Chokoladepapir  eller  ikke  (1.  c.  p.  135).  Hvad  Tiepolo  har 
ydet  i Retning  af  en  saadan  Farvernes  Himmelfart,  antydes  end 
ikke  med  et  Ord.  Det  er  i denne  Afhandling  gaaet  Lange  ganske 
som  i den  anden:  Han  har  sat  sig  for  kun  at  undersøge  Figuren 
og  glemt,  at  man  paa  intet  Maleri,  og  mindst  af  alt  hos  de  store 
Farvemestre,  kan  behandle  Form  for  sig  og  Farve  for  sig.  Derfor 
or  hans  Resultater  blevet  helt  falske. 

Denne  Mangel  paa  Interesse  for  det  maleriske  er  meget  ud- 
bredt i Nutiden,  saavel  blandt  Kunsthistorikerne  som  blandt  Kunst- 
nerne. En  af  vore  „ kunsthistoriske “ Skribenter  (en  Digter!)  har 
saaledes  fortalt  mig.  at  det  først  over  for  Billederne  af  „der  Meister 


Digitized  by 


Google 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


333 


des  Marienlebens*  i Mimehen  gik  op  for  ham,  hvad  Maleri  var. 
En  Kunstner  (en  Illustrator!)  hævdede  engang,  at  den  maleriske 
Gennemførelse  af  et  Maleri  var  ganske  ligegyldig,  naar  blot  Bille- 
dets »Idé*  traadte  klart  frem,  og  en  anden  Kunstner  (en  Billed- 
hugger!) ønskede,  at  Figurmaleriet  saa  vidt  muligt  vilde  indskrænke 
sig  til  at  give  »Konturer,  fyldt  med  Lokalfarve*.  Denne  Mangel 
paa  Interesse  for  det  maleriske  selv  i saa  stærkt  kunstinteresserede 
Kredse  s ta  ar  maaske  i Forbindelse  med,  at  den  moderne  Betragt- 
ning af  Malerkunsten  i saa  høj  Grad  benytter  sig  af  Fotografier, 
ja.  Lange  skal  endog  have  sagt,  at  et  godt  Fotografi  gav  væsent- 
lig samme  Indtryk  som  Originalen.  En  Lærer  i »Kunsthistorie* 
kan  naturligvis  ikke  give  sine  Elever  nogen  virkelig  Forestilling 
om  et  Maleri,  de  ikke  har  set,  men  han  kan  lære  dem,  hvad  de 
skal  have  deres  Opmærksomhed  henvendt  paa,  naar  de  kommer 
til  at  staa  Ansigt  til  Ansigt  med  Originalen,  og  han  kan  atter  og 
atter  advare  dem  mod  det  ganske  falske  Indtryk,  Fotografiet  giver. 
En  bekendt  tysk  Kunstforsker,  og  vel  at  mærke  en,  hvis  Interesser 
næsten  udelukkende  kredser  om  det  formale,  plejer  at  indskærpe  sine  Ele- 
ver, at  den,  der  ikke  gyser,  naar  han  ser  et  Fotografi  efter  et  Maleri, 
end  ikke  er  kommet  ind  i Forgaarden  til  Malerkunstens  Forstaaelse. 

Til  at  kunne  »se  paa*  Malerier  og  lære  andre  dette,  hører 
imidlertid  mere  end  at  have  Blik  for  det  rent  maleriske.  Det  er 
lige  saa  vigtigt  at  kunne  skaffe  sig  selv  og  andre  Klarhed  over  Bil- 
ledets rent  formale  Egenskaber.  At  Lange  sad  inde  med  fremragende 
Evner  paa  dette  Omraade,  vil  vist  ingen  benægte,  men  hos  ham 
kom  Følelsen  i en  beklagelig  og  skæbnesvanger  Konflikt  med 
Synet,  saa  at  den  til  Tider  fuldstændig  tog  Magten  fra  Synets 
Sans,  og  det  er  det  sørgeligste,  der  kan  ramme  den,  der  skal  se  og 
lære  andre  at  se.  Naar  man  derfor  skal  sysle  med  Langes  Be- 
tragtning og  Fremstilling  af  Formen,  nødes  man  til  samtidig  at 
betræde  Følelsens  slibrige  Gebet. 

Langes  store  Afhandling  om  Correggio  maa  være  særlig  egnet 
til  at  give  en  Forestilling  om  hans  Formbetragtning,  da  den  kun 
behandler  Kunstnerens  Figurkunst,  og  denne,  som  Assuntaen  til- 
fulde  viser,  omfattede  Menneskelegemet  med  en  Interesse,  som 
vistnok  kun  Michelangelo  kan  opvise  Magen  til.  Det  er  saa  meget 
mere  forbavsende,  at  Lange  af  hele  Correggios  ualmindelig  mange- 
sidede Figurkunst  kun  behandler  den  stadig  voksende  „glødende, 
alt  gennemtrængende  Sympati  og  Trang  til  Fortrolighed*.  Han 
antyder  ikke  engang,  at  han  har  valgt  et  mindre  Parti,  men  be- 

TiUkueran  1904  22 


Digitized  by  L^ooQle 


334 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


tegner  denne  Egenskab  og  dens  Vækst  som  hele  Indholdet  i 
Kunstnerens  Udvikling  som  Figurmaler.  Da  Correggio  har  malet 
S.  Giovanni  baade  paa  et  af  sine  tidligste  og  paa  et  af  sine  seneste 
Billeder,  og  Helgenen  er  anbragt  i samme  Situation  paa  begge 
Billeder,  er  det  naturligt,  at  Lange  begynder  med  en  Sammenlig- 
ning af  disse  to  Figurer.  Om  S.  Giovanni  paa  Madonna  di  S. 
Francesco  hedder  det:  „Han  ser  ud  mod  Beskueren  med  sit  glø- 
dende Blik  og  peger,  som  Johannes  jo  altid  gør,  op  imod  Kristus- 
barnet.  Det  er  en  meget  lyrisk  og  egentlig  ikke  nogen  streng 
Skikkelse;  men  det  er  dog  en  Mand,  ikke  alene  med  Skæg  paa 
Hagen,  men  ogsaa  med  Vilje  i Hjertet,  en  Sværmer  og  Ivrer  med 
et  let  Anstrøg  af  asketisk  Liv.“  Den  samme  Helgen  paa  Madonna 
di  S.  Giorgio  skildres  saaledes:  „En  ganske  glathudet,  vellystig 
Dreng  i Pubertetsalderen,  med  et  fyldigt  Faunshoved,  med  Mund- 
vigeme  borede  leende  op  i de  tykke  Kinder,  og  med  et  Par  store 
Øjne,  som  visselig  ikke  gløde  af  hellig  Alvor  og  Iver.  Hana 
Stilling  er  ubeskrivelig  magelig,  kælen  og  uærbødig,  og  hans 
Pegen  paa  Kristusbarnet  gaar  ud  paa  intet  mere,  end  at  det  er 
en  mageløs  sød  Unge,  der  som  saadan  nok  er  værd  at  se  paa. 

Her  er  al  Karakter,  baade  i etisk  og  historisk  Betydning 

udslettet:  den  vældige  Bas  er  slaaet  over  i en  rent  kastratagtig 
Diskant*  (1.  c.  p.  306  f.).  Er  det  muligt,  at  disse  Linier  kan  være 
skrevet  af  Menneskeskikkelsens  Kunsthistoriker,  af  Forfatteren  til 
„Figuren  og  dens  Navn*?  Paa  det  ældre  Billede  staar  S.  Giovanni 
lige  ved  Billedfladens  Rand,  og  Figuren  er  i det  store  og  hele  pa- 
rallel med  denne;  selv  den  Arm,  der  peger  paaKristus,  er  paa  en 
alt  andet  end  selvfølgelig  Maade  tvunget  ind  i denne  Parallellitet; 
det  samme  gælder  Ansigtet,  hvor  den  næsten  pinlig  vertikale  Næse- 
ryg adskiller  to  ganske  symmetriske  Halvdele;  Panden  er  ligeledes 
ganske  vertikal,  men  overskygges  for  Resten  næsten  helt  af  det 
svære  brune  Haar ; et  stort  Skæg  dækker  hele  Underansigtet ; Lege- 
met skjules  omtrent  ganske  af  Dragten  (brunrødt